Forlaget Columbus

Det politiske Europa

Opgaver til kapitel 6

Retspolitikkens nye aktualitet, herunder asylproblemet: s.132-35

  1. Repetér afsnittet om retsområdet s.55-56: (a) Hvilke spørgsmål hører under området? (b) belys udviklingen i områdets overgang til overstatslighed; (c) brug spill-over begrebet til at forklare områdets stigende betydning.
  2. Diskutér sammenhængen mellem terrorisme og flygtningestrømme. Undersøg en mulig sammenhæng konkret ved at dykke ned i én eller flere af de senere års terroraktioner, f.eks. angrebet på Bataclan-teatret i Paris, nov. 2015.
  3. Redegør for udviklingen i antal asylansøgere til EU siden 2008, jf. figur 6.1, s.134. Forklar kurvens udsving.
  4. Hvilke forventninger er der til den fremtidige immigrationsstrøm til Europa? inddrag punkterne s.135, 1.sp. og sammenhold med den seneste udvikling. Brug hertil ec.europa.eu/eurostat/asylum statistics.
  5. Forklar hvorfor immigrationspresset mod EU ikke kun er et problem for de enkelte medlemslande men også for EU-samarbejdet som helhed. Omtal herunder Schengen-aftalen og Dublin-forordningen og inddrag konflikten på grænsen mellem EU og Hviderusland (Belarus) i slutningen af 2021.

Den manglende enighed om flygtninge- og immigrationspolitikken: s.135-38

  1. Er det EU eller medlemsstaterne der er skyld i de manglende fremskridt mod en fælles politik? Gengiv med egne ord og kommentér første afsnit s.136, 1.sp. og inddrag afstemningen i Ministerrådet, september 2015 (s.134, 2.sp., nederst).
  2. Anfør argumenter for og imod at EU's medlemsstater bevarer den nationale suverænitet i flygtninge- og immigrationspolitikken. Inddrag tallene i tabel 6.1, sondringen mellem formel og reel suverænitet og synspunkter hentet på danske partiers hjemmesider.
  3. Boks s.137: Brug de 4 overskrifter til med egne ord at forklare årsagerne til den østeuropæiske modvilje mod at afgive suverænitet på området. Prøv at rangordne årsagerne ud fra hvor permanent en betydning de må antages at have.
  4. Undersøg et eller to østeuropæiske landes konkrete handlinger for at modvirke immigrationen, f.eks. Ungarns bygning af et pigtrådshegn og Polens push-backs af immigranter ved grænsen mod Hviderusland (jf. opgaven ovenfor).

Uddybning om ændringer i flygtninge- og migrantstrømmen: Figur 6.2 og 6.3, s.138 og 139

  1. Brug figur og figurtekst s.138 til at forklare forskellen mellem flygtninge og immigranter. Uddyb om afgrænsningen af flygtninge (herunder deres rettigheder) ud fra FN's flygtningekonvention. Se f.eks. Wikipedia/Flygtningekonventionen og "Global politik", 4.udg. 2019, s.230.
  2. Forklar begreberne 'push' og 'pull' i figur 6.2 og hvorfor der er lavet en opdeling i de to blå kasser i figuren. Hvilke ændringer kan man fremover forvente i antallet af hhv. flygtninge og immigranter? (jf. spørgsmål 4 i første opgave ovenfor).
  3. Redegør for udviklingen i flygtninge- og migrantstrømmen i de senere år. Se tabel 7.1, s.206 i "Global Politik", 3.udgave og lav en opdatering ved hjælp af tal fra Eurostat.
  4. Påvis nogle ændringer i strømmenes mønster, f.eks. modtagerlande (se Eurostat og "Global politik", tabel 7.1, s.231), oprindelseslande (se Eurostat) migrantruter (figur 6.3, Wikipedia: 'Immigration to Europe', Eurostat) og opdater med tal fra www.frontex.europa.eu. Find den årlige 'Risk Analysis' under 'Publications' og se kortet s.14 i 2021-udgaven. Prøv at forklare ændringerne. Inddrag figur 6.2.
  5. Menneskesmuglerne karakteriseres i figur 6.2 som agenter. Undersøg ved hjælp af internettet hvordan de udfylder deres rolle som agenter. Brug herunder www.faktalink.dk og artikler om vilkårene for migranter i Libyen.
  6. I Danmark er der siden 2015 sket en væsentlig stramning af asyllovgivningen. Sammenlign tallene for asylansøgere til Danmark siden 2015 (jf. spørgsmål 3 ovenfor) med udviklingen i antallet til hele EU (figur 6.1). Diskutér betydningen af enkeltlandes asyllovgivning som pull-faktor (vend evt. tilbage til spørgsmålet efter at have læst resten af afsnittet frem til s.142).

