Den aktuelle konfliktudvikling s. 184, figur 6.1 s. 185, fig. 3.1 s. 74, 3.2 s. 75 og 3.3 s. 77
Find figur 3.1 s. 74, 3.2 s. 75 og 3.3 s. 77 og brug de tre figurer og kortet i figur 6.1 s. 185 til at præcisere og nuancere kapitlets indledende bemærkning om, at der ”i midten af 2020’erne ikke er megen udsigt til at udviklingen på globalt plan går mod mere fred og stabilitet”. Kom her ind på
Hyppigheden af stormagtskrige i det lange historiske perspektiv frem til i dag.
Udviklingen i de forskellige typer af de krige og konflikter vi har set fra efterkrigstiden frem til i dag.
Fredsudviklingen i forskellige dele af verden – herunder: hvad betyder de to kurver i figur 3.3 og hvad kendetegner konfliktbilledet i figur 6.1?
Suppler til sidst jeres undersøgelse af konfliktudviklingen med de to nedenståendefigurer fra Our World in Data. I kan også finde figurerne på linket her: Her er de i en mere læsevenlig og redigerbare udgaver. I kan også læse til supplerende detaljer i figurforklaringerne. Kom her ind på, hvad der kendetegner fordelingen af de 3.8 millioner konfliktrelaterede dødsfald i forhold til geografi og konflikttype samt hvad der kendetegner forskellige regioners konfliktmønstre.
Kilde: Our World in Data
Ukraine-konflikten og den nye spænding i Europa s. 184-88
Giv på baggrund af s. 184 og disse to opslag på lex.dk: Ukraine-konflikten og Krigen i Ukraine (læs frem til afsnittet ” Krigshandlinger”) en kort redegørelse for de omstændigheder, som har ledt op til krigen i Ukraine.
Sammenlign det vestlige og det russiske syn på Ukraine-konflikten og begivenhederne op til. Brug her figur 6.3 og diskutér for hver enkelt af skemaets linjer om Vesten eller Rusland har lige meget - eller lige lidt - ret i sit syn. Find dernæst supplerende materiale (fx artikler, analyser og/eller videoer på nettet), der uddyber og underbygger de to parters syn på mindst tre af overskrifterne i yderste venstre kolonne. Det samme materiale kan godt være inde på flere af overskrifterne, så I skal ikke nødvendigvis finde tre forskellige materialer.
Find figur 3.10 s. 91 og 3.12 s. 95 og repetér begreberne sikkerhedspolitiske objekter og sikkerhedspolitiske trusler (læs/genlæs evt. siderne 91-100 – spring tekstboksen over). Hvilke objekter og trusler er aktuelle i forhold til Ukraine-konflikten?
Diskutér om Ukraine-konflikten kunne have været håndteret med andre sikkerhedspolitiske midler end dem, de to parter (Rusland og NATO) har valgt. Inddrag udover bogens afsnit s. 184-88 følgende i diskussionen:
De to hovedteorier i IP (realisme og liberalisme)
Figur 3.6 s. 85 om sikkerhedspolitiske midler
Figur 3.16 s. 103 og s. 102-107 om magtbalance og kollektiv sikkerhed.
Vurdér om din konklusion på diskussionen hælder mest til IP-liberalisme eller realisme.
Markér de steder i Walts analyse og argumentation, der illustrerer Walts teoretiske ståsted som IP-realist.
Hvordan underbygger de steder, du har markeret, artiklens overordnede påstand om, at ”Vesten liberale overmod lagde grunden til ukrainekrisen”.
Du skal på baggrund af de to ovenstående opgaver agere politisk rådgiver for en oppositionspolitiker, som er kritisk over for Danmarks støtte til Ukraine. Du skal udarbejde et notat, som sætter din politiker i stand til at argumentere for, at NATO og Vesten har fulgt en fejlagtig strategi. Du kan evt. bruge denne tekst af Anna Libak som inspiration til den position, du skal argumentere imod: ”Vestens fejltagelser”, Weekendavisen 23. februar 2023.
Genopfrisk, hvad det nukleare tabu går ud på (s. 87-90 inkl. tekstboks s. 88). Undersøg nyeste ændring i Ruslands doktrin om brug af a-våben (søg på nettet). Diskutér om denne ændring er udtryk for, at Rusland nærmer sig et brud på det nukleare tabu og hvad dette kan betyde for vestlig støtte til Ukraine.
