Forlaget Columbus

Fra fortid til historie, 2. udgave

Øvelser til kapitel 6 (samfundsvidenskab)

OPGAVE 1. Årsagsforklaringer

  • a. Sammenlign de to fremstillinger af baggrunden for Columbus' opdagelsesrejser. Hvad lægges der vægt på som årsagsforklaring?
  • b. Brug begreber fra s. 138-140 til at karakterisere de faghistoriske tilgange, som kommer til udtryk i de to citater.

1. Uddrag af Daniel Boorstin: De gjorde verden større (1983).

"Min helt er det udforskede menneske, stifinderen. Den verden vi nu kan betragte fra det oplyste Vesten - med vor opfattelse af tiden, af lande og have, af både de himmelske legemer og vore egne, af planter og dyr, historien og de menneskeskabte samfund i fortid og nutid - måtte først åbnes for os af utallige mænd af Columbus' støbning. I den fjerne fortid var de anonyme, men efterhånden som vi nærmer os nutiden, dukker de frem i historiens lys. En række personligheder, der er ligeså forskelligartede som den menneskelige natur (...)

De hindringer, som stod i vejen - de forudindfattede meninger - er ligeledes en del af den historie, som her skal berettes. Kun på baggrund af den vedtagne viden og de myter, vi kender fra deres tid, kan vi begynde at fatte det mod, den ubesindige dristighed, den heroiske og fantasifulde indsats, som kendetegnende disse mænd."

2. Uddrag af Steen Busck: Verdenshistorie. Tiden indtil 1914 (1980)

"Af beretningerne om de spanske ekspeditioner fremgår det, at deres formål var at vinde de indfødte for kristendommen og at udstrække den spanske konges herredømme. Men det fremgår også, at tørsten efter ædelmetal var en væsentlig drivkraft, og den blev snart den væsentligste. (...)

Krigsmagten, kanoner, skibe osv., og arbejdskraften til at betjene dem med, optrådte nu i stigende grad som varer, der kunne købes for penge. (...)

Med pengeøkonomiens vækst voksede overklassens behov for penge og pengeknapheden. For Vesteuropas overklasser og fyrster blev dette problem det altoverskyggende. Grænserne mellem deres territorier lå efterhånden fast, og muligheden for at få fat i fremmede befolkningers merprodukt eller pengebeholdninger var derfor blevet ringere."

OPGAVE 2. Historisk statistik (Fra fortid til historie, 2. udgave s. 148-149)

Statistiske data fortæller ikke i sig selv noget om årsag og virkning i historiske forandringsprocesser. Det kræver en dybere indsigt i den historiske kontekst og nogle historiske forklaringsmåder. I 1929 udløste Wall Street-krakket en økonomisk verdenskrise, der ramte Tyskland hårdt. I 1933 kom Adolf Hitler og nazistpartiet til magten i Tyskland.

  • Kan de to begivenheder genkendes i tabellen på s. 149?
  • Kan tabellens data være med til at forklare Hitlers magtovertagelse?
  • Kan man pege på en sammenhæng mellem henholdsvis den politiske situation før og efter magtovertagelsen og den økonomiske udvikling, som tabellen viser?

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)