Flygtningeaftaler med tredjelande: s.138-40

  1. Redegør for hovedindholdet i aftalen med Tyrkiet fra marts 2016 ud fra teksten. Uddyb med boksen s.112 i "Global politik", 4.udgave og undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/aftalen-med-tyrkiet/
  2. Diskutér aftalens værdi for EU. Brug henvisningerne i DEO's temapakke (se ovenfor).
  3. Undersøg og diskutér EU's politik for at standse migrantstrømmen fra Libyen. Se EU's egen præsentation af sin politik. Og en kritik fra en menneskerettighedsorganisation.
  4. Socialdemokratiet i Danmark har siden 2018 aktualiseret en debat inden for EU om etablering af en asyllejr uden for Europa, og den er nu en central del af regeringens flygtningepolitik. Belys indholdet i planen og dens muligheder for realisering. Inddrag herunder den kritik planen er løbet ind i. Brug hertil interview med integrationsministeren i Politiken 24.1.2021: " Mattias Tesfaye er gået på jagt hos "en god håndfuld" lande uden for EU for at finde et sted til et modtagecenter for asylansøgere" og artiklen i Global nyt, 4.8.2021:"Den Afrikanske Union kritiserer Danmark skarpt". Læs også bemærkningerne til regeringens lovforslag herom: Folketinget 2020-21, lovforslag nr. L 226: Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, fremsat 29.4.2021 (se indledningen til bemærkningerne).

Kontrol med de ydre grænser: Tekst og figurer s.140-42

  1. Forklar i hvilken historisk sammenhæng Schengen-aftalen blev indgået. Se kap.2, s.50-52. Hvilken sammenhæng er der mellem Schengen-aftalen og flygtningeproblemerne?
  2. På hvilken måde er kontrollen med EU's ydre grænser hidtil blevet styrket? Se teksten s.141 og figur 6.4 s.140.
  3. Undersøg hvilke problemer EU fortsat har med kontrollen af de ydre grænser. Forklar herunder: (a) om betydningen af suverænitetsspørgsmålet, se teksten s.141, 2.sp.; (b) hvordan de oprettede hot-spots fungerer i praksis, se f.eks. artiklen "Da porten til Europa lukkede", Information 11.2.2017; (c) hvordan samarbejdet med Libyen fungerer, jf. spørgsmål 3 i foregående opgave.
  4. Uddyb om EU's indsats og problemer ved at læse uddrag af Frontex' 'Risk analysis' (se spørgsmål 4 ovenfor om flygtninge og immigrantstrømme).

Den fortsatte kamp om fordelingsspørgsmålet: s.134, s.137 og s.142 + tabel 6.1, s.135

  1. Forklar hvordan man er nået frem til fordelingstallene i tabel 6.1. Fremhæv og kommentér de største uoverensstemmelser mellem de to søjler i tabellen.
  2. På hvilken måde afviger Kommissionens nye udspil (s.142) fra det tidligere forslag? Mere detaljerede oplysninger om forslaget kan findes hos Folketingets EU oplysning. Kommissionens forslag om en ny asyl og migrationspagt. Følg evt. første link under 'Samlet overblik over alle forslag' og vælg dansk version.
  3. Vurdér mulighederne for at forslaget kan blive vedtaget. Inddrag boksen s.137 og find reaktioner på forslaget i medierne.

