Opgaver til kapitel 7
Integrationsteori: Tekst s.171 og figur 7.2, s.173
- Prøv at give dine umiddelbare svar på de fire spørgsmål i 1.sp., s.171. Vend tilbage til svarene når du har kigget på figur 7.2.
- Repetér boksen s.30-31. Vælg for hver af de tre retninger omtalt i boksen ét felt i figur 7.2 som du synes er mest karakteristisk for retningen. Giv en begrundelse.
- Forklar forskellen mellem normative teorier (føderalisme og funktionalisme) og empiriske teorier (de øvrige) - og mellem statscentrerede og pluralistiske teorier (jf. figur 7.1.)
Føderalister og funktionalister: Tekst og figur s.157-59
- Forklar ligheder og forskelle mellem føderalister og funktionalister mht. integrationsmotiv, integrationsstrategi og tidshorisont. Tag udgangspunkt i fig. 7.3, s.175 og uddyb angivelserne i figur 7.2..
- Opregn svaghederne ved de to oprindelige teorier.
Neofunktionalisme og spill-over: Tekst og figur s.175-78
- Neofunktionalismen er grundlæggende empirisk funderet. Hvordan understøttes det af den vægt der lægges på spill-over effekten?
- Find tidligere anvendelser af spill-over effekten i bogen: s.28, 50, 53, 55, 60, 152. Forklar herefter sammenligningen med sneboldeffekten.
- Repetér figur 1.3, s.13 og brug coronakrisen som eksempel på spill-over.
- Figur 7.4: Gennemgå figuren med brug af pilene, og forklar forskellen mellem funktionel, tilsigtet og politisk spill-over. Hvilken af de tre former vil du knytte til eksemplet ovenfor om coronakrisen?
- Forklar hvad det vil sige at neofunktionalismen mangler en samfundsteori (s.177). Inddrag fig. 6.15, s.163.
Transaktionsanalyse og traditionalisme: Tekst og figur s.178-81
- Gennemgå fig.7.5, s.179 ved at forklare pilene. Overvej i hvor høj grad den sammenhæng der fremgår af pilene, er holdbar.
- Placér sikkerhedsfællesskabet på en trappestige mod overvindelse af anarkiet i det internationale system (se figur 2.11, s.60 i "Global politik", 4.udg. 2019). Hvorfor er sikkerhedsfællesskabet placeret øverst?
- Hvilken kritik kan rettes mod transaktionsanalysen som integrationsteori?
- Forklar hvorfor transaktionsanalysen og traditionalismen som integrationsteorier står i modsætning til hinanden.
Marxistisk integrationsteori: Boks s.180
- Læs om socialisme/marxisme i din politikbog eller i en grundbog om politiske ideologier. Fokusér på forholdet mellem basis og overbygning og forklar hvordan dette forhold kan forstås i både en national og en international sammenhæng.
- Udbyg den marxistiske opfattelse af at EU er en del af en ny politisk overbygning i Europa. Brug de tre nøglebegreber i figur 6.6: stat, ideologi, kultur. Inddrag kritikken af sparestrategien (se s.111+113) og afsnittet om lobbyisme (s.86-89). Uddyb evt. med tal og illustrationer fra https://LobbyFacts.eu.
- Læs boksen s.20 og overvej i hvor høj grad indholdet kan bruges til at imødegå den marxistiske integrationsopfattelse.
Liberal intergovernmentalisme: Tekst s.182-84 + figur 7.7, s.183
- Forklar ud fra afsnit 5 hvorfor der i dag må indtages en dobbeltposition (se s.181 ned.) når den europæiske integrationsudvikling skal forstås.
- Brug figur 7.7 til at forklare hvorfor intergovernmentalismen (traditionalismen) er udgangspunkt for den nyere teori som figuren omhandler.
- Læs figurteksten og prøv herefter - uden at kigge på teksten - at forklare tilblivelsen af genopretningsplanen ved hjælp af figuren. Brug figuren til at illustrere tilblivelsen af en anden beslutning inden for EU, f.eks. servicedirektivet (se 2.udg., boks s.108). Overvej selv indholdet i 3. fase.
- Hvori består styrken i den liberale intergovernmentalisme som integrationsteori?
Multi-level governance: Tekst s.184-86 + figur 7.8, s.185
- Hvori består de afgørende forskelle mellem de to nyere teorier behandlet i afsnit 5?
- Forklar de centrale træk ved multi-level governance tilgangen ud fra pilene i fig.7.8.
- Læs boksen s.82 og forklar på hvilken måde indholdet illustrerer multi-level governance tilgangen. Prøv at finde andre eksempler til illustration (se f.eks. bogens 1.udg., s.134 med artikel fra Politiken 26.8.02: "Politikerne sat ud af spillet" - kan hentes i Infomedia).
- Brug figuren nedenfor til at forklare at der både kan være tale om vertikal og horisontal bypass (kilde: Lars Frederiksen: EU's udfordringer, Columbus 2020, s.85)
