Opgaver til kapitel 4
Formel og uformel beslutningsproces: Figur 4.1, s.83 + boks s.87
- Repetér hovedtrækkene i den formelle lovgivningsproces inden for EU. Følg de fuldt optrukne pile i figuren, opdel mellem de tre faser - og genlæs evt. s.41-46 i kap.2.
- Brug de stiplede pile til at udvide forståelsen af den formelle proces. Find herunder ud af hvilken sammensætning og hvilke opgaver ØSU (Det Økonomiske og Sociale Udvalg) og Regionsudvalget har.
- Hvorfor er der udover den formelle beslutningsproces også grund til at beskæftige sig med den uformelle? Se teksten s.84, 1.sp. og følg henvisningerne til kap.7 om multi-level governance.
- EU's lovgivningsproces kan være meget langvarig. Vælg et konkret direktiv, f.eks. det nævnte direktiv om genmodificerede fødevarer, legetøjsdirektivet nævnt s.51 eller EU's tobaksvaredirektiv vedtaget i 2016 (bl.a. med retningslinjer for cigaretpakkers udseende). Overvej hvilke interessegrupper der har søgt at påvirke direktivets udformning, og på hvilken måde indflydelsen er søgt udøvet. Brug figurens kasser, inddrag boksen s.87 - og check evt. registeret nævnt i næste opgave.
Hvem har mest magt i EU?: Figur 4.2, 4.3 og 4.4 + tekst s.84-89
- Gennemgå de tre figurer hver for sig og angiv hver gang hvilket hovedbudskab figuren søger at formidle.
- Samlet set, hvilke konklusioner kan udledes om Kommissionens magt ud fra figurerne? Belys herunder - med inddragelse af teksten - om der er afvigelser mellem Kommissionens formelle og reelle magtstilling.
- Forklar hvorfor de tre pile i figur 3.4 afspejler forskellige grundholdninger (positive og negative) til EU-samarbejdet. Og forklar hvordan pilene kan forbindes med forskellige ideologiske opfattelser.
- Find EU's åbenhedsregister på nettet: http://ec.europa.eu/transparencyregister/public/homePage.do. Søg i 'Statistik' i menuen 'Hvis du vil vide mere'. Vurdér ud fra tallene omfang og art af lobbyvirksomheden i EU (sammenlign evt. med USA, se Peter Nedergaard: Hvordan fungerer Den europæiske Union?, Columbus 2013, s.106-08).
- Angiv eksempler på vigtige lobbygrupper ved at gå ind i registret. Find herunder grupper der kan tænkes at have påvirket de direktiver der er nævnt i opgaven ovenfor, pkt.4.
Dimensioner i EU's demokratiske underskud: Figur 4.5 og 4.6 s.91 og 92 + tekst s.89-94
- De seneste 10-15 års kriser i EU har gjort spørgsmålet om demokrati i EU mere aktuelt. Forklar hvorfor ud fra første del af afsnittet der begynder s.89.
- Resten af dette afsnit handler ikke om det demokratiske underskud i selve EU men om manglende demokrati i medlemsstaterne. Forklar hvorfor dette spørgsmål også har betydning for EU som organisation. Se hertil også s.193 om blød magt.
- EU's egne problemer med demokratiet vedrører iflg. afsnittet s.90-94 tre forhold: Den lovgivende magts stilling, den udøvende magts stilling og offentlighedens stilling. Forklar for hver af de tre forhold hvordan situationen i EU afviger fra situationen i de enkelte medlemsstater. Tag evt. udgangspunkt i figur 4.6, s.92.
- Prøv at sammenholde de tre forhold med de fire dimensioner i figuren. Er der nogle af de fire dimensioner der ikke er belyst i afsnittet? Og hvor i figuren hører spørgsmålet fra pkt.1 ovenfor hjemme?
Valgdeltagelsen ved valg til Europa-Parlamentet: Figur 4.7, s.93
- Gør rede for hvad der kan udledes af figuren – både mht. niveauet for valgdeltagelse og forskellen mellem de to kurver.
- Sammenhold kurven for Danmark med figur 8.1 s.187 og overvej om der er en sammenhæng.
- Forklar hvordan det der kan aflæses af figuren, er med til at belyse problemerne med det demokratiske underskud. Kæd sammen med figur 4.5.
- Overvej om man fremover vil se en fortsat stigende tendens til valgdeltagelse. Hvilke forhold taler for (jf. figurteksten) og hvilke imod?
Løsninger på det demokratiske underskud: Figur 4.8, s.95 + boks s.97 + tekst s.94-98
- Figur 4.8: Læs figurteksten og kig herefter udelukkende på figuren. Påpeg ændringer i forhold til EU's nuværende opbygning og forklar hvordan ændringerne påvirker de nationale regeringers magtstilling.
- Anfør argumenterne for at en føderal løsning vil fremme demokratiet inden for EU (se især s.96) og opstil evt. modargumenter.
- Forklar ud fra boksen s.97 hvad borgerinitiativet går ud på og hvorfor resultaterne har været så beskedne. Anvis andre mulige veje til at øge deltagelsesdemokratiet i EU.
Traktatudviklingen inden for EU: Figur 4.9, s.99
- Hvad er forskellen mellem ’indgåelse’ og ’ratifikation’? Illustrér forskellen med den danske holdning til Maastricht-traktaten (se også s.188, 1.sp.).
- Lav en tidsakse med de seks traktatbetegnelser. Udvælg ud fra de tre første spalter i skemaet hvad du mener er det vigtigste indhold i de enkelte traktater og anfør det på tidsaksen.
- Overvej for hver af traktatændringerne om der er tale om integration i bredden og/eller i dybden (se også s.9 og figur 1.2 s.12).
Hovedelementer i Lissabon-traktaten: Figur 4.10, s.101 + tekst s.100-103
- Læs afsnittet og repetér herefter indholdet ved hjælp af figur 4.10: Uddyb så godt du kan hver af de tolv konkrete ændringer.
- Diskutér om flere flertalsbeslutninger i Ministerrådet er godt eller dårligt. Inddrag her forskellen mellem formel og reel suverænitet (se kap.2, s.35-38).
- Diskutér om det er godt eller dårligt at styrke EU’s rolle udadtil. Inddrag begivenheder fra de senere år, f.eks. Ruslands annektering af Krim 2014, flygtningekrisen 2015-16, præsidentskiftet i USA 2016, den øgede rivalisering mellem Kina og USA siden 2018. I besvarelsen tag udgangspunkt i artiklen "EU må stå sammen i en ustabil verden", Jyllands-Posten 31.1.2018 (findes også på Tænketanken Europas hjemmeside: thinkeuropa.dk).
