Politikbogen

Øvelsesopgaver - Kapitel 8

Magtformerne

• Lav en præsentation af de forskellige magtformer. Brug materialet i bogen s. 170-175. Fokuser på definition og operationalisering af magtformerne – se figur 8.6 i bogen.
• Lav et eksempel i din præsentation, hvor du med udgangspunkt i dit sidste samfundsfags forløb forsøger at identificere magtformerne her. Hvilke aktører besidder hvilke former for magt? Alternativt kan du tage en aktuel case, hvor du forsøger at bruge få mange magtformer til at undersøge casen med.

Magtopfattelserne

• Lav en præsentation af de forskellige magtopfattelser. Brug materialet i bogen s. 175-177. Fokuser på om politisk lighed er muligt og hvorvidt de etablerede magtforhold accepteres – se figur 8.7 i bogen.
• Lav et eksempel i din præsentation, hvor du med udgangspunkt i nedenstående tabel over tillid til politikere, undersøger og udleder tendenser i tilliden til politikere og inddrager magtopfattelserne til at forklare disse tendenser.

Økonomiske ressourcer

• Undersøg hvilke aktører der besidder fleste økonomiske ressourcer i Danmark. Tag fx udgangspunkt i nedenstående tabel over top 10 danske virksomheders skatteindbetalinger i 2014 og artiklen ’Se listen: Her er Danmarks rigeste 2017’ fra Berlingske Business 14. september 2017.

• Undersøg og diskuter med udgangspunkt i magt som økonomiske ressourcer. Hvilke magtformer og indflydelsesmuligheder på politiske beslutninger, økonomiske ressourcer, kan give aktørerne. Brug figur 8.6 i bogen.
• Diskuter påstanden; Det er et demokratisk problem i Danmark, at en lille lukket elite styrer store dele af økonomien, som fremsættes i artiklen ’I stilhed vokser overklassens magt’, af Kim Bach, Information 4. januar 2017.

Organisatoriske ressourcer

• Undersøg, hvilke aktører uden for det politiske system, der i kraft af organisatorisk styrke, kan få indflydelse på politiske beslutninger. Tag fx udgangspunkt i artiklen ’En lille håndfuld organisationer trækker i trådene i dansk politik’, Steffen McGhie, Information 10. marts 2014.
• Undersøg og diskuter med udgangspunkt i magt som organisatoriske ressourcer. Hvilke magtformer og indflydelsesmuligheder på politiske beslutninger, organisatorisk magt kan give aktørerne. Brug figur 8.6 i bogen.
• Diskuter rimeligheden i at der er forskel på organisationers mulighed for at få indflydelse på politiske beslutninger. Tag fx udgangspunkt i denne artikel ’Det er godt at være rig og at have masser af medlemmer, men ...’, Mads Bang, Altinget 13. marts 2015.

Faglige ekspertise ressourcer

• Undersøg hvilke aktører der besidder faglige ekspertise ressourcer. Tag fx udgangspunkt i artiklen ’Historisk regnefejl kan have kostet Thorning magten’, Berlingske 21. januar 2017. Lav en liste over andre fagområder, hvor aktører besidder faglig ekspertise magt, som giver mulighed for indflydelse på politiske beslutninger.
• Undersøg og diskuter med udgangspunkt i magt som faglig ekspertise ressourcer. Hvilke magtformer og indflydelsesmuligheder på politiske beslutninger, faglig ekspertise kan give aktørerne. Brug figur 8.6 i bogen.
• Diskuter den udvikling der har været i centraladministrationens sammensætning. Tag fx udgangspunkt i artiklen ’Dengang de var urørlige’, Jeppe Matzen, Weekendavisen 10. januar 2014 (kan findes på infomedia).

Positionsmetoden

• Undersøg via positionsmetoden, hvem der har plads i regeringens centrale faste udvalg, og dermed centralt placeret. Brug figur 8.1 i bogen og listen ’Overblik: se regeringens magtfulde udvalg’ fra Altinget 28. november 2016.
• Undersøg og diskuter, hvorfor medlemskab af regeringens 2 centrale faste udvalg Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget, er vigtige for at kunne udøve indflydelse på politiske beslutninger. Tag udgangspunkt i artiklen ’Al magt til regeringstoppen’, Steffen McGhie, Information 6. juni 2013. Diskuter hvilke magtformer udvalgsmedlemmerne kan tænkes at besidde, brug figur 8.6 fra bogen.
• Diskuter sammensætningen af regeringens centrale faste udvalg. Tag udgangspunkt i debatindlægget ’Mangel på kvinder i magtfulde udvalg er en trist reproduktion af stereotyper’, Leila Stockmarr, Politiken 28. november 2016.

