Blå danmarkshistorier

Opgave 3.1: Brev fra Atlanten

Kildeintroduktion: Christian Andersen blev født i 1876 i den lille landsby Skee på Midtsjælland, som den ældste af fire søskende. Som 17-årig valgte han at rejse til USA for at forfølge drømmen om at blive mejerist. Målet var Racine amt i delstaten Wisconsin, hvortil to af hans ældre fætre og mange fra hans hjemegn allerede var emigreret til. Senere fulgte hans yngre bror Alfred også i hans fodspor. I de første år efter sin ankomst skrev han ofte hjem til familien, men med tiden døde kontakten ud til stor fortrydelse for de danske slægtninge, der blev efterladt i uvished om hans videre skæbne. Christian Andersen formåede i en kort årrække at ernære sig som mejerist, men måtte sidenhen opgive denne forretning og fortsatte i en kort periode som hotelejer. Han blev i sin tid i USA gift og fik børn og senere skilt. Efter skilsmissen ved man ikke, hvad der videre hændte i hans liv. Læs et uddrag fra Christian Andersen og besvar nedenstående spørgsmål.

Christian Andersen

1. Overvej hvilke årsager, der kunne være til at folk udvandrede fra Danmark.
2. Gå på nettet og undersøg fra hvilke områder, hvor flest mennesker udvandrede.
3. Foretag relevante kildemæssige overvejelser og formuler på den baggrund et eller flere spørgsmål, som kilden kan være med til at besvare.

Opgave 3.2: Marstal – en særlig by?

Kildeintroduktion: Fra slutningen af 1870’erne og frem gik det hurtigt tilbage for mange af de maritime centre i Danmark, hvor store flåder af sejlskibe indtil da, havde udgjort rygraden i disse områders handel og økonomi og samtidig spillet en stor rolle for lokalsamfundets identitet og selvforståelse. Udviklingen var dog ikke ensartet over hele landet. I denne opgave skal du undersøge, hvordan situationen udviklede sig i Marstal på Ærø i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. På baggrund af nedenstående talmateriale skal du prøve at besvare følgende spørgsmål:

1. Hvad kendetegnede den overordnede udvikling for størrelsen på og den interne sammensætning af skibene i den Marstalske handelsflåde i perioden?
2. Undersøg, med udgangspunkt i befragtningsprotokollerne, hvilke destinationer skippere fra Marstal oftest sejlede til og hvilke varer, der hyppigst var med i lasten.
3. Hvilke årsager var der til den generelle tilbagegang for sejlskibsflåden i Danmark?
4. Vurder hvorvidt udviklingen i Marstal tidsmæssigt svarer til den, man ser i resten af landet.
5. Vurder eventuelle årsager til forskelle imellem udviklingen i Marstal og Danmark generelt: Gå gerne på nettet og lav research på byen Marstal og find desuden frem til hvilke opture og nedture byen har været igennem i løbet af historien.

Opgave 3.3: M/S Selandias første rejse

Kildeintroduktion: Da det store danskbyggede M/S Selandia tog på sin jomfrutur i 1912 for Østasiatisk Kompagni (ØK) var det startskuddet til en ny udvikling inden for skibsfart. I de kommende årtier blev dampskibene afløst af motorskibe, der sejlede på diesel i stedet for kul til oversøiske destinationer. I samtiden vakte skibet stor opmærksomhed både nationalt og internationalt. Efter en prøvesejlads i Øresund, blev skibet vist frem i London inden det tog afsted til Fjernøsten. Læs to artikler om M/S Selandia og besvar de nedenstående opgaver.

• M/S Selandias første rejse. Illustreret tidende 17/03-1912, Årgang 53, Nr. 25. (Illustreret Tidende udkom i perioden 1859-1924 og bragte reportager og artikler om nyhedsstof, litteratur og underholdning fra hele verden, til sine primært borgerlige læsere)
• ’Djævelens skib'. Belfast Telegraph 9.august 1912

1. M/S Selandia blev bygget på B&W-værftet. Gå på nettet og find frem til, hvilken type virksomhed det var, og hvilken rolle den spillede under den industrielle revolution i Danmark.
2. Overvej, på hvilke måder M/S Selandia revolutionerede skibsfarten.
3. Analyser hvad der karakteriserede dækningen af M/S Selandias rejser. Er der fx visse forskelle og ligheder imellem de to avisers fremstilling, og hvad kan disse evt. skyldes.
4. Hvad kan kilderne bruges til at belyse?