EU - klimaduks eller ej: Tekst s.143-44, figur 6.5, s.145 og boks s.146

  1. Redegør for den historiske udvikling i EU's position i kampen mod klimaændringer. Tegn evt. på grundlag af teksten en kurve over udviklingen med tidsangivelser (1992-2022) som x-akse og EU's position som y-akse. Anfør vigtige milepæle på kurven. Hvilke forhold har især påvirket kurvens forløb (læs evt først næste afsnit s.144-47)?
  2. Kommentér forløbet af de fire kurver i figur 6.5, og forklar hvad der kan udledes af deres indbyrdes forhold. Vis forløbet af tilsvarende kurver for Danmarks CO2-udledning og BNP-udvikling og sammenlign de to sæt kurver.
  3. Det er blevet hævdet at EU i kraft af sin overstatslige karakter har en indbygget fordel på klimaområdet? Se teksten nederst i boksen s.146 og gengiv argumenterne. Uddyb evt. med artiklen: "EU har bolden i kampen om klimaet" (Politiken 12.2.2008, jf. bogens 3.udgave s.119). Gengiv indholdet i artiklen og forklar herunder hvori generationsproblemet og 'free rider'-problemet består. Understøtter eller modsiger den historiske udvikling pointen om at overstatsligheden er en fordel?

EU's klimapolitiske mål: Tekst og bokse s.144-47

  1. Lav en opstilling der viser udviklingen i EU's klimapolitiske målsætninger med udgangspunkt i årene 2007, 2014, 2020-21. Hvad kendetegner udviklingen?
  2. Forklar ud fra de 9 modstillinger i boksen s.146 hvorfor tilblivelsen af EU's klimamål er en kompliceret proces. Hvilke af modstillingerne vil du anse for de vigtigste? Begrund valget.
  3. Ville det på baggrund af de modstridende interesser være bedre hvis landene handlede hver for sig? Inddrag boksen s.144, besvarelsen af spørgsmål 3 i forrige opgave samt spørgsmål 1 ovenfor.
  4. Find supplerende materiale om EU's klimapolitik hos Folketingets EU-oplysning: www.eu.dk/da/fakta-om-eu/politikker/klimapolitik. Se også EU-topmøder med klimadagsorden (www.consilium.europa.eu/calendar of meetings), f.eks. 10.-11.12. 2020.
  5. Udvælg én eller to af modstillingerne i boksen s.146 og find udtalelser på nettet der belyser de modsatte holdningen til klimamålene.

Kvotesystemet – fra nedtur til optur: Tekst og figur s.147-48

  1. Forklar indholdet i EU's kvotesystem og hvorfor det fik en svær start. En uddybet fremstilling af systemets virkemåde kan læses i Jacob Graves: "International økonomi, bd.2" (Columbus 2018), s.117-19.
  2. Gør ud fra figur 6.6 rede for udviklingen i kvoteprisen og årsagerne til den seneste kraftige stigning. Opdater udviklingen gennem oplysninger på nettet.
  3. Forklar hvorfor der med vedtagelsen af Kommissionens 'Green Deal' ventes en yderligere stigning i kvoteprisen.
  4. Angiv anden form for økonomisk regulering som EU kunne gribe til for at reducere CO2 udledningen.
  5. I efteråret 2021 skete der en kraftig stigning i energipriserne, især prisen på gas. Forklar hvorfor effekten heraf kan sammenlignes med stigningen i kvoteprisen, og hvilke konsekvenser det kan få for den grønne omstilling. Se hertil "Energiprisernes himmelflugt kan give den grønne omstilling nyt momentum", Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 19.11.2021 (søg via Google).

Niveauer i bekæmpelsen af klimatruslen: Figur 6.7, s.149

  1. Uddyb og konkretisér hver af de fem niveauer i figuren.
  2. Diskutér hvilke(t) niveau(er) der er vigtigst, og hvilken sammenhæng der er mellem niveauerne.
  3. I forlængelse af spørgsmål 2: Overvej argumenter for og imod den udbredte opfattelse af at indsatsen på det personlige niveau ingen betydning har. Inddrag artiklen: "Nu stiller klimaet os over for det hidtil mest kontroversielle valg", Erik Rasmussen i Politiken, 4.5.2019.

