Blå danmarkshistorier

Opgave 1.1 - Arven efter Columbus?

Kildeintroduktion: Columbus Day’ er en national helligdag i USA, hvor man fejrer opdagelsen af Amerika. I USA har det været en national helligdag siden 1934. I forbindelse med helligdagen er det en tradition, at USA’s præsident kommer med en erklæring, hvor han giver udtryk for, hvad dagen betyder for ham og den amerikanske befolkning. En række sydamerikanske lande har også en officiel national mindedag, hvor Columbus’ og hans ekspedition fejres. Her er det dog i lige så høj grad blevet en dag, hvor man hylder den oprindelige befolkning, og lægger vægt på kulturmødet mellem europæere og den oprindelige befolkning. Læs de to kilder:

• Præsident Barack Obama, Proklamation om ”Columbus Day” 7.10.2016, Washington, USA
• Præsident Donald J. Trump Proklamation om ”Columbus Day”. 6.10. 2017, Washington, USA

Overvej følgende spørgsmål i forhold til kilden.

1. Hvordan beskrives Christopher Columbus af Donald Trump og Barack Obama?
2. På hvilken måde fremlægges Spaniens rolle i Columbus’ rejse, og hvilken betydning tillægges Italien?
3. Hvilken betydning har opdagelserne i dag iflg. Donald Trump og Barack Obama?
4. Adskiller de to præsidenters beskrivelse af Columbus sig fra din egen opfattelse af opdagelsernes betydning?
5. Overvej Donald Trump og Barack Obamas historiebrug.
6. Formuler en problemstilling, som kilderne kan være med til at besvare.

Opgave 1.2 - Et kort arbejde

Kildeintroduktion: Hvis man sammenligner datidens kort med nutidens, så er de meget forskellige i forhold til detaljerighed, præcision og udsmykning. Udover at blive brugt til at sejle efter, var datidens søkort også mere end blot aftegninger af kysten og markeringer af grænser. De var næsten kunstværker i sig selv. I denne opgave skal du arbejde med at undersøge tre forskellige kort. Med udgangspunkt i disse kilder skal du forsøge at besvare hvordan kortene beskriver mere end blot de geografiske forhold.

Spørgsmål til kort A:

1. Beskriv kortet. Hvad viser kortet?
2. Hvorfor er der tegnet søuhyrer, skibe m.m. på kortet?
3. Hvilke problemer kunne man støde på, hvis man udelukkende sejlede efter kortet?
4. Hvorfor er kortet trods alt bedre at have, end hvis man ikke havde noget, og hvem kunne have gavn af det?
5. Prøv at sammenligne kortet med et nutidigt kort over samme område

Spørgsmål til kort B:

1. Beskriv kortet. Hvilke dele af verden kan man se, og hvilke dele mangler?
2. Hvilke fordele giver det, at kortet er træskåret?
3. Sammenlign det med Olaus Magnus’ kort og et nutidigt kort og find frem til forskelle og ligheder.
4. Hvem kunne tænkes at have betalt for at få lavet kortet?

Spørgsmål til kort C:

1. Beskriv kortet. Hvilke bygninger er fremtrædende? Måske kan I genkende dem?
2. Hvad skulle man bruge sådan et billede til?
3. Hvorfor ligger der skibe ud for havnen? Hvordan fremstår skibene?
4. Vil man kunne navigere ind i havnen ved hjælp af sådan et kort?

Forsøg til slut at opstille en problemstilling, som du kan besvare ud fra minimum to af de tre kortkilder.

Opgave 1.4 – Kongens rejse mod nord

Kildeintroduktion: Da Christian d.4, som 22-årig i 1599 tog afsted på en 3 måneder lang forårs– og sommerekspedition, hvori halvdelen af orlogsflådens skibe deltog, til det yderste af rigets grænser i Nordnorge, var det med en række klare mål for øje. Kongens territoriale suverænitet over Nordatlanten og Nordnorge skulle hævdes over for den svenske konge og den russiske zar og området renses for sørøvere. Samtidig var målet også at beskytte egne fiske – og hvalfangsts-interesser og desuden statuere et eksempel, så de hollandske og engelske skibe ikke bedrev ulovlig handel men betalte told af deres handel med Rusland.