Opgave 3.4: Livet ombord

Kildeintroduktion: På billedet ses bestemmelser, der stammer fra den danske sølov af 1892. Loven præciserer bl.a., hvilke regler der gælder ved havari, omkring søforsikring, rederens forpligtigelser og desuden om skipperen magtmidler og skibsmandskabets rettigheder og pligter. Nedenstående er et uddrag fra Christian Borglands erindringer ’Gennem storm og stille’, som blev udgivet i 1954. Efter at han var gået i land, blev Christian Borgland en ledende skikkelse inden for fagbevægelsen og sad bl.a. som formand for Sømændenes Forbund gennem en årrække.

Christian Borgland

På baggrund af ovenstående kilder skal du prøve at uddybe følgende kildemæssige forhold:

1. Hvem er afsendere og modtagere i de to kilder?
2. Hvilke kildetyper er der tale om?
3. Hvornår og med hvilket formål er de to kilder blevet produceret?
4. Beskriv i korte træk for indholdet i de to kilder.
5. Kan der spores en tendens i de to kilder og i så fald hvilken?
6. Hvad kan kilderne bruges til at belyse enkeltstående og samlet? – Formuler på baggrund af dine overvejelser et eller flere spørgsmål, som kilderne kan være med til at besvare.

Opgave 3.5: Mødet med Caledonia

Kildeintroduktion: Det første danske dampskib Caledonia (på latin betyder navnet Skotland) var oprindelig bygget og søsat i Glasgow 1815. Fire år senere blev det købt af Steen Bille, der havde vundet eneretten til at drive dampskibsfart med pakker, post og personer mellem København og Kiel i Nordtyskland. Ruten blev ikke en succesfuld forretning og efter et ejerskifte, blev Caledonia i stedet sat i drift på Øresund, hvor det sejlede lystture. En af de personer, som var ude at sejle med skibet var H. C. Andersen. D.27.juli 1826 skrev han et brev til sin ven og velgører (økonomisk sponsor) Jonas Collin den Ældre om sine oplevelser på skibet.

H.C. Andersens brev

Prøv på baggrund af brevet og maleriet at besvare følgende spørgsmål:

1. Hvorfor tog man på tur med Caledonia?
2. Hvilken oplevelse har deltagerne mon haft?
3. Med hvilken hensigt og formål er de to kilder blevet produceret?
4. Kan der spores en særlig tendens i henholdsvis brevet og maleriet?
5. Kan kilderne bruges til at fortælle noget om industrialiseringen af dansk søfart og i så fald hvad?

Opgave 3.7: Over ækvator

Kildeintroduktion: Nedenstående er en beretning fra Peter Wamberg, der i 1899 drog afsted som skibsdreng med Fanø-skibet ’Hans’ på en rejse til øgruppen Molukkerne i Indonesien.

Peter Wamberg

Nedenstående stammer fra de optegnelser, som Helene Bruhn gjorde sig under sine rejser i årene 1889-1895 sammen med sin mand Jacob Bruhn, som var kaptajn på skibet Middelheus. Her skriver hun fra den første tur til Sumatra i Indonesien.

Helene Bruhn

Prøv at svare på følgende spørgsmål:

1. Hvilke forskelle er der imellem de to beretningers beskrivelser af ækvator-dåben?
2. Hvad kan forklare disse forskelle?
3. Hvilken funktion har dette ritual haft for sømændene? Prøv evt. at researche dig frem til teorier, der undersøger ritualers betydning.
4. Led på nettet efter nutidige billeder eller beretninger om ækvatorkrydsninger og vurder, hvorvidt ceremonierne har ændret karakter.
5. Formuler en problemstilling, som de to kilder kan være med til at besvare.

Opgave 3.8: Skibbrud

Kildeintroduktion: Nedenstående er uddrag fra Hans Peter Thomsens dagbog. Her beretter han om sin sejlads med skonnertbriggen Cesarewna i Østersøen nær Ølands sydkyst i november 1876.

Hans Peter Thomsen

På baggrund af beretningen skal du sætte dig i H.P. Thomsens sted og fortælle din familie hjemme på Fanø om dine oplevelser. Eneste kommunikationsmulighed er et Twitter tweet, hvor du max må bruge 280 tegn. Inden du skriver dit tweet, bør du som minimum overveje følgende:

1. Hvilken funktion ønsker du, at tweetet skal opfylde?
2. Hvad ønsker du at fremhæve?
3. Er der evt. noget, du vil udelade?
4. Hvordan kan du være tro mod H.P.Thomsens beretning og måske alligevel digte videre på den/udfylde blanke steder?

