Statistik kan også bruge som historisk kilde, men før du ved, om du kan bruge den, skal du kunne aflæse statistikken.
Overordnet er statistik kvantitativ metode, hvor der er indsamlet mange data, som skal bruges til at skabe et overblik eller en udvikling. Det kan være et overblik over danskernes holdning til abort i 1960’erne, eller det kan være udviklingen i, hvor mange mænd der tager barsel i mere end to uger. Hvad en statistik viser, er meget forskelligt, og du skal til sidst vurdere, om du kan bruge statistikken i din problemstilling. Der er begrænsninger ved at arbejde med statistik. Du får et overblik over det, som statistikken belyser, men du får ikke en begrundelse for, hvorfor det er sådan. Her kan du supplere med beretninger.
DU KAN BRUGE NEDENSTÅENDE PUNKTER, NÅR DU SKAL AFLÆSE EN STATISTIK:
- a. Hvad viser statistikken et overblik over?
- Start med at se, om der er en titel. Den vil hjælpe dig til at finde ud af, hvad statistikken vil vise.
- Statistik kan vise en historisk udvikling eller holdninger til emner i samtiden, de kan sammenligne forskellige faktorer, og de kan vise, hvad et resultat (af eksempelvis et valg) er i forskellige perioder
- b. Hvor mange er blevet spurgt?
- Det skal du vide for at se, om en statistik er repræsentativ for unge, mænd, kvinder, Danmark eller andet. Det kan være svært at vide, hvor mange respondenter der er nok. Derfor er der en tommelfingerregel, der siger, at hvis der er mere end 1100 besvarelser, så er den repræsentativ. Hvis der er færre, så læs punkt c, og ellers kan du gå videre til punkt d.
- c. Hvem er blevet spurgt?
- Det er vigtigt at overveje, hvem der er blevet spurgt. Hvis det er 100 teenagere i Roskilde, der er blevet spurgt om deres holdning til barsel, kan man kun bruge den til at svare på, hvad teenagere i Roskilde mener. Du kan ikke konkludere, hvad alle teenagere i Danmark mener.
- Det er ikke altid, man kan se, hvem der er blevet spurgt. Det gør heller ikke så meget, hvis der er mange nok (altså over 1100), der er blevet spurgt, som der står i punkt b
- d. Hvordan viser statistikken de viste forhold?
- Visuelt kan det være nemt at vise, at der er stor forskel, hvis forskellene vises med reelle tal. Det er ikke snyd, men det er sværere at vurdere for dig som læser. Derfor bruges der ofte procenttal. Der kan også være andre måder at opgøre en statistik på, så se på måleenhederne. Hvis du er i tvivl om, hvad de betyder, kan du slå ordforklaringer op, da det ellers kan være svært at vide, hvad statistikken viser
- e. Hvad så når de viser mange ting i én statistik?
- Nogle gange vises der mange ting i en statistik. Det kan være en samlet holdning til abort i 1960’erne, men samtidig viser den også, hvad henholdsvis mænd og kvinder syntes. Prøv at dele statistikken op, og se, hvor mange ting du kan læse ud af den. Når du har gjort dét, kan det være godt at se, om du kan forklare alle de ting, som den viser, for en i klassen. Det vil på den måde vise sig, om du har forstået den
- f. Kan jeg bruge den valgte statistik til at besvare min problemstilling?
- Det er det afsluttende spørgsmål, som du skal stille, for nu skal du til at vurdere brugbarheden af din statistik.
