Det politiske Europa

Opgaver til kapitel 5

EU’s kompetencer

• 1. Forklar hvad nærhedsprincippet går ud på.
• 2. Overvej i hvor høj grad man kan aflæse nærhedsprincippet af opstillingen i fig. 5.1, og hvorfor det kan være svært at gennemføre princippet i praksis.

EU’s indre marked

• 1. Hvad er en toldunion, og hvordan adskiller en toldunion sig fra et frihandelsområde? Inddrag fig. 2.8, s.45.
• 2. Forklar hvorfor skabelsen af en toldunion ikke er det samme som skabelsen af et frit, indre marked. Inddrag fig.5.3 og boksen s.105.
• 3. Forklar hvorfor gennemførelsen af det indre marked har været med til at forstærke EU’s rolle som kampplads mellem højre og venstre. Tag udgangspunkt i fig. 5.4 og inddrag boksen s.50 og boksen s.108.

 
Den økonomiske og monetære union = ØMU’en

• 1. ØMU’en hviler på to ben – et økonomisk (Ø) og et monetært (M). Forklar forskellen og hvorfor det er svært at holde de to dele adskilt. Inddrag fig. 5.6, s.110.
• 2. Hvordan kan man hævde at det snarere var politiske end økonomiske motiver der lå bag skabelsen af ØMU’en? Brug fig. 5.5.
• 3. Lav en tidsakse fra 1993 til 2012 med tilblivelsen af ØMU’en og dens videreudvikling under finanskrisen (se hertil kap.1, s.28-30 og kommuniquéer fra EU’s topmøder i 2011-12).
• 4. Diskutér i hvor høj grad krisen har været med til at forstærke det økonomiske samarbejde inden for EU, herunder om krisen fortrinsvis er søgt afværget gennem fælles eller gennem nationale virkemidler? Inddrag dansk økonomisk politik og dansk EU-politik.

EU’s landbrugsstøtte

• 1. Hvilke konklusioner kan udledes af fig. 5.10, s.114 om udviklingen i EU’s landbrugsstøtte?
• 2. I hvor høj grad imødekommer udviklingen den kritik der er blevet rejst af EU’s landbrugsordninger?
• 3. Forklar hvorfor det er så svært at reducere landbrugsstøtten i EU.

 
EU’s regionalpolitik

• 1. Tab.5.1, s.116: Forklar forskellen og sammenhængen mellem de tre slags målsætninger og de tre slags fonde der er nævnt i tabellens hoved. Hvorfor kan kun regionalfonden optræde under alle tre målsætninger?
• 2. Sammenhold udbetalingerne fra regionalfonden under konvergensmålsætningen med regionskortet s.67. Hvilke lande får især støtte fra regionalfonden, og hvilke områder af landet tilfalder støtten?
• 3. Er det i økonomisk henseende muligt at opdele EU-området i et center og i en periferi?
• 4. Diskutér regionalpolitikkens rolle i forbindelse med opnåelse af konvergens. Hvorfor spiller andre forhold muligvis en større rolle? Inddrag hertil afsnit 1.3, s.20-30 om eurokrisens baggrund.

EU og udlændingepolitikken

• 1. Forklar sammenhængen mellem gennemførelsen af det indre marked og behovet for en fælles asyl- og indvandrerpolitik (se s.117).
• 2. Undersøg i forbindelse med denne sammenhæng betydningen af EU-domstolens Metock-dom fra juni 2008 (se s.165 og henvisninger på Google under ’Metock dom’).
• 3. Find aktuelle tal for den illegale indvandring til EU og undersøg indvandrernes oprindelseslande og de ruter de benytter sig af. Brug ”Annual Risk Analysis” på Frontex’ hjemmeside (www.frontex.europa.eu).
• 4. Undersøg vilkårene for asylansøgere i de hårdest ramte lande, Italien og Grækenland. Se f.eks. artiklen ”Asylansøgere lever i slum”, Jyllands Posten 21.1.2011.
• 5. Opregn de konkrete punkter hvor EU har gennemført en fælles asyl- og indvandrerpolitik. Se s.118-21 og Kommissionens generaldirektorat for indre anliggender (ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/index_en.htm). Diskutér om solidariteten mellem medlemslandene burde være større.

EU’s politik på klimaområdet

• 1. Hvad går EU’s 20-20-20-plan ud på? Overvej for hver af de tre målsætninger hvilke tiltag der er særlig relevante.
• 2. Forklar hvilke forhold der har været med til at give EU en førerposition på klimaområdet, og hvorfor denne position nu er truet. Inddrag boksen s.124 og konsekvenserne af finanskrisen.
• 3. Udvid diskussionen om vetorettens fordele og ulemper ved inddragelse af den generelle miljøpolitik s.125-27, herunder boks og figur s.126.
• 4. Fig. 5.13, s.122: Diskutér hvilket niveau/hvilke niveauer der er vigtigst, og hvilken sammenhæng der er mellem niveauerne.
• 5. Forklar princippet i EU’s kvotesystem på klimaområdet, og hvilke problemer det er ramt af. Undersøg herunder aktuelle forhold vedrørende systemet og vanskelighederne med at få det til at fungere bedre. Se artiklen af Jørgen Steen Nielsen: ”CO2-prisens kollaps kan give ny kul-udbygning i EU”, Information 24.7.2012.

EU’s magtposition og udenrigspolitiske muligheder

• 1. Undersøg EU’s magtposition i verden ved hjælp af fig. 5.15, fig. 5.16, boksen s.131 og fig.1.14, s.35. Hvad bygger EU hovedsageligt sin styrke på, og hvori består EU’s væsentligste svagheder? Inddrag evt. også artiklen: ”Krise og manglende global strategi koster EU indflydelse i verden”, Information 10.8.2012.
• 2. Diskutér hvor langt EU bør gå i retning af fælles militært samarbejde. Er EU allerede gået for langt, er niveauet passende nu, eller bør man gå videre? Inddrag herunder bestemmelserne i Lissabon-traktaten (se s.100).
• 3. Forklar forskellen mellem fælles strategi, fælles holdning og fælles aktion, jf. boks s.118. Overvej EU’s muligheder for at gøre brug af disse instrumenter i forbindelse med Libyen-krigen 2011, konflikten i Syrien 2011-12 – eller et anden nyere internationalt problem.
• 4. Lav en samlet konklusion om EU som udenrigspolitisk aktør. Inddrag afsnittet s.99-100.