Politikbogen

Øvelsesopgaver - Kapitel 9

Demokrati

• Lav en sammenligning af det repræsentative og det direkte demokrati. Brug s. 180-182.
• Forklar Robert A. Dahls 5 centrale kriterier for det repræsentative demokrati og vurdér hvorfor netop disse kriterier er vigtige for at det repræsentative demokrati er retfærdigt.

Konkurrence- og deltagelsesdemokrati

• Lav en sammenligning af konkurrence- og deltagelsesdemokrati. Brug s. 182-186. Inddrag også tekstboks 9.1 s. 183 om demokratidebatten i Danmark efter anden verdenskrig og hvordan denne debat passer ind i forhold til demokratityperne.
• Forklar indholdet i det deliberative demokrati. Kom ind på dels herredømmefri dialog, dels at opnå konsensus om beslutninger.
• Undersøg hvilke magtopfattelser, der ligger til grund for konkurrence- og deltagelsesdemokrati. Brug s. 175-177 og fokuser på om politisk lighed er muligt at opnå.

Rettigheder

• Forklar hvilke forskellige former for rettigheder der eksisterer og hvordan disse rettigheder er lovmæssigt sikret i Danmark. Brug s. 187-188.
• Undersøg hvordan de tre typer af aktører kan begrænse borgernes rettigheder. Brug tekstboks 9.3 s. 188 og undersøg hvilke magtformer disse aktører kan anvende, brug her figur 8.6 s. 175.
• Hvad er statsborgerskab? Hvad skal der til for at få dansk statsborgerskab? Brug s. 188-189 og tekstboks 9.4 s. 189.
• Forklar medborgerskab og dettes fokus på hhv. uformelle pligter, følelser og sindelag. Kom i denne forbindelse ind på politisk og kollektiv identitet samt patriotisme og nationalisme. Brug s. 190.
• Sammenlign T.H. Marshalls og Bryan Turners teorier om udviklingen af rettigheder og medborgerskab. Brug s. 190-193 og figurerne 9.6 og 9.7.

Medborgerskabstyper

• Forklar hvad det ansvarlige medborgerskab indeholder. Fokuser på, 1) hvilke pligter der følger med medborgerskabet, 2) hvilket idégrundlag det bygger på, 3) hvilken identitet det bidrager til samt 4) beskriv modborgertypen.
• Forklar hvad det demokratiske medborgerskab indeholder. Fokuser på, 1) hvilke pligter der følger med medborgerskabet, 2) hvilket idégrundlag det bygger på, 3) hvilken identitet det bidrager til, samt 4) beskriv modborgertypen.
• Forklar hvad det værdiorienterede medborgerskab indeholder. Fokuser på, 1) hvilke pligter der følger med medborgerskabet, 2) hvilket idégrundlag det bygger på, 3) hvilken identitet det bidrager til, samt 4) beskriv modborgertypen.
• Diskuter hvad der skal til for, at det økologiske medborgerskab kan blive en naturlig del af vores følelser og sindelag. Dette gør du ved at opstille en figur (som ved de andre medborgerskabstyper), hvor du indsætter 1) hvilke pligter der skal følge med det økologiske medborgerskab, 2) hvilket idégrundlag det skal bygge på og 3) hvilken identitet det kan giver den enkelte borger. Du skal også lave en typebestemmelse af den økologiske modborger.

Lighed i valg?

• Undersøg forskelle mellem, hvem der har stemmeret og hvem der er valgbare til henholdsvis Kommune, Region og Folketinget. Brug borger.dk siderne ’Stemmeret og valgbarhed til kommunale og regionale valg’ og ’Stemmeret og valgbarhed til folketingsvalg’. Undersøg hvorvidt reglerne lever op til Robert A. Dahls kriterie om ’lighed i valg’ for et repræsentativt demokrati. Brug s. 181.
• Sammenlign holdninger til reglerne for stemmeret og valgbarhed til kommunerne, regionerne og Folketinget. Inddrag fx artiklerne ’450.000 borgere har ikke ret til at stemme’ fra Ugebrevet A4, 5. juni 2015 og ’DF vil fratage udlændinges opstillingsret ved kommunalvalg’ fra Information, 8. november 2017.
• Diskuter rimeligheden i, at der er forskel på stemmeret og valgbarhed til hhv. kommuner, regioner og Folketing.

