Global politik

Hyppigheden af krige mellem stormagter: Fig. 3.1, s.74-75 og tekstboksen s.92-93

Figur 3.1 viser et generelt fald i antal krige mellem stormagter i en godt 500-årig periode.

1. Hvad kan forklare faldet i antallet af stormagtskriser fra sidste halvdel af det 20. årh.?
   • Prøv at forklare udviklingen ud fra både en realistisk og en IP-liberalistisk vinkel (afsnit 2.5).
   • Læs tekstboksen s.92-93 og sammenlign de fire forhold, som listes op her med dine forklaringer på fraværet af stormagtskrige i sidste halvdel af det 20. årh.
2. Kan krigen i Ukraine tolkes som et udtryk for at stormagtskrige er på vej tilbage i international politik?
   • Hvilke argumenter er der for denne tolkning af krigen? Inddrag igen tekstboksen s. 92-93. Læg især vægt på de forhold, der nævnes på s. 93 samt figur 3.11.
   • Læs analysen ”International ekspert: Ukrainekrigen viser, at stormagtskonkurrencen er tilbage” i Kristeligt Dagblad 26.02.23.
     1. Hvad dækker begrebet ”interessesfærer” over og hvordan skal krigen i Ukraine forstås i denne sammenhæng?
     2. stormagtsrivalisering ensbetydende med stormagtskrig?
     3. Hvad kan staterne ifølge artiklen gøre for at mindske sandsynligheden for stormagtskrige?
     4. Hvilken IP-teori vurderer I, at artiklen hælder mest til?

Antal væbnede konflikter: Fig.3.2, s.75-76

1. Forklar forskellen mellem de fire slags væbnede konflikter der skelnes mellem i figuren.
2. Hvilke konklusioner kan udledes af figuren? Angiv mindst tre uden at kigge i bogen. Sammenlign herefter med teksten s.75-76.
3. Find kortet s.185 (6.1 Vigtige konflikter i verden 2023) og brug de fire forskellige typer væbnede konflikter til at kategorisér de forskellige konflikter på kortet. Hvilke af konflikter har risikoen for at blive til en stormagtskrig? Begrund svaret.

Fredsudviklingen og 'Global Peace Index': Fig. 3.3. og tekst s.77-78

1. På s.77, 1.sp. gengives den opfattelse at verden i stadig højere grad er opdelt i freds- og konfliktzoner.
   • Underbyg opfattelsen ved hjælp af figur. 3.3 og kortet s.185.
2. Find yderligere oplysninger om fredsudviklingen i verden i 'Global Peace Index' (nyeste udgave af indekset kan findes og downloades her
   • Find ud af, hvilke faktorer, der indgår i indekset (findes i Apendix A ”The indicators”. Diskutér hvilke af disse indikatorer, der er særligt relevant i et IP-perspektiv.
   • Vurder styrker og svagheder ved at benytte indekset til at afgøre, om verden er blevet mere eller mindre fredelig i et IP-perspektiv.
3. Diskutér, om der er grund til at være optimist eller pessimist vedrørende fredsudviklingen i verden? Inddrag:
   • Argumenter for nedgangstesen s.77 sp.2 – s.78 samt tekstboks nedenfor
   • ”Results – Key Findings” i det nyeste Global Peace Index
   • Tekststykket ”På vej mod fred” på Danmarks officielle side for Verdensmålene.

