PÅ VEJ MOD ÉN VERDEN?
Definition af og eksempler på globalisering: s.119, s.34-35 (megatrend 5) og fig. 4.3 s.123
- Overvej om de to definitioner på globalisering der gives i boksen på s. 34, svarer til det indhold du lægger i begrebet. Begrund en evt. præference for en af de to definitioner.
- På s.118 nævnes syv eksempler på fænomener, der kædes sammen med globalisering. Supplér med andre eksempler og forklar hvordan og om de passer med definitionerne i boksen på s.34. Foreslå evt. andre definitionsmuligheder, hvis dine eksempler ikke passer med definitionerne s.34.
- Fig. 1.14 s.35 viser internetbrugere fordelt på regioner i verden 1990-2022.
- Hvilke konklusioner kan udledes af figuren?
- Hvad kan forklare forskellen i kurvernes forløb i de forskellige verdensdele.
- Diskutér i hvor høj grad figuren illustrerer udviklingen i globaliseringens omfang, jf. de to definitioner s.35 og de forhold der er medtaget i fig. 4.3., s.123.
Globalisering og international politik: Fig. 4.1, s.119 og fig. 4.3, s.120
- Fig. 4.1 søger at sammenfatte indholdet i de tre punkter s.119-120 (Staterne, Dagsorden, Polarisering). Prøv efter gennemlæsning selv at forklare de måder, hvorpå globaliseringenpåvirker international politik.
- Prøv at koble nogle af de syv forhold som opregnes til højre i fig. 4.1 med figurerne 2.9 s.55, 2.10 s.57 og 2.11 s.58. Begrund dine sammenkoblinger.
- Lav et skema, hvor du skriver positive og negative sider af globaliseringen i hver sin kolonne. Sammenlign dit skema med fig. 4.6 s.129.
- Er du enig med figurens pointer?
- Skal figuren eller dit eget skema suppleres?
- Overvej om de positive eller negative sider ved globaliseringen er størst.
Globaliseringsprocessen i international politik: Fig. 4.2, s.120
- Forklar ud fra figurteksten hvordan figuren skal forstås, herunder
- Hvorfor der er to pile fra teknologi-kassen?
- Hvorfor skelne mellem internationalisering og globalisering? Og hvilke elementer i figuren er vigtige for denne skelnen?
- Hvorfor den vandrette pil til højre er med og hvad har den med IP at gøre?
- Find konkrete eksempler, der illustrerer de fire dimensioner af globaliseringsprocessen. Nogle af dine eksempler skal også vise pointen i at skelne mellem internationalisering og globalisering.
Globaliseringsindeks: Fig. 4.3, s.123
- Forklar med egne ord på hvilket grundlag figuren er konstrueret.
- Opstil nogle hypoteser der kan forklare kurvernes forløb. Begrund dine hypoteser fagligt ved at inddrage pointer fra megatrend 5 i kapitel 1.
- Diskutér globaliseringsbegrebet i figuren. Kom ind på følgende:
- Er dimensionerne (politisk, social og økonomisk) dækkende for globaliseringsbegrebet eller mangler der nogle dimensioner? I så fald hvilke?
- Er der nogle af dimensionerne, som burde vægtes højere end andre? Begrund svaret.
- Kan en kvantitativ operationalisering af globalisering suppleres med en mere kvalitativ operationalisering? Begrund og forklar svaret.
Inddrag teksten s.122, definitionerne i tekstboksen s.34 og din viden om globalisering i øvrigt.
- Diskutér operationaliseringen af de tre dimensioner af globalisering i indekset. Kom ind på følgende:
- Mangler der nogle variable i dimensionerne? I så fald hvilke?
- Er der nogle af variable, som bør vægtes højere end andre? Begrund svaret.
Inddrag figurtekstens beskrivelse af de tre dimensioner i indekset og din viden om globalisering.
- På denne hjemmeside kan I ved at scrolle lidt ned finde 'structure_2023', hvor I kan seet detaljeret overblik over variablene og hvordan de er vægtet.
- Der skelnes mellem en ”de facto” og en ”de jure” del af indekset. Undersøg hvad det betyder (prøv at gennemskue det ud fra variablene og søg evt. mere om det på nettet og) og prøv at begrunde denne skelnen.
- Find den seneste graf over globaliseringens udvikling dette link:
- Undersøg enten forskellige landes eller regioners placering på globaliseringsindekset.
I kan af grafen i toppen til højre se et screenshot af hvordan. Her er valgt at sammenligne to regioner: ”Europa & Central Asien” og ”Afrika syd for Sahara”. Der er desuden valgt at sammenligne på ”Globalisation index” (altså hele indekset frem for enkelte dimensioner af det) og ”Overall” (som er et vægtet gennemsnit at ”de facto” og ”de jure” globalisering). I kan selv prøve at variere sammenligningerne. - Hvordan vil I karakterisere de lande/regioner der er placeret i den øverste del af indekset, og de der er placeret i den nederste del?