Det siges ofte, at fredsforhandlinger må tage udgangspunkt i forholdene på slagmarken. Undersøg ved hjælp af søgning på nettet, hvad den aktuelle situation på slagmarken er – herunder også Ukraines angreb ind i Kursk-regionen. Inddrag også kortet på s. 186.
Mellemøsten – En konfliktplaget region s. 189-91
I tekstboksen på s. 189 opregnes otte årsager der ligger bag omverdenens interventioner i Mellemøsten. Læs dem igennem, luk bogen, forsøg at huske dem.
Diskutér i grupper, hvilke af årsagerne I tror er vigtigst til forklaring af USA’s engagement i regionen. I kan bruge denne video, som hjælp.
Israel og dets naboer s. 190-191 + figur 6.4
Uddyb ved hjælp af figur 6.4 + figurtekst, evt. viden fra historiefaget og videoen her baggrunden for konflikterne mellem Israels, dets naboer og herunder palæstinenserne og opregn de krige, der har været udkæmpet.
De aktuelle krigshandlinger i Gaza og Libanon involverer forskellige lande i og uden for regionen.
Diskutér på baggrund af ovenstående, hvordan I vil karakterisere konflikten som regionalt sikkerhedskompleks (læs herom i tekstboksen s. 108-9).
Variation: eleverne kan i denne opgave eventuelt deles op i grupper med hver deres fokus på de forskellige aktører, der ridses op i første artikel og i andet underspørgsmål og lave lidt mere dybdegående analyse af disse.
Irans rolle og voksende indflydelse s. 191-95 + figur 6.5 og 6.6
Gør rede for Irans engagement i de fire konflikter, som nævnes s. 191-193. Kom herunder ind på, hvilken rolle konflikten mellem sunni- og shiamuslimer har spillet for Irans engagement. Inddrag figur 6.6. s. 194 og figurforklaringen.
Forklar, hvorfor Iran kan karakteriseres som et teokrati (jf. figur 6.5 s. 192) og diskutér, hvorvidt dette spiller en rolle for forståelsen af Irans adfærd som aktør i international politik. Inddrag besvarelsen af spørgsmål 1 ovenfor samt tekstboksen s. 67.
Undersøg, hvad Irans engagement i konflikterne har betydet for landets magtposition i regionen. Inddrag her figur 6.6. Diskutér i forlængelse heraf hvad Irans adfærd kan have af betydning for de øvrige landes adfærd i regionen. Inddrag begreberne balancering og bandwagoning (figur 5.5 s. 156) og sikkerhedsdilemma (s. 64 og 66).
Find på infomedia artiklen ”Iran er svækket så drastisk, at de bliver nødt til at omkalfatre hele deres udenrigspolitik”, 17. december 2024 i Information.
Undersøg på baggrund heraf, hvad Assad-regimets kollaps i Syrien betyder for Irans magtposition i regionen. Forklar i den forbindelse også, hvori Irans og Assad-regiments interessefællesskab bestod og hvorfor Iran ikke kunne holde Assad ved magten.
Hvordan ser artiklen på Irans og USA’s magtpositioner i Mellemøsten?
Hvad er Irans udenrigspolitiske målsætninger?
Hvordan har den amerikanske udenrigspolitik hjulpet den iranske magtposition på vej?
Hvori består samarbejdet mellem Kina, Ruslands og Iran - og hvilke interesser har staterne i et samarbejde?
Striden om det iranske atomvåbenprogram s. 195-97
Gør kort rede for, hvad atomaftalen med Iran fra juli 2015 gik ud på.
Undersøg hvilke argumenter der blev fremført for og imod aftalen med Iran. Brug bogens afsnit herom samt artiklen ”Irans atomaftale er et historisk nyt kapitel”, Information 15. juli 2015.
Brug bogen s. 195-97 og artiklen, der er henvist til ovenfor til at forklare hvilke magtmidler, der blev taget i brug for at få Iran til forhandlingsbordet. Inddrag magtens former i figur 2.4 s. 48.
Undersøg ved hjælp af bogen og internettet Trumps begrundelse for at opsige aftalen fra amerikansk side. Diskutér i forlængelse heraf, hvilke fordele og ulemper opsigelsen af aftalen har i forhold til regional sikkerhed og opretholdelsen af den liberale internationale orden.
