Forlaget Columbus

Vejen til folkedrab

OPGAVE 4: ÅRSAGSFORKLARINGER: HVORFOR KOM HITLER TIL MAGTEN?

I historiefaget er det et mål at forstå årsagerne til, at historien har udviklet sig på en bestemt måde. I denne opgave skal du bruge årsagsforklaringer, når du undersøger, hvorfor Hitler kom til magten i Tyskland i 1933.

Baggrund

Årsagsforklaringer opdeles i to kategorier: udløsende og bagvedliggende årsager. En udlø­sende årsag er den umiddelbare årsag til, at en bestemt begivenhed har fundet sted. Fx fik Hitler magten, fordi han blev udpeget til kansler af den tyske koalitionsregering. Men den bagvedliggende årsag er den dybere forklaring på den udvikling, dvs. baggrunden for, at Hitler blev udpeget. I historiefaget er det typisk de bagvedliggende årsager, der er interes­sante at arbejde med, og det er også dem, du skal finde i denne opgave.

Aktør eller struktur – hvad driver historien frem?
Når du skal analysere de bagvedliggende årsager til nazisternes magtovertagelse, er aktør- og strukturforklaringer to vigtige redskaber. Ifølge aktør-forklaringen er historisk udvikling altid menneskeskabt, og det er bestemte aktørers handlinger, som får historiens hjul til at dreje rundt. Det er altså enkeltpersoner, grupper, bevægelser, partier, regeringer m.fl., der driver historien frem. Struktur-forklaringen peger derimod på, at det er en periodes økono­miske, politiske, ideologiske eller sociale vilkår og udvikling, der sætter rammen om menneskers handlerum. Menneskers handlinger kan kun ske indenfor de gældende rammer (strukturer), og derfor er det strukturerne, der afgør, hvilke handlinger der kan udføres.

Opgave
Overvej, om aktør- eller strukturforklaringen bedst forklarer, at Hitler fik magten i Tyskland. Brug skemaet og inddrag begge perspektiver. I dine overvejelser skal indgå, om magtover­tagelsen kan forklares med Hitlers handlinger og den opbakning, han fik fra sine omgivelser. Eller i de historiske omstændigheder, der muliggjorde Hitlers handlinger, fx Versaillesfreden og den økonomiske krise. Eller om den historiske udvikling var et produkt af begge dele.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)