Opgaver til kapitel 7
Danskerne og EU
- 1. Udled mindst to konklusioner om danskernes holdning til EU ud fra fig. 7.1.
- 2. Hvordan vil du karakterisere holdningen til EU i Danmark sammenlignet med holdningen i andre medlemsstater? Se fig. 7.2 og seneste Eurobarometer-rapport (se ec.europa.eu/public_opinion/Standard EB).
- 3. Brug Eurobarometers interaktive indgang og få vist en grafisk fremstilling af sammenligningen mellem Danmark og udvalgte andre medlemslande for de sidste 25 år. Karakterisér udviklingen.
- 4. Side 149-50 omtales fem årsager til den traditionelle danske EU-skepsis. Forklar hvad de går ud på, og hvorfor deres betydning er blevet mindsket. Prøv at prioritere den betydning du mener de har i dag.
- 5. Hvad kan udledes af tab. 7.1, s.152? Og hvordan kan tallene bruges til at forklare den traditionelle danske EU-skepsis? Inddrag boksen s.151.
- 6. Fig. 7.3, s.153: Forklar opdelingen mellem argumenterne i den øverste og i den nederste kasse. Er opdelingen i typer af argumenter holdbar? Og er det rigtigt at hævde at de to typer argumenter har forskellig betydning i forskellige situationer?
Diskussionen om demokratiet og EU
- Repetér argumenterne vedrørende EU og demokratiet fra kap.1 (s.31-34), kap.2 (s.53-54) og afsnittet om det demokratiske underskud fra kap.4 (s.88-94). Lav herefter et tospaltet skema hvor argumenter hhv. for at EU undergraver og fremmer demokratiet er stillet op over for hinanden. Hvilke argumenter vejer tungest?
EU som indenrigspolitik
- 1. I teksten til fig.7.4, s.155 er givet et konkret eksempel på hvad den sidste pil kan dække over i relation til EU. Anfør eksempler vedrørende EU der passer med de andre pile.
- 2. I hvor høj grad betyder de øgede forbindelser med omverdenen at EU-stof får en større plads i den hjemlige debat? Inddrag hertil fig.4.12 (s.91), spørgsmålet om en europæisk politisk offentlighed (s.74) og undersøgelser af EU’s betydning under valgkampe.
- 3. Diskutér om det er rigtigt at hævde at det i stigende grad bliver vanskeligt at skelne mellem inden- og udenrigspolitik.
Ideologi og EU-holdning
- 1. Forklar hvorfor teksterne ud for de tre dobbeltpile i fig.7.5 angiver ideologiske skillelinjer.
- 2. Overvej andre eksempler på ideologiske skillelinjer der kunne passe ind i figuren.
- 3. Påvis sammenhængen mellem ideologi og virkelighedsopfattelse ved at vende tilbage til fig.2.11, s.51.
De danske EU-forbehold
- 1. Hvori består de fire danske forbehold? Forklar det præcise indhold ud fra første kolonne i skemaet s.158.
- 2. Sammenlign VK- og S-R-SF-regeringernes syn på forbeholdene ud fra de to bokse på s.157. Hvordan kan forskellene forklares?
- 3. Forklar baggrunden for EU-tilhængernes argumentation for fordelen ved ”at sidde med ved bordet”. Inddrag billedet s.161, sondringen mellem formel og reel suverænitet (se hertil fig.2.4, s.40) og tegningen s.159.
- 4. Hvorfor er forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender i stigende grad blevet et problem for Danmark? Inddrag kap.5, s.119-21 og udvid ved at undersøge forskelle i udlændingepolitikken mellem Danmark og andre EU-lande (tag udgangspunkt i gl. udgave fig.7.7, s.151 og opdater med ændringer efter regeringsskiftet i 2011).
- 5. Diskutér euro-forbeholdet i lyset af den aktuelle krise inden for EU. Inddrag kap.1 (især afsnit 1.3) og artiklen: ”Danskerne massivt imod euro”, Politiken 26.11.11.
- 6. Vend tilbage til skemaet s.258 efter læsningen af hele afsnit 3 og check argumenterne for og imod afskaffelse af forbeholdene (3. og 4. kolonne). Hvilke argumenter vil du afvise eller understrege efter gennemlæsningen?
Opinionen og forbeholdene
- 1. Hvad kan udledes om danskernes holdning til de fire forbehold ud fra fig.7.7, s.164?
- 2. Prøv at forklare forskellene i holdning til de fire forbehold.
- 3. Opdater holdningerne ved hjælp af de seneste Galluptal (www.gallup.dk/meningsmålinger). Forklar evt. ændringer.
Den danske EU-beslutningsproces
- 1. Bemærk forskellen mellem den beslutningsproces der finder sted i København vedrørende indholdet i den danske EU-politik, og den beslutningsproces der hovedsageligt finder sted i Bruxelles vedrørende indholdet i hele EU’s politik. Afsnittet handler om den første proces. Den sidste er omtalt i kap.4. Repetér fig. 4.7, s.82 og fig. 4.9, s.85 der viser i hvilke sammenhænge det er relevant at formulere en dansk EU-politik.
- 2. Forklar ud fra fig. 7.8, s.166 samspillet mellem det nationale og det internationale niveau ved tilblivelsen af en EU-beslutning. Overvej herunder hvor den danske EU-repræsentation i Bruxelles (der ikke er indtegnet) skal placeres i figuren, og hvilke pile der skal udgå fra den.
- 3. Undersøg Europaudvalgets opgaver og arbejdsform ved at følge nogle af udvalgets møder på nettet: www.direkte.ft.dk. Opfølgning af møder i Det Europæiske Råd sker umiddelbart efter mødernes afholdelse, se f.eks. Europaudvalgsmøde 2.7.2012 hvor der blev afrapporteret efter det sidste topmøde under dansk EU-formandskab, herunder diskussion af tiltag mod den økonomiske krise.
- 4. Overvej i hvor høj grad svaghederne i den parlamentariske kontrol med den danske EU-politik er indbygget i selve EU-systemet eller i det danske politiske system. Vurdér herefter om det er muligt eller ikke muligt at løse problemerne.
- 5. Når en ny EU-traktat skal ratificeres i Danmark, sker det ikke nødvendigvis gennem en folkeafstemning. Angiv to årsager til at det ikke behøver at være tilfældet, jf. boksen s.169.
