Forlaget Columbus

Vejen til folkedrab

OPGAVE 18: ER LOVGIVNING OM HOLOCAUST-BENÆGTELSE EN GOD IDE?

I denne opgave skal du forholde dig til lovgivning om Holocaust-benægtelse.

Baggrund

Ifølge Danmarks Grundlovs§ 77 har danske borgere ret til at sige og skrive, hvad de vil, uden indblanding fra myndighederne. Men det er ikke en absolut frihed. Ifølge straffelovens §266b, kaldet racismeparagraffen, kan offentlige ytringer være strafbare, hvis de forhåner eller nedværdiger en bestemt gruppe mennesker på grund af deres race, hudfarve, natio­nale eller etniske oprindelse. Så selvom Danmark ikke har en specifik lov mod Holocaust-benægtelse, kan ytringer af benægtende karakter være strafbare, hvis de fx overtræder racismeparagraffen.

Grundlovens § 77 – ytringsfrihedsparagraffen: “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny ind­føres.”

Straffelovens § 266b – racismeparagraffen: “Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedvær­diges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.”

Opgave

  1. Redegør for, hvad Holocaust-benægtelse er. Inddrag forskellige former for benæg­telse.
  2. Vurdér om et forbud mod benægtelse er en god idé. Hvad er argumenterne for og imod? Inddrag ytringsfrihedsparagraffen og racismeparagraffen i vurderingen.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)