Blå danmarkshistorier

Opgave 6.1 - Kulturmøder på Java

Kildeintroduktion: Carl Nielsen sejlede jorden rundt i ”Nordkaperen” 1946-48, sammen med sine gode venner Knud, Poul og Hans. Efterfølgende udgiver Carl Nielsen: Jorden rundt med Nordkaperen, hvor han beretter om de fire venners oplevelser. I bogen er der flere beskrivelser af møder med lokale kvinder, fx da skibet ankommer til Indonesien. I det følgende afsnit fortæller Carl Nielsen om deres fascination af de lokale kvinder. De er invitereret til fest i en europæisk restaurant/klub, da følgende udspiller sig:

Uddrag af Carl Nielsens oplevelser til fest

1. Hvilken slags klub/restaurant tror I, der er tale om?
2. Hvilke karakteristika besidder kvinderne ifølge Carl Nielsen, og hvilke synes han især om?
3. Hvordan opfører sømændene sig ifølge Carl Nielsen?
4. Hvad karakteriserer forholdet mellem kvinderne og sømændene?
5. Hvad kan kilden gøre os klogere på?

Opgave 6.2: H.P. Thomsens kulturmøder

Kildeintroduktion: H. P. Thomsen, som du kan læse mere om i kap. 3 i Blå danmarkshistorier, var sømand i mere end fire årtier og sejlede overalt i verden. Her er uddrag fra hans dagbog, da han er 39 år og skibsfører på skonnerten Lemvig, som sejler i trampfart bl.a. mellem de polynesiske øer i Stillehavet og til Europa.

Uddrag af H.P. Thomsens dagbog

På baggrund af kilden bedes du overveje følgende spørgsmål:

1. Hvilke grunde kan der være til at H.P Thomsen førte dagbog?
2. Vurder ud fra hans iagttagelser og beskrivelser, hvor godt et øjenvidne han er?
3. Hvad kan vi lære om de indfødte i Polynesien ud fra hans beskrivelser?
4. Hvad kan vi lære om H. P. Thomsen ud fra hans beskrivelser af de indfødte og deres kultur?
5. Hvad kan kilden gøre os klogere på?

Opgave 6.3 - Fiktion og fakta

Kildeintroduktion: Man kan historiefagligt kritisk spørge, hvad man kan bruge fiktionen til, når man ønsker at undersøge, hvad der er sket i fortiden. Men det er ikke altid, at fremstillinger som fagbøger og kilder kan besvare de spørgsmål, vi ønsker at få svar på. Fx er det sjældent, at vi gennem de traditionelle kilder får et fuldstændigt indblik i de tanker, som aktørerne i den transatlantiske slavehandel gjorde sig. Vi kan sagtens finde ud, hvordan skibene sejlede, hvor mange der sejlede, hvor mange skibe der sejlede etc., men hvis vi er interesserede i motiverne og tankerne bag, så vil vi ofte støde på problemer. Her er et tomrum, som fiktion kan hjælpe os med at fylde. Fiktionen fortæller os ikke, hvordan aktørerne tænkte, men de kan give et bud på, hvordan de tænkte, så længe fiktionen tilstræber at være loyal mod den periode som den skildrer. De følgende tekster er dels en fiktiv fortælling om slavehandleren Frederik Bargum, og en historiefaglig fremstilling om den transatlantiske handel med slavegjorte. Sammen kan de give et bud på, hvordan slavehandelen begyndte, og hvordan den fandt sted. Sammen kan de måske også sige noget om, hvorfor handlen fandt sted, og hvorfor den foregik på den måde, som den gjorde. I Bargums synder af Sofie Malmborg er vi som læsere på fornavn med Frederik Bargum, og kommer helt ind i stuerne, til middagen mellem Frederik Bargum og fru Leonora Bargum:

Uddrag fra Sofie Malmborg

Fra et faghistorisk perspektiv, så har historikeren Kåre Lauring også beskæftiget sig med Frederik Bargum, Guineisk Kompagni og den transatlantiske handel med slavegjorte i faghistoriebogen: Slavernes dansede og holdt sig lystne.