Opgave 3.9: Danskerne i Congo

Kildeintroduktion: Indtil 1870’erne var det meste af den indre del af Centralafrika uudforsket. Området blev dog i stigende grad set som interessant af de europæiske stormagter, som nærede store forventninger til, hvad ’Afrikas hjerte’ rummede af værdifulde naturressourcer. Den belgiske konge Leopold d.2 var på forkant med udviklingen og allierede sig med den britisk-amerikanske opdagelsesrejsende Henry Stanley. Den belgiske konge finansierede derefter en ekspedition, anført af Stanley og med dansk islæt, der i 1879 blev sendt op ad Congofloden. Formålet var at kortlægge den kæmpestore Congoflod og samtidig, gennem køb og bedrag, at sikre sig ’juridisk’ ret til landområderne ud fra devisen ’vi kom først’. Takket være ekspeditionen og at man derefter etablerede en række handelsstationer i området, koblet med det faktum, at de magtfulde europæiske stormagter som Frankrig, England og Tyskland ikke ønskede, at området skulle falde i rivaliserende stormagters hænder, lykkedes den belgiske konge med at få anerkendt sit krav på området. Som konsekvens blev Fristaten Congo (1885-1908) udråbt. Indtil 1908 fungerede området, som en del af Leopolds personlige ejendom, men efter internationale protester over de umenneskelige forhold som rådede i fristaten, overgik kolonien til den belgiske stat. Frem til selvstændigheden i 1960 blev landet administreret som Belgisk Congo.

Tusinder af svenskere, nordmænd og danskere deltog i og bidrog til koloniseringen af området. Enten som missionærer, officerer, maskinister, håndværkere eller styrmænd på de dampskibe, som besejlede floderne og bandt landet sammen. Kaptajn Siegfried H.L. Duhst var en af de personer. I foråret 1889 drog han fra København via Antwerpen til Congo. Under sin tid i belgisk tjeneste førte han en dagbog, som følgende uddrag stammer fra. I modsætning til mange andre danske Congo-farende overlevede han sit eventyr, men måtte ligesom så mange andre, rejse hjem før tid pga. af de sygdomme, som havde erhvervet sig i det tropiske klima.

Siegfried H.L. Duhst

Overvej på baggrund af kilden følgende:

1. Hvad kan kilden bruges til? Formuler en problemstilling, som kilden kan være med til at besvare.

Opgave 3.10: I Congostatens tjeneste

Kildeintroduktion: Den danske kaptajn Jens Christian Martini rejste til Congo i 1886. Congo var på daværende tidspunkt en koloni kontrolleret af den belgiske Kong Leopold II. Martini fik i første omgang ansvaret for et mindre dampskib ”Henry Reed”, men deltog i flere sejladser på Congo-floden. Ligesom mange andre danskere, som opholdt sig i Congo sled det tropiske klima på helbredet. Han vendte syg hjem til Danmark i 1890. Han døde samme år. Inden sin død, nåede han at udgive: To danske Kongofarere. Erindringer fra vort første Ophold i Kongostaten sammen med vennen Chr. Schønberg. Bogen blev populær i sin samtid og var den første af mange bøger skrevet af danskere som havde været i belgisk tjeneste i Congo. Bogen beskriver sejladsen, den eksotiske natur og ikke mindst konfrontationerne mellem europæerne og congoleserne.

Læs følgende uddrag og besvar nedenstående opgaver.

• Sejladsen
• Ekspedition med Tippo TipAngreb på floden
• Opdagelsesekspeditioner
• Krigshandlinger

1. Lav en problemstilling til hver af de læste afsnit.
2. Forsøg at samle de fem ovenstående problemstilling til en samlet problemformulering.