Målsætninger for EU's energiunion og Nord Stream 2: Tekst s.148-51 + figur 6.8

  1. Opregn forskellige slags målsætninger som en energiunion vil kunne opfylde. Angiv i hvor høj grad de står i modstrid eller harmonerer med hinanden. Tag udgangspunkt i bogens tekst og inddrag nedenstående citat: "Det europæiske projekt skriger på en renæssance, hvorved EU's værdi atter bliver synligt for den enkelte borger. Den gode nyhed er, at en sådan genfødsel er på vej i form af en europæisk energiunion. Lykkes projektet, vil det gavne både den enkelte forbrugers pengepung, kontinentets sikkerhed og hele klodens klima. Det er derfor tid til at droppe illusionen om, at energipolitik bedst varetages nationalt. Lad os tænke europæisk i ste-det." Kilde: Magasinet Europa, Tænketanken Europa, nov. 2015.
  2. Undersøg EU-landenes afhængighed af energiimport fra Rusland. Se f.eks. www.statista.com/Dependence on Russian gas in Europe og figur 4.11, s.122 i bogens 3.udgave. Hvordan og i hvilken udstrækning underbygger materialet målsætningerne med energiunionen?
  3. Forklar ud fra teksten til figur 6.8 hvori det danske dilemma i forbindelse med gasledningen Nord Stream 2 har bestået. Udvid ved at læse artiklen "Danmark og spillet om Nord Stream 2", www.diis.dk, Policy Brief 7.2.2019.
  4. Følg op med artikler der belyser den aktuelle status for gasprojektet og EU-landenes betænkeligheder ved at igangsætte importen gennem den nye ledning. Se f.eks. "Gasforbindelsen fra Rusland til Tyskland er teknisk set klar. Men nu starter slagsmålet", Politiken 5.10.2021. Se også opfølgende artikel i Politiken 16.11.2021: "Tysk tilsyn stopper godkendelsesproces omkring Nord Stream 2".
  5. Formulér teksten til en indstilling fra Kommissionen om Nord Stream 2 til vedtagelse i Ministerrådet og EU-Parlamentet.

Lavere eller ringere miljøstandarder?: Boks s.152-53

  1. Forklar sammenhængen mellem det indre marked og miljøpolitikken.
  2. Hvad går miljøgarantien ud på, og hvor effektiv er den? Belys evt. ved konkrete sager, se f.eks. øldåsesagen, madsminkesagen m.v. (brug Google).
  3. Diskutér om EU bidrager til at hæve miljøstandarden i Danmark - og generelt i Europa. Tag udgangspunkt i figur 6.9 og inddrag diskussionen om Enhedslistens EU-politik. På partiets hjemmeside hedder det: "EU prioriterer det frie marked højere end sundhed, miljø og velfærd. Enhedslisten prioriterer derimod mennesker og natur højest. Derfor arbejder vi for et brud med EU's indre marked og for, at hvert EU-land skal have ret til at vedtage bedre regler end EU's". Enhedslistens politik, især vedrørende miljø, kritiseres i artiklen: "Derfor kommer Enhedslisten til at opgive sin EU-modstand", nettidsskriftet Ræson, 8.8.2017.

EU's magtressourcer: Tekst og figurer s.153-55

  1. Hvilke konklusioner kan drages ud fra figur 6.10? Hvorfor har figuren begrænset værdi når vi skal forstå EU's magtposition i verden? Inddrag figur 6.11 og fremhæv EU's stærke og svage sider.
  2. Overvej om nogle af angivelserne i skemaet i figur 6.11 skal ændres fremover. Inddrag figur 6.10.
  3. Belys nærmere hvori EU's såkaldte 'bløde magt' består. Se om begrebet i "Global politik", 4.udgave s.47-48 (evt. også fig. 2.4, s.46). Hvilke ændringer er der sket i EU's muligheder for at udøve blød magt?

