Opgaver til kapitel 8
Holdning til EU-medlemskab 1973-2020: Figur 8.1, s.187
- Udled mindst to konklusioner ud fra figuren - udover den der fremgår af figurteksten.
- Find på hjemmesiden figur 7.2 i bogens 3.udgave (tal fra 2016). Prøv at forklare hvorfor denne figur viser en mere positiv holdning til EU hos danskerne end den der fremgår af figur 8.1.
- Nævn de årsager der er angivet i figurteksten til forklaring af den stigende opbakning til EU efter 2016. Overvej om der kan være andre årsager til opinionsudviklingen.
Hvor dybt stikker den danske EU-skepsis? Tekst s.171-76 + boks, figur og billede
- I punktopstillingen s.171-72 omtales fem årsager til den traditionelle danske EU-skepsis. Forklar hvad de går ud på, og hvorfor deres betydning er blevet mindsket. Prøv at prioritere den betydning du mener de har i dag.
- Underbyg karakteren af den danske EU skepsis ved hjælp af figuren nedenfor. Er der modstrid mellem hvad figuren viser om de danske EU-holdninger, og det der kan udledes af figur 8.1? Nuancér de danske holdninger ved hjælp af figur 8.9, s.205.
- Tegning s.189: Forklar hvordan tegningen underbygger figurteksten nedenunder og inddrag boksen s.122. Svar på spørgsmålet i figurteksten.
- Dansk EU-skepsis forbindes ofte med historiske erfaringer (jf. boksen s.191) og de værdier der er fremherskende blandt danskere, f.eks. vægt på selvstændighed i opdragelsen (se opgave til kapitel 7 i bogens 3.udgave inkl. europakort). En anden værdi er den høje grad af tillid der hersker i Danmark. Se hertil: https://undervisning.deo.dk/gymnasium/danske-vaerdier-i-europa/tillid/. Sammenlign ved hjælp af materialet (teksterog video) Danmark med de øvrige EU-lande og diskutér om der herudfra kan udledes noget om dansk EU-skepsis.
- Fig. 8.2, s.192: Forklar opdelingen mellem argumenterne i den øverste og i den nederste kasse. Er opdelingen i typer af argumenter holdbar? Og er det rigtigt at hævde at de to typer argumenter har forskellig betydning i forskellige situationer?
Ideologi og EU-holdning: Tekst s.193-96 + figur 8.3, s.194
- Gør rede for den rolle ideologierne spiller for holdningen til EU hhv. tidligere og i dag. Inddrag boksen s.20.
- Forklar hvorfor teksterne ud for de tre dobbeltpile i figur 8.3 angiver ideologiske skillelinjer.
- Overvej andre eksempler på ideologiske skillelinjer der kunne passe ind i figuren.
- Prøv at underbygge nogle af tekstangivelserne i figur 8.3 ved hjælp af udtalelser fra partierne (se evt. partiprogrammer).
EU som indenrigspolitik: Boks s.195
- I teksten til figur 8.4 er givet et konkret eksempel på hvad den sidste pil kan dække over i relation til EU. Anfør eksempler vedrørende EU der passer med de andre pile.
- I hvor høj grad betyder de øgede forbindelser med omverdenen at EU-stof får en større plads i den hjemlige debat? Inddrag hertil fig.4.7 (s.93), spørgsmålet om en europæisk politisk offentlighed (s.84) og undersøgelser af EU’s betydning under valgkampe.
- Diskutér om det er rigtigt at hævde at det i stigende grad bliver vanskeligt at skelne mellem inden- og udenrigspolitik.
Generelt om de fire danske EU-forbehold: Tekst s.196-97 + figur 8.5 s.197
- Redegør for den nationale og internationale baggrund for tilblivelsen af de fire forbehold, herunder Edinburgh-afgørelsen. Supplér evt. med fremstillingen i en historiebog.
- Skemaet s.197: (a) Præcisér indholdet i forbeholdene, især vedrørende økonomiske og retlige forhold; (b) Hvilke folkeafstemninger om forbeholdene har været afholdt siden deres tilblivelse? (c) Overvej hvilke af argumenterne i de to sidste kolonner du umiddelbart vil lægge vægt på. Vend tilbage til argumenterne og dine holdninger efter læsningen af hele afsnit 3 (og evt. rapporten nævnt i spørgsmål 4 nedenunder).
- Forklar baggrunden for EU-tilhængernes argumentation for fordelen ved ”at sidde med ved bordet”. Inddrag billedet s.200, sondringen mellem formel og reel suverænitet (se hertil fig.2.5, s.36) og tegningen s.198.
- Udbyg diskussion om "at sidde med ved bordet" ved at se uddrag af videoen: "Udvider EU suveræniteten?" (fra 15:10 – 19:00). Stil argumenterne for og imod over for hinanden.
- Læs kapitel 1 og 7 i rapporten fra Tænketanken Europa: "Forbeholdslandet Danmark", 2.juni 2017 (http://thinkeuropa.dk/sites/default/files/notat.forbehold.2017.endelig0206_1.pdf) Gengiv de vigtigste konklusioner.
