Opgaver til historie og humaniora
OPGAVE 1. Hvilken tilgang til historiefaget kommer til udtryk i citatet fra Martin Bernals bog?
Martin Bernal: Black Athena (1987):
”Skabelsen af orientalistiske forskningsinstitutioner må – i hvert fald i England og Frankrig – ses i lyset af den voldsomt ekspanderende kolonialisme og andre former for dominans over Asien og Afrika, som foregik på samme tid. For at kunne kontrollere dem havde man ikke alene brug for at forstå ikke-europæiske folkeslag og deres sprog, men hele deres civilisation. Det skete ved at overtage og kategorisere deres kulturer og sikre sig, at de indfødte kun kunne lære deres egen civilisation at kende gennem europæisk forskning.”
OPGAVE 2: Hvilken tilgang til historiefaget kommer til udtryk i denne tekst:
Pia Fris Laneth: Lilys Danmarkshistorie (2006), s. 11:
"Naturen, dvs. kvinders og mænds biologi, er hele vejen gennem historien blevet brugt konservativt som argument mod kvinders frigørelse og ligestilling mellem kønnene. Det sker stadig, selvom både kvinders og mænds natur – eller rettere ideerne om den – har undergået ufatteligt store forvandlinger sinde mine oldemødres tid. (…)
I dag er kønnet i langt mindre grad en spændetrøje end for 150 år siden, men der florerer stadig mange myter om ægte kvindelighed og ægte mandlighed. Jeg håber, at Lillys Danmarkshistorie kan være med til at punktere et par af dem."
OPGAVE 3. Hvilken tilgang til historiefaget kommer til udtryk i denne tekst:
E.P. Thompson: The Making of the English Working Class (1963), s. 12:
”Mit ønske er at redde den fattige strømpemager, den oprørske landarbejder, den ”overflødige” håndvæver, den ”utopiske” håndværker (…) fra eftertidens nedladende holdning. Deres håndværk og traditioner var måske nok døende. Deres fjendtlighed overfor den nye industrialisme var måske nok tilbageskuende. Deres ideer om fællesskab var måske nok vilde fantasier. Deres oprørske sammensværgelser var måske nok dumdristige. Men de levede i en tid med voldsomme sociale omvæltninger, og det gør vi ikke. Deres ønsker og håb var meningsfulde i lyset af deres egne erfaringer, og hvis de var ofre for historiens gang så er og bliver de ofre.”
OPGAVE 4. Hvilken tilgang til historiefaget kommer til udtryk i denne tekst:
Robert Darnton: The Great Cat Massacre (1985), s. 3:
”Denne bog undersøger, hvordan man tænkte i 1800-tallets Frankrig. Den forsøger ikke blot at beskrive, hvad folk tænkte, men også hvordan de tænkte – hvordan de fortolkede verden, tillagde den mening og tilførte den følelser. (…)
Det er, uanset hvad, værd at gentage; at intet er nemmere end at falde for den nemme antagelse, af europæerne for 200 år siden tænkte og følte som vi gør i dag – til trods for parykker og træsko. Vi må konstant forsøge at gøre op med denne falske forestilling om slægtskab med fortiden, og udsættes for doser af kulturelt chok.”
OPGAVE 5.Hvilken tilgang til historiefaget kommer til udtryk i denne tekst:
Annette Warring: “Fortiden ændrer sig ikke, men det gør historien”, interview i Politiken 5. marts 2005:
"På grundlovsdag bliver det danske demokrati iscenesat og genfortalt i taler, symboler og sange. Det danske folkestyres historie bliver genfortalt, det aktuelle demokrati bliver diagnosticeret og dets fremtidige udfordringer bliver udpeget. Grundlovsfejringernes arrangører bruger historien til at begrunde deres aktuelle politiske synspunkter. Og fortolkningerne af historien bliver bestemt af den aktuelle politik."
OPGAVE 6. Hvilken tilgang til historiefaget kommer til udtryk i denne tekst:
Jeppe Nevers: Fra skældsord til slagord (2011):
"På sin vis er demokratibegrebet nærmest blevet en nutidig substitut for fædrelandsbegrebet: Når man bekender sig til demokratiet, så bekender man sig til virkeligheden, som den er, og når politikere og meningsdannere i vore dage føler behov for at kritisere aspekter af den demokratiske virkelighed, så tales der ikke om demokratiets skyggesider, men om populisme."
