Forlaget Columbus

Det politiske Europa, 2. udg.

Opgaver til kapitel 7

Danskerne og EU

  • 1. Udled mindst to konklusioner om danskernes holdning til EU ud fra fig. 7.1.
  • 2. Hvordan vil du karakterisere holdningen til EU i Danmark sammenlignet med holdningen i andre medlemsstater? Se fig. 7.2 og seneste Eurobarometer-rapport (se ec.europa.eu/public_opinion/Standard EB).
  • 3. Brug Eurobarometers interaktive indgang og få vist en grafisk fremstilling af sammenligningen mellem Danmark og udvalgte andre medlemslande for de sidste 25 år. Karakterisér udviklingen.
  • 4. Side 149-50 omtales fem årsager til den traditionelle danske EU-skepsis. Forklar hvad de går ud på, og hvorfor deres betydning er blevet mindsket. Prøv at prioritere den betydning du mener de har i dag.
  • 5. Hvad kan udledes af tab. 7.1, s.152? Og hvordan kan tallene bruges til at forklare den traditionelle danske EU-skepsis? Inddrag boksen s.151.
  • 6. Fig. 7.3, s.153: Forklar opdelingen mellem argumenterne i den øverste og i den nederste kasse. Er opdelingen i typer af argumenter holdbar? Og er det rigtigt at hævde at de to typer argumenter har forskellig betydning i forskellige situationer?


Diskussionen om demokratiet og EU

  • Repetér argumenterne vedrørende EU og demokratiet fra kap.1 (s.31-34), kap.2 (s.53-54) og afsnittet om det demokratiske underskud fra kap.4 (s.88-94). Lav herefter et tospaltet skema hvor argumenter hhv. for at EU undergraver og fremmer demokratiet er stillet op over for hinanden. Hvilke argumenter vejer tungest?


EU som indenrigspolitik

  • 1. I teksten til fig.7.4, s.155 er givet et konkret eksempel på hvad den sidste pil kan dække over i relation til EU. Anfør eksempler vedrørende EU der passer med de andre pile.
  • 2. I hvor høj grad betyder de øgede forbindelser med omverdenen at EU-stof får en større plads i den hjemlige debat? Inddrag hertil fig.4.12 (s.91), spørgsmålet om en europæisk politisk offentlighed (s.74) og undersøgelser af EU’s betydning under valgkampe.
  • 3. Diskutér om det er rigtigt at hævde at det i stigende grad bliver vanskeligt at skelne mellem inden- og udenrigspolitik.

Ideologi og EU-holdning

  • 1. Forklar hvorfor teksterne ud for de tre dobbeltpile i fig.7.5 angiver ideologiske skillelinjer.
  • 2. Overvej andre eksempler på ideologiske skillelinjer der kunne passe ind i figuren.
  • 3. Påvis sammenhængen mellem ideologi og virkelighedsopfattelse ved at vende tilbage til fig.2.11, s.51.


De danske EU-forbehold

  • 1. Hvori består de fire danske forbehold? Forklar det præcise indhold ud fra første kolonne i skemaet s.158.
  • 2. Sammenlign VK- og S-R-SF-regeringernes syn på forbeholdene ud fra de to bokse på s.157. Hvordan kan forskellene forklares?
  • 3. Forklar baggrunden for EU-tilhængernes argumentation for fordelen ved ”at sidde med ved bordet”. Inddrag billedet s.161, sondringen mellem formel og reel suverænitet (se hertil fig.2.4, s.40) og tegningen s.159.
  • 4. Hvorfor er forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender i stigende grad blevet et problem for Danmark? Inddrag kap.5, s.119-21 og udvid ved at undersøge forskelle i udlændingepolitikken mellem Danmark og andre EU-lande (tag udgangspunkt i gl. udgave fig.7.7, s.151 og opdater med ændringer efter regeringsskiftet i 2011).
  • 5. Diskutér euro-forbeholdet i lyset af den aktuelle krise inden for EU. Inddrag kap.1 (især afsnit 1.3) og artiklen: ”Danskerne massivt imod euro”, Politiken 26.11.11.
  • 6. Vend tilbage til skemaet s.258 efter læsningen af hele afsnit 3 og check argumenterne for og imod afskaffelse af forbeholdene (3. og 4. kolonne). Hvilke argumenter vil du afvise eller understrege efter gennemlæsningen?


Opinionen og forbeholdene

  • 1. Hvad kan udledes om danskernes holdning til de fire forbehold ud fra fig.7.7, s.164?
  • 2. Prøv at forklare forskellene i holdning til de fire forbehold.
  • 3. Opdater holdningerne ved hjælp af de seneste Galluptal (www.gallup.dk/meningsmålinger). Forklar evt. ændringer.


Den danske EU-beslutningsproces

  • 1. Bemærk forskellen mellem den beslutningsproces der finder sted i København vedrørende indholdet i den danske EU-politik, og den beslutningsproces der hovedsageligt finder sted i Bruxelles vedrørende indholdet i hele EU’s politik. Afsnittet handler om den første proces. Den sidste er omtalt i kap.4. Repetér fig. 4.7, s.82 og fig. 4.9, s.85 der viser i hvilke sammenhænge det er relevant at formulere en dansk EU-politik.
  • 2. Forklar ud fra fig. 7.8, s.166 samspillet mellem det nationale og det internationale niveau ved tilblivelsen af en EU-beslutning. Overvej herunder hvor den danske EU-repræsentation i Bruxelles (der ikke er indtegnet) skal placeres i figuren, og hvilke pile der skal udgå fra den.
  • 3. Undersøg Europaudvalgets opgaver og arbejdsform ved at følge nogle af udvalgets møder på nettet: www.direkte.ft.dk. Opfølgning af møder i Det Europæiske Råd sker umiddelbart efter mødernes afholdelse, se f.eks. Europaudvalgsmøde 2.7.2012 hvor der blev afrapporteret efter det sidste topmøde under dansk EU-formandskab, herunder diskussion af tiltag mod den økonomiske krise.
  • 4. Overvej i hvor høj grad svaghederne i den parlamentariske kontrol med den danske EU-politik er indbygget i selve EU-systemet eller i det danske politiske system. Vurdér herefter om det er muligt eller ikke muligt at løse problemerne.
  • 5. Når en ny EU-traktat skal ratificeres i Danmark, sker det ikke nødvendigvis gennem en folkeafstemning. Angiv to årsager til at det ikke behøver at være tilfældet, jf. boksen s.169.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)