Direkte demokrati i Danmark

• Undersøg hvilke regler der gælder i forbindelse med folkeafstemninger i Danmark, herunder:
  • Hvem kan stemme ved folkeafstemninger?
  • Hvilke regler gælder for hvornår der skal udskrives folkeafstemning?
  • Hvornår et folkeafstemningsresultat er bindende?
• Du kan bruge borger.dk’s side ’Om folkeafstemninger’ og Folketingets side ’Folkeafstemninger’. Her har du bl.a. også mulighed for at se resultaterne af de seneste 19 folkeafstemninger vi har haft siden 1916.
• Lav en liste over, hvilke forskellige typer at folkeafstemninger vi har haft i Danmark siden 1916. Brug følgende typer:
  • Lovforslag - som en større gruppe folketingsmedlemmer ønsker forelagt befolkningen (GRL § 42)
  • Afgivelse af suverænitet (uafhængighed) (GRL § 20)
  • Internationale traktater (GRL § 42, stk. 6)
  • Ændring af grundloven (GRL § 88)
  • Ændring af valgretsalderen
• Diskuter og vurdér, hvorvidt flere folkeafstemninger ville være godt eller skidt for demokratiet. Inddrag her de forskellige demokratityper, se s. 182-186.

Demokratityperne

• Sammenlign de forskellige demokratityper og opfattelser, som kommer til udtryk i ’Det er ikke eliten, men folket der har svigtet’ af Mogens Hansen, Politiken, 14. november 2016 og ’Why elections are bad for democracy’ af David Van Reybrouck, The Guardian, 29. Juni 2016. Alternativt kan sidstnævnte artikel erstattes med ’Folkeafstemninger: direkte demokrati eller en utrolig dårlig idé?’ af Sebastian Gjerding, Information, 2. juli 2016 (denne artikel er kortere og på dansk).
• Diskutér dernæst muligheden for at inddrage borgerne yderligere i det daglige politiske arbejde, og hvorvidt det er en god idé. Skriv både argumenter for og imod og inddrag begreber fra de forskellige demokratityper, se s. 182-186.

Rettigheder på verdensplan
Øvelsen kan evt. løses ved at halvdelen af klassen i par undersøger de civile rettigheder, mens den anden halvdel ser på de politiske rettigheder. Efterfølgende dannes der grupper på tværs.

• Undersøg hvordan de civile og politiske rettigheder har det i Danmark og i mindst et andet land, ved at gå ind på Freedom House og vælg deres ’Freedom in the world’ rapporter. Det er en god idé at vælge meget forskellige lande. Vær opmærksom på at I måske skal vælge sidste års rapport, for at få detaljerne med.
• Undersøg og vurdér, hvilke aktører, der er med til at begrænse rettighederne i de undersøgte lande og med hvilke magtformer. Brug tekstboks 9.3 s. 188 og figur 8.6 s. 175. Opstil en overskuelig tabel, der kan bruges til nemt at sammenligne aktører og magtmidler på tværs af de undersøgte lande.

De civile og politiske rettigheder i Danmark
Når opgaven ’Rettigheder på verdensplan’ er løst, har I fundet ud af, at rettighederne i Danmark overordnet set har det godt, sammenlignet med mange andre lande. Hvis fokus flyttes væk fra verdensplan, vil vi på delelementer af rettigheder kunne finde eksempler på, at flere af rettighederne er presset, selv i Danmark.