Tekstboks: Nedgangstesen

I en bog fra 2011, ”The Better Angels of our Nature” fremsatte den amerikanske professor Steven Pinker den provokerende tese at vi i dag lever i den mest fredelige tidsalder i menneskets historie, på engelsk omtalt som ’the declinist thesis’ (nedgangstesen). Vold og krig er gradvist gået af mode i kraft af civilisationsprocessen og den humanitære revolution. I en samtidig avisartikel forklarer han og en medforfatter hvorfor traditionelle krige i dag er i tilbagegang:

”I historisk perspektiv var velstand knyttet til jordbesiddelse, og erobringer var derfor indbringende. I dag beror velstand på samhandel, og krig er kun skadelig. (..) Men måske er den væsentligste årsag til at krig er i tilbagegang, en voksende uvilje mod institutionaliseret vold. Brutale skikke, som har været udbredt i årtusinder − kannibalisme, menneskeofringer, kætterbål, slaveri. lemlæstende straffe, sadistiske henrettelser − er nu stort set afskaffet. Er krig virkelig ved at blive så sjælden som slaveauktioner? Der er ikke noget i vores natur der udelukker det. Det er sandt, at vi stadig huser dæmoner som grådighed, magtliderlighed, hævntørst og selvbedrag. Men vi har også evner der modarbejder disse egenskaber, eksempelvis selvbeherskelse, indlevelse, fornuft og retfærdighedssans. Vi vil altid have evnen til at slå hinanden ihjel i stor målestok, men hvis vi gør os umage, kan vi beskytte de normer og institutioner, der har gjort krig stadig mere afskyvækkende.”

Kilde: Steven Pinker og Joshua Goldstein: ”Krig er vitterlig ved at gå af mode”, Weekendavisen, 30.12.2011.

En fredelig verdensorden? (Tekstboks s.79, Fig 3.4: Stigningen i verdens militærudgifter: s.80 og Figur 3.2: antallet af væbnede konflikter i verden 1946-2021 s.75)

1. Skriv et debatindlæg, hvor du underbygger præsident George H. W Bushs udlægning af verdensordenen i boksen s.79. Du kan bl.a. benytte dig af:
   • Francis Fukuyamas tese om historiens afslutning (s.78 sp. 2 og tekstboks s.207)
   • FN’s rolle som aktør i international politik (se figur 6.17 s.220 + figurtekst) og en oversigt over FN’s fredsbevarende operationer (se figur 6.18 s. 223 + figurtekst.)
   • Hvis I har arbejdet med IP-liberalismen, kan denne også inddrages.
2. Skriv derefter et modsvar til dette debatindlæg, hvor du argumenterer for, at en sådan udlægning af verdensordenen er udtryk for en naiv og alt for optimistisk forståelse af international politik. Du kan bl.a. benytte dig af
   • Kritikken af Francis Fukuyamas tese om historiens afslutning (se tekstboks s.207 sp. 2)
   • FN’s rolle som arena i international politik (se figur 6.17 s.220 + figurtekst)
   • Stigningen i verdens militærudgifter Fig. 3.4 s.80 og antallet af væbnede konflikter i verden 1946-2021 Fig. 3.2: s.75
   • Hvis I har arbejdet med IP-realismen, kan denne også inddrages.

Gamle og nye krige: Fig. 3.5, s.81

1. Opsummér indholdet i figuren, idet du fremhæver de vigtigste forskelle mellem gamle og nye krige.
2. Påvis hvordan nogle af felterne i hver af de to kolonner hænger sammen med hinanden (fx ”Statslige aktører” og ”Symmetrisk krigsførelse” eller ”Alternativ krigsførelses” og ”Civile ofre”).
3. Diskutér, hvordan eller om krigen i Ukraine passer ind i opdelingen i skemaet.
4. Undersøg på baggrund af dette link, hvad der kendetegner de 10 konflikter der beskrives (de 10 konflikter kan fordeles ud i grupper).

Prøv så vidt muligt at komme omkring disse punkter:

• Hvordan de kan karakteriseres i forhold til distinktionen mellem gamle eller nye krige
• Hvordan de kan karakteriseres i forhold til de fire typer krige, som figurteksten til fig. 3.2, s.75
• Hvilke af konflikterne har rod i svage stater (se s.82 samt s.234-237. Læg her især vægt på fig. 7.4, s.235 og fig. 7.5, s.236)

Link til arbejdet

Årsager til lokale ’nye krige’: s.82 sp. 2 nederst - 84 sp. 1 øverst

Lav en figur, som viser årsagerne til, at der er sket en ”kraftig vækst i antallet af de lokale ’nye krige’. Brug fx tekstbokse og pile til at illustrere sammenhænge (årsag og virkning) mellem forskellige forhold, der påvirker hinanden – og i sidste ende antallet af lokale nye krige.

