Opgave 3.1: DFDS: Dengang og nu – Historiebrug
Vejledning: DFDS blev grundlagt som virksomhed i 1866 af Finans – og handelsmanden C.F. Tietgen. Frem til i dag har selskabet udviklet sig til at være en dominerende aktør i den maritime sektor. I denne opgave skal du undersøge selskabets egen fortælling om fortiden og hvordan denne bruges og med hvilket formål. Gå ind på DFDS' hjemmeside og læs fanen 'Our history' og se derefter videoen DFDS. Analyser, hvad der karakteriserer selskabets egen formidling/fortælling om fortiden via dets hjemmeside og reklamefilm. Du kan fx undersøge følgende:
- Afsender/modtagerforhold.
- Indhold
- Æstetiske virkemidler (brug af slogans, logo, valg af billeder, skrifttyper, computerskabte animationer, farvevalg, symboler overskuelighed).
- Tekstlige virkemidler (fx brug af appelformer, sætningsopbygning, teksttung/tekstlet, særlige typer af ordvalg, kobling mellem tekst og billeder).
- Formål (fx sælge, informere, manipulere/overtale, skabe debat).
- Tendens (Er der et særligt synspunkt/budskab, som gennemsyrer eller farver selskabets egen fortælling).
Vurder på baggrund af analysen, hvilken effekt selskabets historiebrug vil have på modtageren i dag.
Opgave 3.2: Faglige kampe i dansk søfart
Vejledning: Under industrialiseringen skete der en politisk mobilisering af arbejderne i den industrielle sektor. Denne udvikling fandt også sted inden for dansk søfart. I denne opgave bedes du overveje følgende spørgsmål:
- Hvad kunne stridspunkterne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere typisk være?
- Hvilke ”våben” kunne de hver især gøre brug af (hvad kunne de gøre brug af for at svække modstanderen og opnå en bedre forhandlingsposition)?
- Diskuter hvorvidt arbejdskampene i dansk søfart adskilte sig væsentligt fra udviklingen på landjorden. Tag udgangspunkt i afsnit 3.4 og lav samtidig lidt research på nettet og find frem septemberforligets betydning for forholdet mellem dansk rederiforening og søfolkenes faglige organisationer.
- Vurder på baggrund af lidt research på nettet, hvad nutidens arbejdskonflikter i dansk søfart bunder i og diskuter hvorvidt de adskiller sig fra stridspunkterne, som man så omkring slutningen af 1800-tallet og i starten af 1900-tallet.
Opgave 3.3: Brexit og The British Empire
Vejledning: Ved folkeafstemningen i juni 2016 stemte 52% af befolkningen i Storbritannien for at forlade EU. Resultatet kender vi som “Brexit”. Storbritannien forlod EU 31. januar 2020. Tilhængerne af leave-kampagnen brugte en lang række af argumenter for at få briterne til at stemme for at forlade EU. Blandt disse var flere argumenter, som pegede på, at Storbritannien skulle tilbage til sin storhedstid som imperiemagt, og det forhindrede medlemskabet af EU dem i at opnå. I finder her en række udtalelser fra kommentatorer og forskere om årsagerne til Brexit, kampagnemateriale fra VoteLeave-kampagnen og et kort der viser det britiske imperium i 1886. Undersøg gerne videre på nettet om årsagerne til Brexit. På baggrund af materialet og afsnittene i Blå danmarkshistorier om det britiske imperies betydning for søfarten (se: 3.1 (s.66-67) og 3.5 (s.82-86), skal I diskutere hvorvidt I tror, at forestillingen om det britiske imperium har spillet en rolle i afgørelsen af folkeafstemningen. Inddrag en vurdering af VoteLeave Campaigns historiebrug og syn på historien.
