Forlaget Columbus

Det politiske Europa

Opgaver til kapitel 5

Økonomisk samarbejde som fredsskaber: s.104-07

  1. Læs boksen s.16 og repetér den oprindelige idé bag EU-samarbejdet. Kan man med de erfaringer vi har i dag, sige at idéen var rigtig tænkt?
  2. Forklar hvorfor økonomisk og politisk samarbejde og afhængighed mellem stater har en tveægget karakter når det drejer sig om at skabe harmoní mellem stater. Inddrag figur 5.1 og boksen s.107.
  3. Undersøg nærmere betydningen af europæiske landes energiafhængighed af Rusland. Find tal ( se f.eks www.statista.com/statistics/1201743/russian-gas-dependence-in-europe-by-country) der viser hvilke lande der især er afhængige af import af russisk gas og olie og læs artiklen "Selvvalgt afhængighed", Weekendavisen 8.10.2021. Følg op med aktuelle artikler om EU's politik over for Rusland i forbindelse med konflikten om Ukraines østgrænse.

EU og Storbritannien før og efter Brexit: s.105-06 + s.129

  1. Find og læs materiale om baggrunden for Brexit-afstemningen i 2016 og om de efterfølgende udmeldelsesforhandlinger. Se f.eks. www.faktalink.dk/artikler A-Å/Brexit og/eller Ole Helmersen: "Brexit Britain" (Columbus 2020), kap.2. Forklar Brexit idet du prøver at skelne mellem interne forhold i Storbritannien og den øgede integration i EU. Påvis en evt. sammenhæng mellem de to slags forklaringer.
  2. Vurdér på baggrund af materialet brugt i spørgsmålet ovenfor konsekvenserne af Brexit for både EU og Storbritannien. Inddrag også tegning og tekst s.129. Svarer det budskab tegningen søger at formidle, til din vurdering af konsekvenserne?
  3. Giv en samlet vurdering – også på baggrund af besvarelserne i forrige opgave – af om øget økonomisk integration mellem stater er en god eller dårlig ting. Sæt besvarelsen ind i en teoretisk sammenhæng ved brug af IP-teorierne idealisme og realisme (se Global politik, 4.udgave 2019, kap.2.5).

De økonomiske målsætninger i ideologisk perspektiv: Figur 5.5, s.114 + tekst s.111-16

  1. Figur 5.5: Forklar hvordan man kan underbygge kurvens forløb frem til 1993. Brug tidligere afsnit i bogen om den økonomiske integration (s.55-60).
  2. Hvori består forskellen mellem den økonomiske politik der blev ført af EU hhv. efter finanskrisen (se boks s.112-13) og efter coronakrisen (s.114-16)? Karakterisér forskellen med brug af økonomisk teori.
  3. Forklar herefter kurvens forløb i figur 5.5 efter 1993. Inddrag figur 5.4. På hvilke måder understøtter figur 5.6 den sidste fase i kurvens forløb?
  4. Diskutér i hvor høj grad figur 5.5 giver et retvisende billede af udviklingen, herunder om der er tilstrækkeligt belæg for den stiplede linjes forløb.

Eurokrisen og euroens fremtid: s.116-21

  1. Forklar baggrunden for euroens indførelse og brug herunder begreberne spill-over-effekt (jf. s.54) og indbindingstanken (s.117).
  2. Gennemgå de 4 krav til et optimalt valutaområde (boks s.118) og påpeg i hvor høj grad EU-landene opfylder dem.
  3. Forklar Tysklands forhold til euroen: indledende betænkeligheder og senere fordele. Inddrag vedrørende fordelene figur 5.10, s.152 i bogens 3.udgave.
  4. Anfør argumenter for og imod at euroen kan forventes at overleve.

Budgettet og de fastlåste positioner: s.121-24

(Til læsere af 1.oplag 2021: Overskriften til denne opgave indsættes som underoverskrift på s.122, 1.spalte efter linje 8 under boksen)

  1. Vend tilbage til figur 2.7, s.57, gennemgå budgetposterne opg forklar ud fra figurteksten hvordan budgettet bliver vedtaget.
  2. Forklar herefter sparebandens og nogle af de øvrige landes placering i 4-feltsskemaet i figur 5.8, s.121.
  3. Diskutér for og imod Danmarks medlemskab af sparebanden. Brug teksten, inddrag tegningen s.189 og artiklen "Brexit: Mette Frederiksen og hendes sparevenner var ved at ende som bænkevarmere, da briterne forlod EU. Nu er de en magtfaktor", Politiken 27.11.2020 (hjemmesiden, find artiklen ved søgning på Google).
  4. Forklar hvorfor de faste alliancer gør det sværere at nå til enighed om budgettet.

Interessemodsætninger mellem EU-lande: s.124-27

  1. Forklar forskellen mellem de tre slags interessemodsætninger nævnt s.124, 1.sp.
  2. Hvad forstås ved strukturelle årsager til interessemodsætninger? Hvilke strukturelle årsager nævnes i forbindelse med nord-syd opdelingen? Inddrag figur 5.10.
  3. Angiv strukturelle årsager i forbindelse med øst-vest modsætningen. Forklar hvilke ligheder og forskelle der er sammenlignet med nord-syd modsætningen. Brug hertil figur 5.11 og inddrag boksen s.137.
  4. Belys interessemodsætninger i forhold til Rusland. Vend tilbage til opgave 1 i dette kapitel og besvarelsen af det sidste af spørgsmålene.
  5. Sammenlign figur 5.11 med figuren nedenfor (en marxistisk model for udbytning mellem rige og fattige lande). Overvej om de østeuropæiske lande passer ind i kategorien semi-periferi. Inddrag begrebet 'mellemindkomstfælde' (s.74) og læs evt om modellen i "Global politik", 4.udgave, s.114-15.
  6. Diskutér mulighederne for at EU kan bidrage til at overvinde øst-vest modsætningen. Brug svarene fra spørgsmålene ovenfor.
Global politik, 4. udg, s. 115

EU og den globale økonomiske konkurrence: s.127-31

  1. Forklar hvori EU's styrke på verdensmarkedet består. Hvilke forhold er med til at svække denne styrke?
  2. Hvilke konklusioner kan udledes af figur 5.12? Find tal der kan belyse hvilke ændringer coronakrisen har medført for søjlernes størrelse hos de tre største spillere. Brug statistik fra WTO og/eller Statista.com.
  3. Undersøg EU's rolle i den øgede handelspolitiske spænding mellem USA og Kina. Tag udgangspunkt i investeringsaftalen nævnt i figurteksten s.130 og læs om de problemer der har været med at få den godkendt i Europa-Parlamentet, se Information 22.5.2021: "Europa-Parlamentet blokerer investeringsaftale: Ser nu Kina mere som fjende end som partner". Følg aftalens skæbne gennem artikler på nettet.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)