Forlaget Columbus

Politikbogen

Øvelsesopgaver - Kapitel 3

Afsnit 3.1: Social- og neoliberalisme

  • Læs hele Interviewet med Harry G. Frankfurt ”Lad de rige være rige – bare de fattige har nok”, af Kenneth Lund i Politiken 6.12.2015. Tal sammen med en sidemakker om, hvad Frankfurt mener om ulighed og diskuter, hvorvidt Frankfurts holdninger er udtryk for den liberalistiske, socialliberalistiske eller neoliberalistiske ideologi.
  • Skriftlig opgave: Skriv nu, igen sammen med din sidemakker, en modargumentation, hvor du bruger din viden fra ideologien socialismen til at argumentere imod Frankfurts holdninger til ulighedsspørgsmålet. Modargumentationen må max være på 400 ord.
  • Gruppearbejde: Se først klippet med den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon om hans forståelse af, hvad konkurrencestaten er. I kan også læse artiklen ”Corydon: Konkurrencestat er ny velfærdsstat”.
  • Læs dernæst artiklen og se klippet med sociolog Rasmus Willig ”Konkurrencestaten æder os op”. Sammenlig nu de to personers syn på konkurrencestaten. Er de fx positive eller kritiske osv. Brug nedenstående skema når du sammenligner.
Kapitel 3

Syn på konkurrencestaten

Bjarne Corydon

swipe

  • Diskuter hvilken politisk ideologi som synes at præge konkurrencestaten.

Afsnit 3.2: Social-, neo- og liberalkonservatisme

  • Læs debatindlægget ”Et nationalkonservativt manifest” af Rune T. Selsing og svar på følgende spørgsmål:
    • a) Hvorfor mener Selsing ikke, at man kan skelne mellem at være konservativ og nationalkonservativ?
    • b) Hvorfor skal man være liberal for at være konservativ?
    • c) Hvad mener Selsing med, at en konservativ er reaktionær?
    • d) Hvorfor har pligter stor betydning for et menneske?
    • e) Hvilke holdninger har Selsing til kultur, uddannelse og familien?
    Diskuter fælles i klassen hvorvidt I er enige eller uenige med Selsing i hans nationalkonservative manifest.
  • Se den korte film hvor Søren Hvid Petersen fortæller om ”national- og socialkonservatisme”. Hvad mener Hvid Petersen kendetegner en national- og socialkonservativ og er han fx enig med Rune T. Selsing.
  • Skriftlig opgave: Læs kommentaren ”Kvindernes kampdag skal ikke fejres. Det er en skammens dag” af Søren Hvid Petersen. Kan også findes via infomedia. Argumentér imod Hviid Petersens holdninger ved brug af den politiske ideologi liberalismen.
  • Prøv at finde et debatindlæg, en kronik, et interview eller andet med en af følgende konservative personer Søren Pape-Poulsen, Mai Mercado, Kasper Støvring, Christian Egander Skov, Michael Jalving, Eva og Rune T. Selsing. Undersøg dernæst hvilken form for konservatisme som indlægget udtrykker. Er det fx klassisk konservatisme (det er det nok på visse områder), socialkonservatisme, neo- eller liberalkonservatisme eller nationalkonservatisme? Udarbejd til sidst 3-4 spørgsmål til indlægget/teksten og bed din sidemakker besvarer spørgsmålene. Din sidemakker har ligeledes fundet et indlæg/tekst til dig. Når I forsøger at besvare spørgsmålene til indlægget/teksten så hver opmærksomme på, at I får inddraget jeres viden omkring den klassiske konservatisme, social- og neo/liberalkonservatisme, nationalkonservatisme og det kan I gøre ved at inddrage de værdier som vægtes højt.
  • Lav en lille kampagnevideo – hvor i på 60-90 sekunder gør det meget klart hvad nationalkonservatismen handler om og vil gøre for Danmark. I kan lave video som en sæt af billeder med voice-over, hvor I selv er deltagende på videoen i bestemt tøj og med små genstande fx billede af Dannebrog, kongehuset, den lille havfrue, familien, den danske natur, kulturel homogenitet osv. Kun fantasien sætter grænser.

Afsnit 3.3: Kommunisme og socialdemokratisme

  • Skriftlig opgave: Skriv en tale til Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen. Gå sammen i en gruppe og skriv en kort tale på ca. 200-300 ord, hvor de tre socialdemokratiske værdier (frihed, lighed og solidaritet) kommer meget klart til udtryk. I må gerne smøre lidt tykt på, ideen er jo, at I skal skrive ideologisk socialdemokratisk tale. Gå dernæst sammen med en anden gruppe og læs talerne op for hinanden. Giv hinanden en kort feedback på talerne specielt på, om det er lykkedes at få de tre værdier tydeligt frem.
  • Skriftlig opgave: Opstil forklarende hypoteser. Læs artiklen ”Venstrefløjen har skrigende behov for nye ideer” af professor emeritus Claus Bryld. Forsøg dernæst at udarbejde tre forklarende hypoteser (påstande) med dertilhørende faglige begrundelser (på baggrund af artiklen). Dvs. at du og en sidemakker sætter jer sammen og læser artiklen og udvælger dernæst tre af Brylds centrale påstande og omskriver disse til en hypotese. Fx ”Socialdemokratiet er et uddøende politisk parti fordi det ikke længere er en del af en stærk arbejderbevægelse”. Herefter skriver i så en faglig begrundelse, hvor I dels låner fra Brylds artikel, dels bruger af jeres viden om ideologien socialisme og forgreningen socialdemokratisme. Husk at bruge begreber som solidaritet, fællesskab, frihed, bekæmpelse af ulighed etc.
  • Hele klassen ser i fællesskab en række udvalgte partifilm fra www.luksamfundetop.dk med Socialdemokratiets nuværende EU-ordfører Peter Hummelgaard, og diskuterer efterfølgende hvilken ideologi eller ideologier som synes, at præge Hummelgaards holdninger. Forslag til film kunne være partifilm til kapitel 4 (Ulighed og fattigdom), kapitel 5 (Ideologier) og kapitel 8+9 (Økonomi og velfærd).
  • Lav en lille kampagnevideo – hvor I på 60-90 sekunder gør det meget klart hvad socialdemokratismen handler om og vil gøre for Danmark. I kan lave videoen som en sæt af billeder med voice-over, hvor I selv er deltagende på videoen i bestemt tøj og med små genstande fx billede af fællesskaber og røde faner osv. Kun fantasien sætter grænser.

 

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)