- Opstil herudfra nogle hypoteser, der kan forklare forskelle mellem landes/regioners placering på indekset.
- Undersøg enten forskellige landes eller regioners placering på globaliseringsindekset.
Globaliseringens dimensioner: s.122-128
- Der er i teksten gennemgået tre dimensioner i globaliseringen. Forklar hvad hver af dem går ud på (brug eksempler), og hvilke forskelle der er mellem dem.
- To andre dimensioner kan tilføjes: den militære og den miljømæssige (se afsnit 1.5). I figur 1.15 s.36 er alle fem dimensioner medtaget. Prøv med udgangspunkt i figuren at forklare sammenhængen mellem alle fem. Forklar herunder hvorfor den økonomiske og den politiske globalisering kan siges at indtage en særstilling.
- Figuren om finanskrisen til højre illustrerer hvordan en amerikansk bankkrise førte til en global økonomisk krise i 2007-8. Krisen spredte sig ikke mindst fordi på grund af den globaliserede økonomi. Prøv at lave en lignende figur, der illustrerer sammenhænge i en globaliseret økonomi. Det kan fx være globale økonomiske konsekvenser af Coronakrisen, krigen i Ukraine eller mindsket vækst i Kina.
- Til slut i afsnittet (s.128 øverst spalte 2.) refereres opfattelsen af at den politiske globalisering anses for at halte efter de øvrige dimensioner. Uddyb herom på klimaområdet (se s.244 1.sp nederst – 245 2.sp) og på det økonomiske område (s.246, 2.sp.).
En global monokultur: Boks s.126-27
- Lav et skema hvor argumenterne for og imod skabelsen af en global monokultur i kort form er stillet op over for hinanden. Er der nogle af argumenterne du vil lægge særlig vægt på? Diskutér herunder om der kan sættes lighedstegn mellem den kulturelle globalisering og amerikanisering.
- Uddyb argumenterne om polarisering ved at følge henvisningen til afsnittet om civilisationernes sammenstød i kapitel 7. Læs især de tre punkter s.258, 1.sp.ned. – s.259, 2.sp.øv. + boksen s.258.
- Begrund din hovedopfattelse: Er vi på vej mod en global monokultur eller ej?
Opfattelser af globaliseringen: Fig. 4.6, s.129, fig. 4.7 s.130 + boks s.132-33
- Forbered med udgangspunkt i fig.4.6 en argumentation, hvor du enten taler for eller imod globalisering som en overvejende positiv kraft. Find en i klassen, som har argumenteret for det modsatte af dig. Præsentér jeres argumentation for hinanden og tag sammen stilling tilspørgsmålet om, hvorvidt globalisering overvejende er positivt eller negativt.
- Gennemgå fig.4.7 to-og-to, luk bogen og prøv med egne ord at beskrive forskellen mellem de tre opfattelser der er forklaret i figuren: optimistiske globalister, pessimistiske globalister, skeptikere. Gør herunder rede for hvorfor man som globalist både kan være positiv og negativ indstillet over for globaliseringen. Prøv at anvende skellet mellem teori og ideologi s.65.
- Opstil nogle spørgsmål der kan bruges i en undersøgelse til placering af personer i en af de tre kategorier i fig. 4.7. Vurdér validiteten* af dine spørgsmål. Hvor vil du placere dig selv ud fra dine svar på spørgsmålene?
- Læs afsnittet om krise- og vækstproblemer i verdensøkonomien i kapitel 7, s.245-52. På hvilken måde kan denne tekst bruges til at støtte grundholdningen i hhv. den optimistiske og den pessimistiske globaliseringsopfattelse?
- Forklar ud fra boksen s.132-33 hovedpunkter i verdenssystemteorien. Brug skemaet i figur 4.7til at argumentere for, at teorien skal placeres inden for den pessimistiske opfattelse.
- Overvej om holdningsforskellene til globaliseringen afspejler sig i diskussionen om Danmarks forhold til EU. Inddrag evt. holdningen hos nogle af de politiske partier.
*Validitet: Handler om, hvorvidt man måler det, som man ønsker at måle. Et eksempel kunne være, at du vil undersøge en persons holdning til racisme, og spørger direkte, om personen er racist. Det vil de færreste indrømme. Du kan derfor få andre svar, end hvis du havde operationaliseret spørgsmålet mere hensigtsmæssigt, og spurgte ind til flere aspekter af personens syn på personer med andre hudfarver. Et andet eksempel kunne være, at du skal undersøge, om en person er lykkelig. Der har det betydning, hvordan du måler lykke - handler det om følelser, penge eller noget helt tredje?
Kilde: Petersen, V.A. ,Hassing, A. & Henriksen, P. (2024). METODEBOGEN. Columbus.
Globalisering og tre slags stater: Fig. 4.8, s.134
- Forklar med brug af figurteksten hvori forskellen mellem de tre slags suverænitet består. Inddrag også teksten s.273-74 (se de afsnit hvor formel og reel suverænitet er kursiveret) og fig. 8.4 s. 274.
