Det politiske Europa, 2. udg.

Opgaver til kapitel 2

Grundholdninger til EU

• 1. Der skelnes mellem tre grundholdninger: modstandere, skeptiske tilhængere, stærke tilhængere. Forklar inden for hver af de tre kategorier forskellen mellem de to typer holdninger. Overvej i den forbindelse hvordan de forskellige holdninger konkret kan komme til udtryk (f.eks.: ’gal retning’: EU opbygger eget militær og er på vej til at blive en ny superstat)
• 2. Hvor vil du placere dig selv inden for de i alt 6 kategorier? Argumentér for placeringen.

Skema over integrationsformer: fig.2.2, s.37

• Når du har læst hele afsnit 2.2., vend så tilbage til figuren og forklar for hver af de fem integrationsformer hvor EU-integrationen hører hjemme; sammenlign med fig. 2.5.

Overstatslig integration

• 1. Forklar forskellen mellem de to dele af fig.2.3, s.39, herunder forskellen mellem beslutninger med vetoret / med flertal, bindende / ikke-bindende beslutninger, direkte / indirekte retskraft.
• 2. Luk bogen og forklar hvad det vil sige at en stat har afgivet suverænitet (= overstatslig integration).
• 3. Opregn ved hjælp af teksten s. 38-39 hvilke ulemper der er ved overstatslig integration. Hvordan kan det være at stater, som f.eks. EU-landene, alligevel frivilligt vælger denne form for integration? Forklar herunder forskellen mellem formel og reel suverænitetsafgivelse ud fra fig. 2.4. Brug som illustration både eksemplet med selskabsskat i figurteksten og eksemplet med arbejdsløshed i boksen.
• 4. Inddrag evt. argumenterne s.xx, herunder fig. 2.13, til forklaring af fordelene ved overstatslig integration. Se også omtalen af liberal intergovernmentalisme s.143-46.
• 5. Giv eksempler på at eurokrisen søges løst gennem overstatslig integration. Brug gennemgangen i kap.1 og inddrag også modstanden mod den overstatslige integration.
• 6. Tag selv stilling til om du synes overstatslig integration er en god ting.

Bredde- og dybdeintegration

• 1. Forklar forskellen mellem bredde- og dybdeintegration ved hjælp af fig. 2.5
• 2. Anfør argumenter for og imod at de to former for integration er i modstrid med hinanden.

 
Statslig og ikke-statslig integration: fig.2.7, s.43

• 1. Spørgsmål til figurens udseende: 1) Hvorfor er de to stater tegnet som trekanter?, 2) Hvorfor er pil 1 tegnet uden for trekanterne og pil 2 delvist inden for? Hvorfor går de hvide pile inden for trekanterne begge veje?
• 2. Forklar hvordan pilene kan bruges til at illustrere virkningerne af et bestemt integrationsskridt, f.eks. afskaffelse af told, indførelse af fri bevægelighed for arbejdskraft.

 
Rom-traktaten og integrationsudviklingen

• 1. Hvad er iflg. fig.2.8, s.45 forskellen mellem et frihandelsområde og en toldunion?
• 2. Angiv hvilke faser i integrationsudviklingen som de forskellige punkter i Rom-traktatens artikel 3 (boksen s.44) hører til.

 
Organisation, stat, nation

• 1. Prøv ud fra teksten s.46 og fig. 2.9 at forklare hvad forskellen er mellem en organisation og en stat. Hvorfor er EU placeret mellem organisationer og stater i figuren?
• 2. Hvordan argumenteres der i teksten for at EU aldrig vil blive en europæisk kopi af USA? Inddrag s.56-58. Er du enig i argumentationen?
• 3. Forklar forskellen mellem stat og nation ud fra figur og figurtekst s.48. Hvordan kan man argumentere for at en organisation er endnu mere forskellig fra en nation end en stat?
• 4. Placér Danmark under en af de fire former i fig. 2.10 og redegør for om Danmark tidligere i historien har skullet placeres anderledes.
• 5. Diskutér EU som en trussel mod stat og nation, herunder om EU kun er en trussel mod staten, og om EU også kan siges at styrke såvel stater som nationer i Europa.

EU og ideologierne

• 1. Hvordan har de ideologiske skillelinjer i holdningen til EU udviklet sig? Forklar hvordan skillelinjerne oprindeligt så ud, hvilke forhold der har skabt opbrud i skillelinjerne, og hvorfor det i dag er svært at svare på spørgsmålet i afsnittets overskrift? Inddrag boksen s.50 og figuren s.52.
• 2. Steen Gade kalder i boksen EU for en politisk kampplads. Hvordan skal det forstås? Og hvordan afspejler hans argumentation en typisk venstreorienteret EU-tilhængers?
• 3. Forklar ud fra 2.11, s.51 sammenhængen mellem ideologi og de tolv eksempler på virkelighedsbillede.
• 4. Udvid kasserne under virkelighedsbilledet med andre punkter.
• 5. Lav en tilsvarende opstilling med konservatismen som ideologisk udgangspunkt.

 
Beslutningsstruktur og problemstruktur: fig.2.13, s.53

• 1. Spørgsmål til figurens udseende: 1) Hvordan skal sammenhængen mellem cirkler og firkanter forstås? Hvad er forskellen mellem de tre slags cirkler? Forklar med eksempler.
• 2. Brug eksemplet i boksen s. 41 til at illustrere hvad figuren skal vise.
• 3. Hvorfor er figuren relevant når man vil diskutere om demokratiet svækkes eller styrkes gennem EU-integrationen?

Tyrkiet og EU

• 1. Bør Tyrkiet optages i EU? Diskutér med udgangspunkt i argumenterne opregnet i fig. 2.14, s.55. Uddyb evt. ved at inddrage udviklingen i Syrien siden 2011.
• 2. Undersøg hvordan det går med optagelsesforhandlingerne vedrørende tyrkisk medlemskab. Hertil kan bl.a. bruges den årlige statusrapport fra EU-kommissionen (se Kommissionens hjemmeside og avisreferater på Infomedia).