Det politiske Europa

Opgaver til kapitel 4

Politiske systemer: EU og Danmark

• 1. Forklar fig. 4.1’s opbygning, herunder forskellen mellem input og output og hvordan de er forbundet gennem feedback.
• 2. Tegn en tilsvarende figur hvor det danske politiske system er illustreret. Påpeg forskellene mellem de to figurer. Inddrag de fire punkter s.73-75.

Kommissionens opgaver og sammensætning

• 1. Forklar med egne ord hvad der karakteriserer Kommissionen som organ i EU, herunder i hvor høj grad Kommissionen kan sammenlignes med en national regering (jf. spm. 2 ovenfor).
• 2. Overvej argumenter for og imod at antallet af kommissærer skal følge antallet af medlemslande. Spørgsmålet var aktuelt i forbindelse med Irlands ratifikation af Lissabon-traktaten i 2008-09 (inddrag hertil debatten mellem Erik Boel og Poul Nielson i Berlingske Tidende, dec. 2008, brug Infomedia).

Lovgivningsprocessen i EU

• 1. Forklar ud fra s.77-79 samspillet mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet i beslutningsprocessen, jf. også fig. 4.7, s.82.
• 2. Diskutér Ministerrådets magtstilling i EU-systemet. Hvilken udvikling har der været over tid? Og er det rigtigt at hævde at Ministerrådet er EU’s mest magtfulde organ.
• 3. Sammenhold fig. 4.7 og 4.9: Hvilke af de indflydelseskanaler der er opregnet i fig. 4.9, er aftegnet med pile i fig. 4.7? Angiv hvilke pile der skal tegnes for at alle kanalerne fremgår af fig. 4.7 (om ’kabinettet’ se nederst s.84).

Kommissionsmedlemmerne

• 1. Prøv at give en generel karakteristik af den baggrund kommissærerne møder op med før udnævnelsen (inddrag evt. s.89-90). I hvor høj grad harmonerer deres baggrund med den rolle kommissærerne har i EU-systemet?
• 2. Undersøg hvilke opgaver den danske EU-kommissær Connie Hedegaard aktuelt er engageret i. Se hendes hjemmeside. Inddrag evt. hendes seneste taler og artikler.
• 3. Find ud af om der er sket ændringer i Kommissionens sammensætning (se ec.europa.eu/index_da.htm).

Lovgivningen og de økonomiske interesser

• 1. Der er i afsnittet s.86-87 skelnet mellem tre måder at anskue den private kapitals indflydelse på. Forklar hvilken ideologisk grundopfattelse de tre måder udspringer af.
• 2. Undersøg tilblivelsen af et bestemt direktiv, f.eks., servicedirektivet (se s.108), energieffektivitetsdirektivet (se s.123) eller kemikaliedirektivet REACH (se s.126), og vurdér hvilken af de tre måder der bedst svarer til virkeligheden.

EU og demokratiet

• 1. Afsnit 5 handler hovedsageligt om EU’s problemer med demokratiet. Men i indledningen betones det at EU som udgangspunkt søger at sikre og udbrede demokratiet i Europa. Forklar hvordan det sker og inddrag hertil kap.1, s.33-34 og kap.2, s.53-54.
• 2. Problemerne med demokratiet vedrører iflg. afsnittet tre forhold: den lovgivende magts stilling, den udøvende magts stilling og offentlighedens stilling. Forklar for hver af de tre forhold hvordan situationen i EU afviger fra situationen i de enkelte medlemsstater.
• 3. Prøv at sammenholde de tre forhold med de fire dimensioner i fig.4.11, s.89. Er der nogle af de fire dimensioner der ikke er belyst i afsnittet?

Den føderale løsningsmodel

• 1. Opregn de forslag der er omtalt i teksten, og som sigter på en føderal (eller tilnærmet føderal) løsning på EU’s demokratiske underskud.
• 2. Anfør argumenter for at forslagene vil fremme demokratiet inden for EU og opstil evt. modargumenter.
• 3. Undersøg opbakningen bag føderale løsninger ved hjælp af opinionsundersøgelser gengivet i Eurobarometer (www.ec.europa.eu/public_opinion/Standard EB).

Traktatudviklingen inden for EU (fig.4.14, s.95)

• 1. Figurens sidste spalte: Hvad er forskellen mellem ’indgåelse’ og ’ratifikation’?
• 2. Lav en tidsakse med de seks traktatbetegnelser. Udvælg ud fra de tre første spalter i skemaet hvad du mener er det vigtigste indhold i de enkelte traktater og anfør det på tidsaksen.
• 3. Overvej for hver af traktatændringerne om der er tale om integration i bredden og/eller i dybden (se afsnittet s.39-43).

Lissabon-traktaten

• 1. Læs afsnittet og repetér herefter indholdet ved hjælp af fig. 4.15, s.98: Uddyb så godt du kan hver af de tolv konkrete ændringer.
• 2. Diskutér om flere flertalsbeslutninger i Ministerrådet er godt eller dårligt. Inddrag her forskellen mellem formel og reel suverænitet (se kap.2, s.40 og boksene s.41 og 124).
• 3. Diskutér om det er godt eller dårligt at styrke EU’s rolle udadtil. Inddrag aktuelle forhold som finanskrise, klimaproblemet (jf. afsnit 5.7, s.121 ff), Kinas opstigen.