Politikbogen

Afsnit 6.1: Hvem er vælgerne og er der forskellige typer af vælgere?

• Undersøg først Berlingskes barometer over de politiske partiers øjeblikkelige vælgeropbakning. Hvordan ser opbakningen til de politiske partier ud lige nu? Sammenlign dernæst den aktuelle måling med valgresultatet ved folketingsvalget 18. juni 2015.
• Undersøg og diskutér vandringstabellen fra studentereksamensopgaven sommeren 2016. Tabellen findes på bogens hjemmeside. Hvad viser tabellen? Hvordan bevæger vælgerne sig, og hvorfor mon de bevæger sig, som de gør? 
• Diskutér afslutningsvis, hvorfor vælgeropbakningen ser ud, som den gør. I forbindelse med diskussionen kan det være hensigtsmæssigt at inddrage artiklerne „Det senmoderne samfund skaber tvivlere“ af Amalie Pil Sørensen, Kristeligt Dagblad 17. juni 2015, og „Valget der delte Danmark“ af Mette-Line Thorup, Information den 20. juni 2015. Artiklerne kan bruges til at diskutere forskellige typer af vælgere, samfundets indvirkning på vælgeradfærden samt viden om den aktuelle tilstand i dansk politik, for eksempel hvilke politiske emner der har spillet en stor rolle i medierne osv.

Afsnit 6.2: Hvad har indflydelse på vælgernes adfærd?

Den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori

• Undersøg i grupper hvem danskerne egentlig stemmer på. Dvs. Undersøg sammenhængen mellem sociale baggrundsvariable og partivalg. Benyt jer enten af Samfundsstatistik 2017 eller www.dst.dk. Det kan være en rigtig god idé at lave denne øvelse som et matrixarbejde, hvor eleverne først arbejder sammen i en gruppe, fx bogstavgrupper der svarer til det antal partier, som bringes i spil i øvelsen. Bruger vi nedenstående skema vil der være brug for 6 bogstavgrupper (A-F) vælgere der stemmer på et bestemt parti og dernæst præsenterer denne viden for andre grupper osv. Ofte kan det være nødvendigt at reducere (på grund af elevfravær) antallet af partier og dermed grupper. 

• Afslut Matrix-øvelsen med en fælles diskussion af, hvad der kan forklare de forskellige vælgermønstre, som I har fundet ud af. Husk at anvende jeres videns dels om forskellige vælgertyper dels om den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori. 

Den socialpsykologiske vælgeradfærdsteori

Opstil en model af Michigan-modellen, men hvor du placerer dig selv for enden af modellen (helt til venstre) før langtidsfaktorerne. 

• Forsøg nu at bevæge dig trinvis igennem modellen, og overvej, hvad du synes der har præget din politiske socialisering. Skriv dine overvejelser ned på et stykke papir/computeren, men ingen må se hvad du skriver. 
• Forsøg at tydeliggøre den kulturelle og sociale påvirkning, som du mener at have oplevet og erfaret i din barn- og ungdom (brug gerne begreberne primær og sekundær socialisering) når du noterer hvad du synes der har præget din opvækst.  
• Herefter skal du skrive bogstavet på det politiske parti, som du lige nu identificerer dig med, ind i modellen (der hvor der står partiidentifikation). Det er vigtigt, at din sidemand ikke ser det partibogstav, som du skriver ind. 
• Præsentér herefter din model for din sidemand, men uden at sidemanden kan se partibogstavet, og lad afslutningsvis din sidemand prøve at gætte, hvilket partibogstav som han eller hun tror, at der skal stå. 
• Når I begge har præsenteret jeres socialpsykologiske vælgerundersøgelse – skal I diskutere, hvad I mener kan have eller har haft meget stor indflydelse på jeres nuværende partiidentifikation. Diskutér i den forbindelse, om I tror, at I vil holde fast i jeres nuværende partiidentifikation, eller om I vil være troløse marginalvælgere, som shopper rundt mellem de politiske partier i fremtiden. 
• I forbindelse med jeres diskussion skal I huske at træne jeres faglige argumentation ved at gøre brug af jeres viden om kernevælgere, Class-votere, marginalvælgere og issue-vælgere.
• Slut denne øvelse af med en afsluttende diskussion i klassen om Michigan-modellens styrker og svagheder med hensyn til at udsige noget om vælgeradfærd. Når du kommer hjem, kan du evt. diskutere dagens opgave med dine forældre og i den forbindelse forsøge at finde ud af, hvad der ligger til grund for deres partiidentifikation og om den er den samme som din egen.