Euro-forbeholdet: Tekst s.198-200
- Møntunionen er en del af ØMU'en. Gør rede for i hvor høj grad og på hvilke punkter Danmark deltager i ØMU'en og er bundet af senere vedtagelser på det økonomiske område (især Finanspagten). Inddrag figur 2.15 og figur 2.16 inkl. figurtekster s.54 og s.55 + boksen s.112-13.
- Hvori består ERM II-samarbejdet? Overvej de økonomiske fordele og ulemper ved at Danmark - i modsætning til Sverige - har indgået dette samarbejde.
- Euro-forbeholdet blev bekræftet ved en folkeafstemning i år 2000. Redegør med brug af figuren nedenfor hvordan befolkningens holdning til forbeholdet har været siden afstemningen - og prøv at forklare udviklingen.
Forsvarsforbeholdet: Tekst s.200-02 + figur 8.6, s.201 og figur 8.7 s.202
- Forklar ud fra teksten hvorfor der er en uoverensstemmelse mellem de oprindelige begrundelser for forsvarsforbeholdet og den måde EU's forsvarssamarbejde hidtil har udviklet sig på.
- Vil denne uoverensstemmelse fortsat være gældende? Brug teksten og inddrag henvisningen til kapitel 6, s.158-60.
- Diskutér om Danmark bør opgive forsvarsforbeholdet og deltage i mere vidtgående europæisk forsvarssamarbejde. Tag udgangspunkt i artiklen "Europæisk forsvarssamarbejde styrker både suverænitet og sikkerhed", Altinget 23.8.2017 (www.altinget.dk, søg: europæisk forsvarssamarbejde). Se også kommentarerne til artiklen.
- Hvad fortæller figur 8.6 om danskernes holdning til forsvarsforbeholdet? Diskutér på den baggrund værdien af folkeafstemninger vedrørende EU-spørgsmål.
- Hvad kan udledes om betydningen af det danske forsvarsforbehold ud fra figur 8.7? Uddyb svaret ved at downloade rapporten fra DIIS (se kilde til figuren) og læse sammenfatningen s.IX.
- Find og diskutér afvigende holdninger til forsvarsforbeholdets afskaffelse på de politiske partiers hjemmesider. Sammenlign her bl.a. Socialdemokratiets og Venstres opfattelse.
Retsforbeholdet: Tekst s.203-05 + figur 8.8, s.204
- Forklar forskellen mellem en parallelaftale og en tilvalgsordning. Hvorfor ønskede regeringen og et flertal i Folketinget i 2015 parallelaftaler erstattet med en tilvalgsordning på retsområdet?
- Forslaget om en tilvalgsordning blev ved folkeafstemningen i december 2015 forkastet med 53% af stemmerne til fordel for nej-siden. Påvis graden af uoverensstemmelse mellem partierne og deres vælgere ud fra figur 8.8 og prøv at forklare uoverensstemmelserne med brug af figur 8.2, s.192.
- Diskutér for og imod at Danmark fortsat har mulighed for at føre sin egen politik på udlændingeområdet. Inddrag forskelle mellem Danmarks og de øvrige EU-landes lovgivning på området (f.eks. familiesammenføringsregler) og diskussionen om solidaritet mellem EU-landene (se s.132-37). Inddrag evt. artiklen "Værsgo EU: Sådan kan vi fordele flygtninge", Information 28.12.2016 (uddrag i bogens 3.udgave s.110).
- Den danske udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye arbejder med en plan om uden for Europa at opføre et center for opsamling af asylansøgere. Se herom artiklen "Tesfaye samler opbakning til forhadt dansk plan", Politiken 28.11.2021. Forklar baggrunden for planen, kritikken af den, og hvorfor han anser det danske retsforbehold for en fordel i den forbindelse.
Den danske EU-beslutningsproces: s.205-09
- Bemærk forskellen mellem den beslutningsproces der finder sted i København vedrørende indholdet i den danske EU-politik, og den beslutningsproces der hovedsageligt finder sted i Bruxelles vedrørende indholdet i hele EU’s politik. Afsnittet handler om den første proces. Den sidste er omtalt i kapitel 2 og kapitel 4. Repetér figur 4.1, s.83 og figur 4.2, s.85 der viser i hvilke sammenhænge det er relevant at formulere en dansk EU-politik.
- Forklar ud fra figur 8.10, s.207 samspillet mellem det nationale og det internationale niveau ved tilblivelsen af en EU-beslutning. Overvej herunder hvor den danske EU-repræsentation i Bruxelles (der ikke er indtegnet) skal placeres i figuren, og hvilke pile der skal udgå fra den.
- Undersøg Europaudvalgets opgaver og arbejdsform ved at følge nogle af udvalgets møder på nettet: www.ft.dk/TV fra Folketinget. Følg et møde i Europaudvalget efter et af de seneste topmøder i Det Europæiske Råd, f.eks. efter mødet d.21.-22.10 2021.
- Overvej i hvor høj grad svaghederne i den parlamentariske kontrol med den danske EU-politik er indbygget i selve EU-systemet eller i det danske politiske system. Vurdér herefter om det er muligt eller ikke muligt at løse problemerne.
- Når en ny EU-traktat skal ratificeres i Danmark, sker det ikke nødvendigvis gennem en folkeafstemning. Angiv to årsager til at det ikke behøver at være tilfældet, jf. boksen s.209.