Europæisk sikkerhed og dansk deltagelse i krige

1. Mange af de nye krige foregår ikke i Europa; ”alligevel har de stor betydning for udenrigs- og sikkerhedspolitikken i Europa” (s.82). Begrund dette udsagn. Inddrag:
   • Nye krige som en europæisk sikkerhedstrussel (se fig. 3.12 og brødteksten om samfundsmæssige trusler s.95-96 samt fig. 1.13, s.32 - megatrend 4 i kapitel 1).
   • Europas humanitære forpligtelse (se Responsibility to Protect fig.6.19, s.226 + figurtekst).
2. Danmark er siden Den Kolde Krigs afslutning blevet en aktiv krigsførende stat. Se oversigt over vores krigsdeltagelse i figur 8.10, s.289. Fordel jer i 4 grupper og undersøg i hvor høj grad der her er tale om 'nye krige'. Hver gruppe undersøger to forskellige krige. Sørg for, at alle krige er dækket.

Sikkerhedspolitiske midler: Fig. 3.6 s.85

1. Forklar hvorfor militære midler både kan være hårde og bløde sikkerhedspolitiske midler. Brug figurteksten.
2. Se denne korte video med Fareed Zakaria
   • Hvilke af de sikkerhedspolitiske midler fra figuren taler han for skal spille en større rolle i USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik?
   • Med hvilken begrundelse?
3. Find aktuelle eksempler på dansk anvendelse af de tre forskellige hovedtyper af sikkerhedspolitiske midler (militære, økonomiske og diplomatiske). Det kan enten være som selvstændig stat, som EU-medlemsland, som NATO-medlem eller i FN-regi. I kan evt. lade jer inspirere af denne artikel i ”Her er Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi”, Altinget 23. maj 2023.
4. Find informationer om det nye danske forsvarsforlig (foråret 2024, se fx dette link) og undersøg, hvilke sikkerhedspolitiske midler, der prioriteres.

PET’s Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Kom mere i dybden med PET’s Vurdering af terrortruslen mod Danmark (Center for terroranalyse) fra marts 2024.

• Holdet/klassen deles i to storgrupper, som efterfølgende deles i mindre 3-4 mandsgrupper. Den ene halvdel undersøger trusselsvurderingens analyse af truslen fra militant islamisme (s. 10-19). Den anden undersøger analysen af truslen fra højre-ekstremismen (s. 20-25).
• Grupperne skal forberede et kort oplæg + en note på max 1 side.
• 2 grupper mødes (en med hver sit fokus) og præsenterer deres oplæg for hinanden.
• Gruppernes noter deles på holdet/klassen.

Det nukleare tabu: s.87-90

1. Gøre rede for, hvad det nukleare tabu er.
2. Forklar ud fra tekst i bogen, på hvilken måde dette tabu er udfordret i dag. Inddrag:
   • Tekstboksen s.88
   • Video
   • Artikel

Notér argumenter for og imod brug af atomvåben i forbindelse med krigen i Ukraine.

