Remediering er et fagudtryk for en tekst, billede, lyd eller andet materiale, flyttes fra en genre til en anden, fra et medie til et andet. Den nye genre eller det nye medie kan give mulighed for nye måder at fremlægge stoffet på. En remediering kan være som:
- Direkte remediering – her overføres indholdet uden ændringer, fx når en sang fra en analog lp, der overføres på en digital cd eller en streamingstjeneste.
- Remediering som reform – her omformes indholdet i overensstemmelse med de muligheder, som det nye medie rummer. Fx når en bog filmatiseres eller når en historie omskabes til fx en tegneserie.
- Adaption betyder at en tekst, billede, lyd eller andet materiale omformes for at tilpasse sig nye tider og nye læsere. En adaptation kan både forenkle, fortætte eller forvandle materialet:
- At fortætte materialet betyder, at man koncentrerer sig om særlige dele.
- At forvandle materialet betyder at man flytter det over i en ny ramme, fx en eventyrramme.
- At fortolke materialet betyder, at man vinkler anderledes, så læseren får mulighed for at opleve og forstå på nye måder.
Opgave 1.1 – Kan det nu passe? Tordenskjold og tegneserier
Vejledning: Tordenskjold er en af Danmarkshistoriens mest markante og spændende personer. Han er den mest berømte danske søhelt, og hans korte liv er fyldt med dramatik. Han er udødeliggjort på mange niveauer. Især de mange ”gode” historier om ham og hans bedrifter er berømte. I skal her vurdere om følgende historier er sande eller falske.
Sandt eller falsk om Tordenskjold Derefter skal I lave en tegneserie om Tordenskjolds liv. I kan vælge at lave en tegneserie over hele hans liv, eller I kan vælge en enkelt episode. I kan også tage en af de ”gode” historier. Herunder ses en række biografiske detaljer og begivenheder, som har haft betydning for fortællingen om Tordenskjold. De er opstillet kronologisk og kan bruges som inspiration. I kan researche mere om ham på nettet. I kan lave tegneserien på papir, eller I kan finde forskellige digitale værktøjer på nettet.
- 1690: Født i Trondhjem i Norge 28. oktober, som nr. 14 ud af 17 børn. Døbt Peter Wessel.
- 1704: Stikker af hjemmefra og dukker som 14-årig op i København.
- 1706: Påmønstrer skibet Christianus Quintus som skibsdreng. Ankommer til Guldkysten. Skibet skulle fragte slaver til De vestindiske øer.
- 1708: Kommer hjem til København efter at have sejlet med Christianus Quintus.
- 1710: Sejler til Trankebar i Indien.
- 1710: Optages på søakademiet i København.
- 1711: Uddannet som kadet, og bliver næstkommanderende på sit ’første’ skib.
- 1711-1712: Jagter svenske kaperskibe eller patruljerer den svenske kyst. Passer på danske handelsskibe.
- 1714: Anklages for at misbruge sit mandskab. Vinder retssagen.
- 1716: Erobrer 28 svenske skibe ved Dynekilen.
- 1716: Peter Wessel adles til Tordenskjold efter sin indsats i svenskekrigen.
- 1719: Erobring af den svenske fæstning Carlsten ved Marstrand.
- 1720: Krigen mod Sverige er slut, og Tordenskjold rejser til Nordtyskland.
- 1720: Tordenskjold dør efter at have duelleret med Staël von Holstein d. 20.oktober.
Opgave 1.2 – Rejsereportage fra de store opdagelser
Vejledning: Forestil jer, at I er journalister, der er rejst ud sammen med en af de store opdagelsesrejsende. I vælger selv, hvem I har lyst til at arbejde med. I skal skrive en reportage hjem til jeres læsere, hvor I dels søger at:
- Forklare årsagerne bag rejsen. I kan her overveje hvilke drivkræfter, der spiller ind.
- En beskrivelse af selve rejsen og dens forløb og de eventuelle kulturmøder, som finder sted.
- En vurdering af hvilke overordnede konsekvenser opdagelsen vil få for den enkelte opdagelsesrejsende.
Jeres reportage skal tage læseren med ud i virkeligheden. Steder og begivenheder skal skildres med udgangspunkt i, hvad I som journalister ser, hører, lugter, føler, smager og oplever. Der er tale om en samtidsberetning – det sker her og nu, og I skal inddrage minimum én konkret historisk kilde (som I selv skal researche jer frem til), og der skal også være biografiske elementer til stede. Husk at reportagen skal være faktuel korrekt. Sproget må dog gerne være nutidspræget.
I må meget gerne opbygge reportagen med udgangspunkt i nyhedstrekanten: hvad, hvornår, hvor, hvem (rubrik, underrubrik, artikelindgang), hvordan og hvorfor (forudsætningerne) og hvad så (perspektiverne og konsekvenserne). Reportagen skal sættes op layoutmæssigt som en avisartikel, og der må gerne inddrages billeder. Alternativt kan I vælge at lave det som en videoreportage eller som en animationsvideo.