Uddrag fra Kåre Lauring

1. Skriv 10-15 linjer om den transatlantiske handel med slavegjorte. Inddrag oplysninger og informationer fra både Bargums synder og Slavernes dansede og holdt sig lystne. Sørg for at kunne argumentere for, hvorfor det er de valgte dele af teksterne, som er benyttet.

Opgave 6.4 - Slaveoprør ombord

Kildeintroduktion: Paul Isert var en dansk læge som rejste til Guldkysten (Ghana) i 1783 på foranledning af Christian 7. Paul Isert sendte breve hjem om sine oplevelser på det danske fort Christiansborg. Paul Isert rejste hjem til Danmark i 1787 via de vestindiske øer. Undervejs på rejsen gjorde de slavegjorte oprør, og Paul Isert var selv ved at miste live. Til trods for dette, så bebrejdede han ikke de slavegjorte. Han forstod godt, hvorfor de gjorde oprør. Dette er hans beskrivelse af oprøret ombord på slaveskibet Christiansborg.

Uddrag fra Paul Iserts breve

1. Hvordan beskriver Paul Isert slaveskibene? Hvordan er de opbygget, hvilke forholdsregler tager europæerne sig for at forhindre oprør m.m.?
2. Hvordan beskriver Paul Isert handlen med de slavegjorte?
3. Hvordan finder oprøret sted? Beskriv hvad der sker med egne ord.
4. Hvad sker der med Paul Isert under oprøret? Hvorfor omkommer han ikke? Og hvorfor er det ham, som afrikanerne angriber?
5. Hvordan kan man læse, at Paul Isert faktisk har sympati for afrikanerne? Find så mange eksempler som muligt. Kig også på hans ordvalg.
6. Hvad kan vi bruge en beretning som denne til?

Opgave 6.5 - Fiktion og slavehandel

Kildeintroduktion: Forfatteren Mich Vraa sætter med sin romantrilogi Haabet, Faith og Peters Kærlighed fra 2019 fokus på et danmarkshistoriens mørkeste kapitler: vores fortid som kolonimagt i Vestindien. Følgende er uddrag fra Haabet, en roman hvor man gennem brevveksling mellem romanens personer, logbøger og andre dokumenter, på tværs af tid, stifter bekendtskab med en række fiktive personer, hvis liv på den ene eller anden måde, er hvirvlet ind i den danske slavehandel og livet i kolonierne. Mikkel Eide er i romanen en professor, som er stærkt imod slaveriet og som tager til St. Croix for at skrive en afhandling om emnet. Anton Frederiksen er kaptajn og ejer af slaveskibet Haabet.

Uddrag fra Haabet

Overvej på baggrund af uddragene følgende spørgsmål:

1. Lav lidt research på Mich Vraa og find frem til interviews, hvor han udtaler sig om baggrunden for at skrive bøgerne.
2. Hvordan skildres forholdene for slaverne på de to skibe? Husk at udvælge konkrete citater, der belyser forskellige aspekter af livet ombord. Overvej også om Eide og Frederiksens beskrivelser på visse punkter adskiller sig fra eller ligner hinanden.
3. Overvej om skildringerne af livet ombord på slaveskibene stemmer overens med, hvad I har læst om emnet i afsnit 2.3 i Blå danmarkshistorier.
4. På hvilken måde kan skildringerne bidrage til at øge vores historiske forståelse for den danske slavehandel og kolonifortid, og hvor har romanen sine begrænsninger som historisk kilde?

Opgave 6.6 - Søulykker og efterspil

Kildenintroduktion: Når skibe forliste, så blev det registreret i sø-ulykkesstatistikkerne. Nedenstående er eksempler på hvordan ordlyden kunne være:

• Forlisanmeldelse dat. Marstal d. 13/8 1919. Siden afsejlingen vides intet om Heimdal, der formodes forlist med mand og mus.
• Forlisanmeldelse dat. Marstal d. 18/6 19. Søforhør i Marstal d. 24/7 19. Siden afsejlingen vides intet om Ellen., der formodes forlist med mand og mus.
• Anmeldelse fra Rederiet dat. Svendborg d. 25/7 1896. Politi-Rapport dat. Svendborg d. 20/8 1896. Da vragstykker af skibet (Bellona) er inddrevne på den hollandske kyst d. 8/12 95 formodes, at dette er gået under med mand og mus under de forinden herskende storme. I øvrigt forligger der intet, der kan give anledning til at antage, at forliset skyldes nogen mangel ved skibet, dets udrustning, bemanding, overlasting eller lign. (jfr. Sørets-Lovens §§ 9 og 11 andet Stykke).
• 10/10-1945 afgik Conny fra Thyborøn. d. 5/11 havde fartøjet forbindelse med skibet »Sonja« af Skagen. D. 1/12 fik skibet »Morten« af Frederikshavn på 54°37´ N. Brd. 2o42´ Ø. Lgd. hold i et vrag, der viste sig at være en stærkt splintret forstavn af en fiskekutter, hvortil var fastgjort en jernbøje, mærket med Connys havne-kendingsnummer. Da der i øvrigt intet er set eller hørt til Conny, må fartøjet antages at være forlist med mand og mus.

Hvis der var overlevende når skibe forliste, havarerede eller kom ud for en anden ulykke, så blev der efterfølgende afholdt søforhør. Her skulle de involverede parter aflægge søforklaring. Nedenstående er eksempler på et resumé, der blev udarbejdet på baggrund af søforhøret:

• Skonnert Dannebrog fra Thurø (red: Svendborg) sejlede fra Cardiff til Rio Grande i Brasilien med kul i 1917. Søforhør i Svendborg d. 29/6 07. Medens Dannebrog. d. 18/4 lå til ankers uden for barren (red: en naturlig aflejring af sand) ved Rio Grande for at afvente ankomst af bestilt bugserdamper, blæste det op med pålandsstorm. Da søen gik for højt til at landet kunne nås ved at gå sejl, blev der stukket henved 60 og 75 favne ud på ankerkæderne, men kl. 11.30. sprængtes den ene og Dannebrog gik i drift. Dannebrog drev fremdeles ind mod grunden og huggede første Gang d. 19/4 kl. 6.30. For om muligt at frelse besætningen ved at lade skibet drive så langt ind som gørligt, blev ankret stukket fra. Kl. 7.00 stod Dannebrog fast henved 200 Favne fra land. Søen brød voldsomt over skibet, og besætningen havde, da redningsbådene søndersloges, intet andet middel til at frelse livet end at forsøge på ved svømning at nå land. Dette lykkedes for 6 mand., hvorimod 1 — Letmatros H. Olsen af Laurvig — omkom. Et par timer senere var Dannebrog fuldstændig sønderslået. Anmeldelsesårsagen til forliset fremgår af det ovenanførte.

Kilde: Dansk - Søulykke statistik, forskellige årgange.

1. Hvilke årsager kunne der generelt være til skibsforlis eller havarier?
2. Hvilke forventninger var der til kaptajnen i sådanne situationer? Tag gerne udgangspunkt i afsnittet ’Helte og katastrofer’ i afsnit 6.3 i Blå danmarkshistorier.
3. Hvilken funktion har ovenstående kilder haft i samtiden?

Opgave 6.7 - Strandingshistorier

Kildeintroduktion: Ludvig Mylius-Erichsen var polarforsker og eventyrer. I årene omkring år 1900 rejste han rundt i Jylland og nedskrev historier og fortællinger. Mest kendt er nok strandingshistorierne fra Vesterhavet. Mylius-Erichsen brystede sig af, at han levede i den virkelige verden. Han mente, at han skrev om rigtige mennesker og sande begivenheder. Han kaldte det for en slags ”realistisk sandhed”. I modsætning til andre samtidige forfattere, som først og fremmest var kunstnere. Det er helt sikkert, at han havde en historisk og etnologisk interesse for de egne og mennesker, som han besøgte, og det inddrog han i sine fortællinger. Sikkert er det også, at han var drevet af eventyret, hvilket også førte ham til Grønland, hvor han omkom under en ekspedition. Selvom han opfattede sig selv, som en der skrev nøgternt og reelt om livet ved havet, så mente han også, at livet ville være tamt og gråt uden dramatikken og eventyret. Bedøm selv hvor meget der er realisme, og hvor meget fri fantasi der er i dette uddrag fra fortællingen, På den hjemlige ø, om briggen Claus der strandede på Fanø:

Uddrag af Strandingshistorier

1. Hvad får vi at vide om selve strandingen?
2. Hvad får vi at vide om besætningen?
3. Hvad får vi at vide om fanøboerne?
4. Hvordan bliver fundet af skibet og ligene beskrevet?
5. Giver Mylius-Erichsen indtryk af, at han selv har været til stede?
6. Vurder på hvilke måder Mylius-Erichsen bruger sin ”kunstneriske frihed” i fortællingen.
7. Lav en analyse af kilden med udgangspunkt i det funktionelle kildebegreb.

Opgave 6.8 - Fiktionens dramatik

Kildeintroduktion: Steen Steensen Blicher er nok mest kendt for sine fortællinger fra og om den jyske hede, men han var også dyb betaget af havet og dets kræfter. Det skrev han flere viser og digte om. Han skrev også historien om Marie, som havet gjorde forældreløs. Skildringen af begivenhederne er fuld af drama. I de følgende uddrag af Marie beskriver Steen Steensen Blicher to efterfølgende strandinger på den jyske Vestkyst. Ved den sidste stranding er det kun Marie, som kommer i land:

Steen Steensen Blicher Marie

1. Hvordan beskriver Steen Steensen Blicher naturkræfterne?
2. Hvilke forskelle er der på de to strandinger? Giv et bud på, hvorfor Steen Steensen Blicher skildrer to strandinger, ville én ikke være nok?
3. Hvilke fordele har en fiktiv beskrivelse af forholdene ved Vestkysten? Hvilke ulemper er der ved en fiktiv beskrivelse?
4. Hvad hjælper fiktionen (i dette tilfælde hos Steen Steensen Blicher) os med at forstå?
5. Giv et bud på, hvordan det sidenhen går den forældreløse pige (som bliver reddet og efterfølgende døbt Marie)?

Opgave 6.9 - Sømanden og det fantastiske

Kildeintroduktion: I mange af Karen Blixens fortællinger optræder en sømand. Sømanden er nærmest en arketype hos Karen Blixen. Han er ung, ærlig, køn, uspoleret, søgende, handlekraftig og ikke mindst eventyrlysten. Det er tydeligt, at hun har sympati for sømanden. I Karen Blixens skibsdrengens fortælling møder vi skibsdrengen Simon, som netop besidder mange af de karaktertræk, som Karen Blixen mener, en sømand bør besidde. Fortællingen er ’klassisk’ Karen Blixen, hvor elementer af det realistiske, såvel som det fantastiske inddrages:

Uddrag fra Karen Blixen Vintereventyr

1. Hvordan er sømændene beskrevet af Karen Blixen? Både Simon og de russiske.
2. Hvordan er Bodø og sildemarkedet beskrevet?
3. Gør det nogen forskel i forhold til, hvad vi kan bruge fortællingen til, når den indeholder fantastiske elementer?
4. Hvilke elementer af fortællingen kan vi bruge til noget, når vi beskæftiger os med søfartshistorie?
5. Hvilke elementer af fortællingen kan vi ikke bruge til noget, når vi beskæftiger os med søfartshistorie? – Og ændrer dette forhold sig, hvis vi benytter det funktionelle kildebegreb?

Opgave 6.10 - Når en sailor går i land…

Kildeintroduktion: I løbet af 1950’erne og 60’erne blev sømandslivet skildret i en række danske folkekomedier. Filmene var ofte formet efter en skabelon og portrættet af sømanden fik et stereotypt udtryk. Sømanden var altid gæv, modig, rask, initiativrig og ikke mindst en kvindebedårer. Således også I de to sange sunget af Otto Brandenburg i filmen ”Sømand i knibe”; ”Når en sailor går i land” og ” Susanne, Birgitte og Hanne (Alle sømænd er glade for piger)”. Både film og sange blev meget populære.

