Politikbogen

Afsnit 7.1: Hvad er et medie og hvilken funktion har medierne i samfundet?

• Undersøg jeres klasse: Lav en lille undersøgelse af, hvor mange af jer i klassen der er på sociale medier, hvor mange der er på 1-2 sociale medier, hvor mange der er på 3-4 sociale medier, hvor mange der er på 5 sociale medier eller flere, hvor mange der slet ikke bruger sociale medier.
• Diskuter dernæst i grupper a 3, hvad der mon kan forklare jeres klasses tilstedeværelse på sociale medier. I jeres diskussion må I gerne stille nærgående spørgsmål som a) Hvad vil I gerne have ud af det? (hvis I vil have noget ud af det) b) Hvad får I ud af det (hvis I for noget ud af det) osv. 
• Diskuter dernæst, hvorvidt I er i stand til at skille ”sande” historier fra ”falske” historier. Hvad har betydning for, at I tror, at en historie er sand/falsk?
• Diskuter afslutningsvis i klassen hvilken funktion, som i mener medierne og massemedierne skal have i samfundet. I skal i denne diskussion trække på jeres viden om mediernes fire funktioner (Peter Bro).  

Afsnit 7.2: Hvad er medialisering og nyhedskriterier?

• Se en nyhedsudsendelse fx DR-nyheder, TV2-news, Deadline, Debatten fra DR2 etc. og undersøg, hvorvidt der i udsendelsen benyttes medialisering, nyhedskriterier, revolverjournalistik osv. Diskuter hvorvidt der skal eller ikke skal ændres på nyhedsudsendelserne. 
• Det kan være en god ide, at se dette klip med den tidligere svenske statistiker Hans Rosling, som kritiserer mediernes dækning af begivenheder i verden fx flygtningspørgsmålet www.youtube.com/watch;
• Diskuter hvorvidt I er enige eller uenige i Roslings kritik. 
• Sæt jer sammen i grupper a tre personer, og undersøg jeres egen adfærd og holdninger i   forhold til nyheder og politisk kommunikation.
  • Hvor får I ofte jeres nyheder fra?
  • Hvordan behandler I disse nyheder – læser/ser I for eksempel kun på overskriften, eller læser/ser I hele artiklen/indslaget?
  • Hvilke typer kommunikation udsætter I jer selv for (tv, radio, aviser, sociale medier osv.), og tror I, at de forskellige mediers kommunikation har betydning for jeres meningsdannelse (skriv her konkrete eksempler og begrundelser ned)?
  • Hvilke politiske budskaber eller fortællinger bliver I tiltalt af/ får jeres opmærksomhed - Begrund her, hvorfor disse politiske budskaber får jeres opmærksomhed.
  • I hvilket omfang tror I, at fake news og alternative facts udfordrer mediernes gatekeeperfunktion og synes I overhovedet, at det er et problem, at forskellige aktører blot kan lægge deres egne fortællinger/opfattelser ud på nettet?
  • Hvad er jeres oplevelse af medierne – er de for præget af medialisering og nyhedskriterier og det såkaldte horse race coverage, eller synes I, at de løser deres opgave med formidling af nyhedsstof nøgternt og dækkende?
• Øvelsen afsluttes i klassen med en fælles diskussion af gruppernes besvarelser. 

Afsnit 7.3: Hvad er den politiske dagsorden og hvem fastsætter den?

• Undersøg hvilke politiske emner, som lige nu præger mediernes dagsorden, herunder om der er nogle aktører, som er særlig ivrige i de politiske diskussioner, som medierne tager op. 
• Undersøg dernæst om der er nogle af de politiske partier, som har issue ownership over de politiske sager, som lige nu behandles i medierne. 
• Diskutér fordele og ulemper ved medielogikken og specielt betydningen af medialiseringen og nyhedskriterierne for politik.
• Læs artiklen ”Tangoen mellem medier og politikere” af Erik Albæk professor SDU, Berlingske Tidende 26.10.2016. Brug artiklen til at opstille to forklarende hypoteser med dertilhørende faglige begrundelser. Præsenter dine to forklarende hypoteser og faglige begrundelser for en makker og diskuter gode og mindre gode ting ved de hypoteser og begrundelser, som I har udarbejdet.
• Læs artiklen ”Næsten hver fjerde dansker mister tillid til medierne” af Matias Seidelin, Berlingske Tidende 1.4.2017. Undersøg følgende spørgsmål
  • Hvordan har diskussionerne om bl.a. Fake news påvirket danskernes holdninger/tillid negativt til medierne og er der forskel mellem generationerne?  
  • Hvorvidt stoler danskerne generelt på de nyheder og historier som danske medier bringer, og er der forskel mellem generationerne?
• Diskuter i klassen hvorfor vi ser denne udvikling i danskernes holdning til mediernes nyheder og historier – og forsøg at komme med konstruktive løsningsforslag til, hvorledes medierne kan styrke tilliden til dem. 

Afsnit 7.4: Hvordan arbejder de politiske partier med politisk kommunikation? 

• Undersøg de tre nedenstående politiske plakater og besvar i den forbindelse følgende spørgsmål 
  • Hvad er det centrale budskab på plakaten (hvad ønsker partiet at fortælle)?
  • Hvorledes er budskabet framet (Hvordan er det vinklet)?
  • Hvilken diskurs (italesættelse) taler valgplakaten ind i og er der sammenhæng mellem valgplakaten og den politiske kommunikation, som partiet anvender i andre sammenhænge fx i forbindelse med udtalelser til medierne, kronikker, politiske udspil osv. 
  • Diskuter hvorvidt I mener, at de politiske plakater er troværdige i forhold til det parti, som plakaterne reklamerer for. Her må I gerne være skarpe og tænke på, hvad det konkret er, som de politiske partier dels står for ideologisk dels hvad de foreslår og stemmer for i Folketinget. Fx kan det klinge hult, når et parti ønsker flere penge til et bestemt område, hvis de samtidigt stemmer for besparelser inden for sammen område.