• Undersøg de enkelte områder af de civile og politiske rettigheder ved at tage udgangspunkt i de nedenstående artikler og ved selv at finde andre artikler. Brug de to ovenstående figurer der viser hvordan man kan undersøge rettighederne, til at identificere hvor det er rettighederne er presset.
• Undersøg og vurdér, hvilke aktører der er med til at begrænse de enkelte rettigheder, og med hvilke magtformer. Brug tekstboks 9.3 s. 188 og figur 8.6 s. 175.
• Diskutér hvorvidt det er rimeligt af rettighederne i de forskellige eksempler er begrænset? Diskuter desuden hvad der kan gøres for at sikre rettighederne i de forskellige eksempler.

Artikler der kan bruges til øvelsen: (der er en til hver af rettighedskategorierne)

• 'So!' 'Bøsserøv!' 'Islamiske svin!': Nyhedsmediers Facebook-debatter ulmer af had fra DR, 16. februar 2017
• Hemmelig demonstration mødt med kanonslag på Nørrebro fra Berlingske, 17. december 2016
• Retssikkerheden er under pres i kommunerne, fra Institut for menneskerettigheder, 21. december 2017
• Hvor udbredt er kønsdiskrimination i Danmark? fra Kraka, 7. marts 2016
• Nationalpartiet og ministerie raser mod hinanden, fra DenOffentlige.dk, 26. april 2016
• Hizb ut-Tahrir opfordrer til at boykotte folketingsvalg fra Politiken, 3. juni 2015

Politikernes holdning til medborgerskab

• Undersøg, hvad danske politikere mener kendetegner en god medborger i Danmark. Tag udgangspunkt i nedenstående citater eller find selv andre eksempler.
• Analysér hvordan disse holdninger passer til de forskellige medborgerskabstyper. Brug s. 193-199 i borgen.
• Diskutér fordele og ulemper ved partiernes holdning til medborgerskab.

Forskellige partiers holdninger til medborgerskabMerete Riisager (LA) undervisningsminister
”I en verden, hvor ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed er under pres… (er det) at man har et arbejde og stemmer til valg. (…) langt fra nok. Det er en overfladisk demokratiforståelse. Eleverne skal forstå mangfoldigheden af at være en god samfundsborger”. Kilde: Gymnasieskolen 28/3/2017.

Enhedslisten om Medborgerskab i gymnasiereformen
”så de unge får bedre forudsætninger for at deltage og engagere sig i samfundslivet, bidrage til samfundets mange forskellige fællesskaber og reflektere kritisk over disse. Derudover skal der sættes fokus på identitet, krop, sundhed og psyke (…) og normkritisk seksualundervisning. (…) et større fokus på bæredygtighed og klima, hvilket gerne skal indgå i mange forskellige fag på ungdomsuddannelserne. Kilde: Enhedslisten 2016

Mai Mercado (K) Børne- og socialminister
”Det er vigtigt - uanset hvilken baggrund man har - at man forstår det danske samfund, og det hviler altså på en kristen kulturarv (…) Det er vigtigt, at vi er bevidste om den arv, og jeg mener, at alle bør modtage undervisning i kristendomskundskab. (…) Jeg er kristen og tror på gud. Derfor mener jeg også, at kristendommen er den bedste religion, og at den er bedre end islam (…) Jeg oplever en rodløshed og værdirelativisme, hvor alle værdier bliver vurderet til at være lige gode. Det synes jeg ikke, at alle værdier er. Der er nogle værdier, der er bedre end andre, og dem skal vi værne om.” Kilde.

Inger Støjberg (V) integrations- og udlændingeminister
”Dansk nationalfølelse skabes af tre afgørende ting: Fælles sprog, kultur og historie. (…) at man sætter sig ind i vores lands historie og får en fornemmelse af, hvilke værdier vores land bygger på. (…) at man deltager i fællesskaber, hvor man bidrager med det, man kan. Fællesskaber findes også på arbejdspladserne og i fritiden. (…) Det er sproget, der har betydning for, at man kan sætte sig ind i så mange ting, have gode samtaler, læse, tage sig en uddannelse osv. (…) Hvis man har tilvalgt et dansk statsborgerskab, så mener jeg bestemt man bør føle en stolthed, hver gang man hører nationalsangen.” Kilde.