Sangtekster

1. Hvad kan en sømand ifølge de to sange?
2. Hvad sker der når sømanden kommer i havn?
3. ”Når en sailor går i land” beskriver en ”rigtig” sailor. Hvordan er han? Og hvad er en ”forkert” sailor?
4. Hvordan er sømanden beskrevet i ”Susanne, Birgitte og Hanne”?
5. Hvilke roller spiller kvinderne i sangene (er de fx aktive, passive, handlende, objekter eller idealiseret)?
6. Hvilken betydning tror I, at sange som disse har haft på forestillingen om sømanden?
7. Hvordan passer fremstillingen af sømanden i sangene sammen med virkeligheden til søs, som den er portrætteret i ”Blå danmarkshistorier”. Fx i kap. 6.
8. Diskuter om forestillingerne om sømanden, som de kommer til udtryk i sangene, stadig gør sig gældende i dag.

Opgave 6.11 - En sømand har sin enegang

Kildeintroduktion: Johannes V. Jensen er en Danmarks fremmeste forfattere. Gennem sit forfatterskab forsøgte han bl.a. at beskrive menneskets kamp mod naturen, teknologien og ikke mindst sig selv. Han interesserede sig for samfundets udvikling og historie. Johannes V. Jensen rejste meget, og ofte var det med skib. Han anlagde et nærmest antropologisk syn på de mennesker han mødte, og hvis skæbner han efterfølgende beskrev. Dette blik gjaldt også for sømanden. Her er hans måske mest kendte digt:

En sømand har sin enegang

1. Hvordan beskriver Johannes V. Jensen havet?
2. Hvordan beskriver han sømanden?
3. Hvad kan sømanden opleve på sin rejse?
4. Digtets titel er: ”En sømand har sin enegang” – hvorfor hedder digtet det?
5. Digtets temaer er hjemve, udlængsel og splittelse - hvor kommer de følelser til udtryk henne?
6. Hvordan kan vi bruge et digt om hjemve, udlængsel og en heraf følgende splittelse til at forstå sømandslivet bedre?

Opgave 6.12 - Længsel eller flugt

Kildeintroduktion: Der kan være mange årsager til, at man stikker til søs og litteraturen har mange forskellige bud. I Karen Blixens novelle: Peter og Rosa møder vi hovedpersonerne, Peter og Rosa, som er fætter og kusine og jævnaldrende. Peter bor hos sin morbroder, da han er forældreløs. I Knud Vandmose Larsens roman Er der et skib til Nico? hedder hovedpersonen Nico. Nico har ikke været heldig i livet, og da vi som læsere møder ham, driver han rundt på kajpladserne for at finde et måltid mad, arbejde og hyre.

Nedenunder er uddrag fra henholdsvis novellen og romanen:

• Peter og Rosa
• Er der et skib til Nico?

1. Hvorfor vil Peter gerne til søs? Hvad er det for nogle tanker, som går igennem hovedet på ham?
2. Hvilke forestillinger om livet til søs har Peter, og hvad fascinerer ham?
3. Hvordan har Rosa det med, at Peter vil stikke til søs?
4. Hvorfor vil Nico gerne til søs?
5. Hvad er det ved livet til søs som tiltrækker Nico?
6. Vurder hvad Peter og Nico har tilfælles.
7. Diskuter hvad de to skønlitterære tekster kan bruges til, når man beskæftiger sig med ”søfartshistorien”.

Opgave 6.13 - Søsyge

Kildeintroduktion: Søsyge er tabuiseret blandt søens folk, og hvis en sømand bliver søsyg, kan det være anledning til stor morskab og ikke helt venligt drilleri blandt resten af besætningen. I virkeligheden har næsten at alle sømænd prøvet at være søsyge. Alle, som har prøvet det, ved, at søsyge er modbydeligt, og måske vil man så kunne genkende Vagn Lundbys beskrivelse, selvom den er fiktiv. Læs også om Preben Rathers sande oplevelser med søsyge:

Vagn Lundby og Preben Rathers beskrivelser af søsyge

1. Sammenlign de to fortællinger om søsyge. Hvad kan de hver især bidrage med i forhold til at opnå en forståelsen af, hvad søsyge er?
2. Kan Preben Rathers fortælling fortælle om andet end søsyge?
3. Diskuter om en ”rigtig” sømand kan blive søsyg?