Hvad er sikkerhed og sikkerhedspolitik: s.90-91

1. Fig. 3.10 s. 91 giver et overblik hvem de sikkerhedspolitiske trusler er rettet mod. Prøv i grupper at komme på flere eksempler på de forskellige objekter.
2. Forklar ud fra teksten s. 91 forskellen mellem den måde sikkerhedsbegrebet bruges i daglig tale og i IP.
3. Kurt Westergaard (se figurtekst til fig. 3.10) var en af de tegnere der var med til at udløse Muhammed-krisen i 2005-06. Hvordan stemmer det med dit svar i spørgsmål 1 ovenfor at han er opført i skemaet under objekter?
4. I december 2023 vedtog Folketinget den såkaldte ”koranlov”, som bl.a. forbyder afbrænding (”utilbørlig behandling”) af Koranen.
   • Diskutér om denne lov kan retfærdiggøres ud fra et sikkerhedspolitisk hensyn.
   • Overvej i den forbindelse, hvilket begrebet om sikkerhed og sikkerhedspolitiske trusler du lægger til grund for din argumentation for eller imod den sikkerhedspolitiske retfærdiggørelse af loven.
   • Inddrag fig. 3.10 s. 91 og fig. 3.12 s. 95 (brødteksten om samfundsmæssige og politiske sikkerhedstrusler s. 95-98 uddyber dele af modellen, som kan være relevant for din diskussion).

Hører krige mellem stormagter fortiden til?: Tekstboks s.92-93

1. Lav en oversigt over stormagtskrige i verden siden 1870. Brug viden fra historie og søg internettet. Anfør kun de vigtigste aktører. Kan man ud fra oversigten pege på en linje i udviklingen?
2. Gengiv med egne ord de fire forhold der understøtter opfattelsen af at stormagtsrige hører fortiden til. Hvilke af dem vil du lægge mest vægt på og hvilke mindst?
3. Diskutér på baggrund af de fire forhold de synspunkter der kommer til udtryk i artiklen "Professor: Risiko for stormagtskrig er den største siden den kolde krig", Kristeligt Dagblad, 4.1.2017 (søg direkte på Google eller find artiklen gennem Infomedia).
4. Udvid diskussionen i opgave 3 ved at inddrage begrebet 'Thukydides trap' (eng.). Søg information om begrebet på nettet, f.eks. 'Overview Thukydides trap' (Belfer Center) med omtale af bogen "Destined for War" inkl. video.
5. Figur 3.11: Underbyg nogle af de stridsspørgsmål mellem de tre stormagter der er opregnet i underpunkter ud for de tre dobbeltpile. Find oplysninger herom andre steder i bogen.

Sikkerhedspolitikkens dimensioner: s.94 + fig. 3.8, s.95

• Forklar forskellen mellem den snævre og den brede sikkerhedspolitik
• Find aktuel empiri (ud over krigen i Ukraine), der underbygger at den snævre sikkerhedspolitik stadig udgør et væsentligt element i landes sikkerhedspolitik. Det kan fx være konkrete konflikter og kriser, udgifter til militæret eller sikkerhedspolitiske analyser og strategier.
• Forklar forskellen mellem en aktør trussel og en strukturel trussel. Brug her opdelingen mellem forskellige sikkerhedspolitiske objekter i figur 3.8 s. 87 og de anførte eksempler til at illustrere forskellen mellem aktørtrusler og strukturtrusler. Belys også forskellen med brug af figur 3.10, s. 85.
• Gå ind på hjemmesiden for Forsvarets Efterretningstjeneste og find deres nyeste risikovurdering. Læs rapportens hovedkonklusion og prøv at opdele truslerne ud fra figur 3.12 i bogen.

Fire slags ikke-militære trusler: fig. 3.12 s. 95 + s 94-101 og s. 240-242, fig. 7.7. (om klimakrisen)

1. Forklar hvad der forstås ved samfundsmæssige sikkerhedstrusler.
2. Udvælg et af de nævnte eksempler på eksistensen af samfundsmæssige sikkerhedstrusler fra Danmark (Færøerne, Grønland) eller resten af Europa (Storbritannien, Spanien). Gør rede for truslens baggrund og hvordan den har manifesteret sig.
3. Brug fig. 7.1, s. 230 for at uddybe hvori identitetsaspektet af de samfundsmæssige sikkerhedstrusler består.
4. Diskutér om det er rimeligt og/eller nødvendigt at gribe til modforanstaltninger over for identitetstrusler − og i givet fald hvilke?
5. Hvordan kan man argumentere for, at EU udgør en samfundsmæssig sikkerhedstrussel? Brug tekstboks og figur s. 271 til at forklare dette synspunkt.

