Opgaver til kapitel 3
Statsformer i Europa - historisk set: Figur 3.1, s.63
- Forklar hvorfor territorialstatens opståen i 1648 var så stor en omvæltning. Uddyb herunder hvad der karakteriserede de europæiske stater før 1648. Hvad vil det sige at der var konkurrerende myndigheder (jf. teksten til højre i figuren)?
- Repetér forskellen mellem stat og nation (s.17), og forklar ud fra teksten til højre hvordan nationalstaterne opstod.
- Forklar med egne ord de to nederste pile i figuren. Hvordan kan man bedst karakterisere nutidens stater i EU?
Nationalstaterne står usvækket eller sågar stærkere end før: Boks s.65
- Forklar hovedpointerne i de to tekster. I hvor høj grad understøtter de hinanden? Og i hvor høj grad mener du opfattelserne svarer til virkeligheden?
- Inddrag valgplakaten s.67 og figur 2.12 i 2.udgave af bogen (klik på menuen foroven) i diskussionen om nationalstaternes styrkelse.
- Undersøg forholdet mellem national og europæisk identitet ud fra rapporten "The Values and Identities of EU citizens" (Special Eurobarometer 508, nov. 2021), se europa.eu/eurobarometer. Inddrag også figur 3.2 i bogens 2.udgave. Diskutér om den europæiske identitet under et er større eller mindre end forventet. Og prøv at forklare nogle af forskellene mellem medlemslandene.
- Forsøg ved hjælp af økonomiske tal (f.eks. udviklingen i offentlige udgifter i % af BNP) at understøtte Uffe Østergårds argumentation. Diskutér metodens anvendelighed og anvis andre mulige.
- Hvorfor indeholder udtrykket "en føderation af nationalstater" en logisk modsigelse? Og hvorfor vælger Uffe Østergård alligevel at bruge det?
Globaliseringen som trussel mod nationalstaten: Figur 3.2, s.66 + tekst s.64-66
- Forklar de fire nummererede pile i figuren. Overvej hvilken/hvilke af dem du vil lægge mest vægt på og hvorfor?
- Læs teksten s.65, 1.sp. midt - s.66, 1.sp. ned. og redegør for hvordan pilene kan have den modsatte effekt af den som figuren prøver at vise.
- Diskutér om det er muligt at forene en fortsat globalisering med nationalstaternes trivsel. Hvilke politiske tiltag er i givet fald nødvendige for at begge to kan opfyldes?
Forholdet mellem statslig og national integration: Tekst og figurer s.66-71
- Forholdet mellem de to slags integration er omdrejningspunktet i afsnittet s.66-71. Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem disse integrationsformer?
- Forklar ud fra teksten hvordan den statslige integration (EU) kan medvirke til at opretholde den nationale mangfoldighed. Diskutér herunder om det er USA snarere end EU der truer denne mangfoldighed.
- Kig nærmere på tegningen s.68. Er den en god illustration af EU's slogan 'Enhed i mangfoldighed'?
- Integrationsteorien benævnt 'liberal intergovernmentalisme' giver en forklaring på hvorfor nationalstaten styrkes gennem afgivelse af suverænitet. Gengiv forklaringen efter at have læst s.184, 1.sp., sidste afsnit (start: "Når staterne er villige ... og læs afsnittet ud). Sammenlign forklaringen med den der blev givet i forbindelse med sondringen mellem formel og reel suverænitet (fig. 2.5, s.36).
Desintegration: Boks s.69
- Forklar de to anvendelser af begrebet desintegration: på det overnationale og på det subnationale niveau. Hvilken fælles baggrund er der for de to slags desintegration?
- I sidste del af boksen påpeges det at den subnationale desintegration henter styrke i integrationen på EU-niveau. Forklar denne sammenhæng og find udtalelser der kan understøtte den (f.eks. fra det skotske nationalistparti SNP).
- Forklar ud fra kortet nedenunder hvilke europæiske lande der især er præget af regionale uafhængighedsbevægelser i Europa og deres styrke. Læs også i bogen s.79 + s.81.
- Uddyb kendskabet til to uafhængighedsbevægelser: det skotske og det catalanske. Redegør for de senere års udvikling mht. bevægelsernes forhold til centralmagten i London og Madrid. Hvordan vil du vurdere mulighederne for at bevægelserne opnår deres mål?
- Diskutér fordele og ulemper ved et mere opdelt Europa hvor områder med uafhængighedsbevægelser er blevet selvstændige stater.
EU - organisation eller statsdannelse?: Figur 3.3, s.70
- Prøv at forklare hvad forskellen er mellem en organisation og en stat. Om statsbegrebet se figurteksten s.17 og teksten s.62.
- Hvorfor er EU placeret mellem organisationer og stater i figuren? Der er tegnet to stiplede pile ud for EU. Hvilken af pilene understøttes mest af den aktuelle udvikling og af perspektiverne for udviklingen? Inddrag figur 1.9, s.25.
- Især i de oprindelige EU-lande er der tilhængere af EU's omdannelse til en føderation. Læs s.94-96 og uddyb hvilke konsekvenser det vil have for EU's opbygning.
Transformationsprocessen i Central- og Østeuropa: Figur 3.5, s.72
- Uddyb og forklar med egne ord de tre vandrette pile i midten af figuren.
- Forklar herefter hvilke sammenhænge der er mellem kasserne til højre i figuren med brug af de tegnede dobbeltpile.