Udenrigspolitik på nationalt og på EU-plan: Figur 6.12, s.156 + boks s.157

  1. Figur 6.12: Forklar figurens opbygning, herunder hvorfor der er skelnet mellem fire slags udenrigspolitik (jf. pil 1-4).
  2. Brug boksen s.157 til at konkretisere de enkelte punkter der hører til pil 1 (den blå kasse til højre i figuren). Forklar herunder de tre slags instrumenter omtalt i boksens 2. spalte.
  3. EU-landene kunne i forbindelse med USA's beslutning i 2003 om at invadere Irak ikke enes om en fælles politik. Hvilke pile i figur 4.15 er relevante til at illustrere dette forløb? Brug evt. en anden udenrigspolitisk situation som eksempel (aktuelt i 2021-22: EU's reaktion på Ruslands militære opbygning langs grænsen til Ukraine).
  4. Med pil 1 i figur 6.12 opdeles EU's udenrigspolitik i 5 områder. Uddyb indholdet i hver af de 5 områder ved hjælp af teksten i boksen s.157. Forklar herunder forskellen mellem de tre slags instrumenter nævnt under FUSP'en.

Rammerne for udenrigs- og sikkerhedspolitikken: Tekst s.155-58

  1. Forklar forskellen mellem FUSP (s.155) og FSFP (s.158). I hvor høj grad deltager Danmark i disse dele af den fælles EU-politik? Se hertil også kapitel 8, s.200-02. Om blød sikkerhedspolitik se "Global politik", 4.udgave, s.76.
  2. Nye rammer for udenrigs- og sikkerhedspolitikken blev fastlagt i Lissabon-traktaten fra 2009. Se de fire punkter i figur 4.10, s.101 og teksten s.102-03.
  3. Undersøg nærmere om EEAS' arbejde. Brug hjemmesiden nævnt i spørgsmål 4 i forrige opgave (en kortere dansksproget omtale kan findes via EU's hovedside: https://europa.eu/european-union/index_da, vælg Institutioner, lovgivning og budget/ Tjenesten for EU's optræden udadtil). Se evt. video med tale af eller interview med Josep Borrell om et aktuelt emne. Lav et referat af talen/interviewet.

Fra civil til militær stormagt: s.158-160, herunder figur 6.13 og boks s.160

  1. Undersøg nærmere en af de fælles aktioner der fremgår af figur 6.13. Brug siden https://eeas.europa.eu, vælg 'EU in the World' og klik på 'Military and civilian missions and operations'.
  2. Forklar hvad det vil sige at de 17 aktioner hører til i kategorien blød sikkerhedspolitik.
  3. Redegør ud fra teksten hvor langt EU er kommet mht. at udvikle et samarbejde på det militære område, herunder i hvor høj grad man er på vej til at bevæge sig væk fra den bløde sikkerhedspolitik. Inddrag boksen s.160 og artiklen ""EU-hæren" er en retorisk bombe", Jyllands-Posten, 25.12.2018 (også at finde på Tænketanken Europas hjemmeside).
  4. En dansk version af EU's globale strategi kan fås på siden: https://op.europa.eu/da/home, klik 'EU-publikationer' og søg 'Fælles vision, fælles handling'. Læs det sidste afsnit 3: "Fra vision til handling". Hvilke ambitioner mht. det militære samarbejde gives der udtryk for her?
  5. Belys Frankrigs ønsker for videreudviklingen af det militære samarbejde. Brug artiklen: "Kan Macron forvandle EU til en stormagt", DIIS. 7.12.2021 (www.diis.dk) og avisdækning af det franske EU-formandskab i 1.halvdel af 2022.
  6. Er det en god idé at EU skaber sit eget forsvar, og bør Danmark deltage i det? Se kap.8, s.200-02.