Opgave 3.11: Medrejsende hustruer

Kildeintroduktion: Fanø-kaptajnskonen, Anna Nielsens dagbøger fra tre rejser med hendes mand (Thomas Nielsen) og børn i årene 1891-98 giver et lidt andet billede af livet til søs end de normale beretninger fra søfolkene. Anna sejlede med sin mand i den tids typiske langfarter. Anna Nielsen, der var kaptajnsdatter fra Nordby, tog efter sit bryllup i 1880 adskillige gange ud til store havnebyer for at følge sin mand på sejladser. De sidste rejser varede mellem et og tre år, og hun havde antagelig oftest sin hastigt voksende børneflok med. Anna Nielsen førte dagbog i sammenfattende form. Undervejs fødte hun fire piger og mistede en lille søn og en nyfødt datter. Den 11. april, 1892, sejlede hun med skibet HALNAKER fra London. På det tidspunkt var hun fyldt 34 år og havde seks børn med. Læs dagbogsuddraget og besvar nedenstående spørgsmål.

Anna Nielsen

1. Brug informationerne i kilden og googlemaps til at kortlægge hendes rejser.
2. Hvad er det for nogle varer, som er med i lasten på de skiftende rejser?
3. Hvilke oplevelser beretter hendes dagbog omkring?
4. Hvad kan dagbogsoptegnelserne fortælle os om Anna Nielsen som person og hendes karakter?
5. Hvad kan kilden gøres os klogere på?

Opgave 3.12: Læserbrevsfejde i Svendborg 1899: Sejlskibe v dampskibe

I en række læserbreve fra 18. februar 1899 – 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen diskuterede de fremtiden for søfarten i Svendborg set i lyset af verdenshandlens udvikling. Læserbrevene blev bragt i Svendborg Amtstidende, grundlagt 1842 som Svendborgs første avis. Avisen havde i 1892 et oplag på ca. 1000 eksemplarer — I 1901 var det steget til ca. 1.100 eksemplarer, og bladet støttede partiet Højre. Kaptajn Peter Mærsk Møller (1836-1927) var født på Rømø. Efter et forlis med sejlskibet Valkyrien bosatte han sig med familien i Svendborg i 1884. Peter Mærsk Møller erhvervede i 1886 damperen ”Laura”, der fik hjemsted i Svendborg. P. Mærsk Møller var selv kaptajn på ”Laura” frem til 1898, da han overlod broen til sin ældste søn Hans Nielsen Jeppesen Møller. Som pensionist kastede Peter Møller Mærsk sig ud i en voldsom agitation for dampskibe. Det blev til en lang række indlæg i Svendborg Amts Tidende. På det tidspunkt var flåden i Svendborg Toldsted provinsens største, men bestod primært af traditionelle sejlskibe. Det lykkedes Peter Mærsk Møller og hans ihærdige søn, Arnold Peter Mærsk, at få stiftet et dampskibsselskab i Svendborg den 16. april 1904 efter at have overbevist fremtrædende borgere om, at de skulle tegne aktier. Det blev starten på Mærsk, et af verdens største rederier.

J. Ring-Andersen (1842-1901): Som ung mand fra Thurø havde Jørgen Ring-Andersen grundlagt det værft, der fortsat er i familiens eje og ligger på Frederiksøen. Fra 1867 til Jørgen Ring-Andersens død i 1901 blev der søsat 71 større fragtsejlskibe. Ring-Andersens værft fortsatte den skibsbygningstradition, der havde gjort Svendborgsund til et af Danmark største centre for skibsbygning, med mere end 20 værfter langs Sundet.

Nedenunder ses de to første indlæg i debatten.

• Svendborg Amtstidende Nr. 42, 18. Februar 1899.
• Svendborg Amtstidende Nr. 44, 21. Februar 1899.

1. Hvad mener P. Mærsk Møller, er fordelene ved dampskibe?
2. Hvorfor mener J. Ring-Andersen, at træskibene har en fremtid?
3. Hvad har J. Ring-Andersen gjort for at tilpasse sig den nye tid?
4. Hvad mener P. Mærsk Møller, Svendborg burde gøre?
5. Hvilken udvikling sker der i tallene for byggede og hjemmehørende skibe i Svendborg?
6. Formuler en problemstilling som kilderne kan være med til at besvare.

Opgave 3.13: Fyrbøder og arbejdskampe

Kildeintroduktion: Victor Møller blev født i 1879 i København. Han var oprindelig smed og arbejdede blandt andet på B&W, men blev ramt af lockouten i 1899, som siden førte til septemberforliget. Begivenhederne på det danske arbejdsmarked betød, at han stak til søs. Han blev fyrbøder, dvs. at han bl.a. skulle sørge for at dampmaskinen fik kul. Læs en beskrivelse af Victor Møllers tid som fyrbøder og besvar nedenstående opgaver.