- Flere af de nye medlemslande har haft vanskeligt ved at tilpasse sig EU-integrationen. På hvilke måder kan det forklares med deres baggrund? Uddyb ved at læse interviewet med den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev, Information 22.8.2017. Læs også boksen s.137, der især belyser baggrunden for en afvigende holdning til fremmede hos de øst- og centraleuropæiske befolkninger.
Forskelle mellem EU-lande: Tabel 3.1, s.73
- Lav korte konklusioner om forskellen mellem landene ud fra hver enkelt kolonne. Forsøg herefter at lave en samlet overordnet konklusion. Inddrag her også figur 2.14, s.53 (gennemsnitslønnen for alle EU-lande kan findes på Wikipedia: 'List of European countries by average wage').
- Belys forskellen mellem landene hvad angår offentlig gæld. Start med figur 4.1 i 3.udgaven og før tallene àjour ved hjælp af Eurostat. Sammenlign udviklingen i de to perioder, især mht. de lande der har den største gæld.
- På hvilke punkter adskiller Danmark sig især fra de andre medlemslande?
- Ajourfør tallene for arbejdsløsheden i kolonne 3 og inddrag gældsudviklingen fra pkt.2 ovenfor. Redegør herefter for hvilke forskelle der er mellem landene hvad angår overvindelse af den økonomiske krise i starten af 2010'erne.
BNP pr. indbygger: Figur 3.6, s.74 + tekst s.72, 2.sp. ned. – s.74, 1.sp. ned.
- Opregn de lande der hhv. har klaret sig bedst og dårligst i den viste tiårsperiode. I hvor høj grad kan man ud fra disse tal tale om konvergens mellem gamle og nye medlemslande? Brug evt. også andre tal fra figuren.
- Sammenhold dine observationer med figur 5.7, s.119.
- Forklar herefter begrebet 'mellemindkomstfælde' (se s.74).
Nationale stereotyper: Figur 2.6, s.70
- Hvilke konklusioner kan drages ud fra figuren?
- Vurdér med udgangspunkt i figuren i hvor høj grad der er overensstemmelse mellem de nationale stereotyper og virkeligheden.
- Overvej om der er fællestræk ved den måde nationale stereotyper opstår. Tag udgangspunkt i kortet nedenunder.
- Diskutér nationale stereotypers politiske og historiske betydning. Overvej herunder om betydningen i Europa har været aftagende eller stigende i tiden efter 2.Verdenskrig. Brug konkrete eksempler, som f.eks. det dansk-tyske forhold.
- Hvilken sammenhæng er der mellem de resultater der vises i figuren og EU's problemer med at overvinde økonomiske kriser? inddrag evt.: "Brug af nationale stereotyper truer EU's sammenhold", Information 17.7.2012.
Parlamentarisk system, præsidentsystem og regeringer i EU: Figur 3.8, s.76, figur 3.9, s.78
- Angiv ud fra figurerne to vigtige forskelle mellem de to politiske styreformer - og anfør fordele og ulemper.
- Hvilken af styreformerne er mest udbredt inden for EU? Tag udgangspunkt i figur 3.9 og undersøg styreformen i andre EU-lande på nettet (f.eks. CIA factbook, Wikipedia).
- Forklar hvorfor der er forskelle mellem hvordan det parlamentariske system fungerer mellem EU-landene. Se figur 3.9, udvid med andre lande og inddrag partisystemet.
- Undersøg om der er brug for opdatering af oplysningerne i figur 3.9, især hvad angår sidste kolonne.
Illiberalt demokrati: Boks s.77
- Forklar ud fra boksen hvad der forstås ved illiberalt demokrati, herunder hvad det vil sige at "man systematisk demonterer og svækker alle institutionelle kontrolmekanismer."
- Inddrag figur 6.17, s.166 og forklar forskellen mellem de tre former for demokrati der er vist.
- Læs s.165-67. Uddyb indholdet i den illiberale udvikling i Ungarn og Polen og forklar forskellene mellem de to lande. Vurdér herunder muligheden for en tilbagevenden til et liberalt demokrati.
- Siden efteråret 2021 er konflikten mellem EU og Polen vedrørende de polske domstoles uafhængighed blevet optrappet, jvf. billede og figurtekst s.27. Uddyb betydningen af denne konflikt ved at læse artiklen: "Polens sabotage mod EU-retten er langt værre end Brexit", Marlene Wind i Berlingske 15.10.2021. Gengiv hovedpointen.
- Læs s.167-70 om EU's sanktionsmuligheder over for brud på de demokratiske spilleregler. Hvorfor er det svært at gribe effektivt ind over for brud? Og er det i det hele taget klogt at gøre det?
Valget af Emmanuel Macron i Frankrig: Billede og tekst s.80
- Forklar ud fra billedteksten de tre grunde til at valget af Macron er bemærkelsesværdigt. Giv hver af dem en kort overskrift.
- Undersøg i hvor høj grad de omtalte tendenser (evt. kun én eller to af dem) kan genfindes i andre europæiske lande.
- Diskutér om det er rigtigt at højre-venstre opdelingen ikke længere har samme gyldighed som tidligere. Tag udgangspunkt i situationen i Danmark og inddrag et eller to andre EU-lande.
- Undersøg den politiske situation i Frankrig i forbindelse med præsidentvalget i 2022. I hvor høj grad er de tre tendenser fra valget i 2017 stadig gældende?