Med sig på denne rejse havde kongen et medlem af den dansk-norske forvaltning, Sivert Grubbe, der førte dagbog over rejsen. Grubbe var en oplyst adelsmand som i løbet af kongens regeringstid blandt andet fungerede som hans private sekretær. Nedenstående uddrag fra hans dagbog er ikke originaludgaven, men hviler på en oversættelse i 1800-tallet fra latin til dansk. I denne gengivelse er visse ord moderniseret, for at fremme forståelsen af selve indholdet i kilden.
Læs dagbogsuddraget og besvar de nedenstående spørgsmål. Sivert Grubbes dagbog 1599

1. Vi ved ikke om Grubbe har ført dagbog på egen eller kongens foranledning. Ændrer det på noget i forhold til, hvordan vi skal forstå kilden?
2. Vi ved ikke om Grubbe har ført dagbogen hver dag, om han fx har nedskrevet begivenheder på ugebasis eller efterfølgende revideret i den. Hvad betyder det for vores forståelse af kildens brugbarhed?
3. Gengiv i korte træk for indholdet i kilden.
4. Findes der en særlig tendens i kilden?
5. Hvad kan kilden bruges til at fortælle om?
6. Prøv at formulere nogle problemstillinger, som kilden kan være med til at besvare.

Opgave 1.5 - Jens Munk: Fanget i isen

Kildeintroduktion: Den danske opdagelsesrejsende Jens Munk blev tvunget til at overvintre ved Hudson Bay i september 1619. Isen kom før forventet og den forsvandt først i juni måned året efter. Langsomt blev besætningen mere og mere syg og dødstallet eksploderede. Jens Munk overlevede som en af tre men var meget svækket, da han kom hjem. Beretningen er fra hans dagbog, hvor han beskriver, hvordan livet går sin gang. Han var faktisk den sidste, som var i stand til at udføre selv de mindste aktiviteter. Dagbogen er et vidnesbyrd om, hvordan skørbugen langsomt, men sikkert ”åd” sig ind på besætningen. Skørbug var en sygdom, der var frygtet af søfolk. Den skyldes mangel på C-vitamin. I de værste tilfælde faldt tænderne ud og munden omdannedes til blodigt kød. Efter lang tids svækkelse døde man.

Læs dagbogsuddraget og svar på nedestående spørgsmål: Jens Munks dagbog 1624

1. Formuler en problemstilling, som kilden kan bruges til at besvare.

Opgave 1.6 – Ove Gieddes kulturmøder

Kildeintroduktion: Efter fiaskoen på Ceylon (Sri Lanka) ankom Ove Giedde til Tanjoure i Indien. Han var fast besluttet på ikke at vende tomhændet hjem til Danmark. Forhandlingerne med den lokale hersker, Naichen, trak dog væsentligt ud. De lykkedes dog til sidst, og Naichen indgik en aftale med Ove Giedde om, at Christian d.4 kunne råde over Trankebar. Nedenstående er den beretning, som Ove Giedde skrev ned, efter at han var kommet hjem. Den blev afleveret til Christian 4. d.3.maj 1623. Det kan være en fordel først at se på oversigten over de forskellige former for fremmedbilleder for at kunne forstå, hvordan kulturmødet mellem den danske Ove Giedde og den indiske fyrste fandt sted. Læs Ove Gieddes beretning og besvar de nedenstående spørgsmål. Ove Gieddes beretning

1. Hvor lang tid tager forhandlingerne? Forventer Ove Giedde, at de tager sig så lang tid?
2. Hvilke forventninger har Ove Giedde til forhandlingerne?
3. Hvilke forventninger har Naichen til aftalen?
4. Hvad oplever Ove Geidde, og hvilke skikke finder han mærkelige?
5. Historikerne Lotte Schou og Marianne Rostgaard har undersøgt, hvordan kulturmøder finder sted. På baggrund af dette arbejde har de opstillet fem kriterier, som karakteriserer disse. Prøv, med udgangspunkt i opstillingen at vurdere, hvilket fremmedbillede som Naichen og Ove Giedde ser hinanden ud fra.

Opgave 1.7 - Tendenser hos Ludvig Holberg om Ove Giedde og Jens Munk

Kildeintroduktion: Udover at Ludvig Holberg er kendt for sine teaterstykker, interesserede han sig for historie. Han skrev flere bøger om danmarkshistorien. Det mest omfattende er Dannemarks Riges Historie, som han skrev i perioden 1732-1735. Bogen er bygget op over de danske konger, og især kapitlerne om Christian 4., fra 1733, fylder meget. Holberg var tydelig inspireret af Christian 4. Holbergs projekt var afledt af oplysningstidens tanker, så han skrev ikke på latin, og meningen var at ”almindelige” danskere skulle blive ”oplyst” om danmarkshistorien. Holberg gik således anderledes til værks end tidligere historieskrivere. Han skrev ikke for adel, konge eller kirke, men skrev med udgangspunkt i de kilder han havde til rådighed. Selvom Holbergs danmarkshistorie er et tidligt eksempel på en kildekritisk fremstilling af danmarkshistorien, er bogen dog stadig både tendentiøs og med et meget tydeligt historiebrug. Holberg havde den holdning, at historien skulle bruges som eksempel, så man ikke begik de samme fejl en gang til. Den holdning ses også i hans teaterstykker, hvor der som regel er en tydelig morale.