Opgave 6.14 - En historie om at rømme og om at være på flugt

Kildeintroduktion: Forfatteren Martin Andersen Nexø (1869-1954) er en af de mest oversatte danske forfattere og bl.a. også en del af den obligatoriske kanonliste for danskfaget på gymnasieuddannelserne. Igennem sit forfatterskab tog Martin Andersen Nexø ofte udgangspunkt i historier, der satte et samfundskritisk fokus på fattigdommens konsekvenser, social uretfærdighed og kristendommens betydning. Nedenunder er uddrag fra novellen To brødre, der indgår i samlingen Bornholmernoveller, der blev udgivet i årene 1923-1926. I novellen følger man de to brødre Lars og Peter, der vokser op på Bornholm i et hjem og et lokalsamfund præget af stærk religiøs kontrol. Relativt tidligt i deres liv stikker de til søs og ernærer sig som sømænd. I denne del af novellen tager fortælleren os med på langfart sammen med brødrene:

Uddrag fra To brødre

1. Hvordan beskrives sømandslivet af Martin Andersen Nexø?
2. Hvordan skildres havnemiljøerne i Malaga?
3. Hvordan adskiller de to brødre sig fra hinanden som personer?
4. Hvordan er forholdet mellem de to brødre?
5. Hvilke motiver til at rømme giver forfatteren gennem sin fortælling?
6. Hvilke andre årsager kan der have været til at søfolk rømmede?
7. Overvej hvad forfatterens formål og budskab er med historien.
8. Har kilden en særlig tendens?
9. Kan vi bruge den fiktive historie som historisk kilde og i så fald hvordan?

Opgave 6.15 - Vi, de tævede...

Kildeintroduktion: Der er mange beretninger fra søfolk, hvor de beskriver volden, disciplinen og afstraffelserne ombord. Carsten Jensens roman: Vi, de druknede er et epos over dansk søfart med Marstal som centrum. Mange af historier har Carsten Jensens fundet i arkivet på Marstal søfartsmuseum eller fået fortalt af marstalboerne. En af de ting, som Carsten Jensen har gjort sig umage med, er at få romanen til at være så realistisk som muligt og så loyal over for de fortællinger, han har hørt. Selvfølgelig er der også en del fri fantasi. Det kunne fx være en beskrivelse af, hvad søfolkene har tænkt, når de oplevede skibsforlis eller led druknedøden. Det kan også være som det følgende afsnit, hvor det beskrives, hvordan afstraffelsen og volden har føltes for sømanden. Eller rettere sagt, hvordan Carsten Jensen har forestillet sig, at volden har føltes. Ofte var det yngstemanden ombord, som fik volden at mærke. I det følgende afsnit beskrives Knud Eriks møde med en voldelig styrmand; Anker Pinnerup. Knud Erik er mod sin mors vilje blevet sømand. Han er 14 år og har fået sin første hyre på skibet ”Activ”.

Uddrag af Vi, de druknede

1. Beskriv Knud Erik.
2. Karakteriser den behandling, som Knud Erik får ombord.
3. Kan den fiktive beretning vise, hvordan det var at være ombord på et sejlskib i begyndelsen af 1900-tallet? Hvorfor eller hvorfor ikke?
4. Hvad kan vi bruge en fiktiv fortælling som denne til, hvis vi gerne vil vide noget om søfartshistorie?
5. Diskuter ulemper og fordele ved at inddrage en fiktiv fortælling i historieundervisningen.

Opgave 6.16 - Medrejsende koner

Kildeintroduktion: I slutningen af 1800-tallet blev det mere normalt, at kaptajnens hustru sejlede med. Det var et privilegie, som ikke var forbeholdt den menige besætning. De medrejsende hustruer kunne udføre mange forskellige funktioner om bord. I sejlsskibstiden var de enten med for at gøre kaptajnen selskab eller også stod de måske for madlavningen og indkøb af proviant. Senere kom hustruen til at indgå mere i besætningen, og fik en specifik rolle ombord, ofte i kabyssen. Så var det ikke længere kun kaptajnens kone, som fik tilbuddet om at rejse med. Der er mange beretninger om, at der kom en meget uformel omgangstone, nærmest løssluppen, mellem hustruerne og besætningen. Det forekom, at den medrejsende hustru nærmest blev en slags mor for hele besætningen. Hun fik ansvaret for, at besætningen havde det godt. Dette fortæller Jonna Thygesen om, da hun var medrejsende hustru i 1970’erne. Her dækker omsorgen også, når besætningen gik i land for at aflægge kvindebesøg eller som det hed sig på skibene: ”få ventilerne stillet” eller ”et skjorteærme” (red: hurtigt ind til damerne og frem og tilbage):