Konflikten i Syrien
Baggrund – Borgerkrig og konflikter: Find Globalis’ baggrundsmateriale om konflikten i Syrien (læs mere her). Del klassen i tre grupper, som hver har ansvaret for at formidle en del af baggrundsmaterialet til resten af klassen. Opdeling kan fx være:
Assad-Regimet og borgerkrigen (fra start til afsnit til og med afsnittet ”Kampen mod IS”)
Andre landes konflikter som udspiller sig i Syrien (afsnittet af samme navn med fold-ud underafsnit)
FN’s rolle i konflikten (afsnittet af samme navn)
Find historien ”Et storpolitisk spil er nu gået i gang efter Assads fald i Syrien”, DR.dk 9. DEC 2024. Hvilke lande forsøger at præge udviklingen i Syrien og ud fra hvilke hensyn og interesser?
Dan et overblik over de faktorer, som har bidraget til svækkelsen af regiments magt og Syriens kollaps. Opdel faktorerne i interne syriske forhold, regionale forhold og internationale forhold.
Diskutér hvordan et hhv. worst-case og best-case fremtidsscenarie ser ud for Syrien og hvilke interne, regionale og internationale faktorer, der kan få afgørende betydning for udfaldet. Inddrag så vidt muligt viden om den seneste udvikling. Brug evt. disse links:
Lav på baggrund af s. 197-98 i bogen og denne explainer fra dr.dk (frem til minuttal 6:21) en tidslinje over konfliktens historiske baggrund. Inddrag vigtige begivenheder i Kinas og Taiwans historie samt USA’s og det internationale samfunds adfærd i forhold til Taiwan.
Argumentér for, at en fredelig løsning på konflikten i øjeblikket har lange udsigter. Brug bogens pointer. Inddrag igen explaineren fra dr.dk (se ovenfor) fra minuttal 6:21 og frem til at uddybe og supplere bogens pointer. Kom herunder også ind på USA’s interesser i et selvstændigt og USA-venligt Taiwan og Kinas interesser i en genforening.
Find det Policy Brief fra DIIS, som omtales I billedteksten s. 199 og undersøg
Hvorfor en militær invasion fra Kina er usandsynlig
Hvilke metoder Kina i stedet kan anvende for at indsnævre Taiwans suverænitet og/eller afkoble østaten fra omverden
Diskutér Bidens forsikring om at komme Taiwan til hjælp, hvis det udsættes for et angreb fra Kina samt Nancy Pelosis besøg i Taiwan. Hvilke argumenter er der for og imod en sådan udmelding og adfærd? Inddrag IP-teorierne (realismen og liberalismen).
Undersøg dernæst, om der er udsigt til en ændret amerikansk politik efter Trump er kommet til.
Vurdér om et mere optimistisk syn på konflikten kan begrundes ud fra en realistisk eller liberalistisk vinkel – eller begge dele. Begrund dit svar.
Undersøg Nordkoreas rolle i både den regionale og globale sikkerhedssituation. Inddrag tekstboksen s. 200 og find derudover mindst to artikler på nettet. En af artiklerne skal omhandle samarbejdet mellem Rusland og Nordkorea.
6.2 TO SYN PÅ SIKKERHED: IP-LIBERALISME OG IP-REALISME: 201-215
Det optimistiske verdensbillede 1: IP-liberalismens fremskridtstro s. 201-206
Sæt ved hjælp af bogen s. 202-205 (og evt. viden fra historiefaget) nogle begivenheder på kurvens forskellige knæk i figur 6.9 s. 202. Begrund hvorfor du ser de forskellige begivenheder som enten fremskridt eller tilbageskridt i den internationale politik.
Forklar hvorfor oprettelsen af internationale organisationer som FN og EF/EU betragtes sin fremskridt i den internationale politik.
o I forbindelse med FN skal du udover pointerne i afsnittet inddrage begrebet kollektiv sikkerhed (s. 103 og 105) samt FN-pagten kap. VII (s. 104).
o I forbindelse med EU skal du udover pointerne i afsnittet inddrage EU’s bløde sikkerhedspolitik (se fig. 3.19 s. 114 + 113-114)
o Inddrag figur 2.17 s. 69 og diskutér, hvor på pilen man befinder sig med oprettelsen af hhv. FN og EU.