Læs de to uddrag af Ludvig Holbergs historieberetninger og besvar spørgsmålene. Ludvig Holberg om Ove Giedde

1. Hvilke tendenser kan man se hos Ludvig Holberg? – Se på hvordan Ludvig Holberg forholder sig over for Christian 4., den hollandske Marchelis Boshouwer, den hollandske historiker, Baldeus, kejseren af Ceylon og Naiken af Tanjore?
2. Hvordan skildres Ostindisk kompagni ifølge Ludvig Holberg? Se både på stiftelsen og hvordan det sidenhen gik kompagniet.
3. Beskriv den begivenhed, der fører til, at Danmark får besiddelser i Trankebar.
4. Hvordan er selve kolonien beskrevet?
5. Hvad kan man bruge kilden til?

Ludvig Holberg om Jens Munk

1. Hvordan forløber Jens Munks rejse? Hvad møder han undervejs?
2. Hvordan beskrives det ufrivillige ophold i vinterhavnen?
3. Hvilken rolle spiller Christian 4.?
4. Hvilken tendens kommer til udtryk i kilden? – Se på hvordan Jens Munk agerer over for besætningen, den oprindelige befolkning og Christian 4. ifølge Ludvig Holberg?
5. Hvad kan vi bruge kilden til?

Opgave 1.8 – Columbus går i land

Kildeintroduktion: Ovenstående ikoniske kobberstik fra Theodore de Bry, lavet i 1592, illustrerer det første møde mellem Columbus og de indfødte på øen Hispaniola (nuværende Haiti/Dominikanske republik). Kobberstikket indgik i det samlede værk Collection of Voyages som blev udgivet i årene 1590-1634 af De Bry og hans to sønner. Værket søgte at skildre forskellige europæiske opdagelsesrejsende i Amerika, Asien og Afrika. Billedet er fremstillet på baggrund af den italienske rejsende Girolamo Benzoni historier om den nye verden fra 1565. Berzoni havde selv rejst rundt i Caribien og Mellem- og Sydamerika.

1. Gå på nettet og lav en biografisk søgning på Theodore de Bry og Girolamo Berzoni.
2. Hvilke genstande, symboler og temaer rummer de Brys fremstilling af mødet? Sammenlign ligheder og forskelle mellem de Brys illustration og billedet på s.12 i Blå Danmarkshistorier.
3. Overvej, med udgangspunkt i det funktionelle kildebegreb, på hvilken måde billedet kan bruges som historisk kilde.

Opgave 1.9 – Christian d.4 som nationalhelt: Hvad skete der egentlig ved Kolberger Heide?

Kildeintroduktion: Denne samme begivenhed kan ofte udlægges, tolkes og bruges på forskellig vis. Christian 4. er måske den konge i danmarkshistorien, som har været udsat for flest tolkninger. Han er blevet beskrevet som en heksejagtende og kvindehadende fyrste, en visionær entreprenør, en skandaløs konge uden forretningssans eller en overdådig europæisk renæssancekonge. Selv i dag kan han skabe opmærksomhed. Hvis man skal kigge på en enkelt begivenhed, som er skildret på mange forskellige måder, så er ”Slaget ved Kolberger Heide”, der har været med til at definere hans eftermæle, et godt eksempel. Herunder er fire historikeres skildringer af den samme begivenhed, og en digter og en malers perspektiv på hændelsen. Man kan sige, at de alle vægter begivenhederne forskelligt og har et forskelligt syn på Christian 4. s rolle.

Kig alt materialet igennem og besvar derefter nedenstående spørgsmål.

• A.D. Jørgensen- 40 fortællinger af fædrelandets historie
• Steffen Heiberg- Christian 4. en europæisk statsmand
• Lyngby, Mentz, Nørby & Seerup – Danmarks største søhelte
• Rikke Agnete Olsen- 41 fortællinger om folk i fædrelandets historie
• Johannes Ewald, Kong Kristian stod ved højen mast
• Wilhelm Marstrand - Christian IV på "Trefoldigheden" i Søslaget på Kolberger-Heide 1644

1. Hvad lægger de forskellige fremstillinger hver især vægt på?
2. Kan der spores en tendens i fremstillingerne, fx ved brug af adjektiver om kongens rolle eller om resultatet af slaget?
3. Fremkommer der informationer, som er rent faktuelle i fremstillingerne? Hvilke?
4. Hvilken slags historiebrug er der tale om i de forskellige fremstillinger?
5. Hvilken betydning kan det have, at fremstillingerne er lavet i forskellige perioder?
6. Diskuter, hvilken fremstilling der passer bedst med den historiske viden du/I har?
7. Hvordan vil I selv skrive fortællingen om Kolberger Heide, hvis I skal benytte jer af en eller flere af fremstillingerne?