- Hvad er baggrunden for staternes forskellige placering i skemaet? Brug nogle af de angivne landenavne som eksempler − og Danmark som eksempel på et EU-land.
- Sammenlign opdelingen på tre slags stater i boksen med opdelingen i figuren s.229. Udvid figuren så de post-moderne stater også indgår.
- Hvordan vil du ud fra en skeptisk globaliseringsopfattelse forklare statssystemets overlevelse?
FN's 17 verdensmål: Fig. 4.9, s.136
- Redegør ud fra skemaet for i hvor høj grad de oprindelige 8 mål blev opfyldt i 2015. Hvilke nye indikatorer for de 8 mål er opstillet frem mod 2030?
- Gå ind på hjemmesiden https://www.verdensmaal.org. Find ud af hvilke 9 nye mål der er tilføjet. Overvej om nogle af målene kan være politisk kontroversielle.
- Vælg 1, 2 eller 3 af målene ud (evt. efter opdeling i klassen/på holdet) og klik på dem for at undersøge delmålene. Overvej hvilke der er vigtigst.
- På hjemmesiden står der bl.a. følgende om målene:
” Alle Verdensmålene hænger sammen på kryds og tværs. Fx skal vi med mål 7 sikre, at de mere end én milliard mennesker, der ikke har adgang til energi, får adgang til strøm. Det vil samtidig hjælpe med at bekæmpe fattigdom (mål 1) og forbedre uddannelse (mål 4) og infrastrukturen (mål 9), men energien skal produceres bæredygtigt for at modvirke klimaforandringerne (mål 13).”- Forklar eksemplet på forbundne mål ovenfor og vis selv et andet eksempel på forbundne mål.
- Diskutér også to-og-to, om nogle af målene kan komme i konflikt med hinanden.
- Diskutér om det er godt eller dårligt at mange politikere og andre offentlige personer reklamerer for verdensmålene ved at sætte det runde logo (se ovenfor) på deres tøj.
Global fattigdomsreduktion: Fig 4.10, s.137
- Angiv nogle konklusioner der kan udledes ud fra figuren.
- Diskutér om det anvendte fattigdomsbegreb er det bedste til at vise graden af fattigdomsreduktion i verden. Se www.samfundsfag.dk/begreber/sociologi om fattigdomsbegrebet.
- Forklar hvorfor fattigdomsreduktionen både kan anskues positivt og negativt. Inddrag bokstekst og brødtekst s.138.
Måling af global ulighed: Fig. 4.11, s.139 og fig. 4.12, s.140
- Forklar ved hjælp af teksten i afsnittet om den globale ulighed, hvilken ulighed de to figurer(4.11 og 4.12) viser og hvad forskellen på dem er.
- Diskutér fordele og ulemper ved de tre måder at opgøre den globale ulighed på.
- Gå ind på siden www.inequality.org/facts (se kilde til fig. 4.3) og find supplerende figurer der viser uligheden i verden og i USA. Formulér en samlet konklusion om uligheden i verden på grundlag af figurerne i bogen og dem du har fundet.
- Find artiklen ”Uligheden stiger i de fire mest folkerige lande – men hvad betyder det for uligheden i hele verden?”, Globalnyt 5. december 2023 og diskutér nedenstående spørgsmål to-og-to:
- Start med at gå til bunden af artiklen og læs tekstboksen om måling af ulighed. Forklar de tre forskellige mål for ulighed, som artiklen gør brug af samt de udfordringer, der kan være ved at måle ulighed globalt.
- Hvordan kan man koble ulighed og sikkerhedstrusler? Inddrag fig. 3.12 s.95 og evt. forklaringerne af modellens sikkerhedstrusler s.95-98.
- Ifølge artiklen er den globale ulighed faldet år 2000 til i dag. Alligevel er der ikke kun grund til optimisme. Forklar hvorfor. Inddrag de forskellige mål for ulighed (første punkt) og figurerne 4.10, 4.11 og 4.12.
Globalisering og retfærdighed: s.141-144
- Forklar to vigtige pointer der fremgår af fig.4.13, og som også fremhæves i brødteksten.
- Gengiv med egne ord argumenterne (s.141, 2.sp. sidste afsnit og frem) for at globaliseringen i sig selv øger uligheden i verden. Diskutér deres gyldighed med inddragelse af figur 4.10 og fig. 4.13.
- Prøv at formulere en samlet konklusion vedrørende globalisering og retfærdighed.
Opfattelser af udvikling: Fig 4.14, s.143 og fig. 4.15, s.144
- Forklar hvori det liberale består i den første af skemaets (s.144) to opfattelser. Inddrag figur 4.14i forklaringen.
- Prøv at give en samlet karakteristisk af den kritiske opfattelse. Inddrag politiske ideologier, boksen s.132-33 og skemaet s.130. Skriv på baggrund heraf et debatindlæg, der forholder sig kritisk til moderniseringsteorien.