Udtalelser fra Jonna Thygesen

1. Hvordan beskriver Jonna livet ombord som medrejsende hustru i 1970’erne?
2. Vurder hvorfor Jonna ikke bliver forarget over det, der foregår, når skibet er i havn?
3. Hvad kan man bruge en fortælling som denne til?

Opgave 6.17 - Havets fascination

Kildeintroduktion: Havet fascinerer og inspirerer. Det gælder både ”almindelige” mennesker og kunstnere. Både malere og forfattere. Fascinationen går på tværs af tid, køn, rum og sprog etc. Her er 4 digte fra to danske forfattere og to engelsksprogede. Først et nutidigt digt af Pia Tafdrup, så et fra H. C. Andersen og endelig to fra britiske John Masefield og Matthew Arnold.

Digte om havet

1. Beskriv med egne ord, hvad det er ved havet, der fascinerer digterne.
2. Er der væsentlige forskelle på, hvad de hver især beskriver?
3. Hvilke følelser vækker havet hos den enkelte?
4. Diskuter, hvad vi kan bruge digte om ”havet” til, når vi beskæftiger os med søfartshistorie?

Opgave 6.18 - Sejlads i Vestindien

Kildeintroduktion: Troels Kløvedal sejlede jorden rundt med skibet Nordkaperen. Han skrev bøger, indspillede film og dokumenterede og formidlede sin eventyrlige sejladser til danskerne. Her beskriver han en sejlads til Barbados i Vestindien.

Troels Kløvedal

1. Hvad sker der under sejladsen?
2. Beskriv stemningen ombord, da besætningen finder ud af, at kursen er forkert?
3. Hvordan reagerer besætningen efterfølgende, da fejlen er fundet?
4. Karakteriser livet ombord på Nordkaperen ud fra dette lille uddrag.

Opgave 6.19 - Klabautermanden

Kildeintroduktion: Overtro og myter har til alle tider eksisteret blandt søens folk. Et af de væsener som har overlevet i den maritime folklore og samtidig udviklet sig over tid, er Klabautermanden. Nedenunder er en række illustrationer, der søger at gengive Klabautermandens fysiske fremtoning og som fremhæver forskellige sider af hans væsen. Ligeledes er der uddrag fra historikeren Henning Henningsens fremstilling af søfartens myter og deres betydning for søfolk. Endelig er der uddrag fra Aksel Sandemoses søroman Klabautermanden (1927).

• Henning Henningsen
• Aksel Sandemose

Overvej på baggrund af illustrationerne, den historiske fremstilling og romanuddraget følgende spørgsmål:

1. Hvilke myter og væsener nævnes i kildeuddragene?
2. Hvordan fremstilles Klabautermanden i illustrationerne og i Aksel Sandemoses litterære univers?
3. Vurder hvilken funktion sådanne overleverede historier har haft for dem, som fortalte dem og dem, som lyttede.

Opgave 6.20 - Forestillinger om Havet

Nedenstående er to digte af skrevet af henholdsvis Emil Aarestrup og Holger Drachmann. Førstnævnte digt blev først udgivet efter forfatterens død. Læs begge digte og lav en sammenlignende analyse, hvor du prøver at belyse punkterne i spørgsmålene nedenfor.