Rationelle vælgeradfærdsteorier

• Diskuter med din sidemand, om I kunne overveje at stemme på et politiske parti, der ville øge jeres økonomiske velstand. Hvis ja, skriv da en begrundelse ned. Hvis nej, skriv da igen en begrundelse ned. 
• Diskuter om I opfatter jer selv som egotropiske eller sociotropiske vælgere.
• Undersøg Socialdemokratiets valgresultat 18.juni 2015 og diskuter hvorvidt resultatet var udtryk for vælgernes retrospektive vælgeradfærd.  

Issue-voting-teori og nærheds- og retningsmodellen 

• Skriftlig opgave (skriv et kort notat): Undersøg den øjeblikkelige vælgeropbakning til partiet Venstre ved at kigge på det seneste valg og de nyeste målinger. Skriv derefter et kort notat til ledelsen i Venstre, hvor du fagligt argumenterer for, hvordan partiet Venstre kan øge vælgertilslutningen. I dit/jeres korte notat skal du/I anvende viden om rational-choice-vælgeradfærdsteori, issue-voting-teorien samt viden om politiske ideologier.
• Gå sammen i en grupper a 4 og diskuter, hvilken type vælger I hver i sær er. Brug gerne nedenstående skema i forbindelse med denne kortlægning af jer selv som vælgere. Når i bestemmer hvor hinanden skal placeres er det vigtigt, at det tydeligt fremgår hvorfor, I mener, at jeres klassekammerat er denne vælgertype.

Afsnit 6.3: Hvilken betydning har personfaktoren for vælgernes adfærd?

• Diskuter i gruppe hvorvidt i mener, at personfaktoren har betydning for, hvor vælgerne sætter deres kryds. Det er her meget vigtigt, at I giver konkrete eksempler på politikere hvis personfaktor, som I mener kan have betydning. I jeres diskussioner må I gerne gøre brug af forskellige målinger af politikere osv. Afslutningsvis diskuteres der fælles i klassen?

Afsnit 6.4: Hvorfor er det så vanskeligt at bestemme vælgernes adfærd?

• Opstil på baggrund af tabel 6.1 tre hypoteser, som kan forklare vælgernes vandringer mellem de politiske partier ved folketingsvalgene i 2011 og 2015. Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse, og P-værdierne skal fortolkes.
• Undersøg hvad en meningsmåling er, hvordan en meningsmåling foretages, hvorfor der kan være forskel på meningsmålinger, hvad statistisk usikkerhed ved meningsmålinger er for noget og hvad usikkerhedsfaktorer er. Brug bl.a. tekstboks 6.3 i bogen - men klik også ind på Voxmeter og læs om, hvordan Voxmeter arbejder med meningsmålinger. De har lavet en lille film om det, som findes på YouTube. Det er desuden en god ide at læse følgende tre artikler:
  - ”Derfor tager meningsmålingerne fejl gang på gang”, Jens Ramskov, Ingeniøren 5.6.2015.
  - ”Advarsel! Lotterier giver tvivlsomme meningsmålinger”, Carl Emil Arnfred, Berlingske 8.5.2015.
  - ”Trump snød meningsmålingerne på grund af DF-effekten”, Anton Geist 10.11.2016.

Artiklerne kan også findes via infomedia.

• Diskutér styrker og svagheder ved meningsmålinger og om vi overhovedet skal tillade brugen af meningsmålinger i ugerne op til valget og på selve valgdagen (de såkaldte exit-polls).