EU og demokratiets udbredelse: s.161-62 inkl. tekstboks og figur + s.170

  1. Citat s.161, 1.sp.: "På den måde har EU været med til at bane vejen for demokratiets udbredelse i Europa". Hvordan kan denne konklusion underbygges? Brug teksten i samme spalte og udbyg med kapitel 1, s. 19-20. Med hvilke argumenter kan der rejses indvendinger mod konklusionen?
  2. EU-traktatens artikler indeholder et juridisk grundlag til sikring af at demokratiske principper overholdes i medlemsstaterne. Forklar ud fra boksen s.161 hvordan. Og forklar hvordan artiklerne virker i praksis ved at læse sidste afsnit i kapitlet s.170.
  3. I figur 6.14, s.162 skelnes mellem 4 styreformer. Se figur 6.17, s.166 med stort set samme opdeling, og hvor styreformerne er forklaret. Gør herefter rede for hvad der kan udledes af figur 6.14 og hvorfor udviklingen er bemærkelsesværdig.
  4. Uddybning om figur 6.14: 'Varieties of Democracy' udgiver en årlig rapport om demokrati-udviklingen i verden (se kildeangivelsen, hvor grundlaget for indekset er forklaret i metoderapporten). Figuren i bogen er fra 2020-rapporten. Find en senere rapport og sammenlign tallene med figur 6.14. Se også præsentationen af 2020-rapporten på YouTube: 'Democracy Rapport 2020'. Gengiv hovedpointer i videoen.

Demokratikrisen i EU: Figur 6.15, s.163, s.163 + figur 6.16, s.164 og teksten s.162-65 (se kapitel 4.2 for en anden side af demokratiproblemet)

  1. Figur 6.15: Gennemgå figuren med udgangspunkt i de 4 nummererede pile. Hvilken plads har den øgede EU-integration i den samlede forklaring?
  2. Inddrag figur 6.16 og den tilhørende tekst. Prøv herefter at argumentere for at forstærket integration i EU i stedet for at øge demokratikrisen kan mindske den. Kan du selv tilslutte dig denne argumentation?
  3. Forklar pil 2 i figur 6.15 ud fra teksten s.162-65. Uddyb om populisme og demokrati ved at læse kronikken: "Populisme er antipolitisk", Berlingske 14.12.2016.

Udviklingen i Polen og Ungarn: s.165-67 + figur 6.20, s.170

  1. Vend tilbage til begrebet 'illiberalt demokrati'. Se boks s.77, figurtekst s.166 og figur 6.18. Forklar forskellen mellem flertalsdemokrati og illiberalt demokrati.
  2. Lav en opstilling der viser forskelle og ligheder i udviklingen i hhv. Polen og Ungarn. Har begge lande bevæget sig lige langt mod højre i figur 6.17? Begrund svaret og sammenhold med figur 6.14.
  3. Polen har i efteråret 2021 lagt sig ud med EU på grund af en strid om EU-rettens forrang, se billedtekst s.27. Forklar hvad striden går ud på og vurdér dens betydning for Polens fremtidige forhold til EU. Inddrag mediedækningen af striden. Læs som baggrund "Er Polen ved at afmontere retsstaten?", kronik i Altinget, 23.1.2020 om domstolenes kamp for uafhængighed i Polen.
  4. Hvad kan udledes af figur 6.20? Og hvorfor er konklusionen bemærkelsesværdig? Overvej om tallene peger frem mod en tilbagevenden til liberalt demokrati i Ungarn. Inddrag her valgkampen (og valgresultatet) i Ungarn i foråret 2022.

EU's sanktionsmuligheder: Tekst s.167-170 inkl. figur 6.19

  1. Gennemgå figur 6.19 og forklar hvorfor der er tale om stigende konsekvenser 1 → 5.
  2. Giv eksempler på traktatkrænkelsessager mod Polen og Ungarn. Brug teksten og inddrag artiklen "EU's kamp om en retsstatsmekanisme", Tænketanken Europa, 17.12.2020 (www.thinkeuropa.dk). Hvor velegnet er dette redskab?
  3. Læs om retsstatsmekanismens tilblivelse i artiklen nævnt i spørgsmål 2. Redegør for det kompromis der er indgået og forklar de indbyggede begrænsninger i mekanismen.
  4. Læs artiklen "EU bør værne om retsstatsprincippet, men ikke være værdipolitisk overdommer", Information 19.12.2020. Diskutér herefter om retsstatsmekanismen er et egnet sanktionsmiddel i EU's kamp for overholdelse af de demokratiske principper.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)