Forlaget Columbus

Det politiske Europa, 2. udg.

Opgaver til kapitel 3

Nationalstaternes fremtid

  • 1. Sammenlign synspunkterne på nationalstatens fremtid i de to tekster s.58. Overvej herunder om nationalstatsbegrebet bruges på samme måde i teksterne.
  • 2. Diskuter om det er muligt at forene de to opfattelser i teksterne.
  • 3. Udvid diskussionen om nationalstaternes fremtid med argumenterne under de tre punkter på s.59.


Europæisk og national identitet

  • 1. Hvilke overordnede konklusioner kan udledes af fig.3.2, s.61?
  • 2. Overvej hvilke spørgsmål det vil være relevant at stille for at kunne måle den enkeltes placering i de tre kategorier.
  • 3. Diskutér om det billede der kan aflæses af figuren, kan have ændret sig eller muligvis vil ændre sig fremover. Inddrag argumentationen i nederste boks s.58 og mulige modargumenter hertil (der findes ikke nyere tal hos Eurobarometer).


Euroskepsis

  • 1. Overvej i hvor høj grad historiske og geografiske faktorer (herunder landets størrelse) kan forklare angivelserne i skemaet s.62.
  • 2. Find tal i Eurobarometer der kan understøtte de resultater der er anført i skemaet (ec.europa.eu/public_opinion).


Økonomiske forskelle mellem medlemslandene

  • 1. Lav ud fra tabel 3.1, s.63 en opstilling, f.eks. i form af et søjlediagram, hvor de 15 gamle medlemslande på udvalgte områder sammenlignes med de 8 nye fra Central- og Østeuropa. Hvilke konklusioner kan drages ud fra diagrammet, hvordan kan forskellene forklares, og hvilke perspektiver for fremtiden tegner sig? Inddrag fig.3.5, s.65 og teksten i afsnit 3.
  • 2. Repetér nogle af de økonomiske forskelle mellem de nord- og sydeuropæiske medlandslande, se især kap.1, fig. 1.8, 1.10 og 1.11. Uddyb med aktuelle tal for arbejdsløshed (herunder ungdomsarbejdsløshed) og BNP-vækst (se Eurostat eller Samfundsstatistik).
  • 3. Giv en tolkning af tegningen s.66.


Politiske systemer

  • 1. Udvælg to eller tre lande i fig.3.7, s.68 og uddyb punkterne om valgsystem og politiske partier. Lav herefter en sammenlignende analyse.
  • 2. Udvid skemaet idet du anfører tilsvarende oplysninger for andre EU-lande. Brug CIA factbook (https://www.cia.gov/World Factbook), Wikipedia (”Elections in …”) eller andre leksika, Udenrigsministeriet (www.UM.dk).


Politiske partier

  • Find ved hjælp af internettet partiprogrammer for ideologisk beslægtede politiske partier i to EU-lande, hvor du kender sproget (Danmark kan evt. bruges som det ene land). Undersøg forskelle og ligheder mellem de politiske budskaber og prøv at forklare forskellene ud fra din viden om landene.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)