Victor Møller

1. Hvordan beskriver Victor Møller livet ombord?
2. Hvordan beskriver Victor Møller arbejdet ombord?
3. Hvordan er kampen mellem arbejdsgiver og arbejdstager beskrevet?
4. Vurder, hvorvidt kilden bedst kan fortælle noget om sømandslivet på et dampskib eller om kampen mellem arbejdsgiverne (redderne/kaptajnerne) og arbejdstagerne (sømændene).
5. Diskuter, hvorvidt Victor Møllers beskrivelse af livet som fyrbøder minder mest om en ”arbejder” eller en ”sømand” (inddrag din viden fra afsnit 3.3 og 3.4).

Opgave 3.14: Kok i is og tåge

Kildeintroduktion: Viggo Bolinder søgte i 1904 som 18-årig tobaksarbejder og musiker i Horsens at løse sine og familiens problemer ved at tage ud for at sejle som kok. Ved at tage til søs kunne han sikre moderen 20 kroner om måneden af sin hyre. Disse penge fik hun udbetalt af rederen, medens Viggo skulle klare sine udgifter til søs med 5 kroner om måneden. Han kom i et skib af en sådan størrelse, at kokkens arbejde tog hele dagen, uden at man derfor krævede større forudsætninger. Kaptajnen så til gengæld, at kokken var et pænt ungt menneske, som det ikke ville volde problemer at have boende agter i ruffet i et lille aflukke ved siden af styrmandens og kaptajnens boliger. Viggos førstetur bød på isbjerg og farlig tåge, hajer og storme, tyvagtige sælgere, juleaften i Italien m.m.

Læs om Viggo Bolinders tid på skibet og besvar nedenstående spørgsmål.

Victor Bolinder

1. Hvad går Viggo Bolinders arbejde ud på?
2. Hvordan beskriver han sit arbejde?
3. Hvad fremstår vigtigst for Viggo Bolinder? Hyren eller oplevelserne?
4. Karakteriser Viggo Bolinders beskrivelse af sejladsen gennem tågen.
5. Prøv med egne ord at beskrive sejladsen gennem tågen.

Opgave 3.15: En sømands uventede ophold i Nicaragua

Kildeintroduktion: Hermann Juhl Albertsen blev i 1872 født ind i en skibsrederfamilie i byen Marstal. Efter at have arbejdet som toldkontorist sejlede han i 1890’erne med en række skibe til store dele af verden, indtil han senere gik i land og fik arbejde som bl.a. toldbetjent. Nedenunder er uddrag fra 2 breve som han skrev, mens han var påmønstret sejlskibsskonnerten Niels Juel og lå i havnebyen Corinto, Nicaragua.

Hermann Juhl Albertsen

1. Med hvilket formål for øje er de to kilder produceret?
2. Giv et kort resume af de to kilder og overvej hvilken funktion de har haft i samtiden?
3. Hvilket indtryk efterlader kilderne af Hermann Juhl Albertsens evne til at beskrive sine oplevelser i Nicaragua?
4. Hvad kan kilderne fortælle os om tilværelsen som sømand i slutningen af 1800-tallet?

Opgave 3.16: Michael Ancher: Mandskabet reddes

1. Lav en motivanalyse af redningsmandskabet. (Hvordan ser de ud? Hvilke følelser giver de udtryk for? Hvad laver de?)
2. Lav en analyse af situationen. (Hvad tror du, der er sket? Hvor foregår det henne? Hvornår foregår det? Hvem bliver reddet?)
3. Lav en analyse af farver og billedets komposition.
4. Karakterisér havet og himlen.
5. Vurdér hvorvidt billedet er realistisk eller romantiseret.
6. Genfortæl med egne ord, hvad du tror om forløbet inden redningsaktionen bliver iværksat.

Opgave 3.17: Slaget ved Helgoland

Kildeintroduktion: Krigen i 1864 har fået et ensidigt eftermæle. Tabet af Sønderjylland og Slesvig/Holstein, det nærved totale kollaps af det danske rige, udslettelse af den danske hær, og ikke mindst ydmygelsen af den nationale selvforståelse. Krigen i 1864 bliver ofte kogt ned til at handle om Stormen på Dybbøl. Men der skete også noget på havet. Danmark var forholdsvis succesfuld på havet. Det største og vigtigste søslag foregik ved Helgoland. Slaget som fandt sted i slutningen af krigen, endte med en dansk sejr. Den østrigske fregat Schwartzenberg blev sønderskudt, og måtte søge i ly på Helgoland som var engelsk territorium. Fregatten Jylland blev selv ramt hårdt under kampen med flere dræbte og styregrejet ødelagt. Senere lykkedes det Schwartzenberg i ly af natten at komme til Cuxhaven i Tyskland.