Politiske sikkerhedstrusler: s.96 - 98

1. Forklar, hvad man forstår ved politiske sikkerhedstrusler og hvorfor de aktuelt er opstået.Forklar gerne ved at tegne en model/figur, som både illustrerer hvori sikkerhedstruslen består og hvad der har foranlediget det aktuelle politiske trusselsbillede i Vesten.
2. Undersøg ud fra dette link tilfredsheden med demokratiet på globalt niveau. Kom ind på følgende punkter:
   • Den generelle vurdering af hvordan demokratiet virker på globalt plan
   • Hvilke positive og negative udsagn om demokratiet er de adspurgte mest/mindst enige med?
   • Sammenhængen mellem økonomisk situation og tilfredshed med demokratiet
   • Sammenhængen mellem opbakning til populistiske partier og tilfredshed med demokratiet.
3. Forklar hvorfor populisme i figur 3.13 anses for at være en politisk sikkerhedstrussel og giv eksempler på dette. Brug figurteksten og brødteksten i bogen s. 96-97.

Økonomiske sikkerhedstrusler: s. 98 -100

1. Forklar, hvad man forstår ved økonomiske sikkerhedstrusler
2. På hvilke måder udgør multinationale selskaber (MNS) en økonomisk sikkerhedstrussel? Inddrag tabellen over de 100 største økonomier i artiklen her.
3. Diskutér hvad man kan gøre for at mindske truslen fra MNS. Inddrag i den forbindelse OECD’s globale skatteaftale: hvilke argumenter for, hvilke gevinster og hvilke udfordringer er der forbundet med en global skattepolitik. Brug artiklen ”En global skat kan blive virkelighed om lidt. “Fuldstændig revolutionerende”, Zetland 20. april 2021 og se videoen ”Global Corporate Minimum Tax” fra IMF.
4. Undersøg EU-landenes energiafhængighed af Rusland før invasionen af Ukraine. Brug fx dette link. Sammenlign med den aktuelle situation. Brug fx denne tekst: ”Krigen i Ukraine blev et wakeupcall for EU”, DIIS 7. maj 2024.
5. Find information om EU’s energipolitik (fx i Det politiske Europa, s. 120-25 om EU's energiunion). Hvilke formål tjener den og hvilke sikkerhedsmæssige aspekter kan du se i den? Brug figur 3.12 om sikkerhedsbegrebet.

Miljømæssige sikkerhedstrusler: s. 240-242, fig. 7.7.

1. Forklar ud fra fig. 7.7 + figurtekst på hvilke måder klimaforandringer udgør sikkerhedstrussel. Kom ind på direkte og indirekte trusler og på begrebet ”konfliktmultiplikator”.
2. Sammenhold klimakrisen med definitionerne af globalisering i tekstboksen på s. 34 og forklar, hvorfor den klimamæssige sikkerhedstrussel er placeret i et kapitel om globalisering.
3. Find artiklen ”Klima er ikke længere den vigtigste EU-dagsorden for danskerne”, nyheder.tv2.dk, 2. juni.
   • Hvad er der sket med klimadagsordenen i Danmark fra 2019-2024?
   • Sammenlign med de øvrige EU lande (brug artiklens figurer).
   • Hvad kan forklare denne forandring?
   • Artiklen skelner mellem klimaforandringer og sikkerhed. Argumentér imod denne skelnen.

