Når du enten selv har skrevet en problemstilling, eller har fået en af din underviser, skal du i gang med at besvare den. Men hvordan gør man dét? Du kan følge punkterne, og til sidst kan du vurdere brugbarheden af kilde i forbindelse med din problemstilling.
Ophavssituation
- 1. Hvem er afsenderen?
- Her skal du finde ud af, hvem der er afsenderen af kilden. Hvis det er en tale af en politiker, er det et hurtigt punkt. Hvis det er uddrag af en holdning til ligestilling, kan det være sværere at finde ud af.
- Det er vigtigt at vide, hvem afsenderen er, når du til sidst skal vurdere, hvad tendensen er, og hvad du kan bruge kilden til.
- 2. Hvem er kildens adressat, altså den intenderede modtager?
- Hvem har afsenderen tænkt skulle læse kilden og derved modtage indholdet? Er det vedkommendes bedste ven, eller er det fra en trykt bog? Modtageren betyder noget for, hvilket indhold afsenderen skriver.
- 3. Er kilden privat eller offentlig?
- Hvis det er en dagbog, er den højst sandsynligt ikke tiltænkt nogen modtager, og vi kan derfor også kalde den privat. Hvis det er en politisk tale, håber politikeren, at talen bliver hørt og gerne af mange. Derfor vil det være en offentlig kilde.
- 4. Hvornår er den skrevet i forhold til det, den beskriver? (Datering i forhold til begivenhed)
- Er kilden skrevet samtidig med det, den omhandler? Er den skrevet senere? Tidspunktet er interessant, da vi altid er interesserede i at finde de kilder, der er skrevet tættest på begivenhederne. Det er vi, da vi over tid glemmer ting eller kun husker de gode eller dårlige ting, og på den måde bliver beskrivelser mere upræcise, uden at det er afsenderens formål.
- 5. Hvad er kildens hensigt?
- Når du undersøger en kildes afsender og adressat, er det vigtigt, at du hele tiden overvejer, hvad afsenderen egentlig vil med teksten. Hensigten vil altid være rettet mod kildens adressat. Så her kan du spørge dig selv: Hvad vil afsenderen med kilden, og hvordan kan dette ses i kildens indhold og i forhold til kildens adressat?
- 6. Har afsenderen selv været til stede, eller er det noget, som de har fået fortalt?
- Altså er det en førstehånds- eller en andenhåndskilde?
- 7. Hvem repræsenterer kilden?
- Når du ved, hvem afsenderen er, og hvad hensigten er med kilden, kan du også tage stilling til kildens repræsentativitet. Er det en personlig holdning, eller er det en udtalelse, der gælder et helt politisk parti?
Indhold
- 8. Hvad bliver fortalt i kilden?
- Her skal du se på, hvad der bliver beskrevet i kilden. Er det holdninger? Er det en rækkefølge af begivenheder? Tænk på, at du skal kunne forklare indholdet til en, der ikke har læst kilden, så du får det vigtigste med. Find gerne nogle eksempler, som du kan vise i kilden og senere kan bruge som citater
- 9. Hvordan er sproget i kilden?
- Bliver der brugt positivt eller negativt ladede ord? Bruges der neutralt sprog? Bruges der retoriske virkemidler? Bruges der billedsprog til at forklare indholdet? Her tager du altså skridtet videre fra, hvad der bliver fortalt i kilden, til HVORDAN det bliver fortalt. Dette kan du så koble til kildens tendens.
- 10. Hvordan er kildens tendens?
- Tendens betyder, at du ud fra alle de andre punkter skal vurdere, hvad holdningen er i kilden til det, den beskriver. Hvis den er meget positiv eller meget negativ, så er tendensen tydelig. Ofte skal du se på den måde, som begivenhederne bliver beskrevet på. En kilde har altid en tendens, da der altid bliver valgt en vinkel. Find citater, der viser den tendens, som du finder i kilden.
Brugbarhed
- 11. Hvordan er brugbarheden af kilden i forbindelse med din problemstilling?
- Nu har du læst og tolket kilden, og nu skal du vurdere din tolkning i forhold til de problemstillinger, som du skal svare på. Kan du bruge den til det?Hvis ja – så er det med at gå i gang.