Sejren blev således ikke fulgt til dørs og var reelt ingenting værd. Krigen sluttede tre dage efter slaget. Ved fredsforhandlinger mistede Danmark sin vigtigste nordsøhavn, Altona. Derfor iværksatte staten efter få år byggeriet af Esbjerghavn.

1. Beskriv scenen. Hvem er i fokus på billedet? Er billedet dynamisk eller statisk?
2. Beskriv personer og deres udtryk og funktion. Hvad signalerer drengen med trompeten samt den unge mand med forbindingen omkring hovedet? Hvad bestiller de tre mænd på broen? Hvorfor hænger der en flok matroser ud over rælingen?
3. Hvilke farver er der brugt, og hvilke er dominerende? Hvilken betydning har de?
4. Diskuter om man kan bruge et maleri som en fremstillingskilde til at beskrive slaget. Forsøg eventuelt at lave yderligere research på nettet.

Opgave 3.18: Ud og hjem

Kildeintroduktion: Maleren Edvard Petersen var i sin samtid hædret for sin kunst. To malerier som for alvor vandt ham anerkendelse var Udvandrere på Larsens Plads (1890) og En Hjemkomst (1898). Nærstuder malerierne og overvej følgende spørgsmål.

1. Hvad får dem til at rejse ud?
2. Hvad oplever de undervejs?
3. Hvad får dem til at tage hjem?
4. Hvad er Edvard Petersens intention med malerierne? Lav evt. en biografisk søgning på Edvard Petersen.
5. Hvad kan vi bruge malerierne til som kilder?

Besvar disse spørgsmål i en samlet prosatekst på 200-300 ord.

Opgave 3.19: Udvandrerne

Kildeintroduktion: Den svenske forfatter, Vilhelm Moberg, udgav i 1950’erne en bogserie (Udvandrerne, Immigranterne, Nybyggerne, Det sidste brev hjem) om en gruppe svenskeres udvandring fra det sydlige Småland til Minnesota i USA i midten af 1800-tallet. Vilhelm Mobergs bøger er fiktive, men er baseret på omfattende og grundig research. Bøgerne blev efterfølgende filmatiseret med Max von Sydow i hovedrollen som Karl Oskar. For immigranterne var det var en hård og lang tur fra Sverige til Midtvesten, og det var ikke nemt for dem at finde sig til rette i deres nye land. Mange tog hjem igen, men ikke Karl Oskar eller broderen, Robert. Første del af turen var til Karlshamn og derefter over Atlanterhavet. Fra New York gik turen derefter ind i landet til Chicago. Nedenstående er uddrag fra den første bog ’Udvandrerne’. Her lader Moberg først fortælleren beskrive forholdene under dæk.

Udvandrerne

Besvar på baggrund af kildeuddraget følgende spørgsmål:

1. Gå på nettet og lav en søgning på Vilhelm Mobergs bøger og find ud af, hvad plottet går ud på og skitser det overordnede hændelsesforløb.
2. Hvad er det for nogle forhold, som de svenske udvandrere møder ombord på de forskellige skibe?
3. Giv eksempler på hvordan personerne forholder til havet og sømandslivet.
4. Forklar med udgangspunkt i kildeuddragene, hvilke årsager der kunne ligge bag at folk emigrerede til USA.
5. Hvordan kan vi bruge kilden, og hvad kan den give os svar på? Formuler det efterfølgende som et spørgsmål.

Opgave 3.20: Skibsfotografier

Kildeintroduktion: Det var ikke unormalt, at besætninger fik taget et billede inden de sejlede afsted, når de kom hjem eller hvis de fik muligheden undervejs. Kig på billedet og forsøg som minimum at beskrive personerne:

1. Hvor gamle er de?
2. Hvad laver de ombord?
3. Er de på vej afsted, eller er de lige ankommet til København?
4. Hvilket tøj har de på?
5. Hvem er kaptajnen?
6. Er rederen med ombord?
7. Er der et tydeligt hierarki?