I historiefaget arbejder vi med forskellige typer kilder, der alle belyser forskellige aspekter af fortiden. Men for at blive klogere på kilderne og dermed fortiden er vi nødt til at lave kildekritik. Ofte vil din lærer præsentere dig for en kildekritisk værktøjskasse, der indeholder begreber, som du skal forholde dig til i din kildekritiske analyse. For at kunne bruge disse værktøjer er det vigtigt at få skabt et fokus, og her kommer problemstillingen ind i billedet. Når vi laver kildekritik, er det nemlig ikke selve kilden, men derimod spørgsmålene, vi stiller til kilden, der afgør, hvad der er væsentlige og uvæsentlige kildekritiske overvejelser. Derfor skal du altid formulere en eller flere problemstillinger, når du arbejder med kildemateriale.
En problemstilling er en faglig undren, som du ønsker at undersøge. Det er det spørgsmål, som du forsøger at finde svar på ved hjælp af det kildemateriale, du arbejder med. Et eksempel kunne være: Hvilke konsekvenser havde det for familielivet, at flere kvinder kom på arbejdsmarkedet i 1960’erne? For at kunne besvare dette spørgsmål er du nødt til at læse kilder, der belyser familielivet i 1960’erne, efter at der kom flere kvinder på arbejdsmarkedet, og du er nødt til at forholde dig kildekritisk til de informationer, kilderne giver dig. Pointen med din kildekritik er, at du skal besvare problemstillingen og dermed finde ud af, om der skete ændringer og i så hvilke i de danske familier, da flere kvinder begyndte at arbejde uden for hjemmet.
Nogle gange kan du nøjes med én problemstilling til en eller flere kilder, mens det andre gange vil være nødvendigt at formulere flere. Det afhænger af, hvordan du formulerer dit spørgsmål, og om spørgsmålet lægger op til arbejde på alle de taksonomiske niveauer.
Dvs. dit spørgsmål kan være redegørende, eksempelvis: Hvad var rødstrømpebevægelsen? Det kan være analyserende, eksempelvis: Hvilke konsekvenser havde rødstrømpernes kampagner for fri abort for den seksuelle ligestilling? Det kan være diskuterende, eksempelvis: Hvorfor var det netop i 1960’erne og 1970’erne, at der skete stor fremgang på ligestillingsområdet? Uanset hvor mange problemstillinger du formulerer, er det vigtigt, at du giver dig selv mulighed for at analysere og diskutere/vurdere, da det er de højeste taksonomiske niveauer i historiefaget.
Problemstillinger kan formuleres på mange måder. Det kan være analyserende hv-spørgsmål, vurderende ja/nej-spørgsmål eller diskuterende problemstillinger, der er formuleret som et paradoks.
Et eksempel på dette kan være: Hvorfor fik de engelske kvinder først stemmeret i 1928, når de danske kvinder fik det i 1915?
Det centrale, når du formulerer din problemstilling eller dine problemstillinger, er, at det skal være spørgsmål, som dine kilder kan svare på, og som indskærper det fokus, du vil arbejde med. Når du formulerer din problemstilling, viser du, at du er bevidst om kildernes brugbarhed.
Man kan ikke formulere problemstillinger uden at have et dybdegående kendskab til sit kildemateriale. Derfor kan det være nødvendigt at justere problemstillingerne eller tilføje flere spørgsmål, når man arbejder med kilderne. Det vigtigste er, at du finder ud af, hvordan dit kildemateriale kan bidrage til at give en forståelse af fortiden, og i så fald hvilken forståelse dette er. En kildes værdi afhænger altså af, hvilke spørgsmål vi stiller til den eller mere specifikt – hvilke problemstillinger vi ønsker svar på. Denne måde at forstå kildearbejde på kaldes for ’det funktionelle kildebegreb’.
Problemstillinger er ikke kun centrale i historieundervisningen. Det er også en vigtig del af processen, når du skal skrive DHO, SRP eller SSO. I historieundervisningen vil du ofte opleve, at din lærer giver dig kildematerialet, og at det så er din opgave at formulere problemstilling(erne). Sådan er det også, når du skal til mundtlig eksamen i historie. Her trækker du ukendt kildemateriale, som din lærer har sammensat tematisk på baggrund af jeres undervisning. Herefter har du 90 minutters forberedelsestid, hvor du skal formulere to-tre problemstillinger og svare på dem ved hjælp af kildekritik.
I DHO og SSO vil du få din opgaveformulering af dine vejledere, og de har formuleret problemstillinger, som du skal svare på. I SRP er det omvendt. Her kommer du med en problemstilling, før du har materialet, og derfor skal problemstillingen i dette tilfælde bruges til at vurdere, hvilke kilder du skal bruge, og hvordan de skal bruges. Derfor kan du som huskeregel stille dig selv et af eller begge disse spørgsmål, når du skal arbejde kildekritisk:
- Hvilke spørgsmål kan kildematerialet svare på? (Når du har kilderne og derefter skal formulere problemstillingen)
- Hvilke kilder har du brug for, når du skal svare på netop dette spørgsmål? (Når du har problemstillingen, men selv skal finde de kilder, der kan svare på den).
