Blå danmarkshistorier

Opgave 6.1 - Maritimt sprog

Vejledning: Det danske sprog bærer præg af, at vi er en søfartsnation. I sproget er der mange metaforer, udtryk og faste vendinger, som kommer fra søfarten. Mange er vi slet ikke bevidste om kommer fra livet til søs. Kig på listerne nedenunder, undersøg på nettet deres etymologi (oprindelse og betydning). Følgende sider kan være en hjælp:

• ordnet.dk/ods/forside
• www.jmarcussen.dk/maritim/ordbog/index.php
• ordbog.vejgaard.net/Ord-Top.htm
• https://www.hjv.dk/oe/HVF122/Sider/Maritime-udtryk.aspx

Hvis jeres gymnasium har købt adgang til Gyldendals røde ordbøger, så findes der også en etymologisk ordbog.
I kan også finde yderligere inspiration i P1-radioprogrammet: ”Klog på sprog”. Programmet finder I på DR Lyd, og afsnittet hedder ”Søfartsnationens sproglige anker i Danmark i dag”.

Ordliste

1. Diskuter ordene, udtrykkene og de faste vendingers betydning.
2. Vurder hvorvidt de efterhånden er blevet så ”slidte”, at det maritime ophav er ”udvasket”.
3. I listen er der også ord, som kun bruges til søs. Forsøg at identificere dem. Diskuter om de kan bruges i andre sammenhænge.
4. I listen er der også ord, som ikke er maritime, men som man skulle tro var maritime. Identificer dem og vurder, hvorfor man skulle tro, at de stammer fra søfarten.

Nogle af ordene er I måske tidligere stødt på i kapitlerne i ”Blå danmarkshistorier”.

Opgave 6.2 - Sømanden og kønssygdomme

Vejledning: Vurder med udgangspunkt i ”Syfilisvisen” og afsnit 6.4 Fremstillinger af sømanden i Blå danmarkshistorier, hvorfor sømanden har fået et ry af at være ”skørtejæger”. Diskuter hvorvidt sømandens ry er berettiget eller ej.

Syfilisvisen

Opgave 6.3 - Containerskibe og globaliseringen

Vejledning: Containerskibet er et tydeligt symbol på globaliseringen. Containerskibet gør verdenshandlen mulig. Det er hurtigt, nemt og billigt at fragte en container fra Kina til Europa. Det er også globaliseringen, som gør det muligt for rederiet at skaffe sig af med et containerskib som er udtjent. Det kan nemt sælges til en ”skrothandler”, og sejles langt væk fra oprindelseslandet for at blive ophugget. Globaliseringens betydning kan ses i mange sammenhænge, og dets konsekvenser og containerskibets betydning forsøger forfatteren Kaspar Colling Nielsen at indfange i sin novelle: 300.000 heste. I novellen er containerskibet besjælet, så det er containerskibets tanker og oplevelser, som vi bliver præsenteret for.

1. Diskuter på baggrund af novelleuddraget globaliseringens konsekvenser. Inddrag så mange beskrivelser fra novellen som muligt. Inddrag også viden fra kapitel 5.
2. Vurder hvilke fordele det har for vores forståelse af et abstrakt begreb som ”globalisering” at blive præsenteret af et besjælet containerskib.

Kasper Colling Nielsen

Opgave 6.4 – Musikken om havet og sømanden

Vejledning: Sømanden og livet til søs er mange gange blevet portrætteret og beskrevet musikalsk af diverse kunstnere. Nedenunder er et link til en playliste med en række danske og udenlandske musiknumre med et vist maritimt islæt, hvoraf en del har været kæmpe hits i Danmark eller i udlandet.

open.spotify.com/playlist/6Q4J9eP0TNlPfeG0u9QAyi

1. Udvælg et eller flere numre, hvor lyrikken i sangen lægger sig op ad et eller flere af de nedenstående temaer, som bliver behandlet i kap. 6 i Blå danmarkshistorier (teksterne til de fleste sange kan findes ved at søge på nummeret og lyrics).
   • Sømanden ombord
   • Sømanden i havn
   • Sømanden som en eventyrer
   • Den hårdtarbejdende sømand
   • Den stærke sømand
   • Den sårbare sømand
   • Sømanden som helt
   • Det farlige liv til søs
   • Eventuelle andre temaer som musikken gemmer på.
2. Skitser hvordan forskellige dimensioner af den maritime verden skildres i det/de konkrete numre, og hvad man efterlades med af indtryk som lytter.
3. Vurder hvilken rolle musiknumrene spiller for danskernes forståelse af livet til søs og i hvor høj grad skildringen af sømanden og den maritime verden stemmer overens med, hvad du har lært fra bogens kapitler.
4. Diskuter hvorfor sømanden og den maritime verden har efterladt sig sådant et musikalsk aftryk og om fx landsmands – eller industrierhvervet kan matche det.