Emil Aarestrup og Holger Drachmann

1. Hvilken betydning har titlerne, og anslår de et tema?
2. Hvornår er digtene skrevet?
3. Lav et kort referat af det, der digtes om (beskrives der en handling, en person, et sted, tanker eller følelser).
4. Hvilken stemning skaber digtene? (fx melankoli, optimistisme, pessimisme, harmoni, drama, tryghed)
5. Hvordan er kompositionen i digtene? (hvor mange strofer, hvor mange vers, er der et mønster i digtet fx en rytme, antal stavelser eller særlige rimtyper)
6. Hvordan er den sproglige stil i digtene? (Bruges der fx metaforer, besjæling, personifikation, symboler eller rummer digtene mange navneord, udsagnsord eller tillægsord). Er der tale om episke (med en klar fortælling og handling) eller lyriske digte? (beskriver en tanke, en følelse eller en stemning)
7. Hvilken fortællertype og synsvinkel har digtet? (du, jeg, han/hun – eller alvidende fortæller)
8. Indgår der personer i digtene, og hvad får vi at vide om deres følelser, holdninger, meninger, tanker - Får vi sympati eller antipati med dem?
9. Hvilket miljø beskrives og hvordan?
10. Hvad vil digteren fortælle os med digtet, og hvem tror du er modtagerne til digtet?
11. Giver digtene dig en oplevelse, en følelse eller en indsigt som du kan identificere dig med?
12. Konkluder, hvordan de to digte ligner og adskiller sig fra hinanden.
13. Overvej, hvordan vi kan bruge de to digte som historiske kilder.

Opgave 6.21 – Styrmand Karlsen og Martha: Forestillinger om sømanden i populærkulturen

Kildeintroduktion: I løbet af 1950’erne-1960’erne blev sømandslivet skildret i en række populære danske folkekomedier som fx, ’Sømand i knibe’, ’Flådens friske fyre’, ’Sømænd og svigermødre’, ’Martha’ og ’Styrmand Karlsen’.

Gå ind på danskefilms hjemmeside og søg følgende titler frem: Styrmand Karlsen og Martha. Læs beskrivelserne og se trailerne.

På baggrund af materialet skal du besvare følgende spørgsmål:

1. Genfortæl kort handlingerne i filmene og hvilket persongalleri der er med i dem.
2. Hvad tror du formålene med filmene var, da de blev produceret?
3. Er der en særlig tendens til, hvordan livet ombord skildres? Tag fx udgangspunkt i synet på:
   • Hierarkiet
   • Omgangstonen
   • Konflikter ombord
   • Søfolks syn på kvinder
   • Synet på fremmede kulturer
4. Hvordan stemmer filmenes beskrivelser overens med, hvad du ellers ved om dansk søfart i 1950’erne-1960’erne?

Dokumentaristen Anders Agger producerede i 2013 et lille indslag om Marthafilmen og dens fans. Gå på YouTube og søg videoen frem ved at skrive: Martha Helsingør på DR2.

1. Vurder på baggrund af indslaget, hvilken funktion og rolle filmene spillede for søfolk og omverdenen, da de kom frem i henholdsvis 1958 og 1967. Vurder om filmenes funktion og rolle har ændret sig frem til i dag.

Opgave 6.22 - Fremstillinger af Slaget i Køge Bugt 1677

Kildeintroduktion: I 1677 kom det til et søslag mellem Danmark og Sverige ud for Køge Bugt. Slaget var en del af den skånske krig 1675-1679. Danmark kom bedst ud af slaget. Det er en begivenhed, som er blevet skildret mange gange og i mange forskellige sammenhænge. Også blandt kunstmalere. Her er først et billede af Carl Neumann, som er malet ca. 200 år efter slaget, og dernæst et billede af Claus Møinichen malet små 10 år efter slaget.

1. Hvad er det for en fortælling som de to malerier hver især fortæller?
2. Vurder hvilke styrker og svagheder de to malerier besidder, når det drejer sig om at skildre ”Slaget i Køge Bugt 1677”.
3. Sammenlign de to malerier med maleriet af Anton Melbye på side 154 i Blå Danmarkshistorier.
4. Diskuter hvorvidt et maleri af en begivenhed, som fx slaget i Køge Bugt 1677, vil gøre os for forudindtaget, hvis vi efterfølgende læser en beretning eller en skriftlig fremstilling om begivenheden.
5. Diskuter om malerier af begivenheder overhovedet kan gøre os klogere på noget om selve begivenheden.