Øvelsesopgaver - Kapitel 5
- 1. Prøv at søge artikler på Infomedia om Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens afgang i 2016. Hvordan kan du bruge Molins model til at forklare, at Det Konservative Folkeparti var parat til at vælte ministeren?
- 2. Tegn Downs model med en, to og tre dimensioner. Kan partierne maksimere deres stemmer på alle tre dimensioner på en gang?
- 3. Projektarbejde: Undersøg hvorvidt der i Danmark kan siges at være belæg for Kaare Strøms hypoteser. I skal vælge et parti og analysere partiets opbygning og beslutningsstruktur, antallet af kernevælgere, om partiet har mulighed for at komme i regering og derefter analysere, hvilke faktorer i Molins model som partiet særligt vil vægte.
- 4. Lav en chi2 test på nedenstående tabel. Er der en signifikant forskel på partiernes arbejderandel og er der en signifikant forskel på det enkelte partis tilslutning blandt arbejderne til Folketingsvalget 2015 og i Januar-marts 2016?
Partiernes andel af arbejdervælgere | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
S | R | K | SF | LA | KD | DF | V | EL | ALT | |
Januar-marts 2016 | 26,3 | 2,2 | 2,1 | 2,7 | 5,2 | 0,7 | 33,7 | 14,6 | 7,6 | 4,5 |
Folketingsvalget 2015 | 30,9 | 2,5 | 1,5 | 4,2 | 4,0 | 0,8 | 30,1 | 16,4 | 6,6 | 3,0 |
N=109 |
- 5. Gruppearbejde: Klassen opdeles i 5 grupper, som får ansvaret for en partitype hver dvs. Elitepartiet, Klassepartiet, Catch-all, Kartelpartiet og Markedspartiet. I skal finde eksempler på folketingsdebatter, hvor de partitypiske træk træder frem i de politiske debatter og vurdere, hvorvidt betegnelsen er dækkende for partierne.
- 6. Undersøg hvor mange vælgere, som er medlemmer af de danske partier i dag. Kig desuden på hvert enkelt parti og undersøg, om nogle af partierne har fremgang og hvad dette i givet fald kan skyldes.
- 7. Argumenter for, at vi i disse år ser en modreaktion fra vælgerne mod den kraftigere professionalisering i partierne. Du skal inddrage viden om Folkemødet på Bornholm samt Alternativets politiske program.
- 8. Lav dit eget parti, hvor befolkningen i langt højere grad inddrages som medfortællere og politikformulerende end de er nu. Du skal begrunde dit nye partis relevans ud fra din partimæssige viden om de 5 partityper og vurdere partiets mulighed for succes i dansk politik.
- 9. Diskuter med sidemanden, hvilke faktorer i Molins model som protestpartierne i Europa vægter. Du skal inddrage din viden om den magtpolitiske skillelinje fra kapitel 4 til at forklare protestpartiernes fremmarch i Europa.