Opgave 6.5 – Museumsanalyse

Vejledning: Der findes et utal af museer i Danmark, som formidler forskellige aspekter af den maritime kulturarv. Nogle har et specifikt lokalt fokus, mens andre forsøger at fortælle om søfartens betydning for hele nationen. Små og store maritime museer ligger spredt rundt i landet i byer som Helsingør, Marstal, Svendborg, Esbjerg, Nordby, København, Thyborøn, Århus, Roskilde, Dragør, Korsør, Løgstør, Nakskov, Rødvig, Aalborg og Skagen. Udvælg et museum nær dit gymnasium og tag på tur med klassen, enten som introduktion eller som afslutning på et forløb om Danmarks maritime historie.

Museologerne Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen pointerer at en række forhold, er relevante og interessante at undersøge i forbindelse med et museumsbesøg. Prøv derfor at besvare følgende spørgsmål før, undervejs og efter besøget:

1. Hvordan placerer museet sig i forhold til sine omgivelser? Hvornår er museumsbygningen opført? Hvordan er bygningen indrettet, og hvilket indtryk vil museet gerne give udadtil med sin fysiske fremtoning?
2. Hvem bestemmer over museet? Hvordan tjener museet penge? Har museet private eller offentlige sponsorer, og har de indflydelse på udstillingerne?
Thorhauge og Larsen har identificeret at museer overordnet set benytter sig at fire overordnede kommunikationsstrategier i forhold til at formidle deres budskaber til museumsgæsterne:

• Laissez-faire-tilgangen: Her har museumsgæsten frit spil. Udstillingen er præget af mange forskelligartede formidlingsmaterialer, som den besøgende frit kan vælge imellem. Det styrende princip er at gæsten er nysgerrig, og at den besøgende lærer bedst ved selv at bestemme, hvad og hvordan hun/han vil opleve.
• Transmissionstilgangen: Her overføres museets viden til gæsten. Udstillingens formidling er udformet så den besøgende på forskellig vis skal have så mange informationer om udstillingens genstande. Udstillingen kan derfor være lavet således, at gæsten får mest muligt ud af at følge en bestemt rute igennem museet eller se nærmere på de enkelte udstillingsafsnit i en særlig rækkefølge,
• Den konstruktivistiske tilgang: I modsætning til transmissionstilgangen optræder museet ikke som den ubestridelige autoritet med færdige sandheder. Udstillingen rejser spørgsmål som gæsten opfordres til at besvare ud fra sin egen viden sammen med det han/hun lærer gennem udstillingen.
• Den narrative tilgang: Her formidler udstillingen ikke kun en god historie. Den besøgende anses for at have væsentlige historier at bidrage med. Fokus er her på om gæsten genkender og har mulighed for at koble sine egne historier på den som udstillingen formidler.

3. Overvej under besøget hvilke(n) tilgang(e), der præger det enkelte museum. Husk at komme med konkrete eksempler.

Thorhauge og Larsen påpeger samtidig at museernes udstillinger følger tre principper, der ofte kombineres:

• Det didaktiske princip: Et informerende eller undervisende princip. Her er fokus på at gæsten skal tilegne sig læring og viden og udstillingen bærer meget præg af lange og forklarende tekster (paratekster) til genstandene. Eller måske ved at den besøgende kan opfordres til at røre genstande eller måske lave computerquizzer, hvor den besøgende efterfølgende kan tjekke sin viden og udbytte af besøget.
• Det affektive princip: Her er udstillingerne domineret af dramatiserende fortællinger, der appellerer til den besøgendes følelser og moral. Øjenvidne beretninger, lys og lyd og tableauer benyttes for at skabe virkelighedstro omgivelser. Gæsten skal kunne forestille sig, hvordan det måtte være selv at befinde sig i miljøet.
• Det æstetiske princip: Den besøgende skal have en oplevelse præget af ro og skønhed. Her er fokus rettet mod, at gæstens sanser skal aktiveres gennem synssansen. Udstillingens farver er måske afstemte og dæmpede og der er ingen eller få skilte, der ’forstyrrer’. Måske kan den besøgende få forklaret det enkelte værk eller genstand, men det sker gennem en audioguide, der ikke forstyrrer andre museumsgæster.

4. Overvej hvilke udstillingsprincipper, der dominerer det besøgte museum. Husk at komme med konkrete eksempler.
5. Overvej hvad hensigten og budskaberne er med udstillingerne og hvad I selv har fået ud af besøget.

Kilde: Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen, Museumsgrundbogen – Kunsten at læse et museum, Systime 200