Beslutningsmetoden

• Undersøg via beslutningsmetoden, hvilke aktører der har magt og indflydelse til, henholdsvis at fremsætte og at få vedtaget lovforslag i Folketinget. Tag udgangspunkt i nedestående tabel over antal lov- og beslutningsforslag i folketingsåret 15/16. Bemærk, at opgørelsen er for den smalle V-regeringen, der kun har 34 Folketingsmandater. (Tjek for opdateret opgørelser i Folketingets årsberetning ’Året der gik’)

• Diskuter mulige forklaringer på tendenserne i ovenstående tabel over antal lov- og beslutningsforslag i folketingsåret 15/16. Inddrag de forskellige magtformer, fra figur 8.6 i bogen, til at forklare hvilke magtformer aktørerne her besidder.
• Læs artiklen ’Partidisciplin i Folketinget’ Erik Albæk, Berlingske 27. august 2012 og lav et kort resume. Diskuter efterfølgende, hvordan partidisciplin kan have betydning for, hvorvidt et lovforslag bliver vedtaget eller forkastet. Diskuter desuden, hvilke magtformer der kan bruges til at forklare, hvorfor der eksisterer partidisciplin.

Reputationsmetoden

• Læs Altingets magtanalyse ’Magtanalyse 2016: Så magtfulde er ministrene’, Mads Bang, Altinget 27. april 2016, som bl.a. benytter sig af et ekspertpanel til at bedømme, hvem der har mest magt i den gamle V-regering. Identificer hvem analysen peger på som de mest magtfulde aktører i regeringen.
• Undersøg og diskuter, hvilke magtformer, artiklen vægter, som vigtig(e) for at besidde magt. Inddrag de forskellige magtformer, fra figur 8.6 i bogen, til at forklare hvilke magtformer aktørerne her besidder.
• Find en nyere magtanalyse af magthierarkiet i regering, der benytter reputationsmetoden, og sammenlign med Altingets magtanalyse. Det kunne fx være ’Trods nederlag: Lars Løkke Rasmussen er den mest magtfulde dansker’, Helene Kristine Holst, Berlingske 17. juni 2017 ( bemærk at det er en reputationsundersøgelse af alle danskere, og derfor ikke begrænset til magten internt i regeringen).

Opsamling på metoderne til at måle magt
(For at kunne lave denne øvelse, er det en forudsætning, at man har lavet de 3 ovenstående øvelser til positions-, beslutnings- og reputationsmetoden. De tre ovenstående øvelser kan fx laves i matrixgrupper, der så samles på tværs af metoder her. Sådan at der er én fra hver metodegruppe med i de grupper der arbejder med denne øvelse)

• Lav en præsentation, hvor i sammenligner jeres arbejde med de 3 metoder (positions-, beslutnings- og reputationsmetoden). Kom i præsentationen ind på følgende:

Magtopfattelser

• Læs forskellige artikler med undersøgelser af magten og identificer/diskuter deres forskellige magtopfattelser (Dette kan enten gøres individuelt eller i matrix, hvor man først læser én artikel i én gruppe og efterfølgende mødes på tværs af artiklerne i nye grupper). Artiklerne kan fx være:

• Analyser artiklerne ved at bruge de forskellige magtopfattelser, se figur 8.7 i bogen. Lav en liste over artiklernes magtopfattelserne, hvor I skriver argumenterne fra artiklerne ned (Artiklerne vil ofte kunne deles op i to kategorier; forsvar for en bestemt magtopfattelse og/eller kritik af an bestem magtopfattelse).
• Undersøg udviklingen af demokratiet i Danmark og diskuter mulige årsager til denne udvikling. Tag udgangspunkt i artiklen ’Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed’, Jens Reiermann, Mandag Morgen 1. januar 2017. Vurder mod hvilken magtopfattelse vi bevæger os, ved at finde citater og argumenter i artiklen.
• Opstil 3 hypoteser med uddybende begrundelser, til den faldende politiske tillid. Tag udgangspunkt i samme ovenstående artikel fra Mandag Morgen.

Økonomiske biddrag til partierne

• Læs artiklen ’Privat partistøtte under lup: Rød blok haler ind på blå’, Ugebrevet A4 16. december 2016 og lav et resumé med de vigtigste pointer og tendenser i de private donationer til partier.
• Brug nedenstående tabel og udfyld den første kolonnen med partier, der har valgt at fremvise beløbsstørrelser over 20.000kr. og med partier, der har fravalgt det.

• Undersøg derefter hvem der støtter de enkelte partier og udfyld tabellen. Brug ’Se hvem der støttede partierne i 2015’ (kan evt. gøres i matrixgrupper). Del donationerne fra aktørerne op i følgende kategorier:
  • Fra folkevalgte (politikere fra partiet)
  • Arbejdsgiverorganisationer
  • Fagforeninger
  • Private virksomheder
  • Private personer
• Udregn hvor stor en andel af partiernes budgetter, der kommer fra donationer i valgåret 2015. Brug denne opgørelse ’Oversigt over støtte til partierne i valgår’, (kan evt. gøres i matrixgrupper). Føj resultaterne til tabellen.
• Diskuter og vurder, hvilke magtformer der kan bruges til at forstå, hvorfor aktører bidrager til partierne. Diskuter og vurder potentielle demokratiske problemer ved, at partier kan modtager (private) donationer og ikke er forpligtet til at oplyse beløbsstørrelsen.