Carolina Maier (Å) Folkeskoleordfører
”Medborgerskabsfaget skal sætte eleven i stand til at agere i en globaliseret verden. Det sker ved introduktion til grundlæggende demokratiske rettigheder, til grundloven, børnekonventionen og menneskerettighedskonventionen. (…) Selvfølgelig skal eleverne introduceres til kristendom, men de skal også introduceres til andre måder at anskue verden på – både religiøse, eksistentielle og kulturelle. (…) folkeskolen skal bygge på demokratiske værdier som empati, lighed, ligeværdighed, tolerance og respekt for andres holdninger, kultur, seksualitet og religion. Kilde.

Hvilken type medborger?

Denne øvelse løses bedst som et lille projekt, hvor klassen udvikler deres egen lille undersøgelse/kortlægning af forskellige medborgerskabstyper i f.eks. klassen, skolen eller ude blandt borgerne i lokalsamfundet. Del klassen i 6 grupper, hvor hver gruppe fokuserer på underkategorier af medborgerskabstyperne – og udvikler tilhørende spørgsmål. Efterfølgende samles spørgsmålene og bruges samlet til at undersøge medborgerskabstyperne. Det er også en mulighed at knytte forskellige baggrundsvariabler til undersøgelsen for at undersøge sammenhænge osv.  

• Opstil en undersøgelse af medborgerskabstyperne. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i de pligter der er knyttet til de forskellige former for medborgerskab. I kan lave spørgsmål ud fra pligterne og tilknytte en værdiskala fra 1 til 5 eller ’ja’ ’nej’ spørgsmål som I giver en talværdi efterfølgende. Et spørgsmål kunne fx være: ’Mener du det er vigtigt at kæmpe for at alle i Danmark har ret til deres egen kultur? Svarmuligheder på en skala fra ’slet ikke vigtigt’ til ’meget vigtigt’. Et andet eksempel kunne være: Har du inden for de sidste 12 måneder været medlem af et politisk parti eller politisk ungdomsorganisation? Svarmuligheder ’ja’ eller ’nej’.
• Test spørgsmålene på hinanden
• Udvælg målgruppen som skal undersøges
• Foretag en indsamling af svar på undersøgelsen.
• Lav en grafisk fremstilling af resultaterne, hvor alle medborgerskabstyperne er på, og hvor man kan plotte den enkelte respondent ind (fx i et ’Radar-diagram’ som kan laves i Excel). Den grafiske fremstilling skal også indeholde gennemsnittet af undersøgelsens resultat, så I kan sammenligne den enkelte respondent med gennemsnittet.

Bliv mere medborger!

Denne øvelse går ud på at udarbejde en strategi for, hvordan man kan blive mere medborger i samfundet. En simpel strategi kan f.eks. være en plan for at deltage i en politisk debat på de sociale medier, mens en mere avancerede version kan være at lave en frivillig lektiehjælpsordning på den lokale folkeskole hvor eleverne selv er lektiehjælperne.

• Vælg en underkategori af en medborgerskabstype, hvor I tænker at der er behov for mere medborgerskab. Alternativt får I tildelt en underkategori af jeres lærer.
• Lav en strategi for hvordan I vil øge medborgerskabet i netop denne underkategori. Besvar følgende spørgsmål:
  • Hvem er målgruppen og hvorfor?
  • Hvad er indsatsens indhold?
  • Hvem skal kontaktes for at gennemføre planen?
  • Hvordan kan I se om strategien virker/ikke virker?
• Udfør selve strategien (husk at jeres lærer skal godkende strategien inden)
• Lav en præsentation af jeres strategi og udførelse. Hvad var hensigten? Hvad virkede/virkede ikke? Hvad blev resultatet (har det øget medborgerskabet i på det enkelte underkategori og for hvem)?