Teorien om sikkerhedsliggørelse og konstruktivismen: Fig. 3.15 og s. 101-102

1. Forsøg med egne ord ud fra figuren at forklare teorien om sikkerhedsliggørelse. Inddrag løbende eksemplet i boksen s.100.
2. Uddyb din forståelse af konstruktivismen som teoriretning ved at læse boksen s. 271 og ved at gå ind på www.samfundsfag.dk: Begreber. Søg på ”konstruktivisme”.
3. Brug et andet eksempel end udlændingepolitik og klimaforandringer for at illustrere den proces der er vist i fig. 3.15, f.eks. terrorisme eller økonomisk globalisering.
4. Læs om Dansk Industris udspil til sikkerhedspolitisk strategi. Kan udspillet ses som et eksempel på sikkerhedsliggørelse?

Magtbalance og kollektiv sikkerhed: s. 102-107

1. Forklar med egne ord ud fra fig. 3.16 forskellen mellem magtbalance og kollektiv sikkerhed. Uddyb forskellen ved at inddrage fig. 2.17, s. 69.
2. Sammenfat de fire kritikpunkter af henholdsvis magtbalanceordningen og den kollektive sikkerhed i overskrifter og sammenhænge illustreret med pile (f.eks.: fare for at balancen tipper → våbenkapløb).
3. Hvordan fremgår det af kapitel 7 i FN-pagten (s. 104) at FN er et kollektivt sikkerhedssystem og ikke en alliance?
4. Læs s. 220-226 i kapitel 6 og:
   • Vurdér herudfra i hvor høj grad FN's kollektive sikkerhedssystem fungerer i praksis.
   • Undersøg hvilke forhold, der hindrer FN’s kollektive sikkerhedssystem i at leve op til dets formål med at sikre fred.
   • Argumentér for eller imod at FN har en vigtig funktion i international politik

Regional konfliktløsning og global sikkerhed: s. 107

1. Hvordan adskiller global og regional konfliktløsning sig fra hinanden?
2. De to måder at løse sikkerhedsproblemer kan sameksistere og supplere hinanden. Hvad vurderer I er hhv. forudsætninger og hindringer for en sådan sameksistens?

NATO som sikkerhedsorganisation: s. 107-111

1. Forklar den sikkerhedsmæssige fordel en stat opnår gennem medlemskab af NATO. Inddrag formuleringerne i boksen s. 111.
2. Opregn ud fra teksten de interesser der er knyttet til NATO's fortsatte oprettelse, og hvilke opgaver NATO har haft siden Den Kolde Krig. Inddrag distinktionen mellem det snævre og det brede sikkerhedsbegreb.

Regionale sikkerhedskomplekser: tekstboks. s. 108-109

1. Forklar tankegangen bag teorien om regionale sikkerhedskomplekser, herunder hvornår de normale dynamikker kan blive sat ud af spillet.
2. Overvej hvilke(t) sikkerhedskompleks(er) Danmark er en del af. Brug evt. historiske eksempler.
3. Angiv nogle vigtige forskelle mellem de sikkerhedskomplekser der er nævnt i boksen. Underbyg om Mellemøsten ved at læse boksen s. 189 og brødteksten s. 189-91.

EU's sikkerhedsfunktioner: s. 113-116, Figur 3.19, s. 114

1. Konkretisér og forklar ud fra teksten EU’s fire sikkerhedsfunktioner i fig. 3.19.
2. Forklar hvorfor de tre øverste alle udtryk for blød sikkerhedspolitik og den nederste er udtryk for hård sikkerhedspolitik (jf. fig.3.6, s. 85).
3. Hvad er baggrunden for og tanken med EU's planer for udvidet forsvarssamarbejde (herunder PESCO)?
4. Diskutér behovet for og det realistiske i, at EU i højere grad bør påtage sig hårde militære sikkerhedsopgaver. Inddrag artiklen: "Har Europa brug for en ”livsforsikring nummer to”? Vi har spurgt fire eksperter, om vi kan forsvare os uden USA”, Information 17.02.2024 (brug Infomedia) og Mette Frederiksens indlæg fra Tænketanken Europas konference d. 30.05.2024. Talen kan ses her – Mette Frederiksen indlæg er 2t og 43m. inde i konferencen.