Sammenlign figur 6.9 s. 202 med figur 3.2 s. 75. Giver figur 3.2 anledning til kritik af IP-liberalismens fremskridtstro? Hvordan ville en IP-liberalist argumentere imod en sådan kritik?
Kurven i figur 6.9 ender i 2022 med en negativ hældning – dvs. mindre fremskridt. I lyset af afsnit 6.1 kunne man forstille sig, at kurven vil fortsætte sin negative hældning frem mod 2025.
Prøv i klassen at argumentere for en IP-liberalistisk opfattelse af international politik på trods af den negative hældning og det aktuelle konfliktniveau, som belyses i afsnit 6.1. I kan lade jer inspirere af figur 6.14 s. 214 + figurteksten og videoen ”Fareed's take: Global tides are turning against autocracy”.
Det optimistiske verdensbillede 2: IP-liberalismen og demokratiets udbredelse s. 206-208
Gengiv de tre argumenter i IP-liberalisternes demokratiske fredstese med egne ord. Lav et mindmap over argumenterne i fredstesen.
Forklar hvorledes fig. 6.11, s. 206 illustrerer de tre elementer og udbygger fredstesen.
Overvej argumenter, der kan bruges imod tesen – hvad ville en realist sige til den demokratiske fredstese.
Er hans argumenter overbevisende? Begrund dit svar.
Hvilket teoretisk ståsted inden for IP-teori taler han ud fra? Begrund dit svar med citater fra videoen.
I tekstboksen s. 207 kan du læse om Francis Fukuyamas tese om historiens afslutning
Hvad er det for en historisk udvikling Fukuyama peger på, når han taler om 'historiens afslutning'? Underbyg i den forbindelse hans placering som tilhørende den IP-liberalistiske retning.
Forklar forskellen mellem den historiske og den post-historiske verden. Hvordan stemmer denne sondring overens med hans tese om historiens afslutning?
Opregn ud fra sidste del af boksen nogle argumenter imod Fukuyamas tese. Forsøg at uddybe nogle af argumenterne med figur 6.12 s. 208 samt pointer fra forudgående afsnit om de tre konfliktområder.
I artiklen ”Historien er stadig slut”, Weekendavisen 12. APRIL 2022 kommenterer Fukuyama sin tese 32 år efter dens første publicering. Hent artiklen og undersøg i hvor høj grad han holder fast i tesen om historiens afslutning. Hvordan har Fukuyama modificeret sin tese? Diskutér, om hans modifikation er tilstrækkelig.
Det pessimistiske verdensbillede: IP-realismen s. 209-15
Gør kort rede for, hvordan IP-realismen adskiller sig fra IP-liberalismen på de tre nøglebegreber: fremskridt, fornuft og demokrati (s. 209).
Forklar, hvorfor skylden for 2. Verdenskrig ifølge en IP-realistisk forståelse af international politik også lå hos vestmagterne. Hvordan burde man ifølge teorien have grebet situationen i 1930’ernes Europa an? Brug begreberne kollektiv sikkerhed og magtbalance i din forklaring og besvarelse af spørgsmålet.
IP-realismens opfattelse af international politik kan siges at være blevet udfordret af udviklingen i Vesteuropa efter 2. Verdenskrig og af den Kolde Krigs ophør.
Forklar først hvorfor disse udviklinger udfordrer den realistiske forståelse af international politik
Diskutér dernæst, hvordan realismens modsvar til denne udfordring ville lyde. Inddrag evt. figurerne 3.2 s. 75, 3.3 s. 77 og 3.4 s. 80, figur 6.13 s. 211.
Forklar hvad der menes med, at IP-realismen har en cyklisk historieopfattelse (figur 6.13 s. 211) og underbyg teorien om den cykliske historieopfattelse ved at hjælp af eksempler (begivenheder/tendenser i international politik). Overvej, hvilken fase, vi befinder os i nu. Begrund svaret.
Forklar ud fra tekstboksen s. 213, hvad neo-realismen går ud på. Kom her ind på, hvad der menes med:
At systembetragtningen er en vigtig del af teorien – inddrag her også tekstboksen s. 67.
At der er tre lag i det internationale systems struktur.
At de to nederste lag (anarki og funktionelt ensartede aktører) ikke ændres over tid.
Hvorfor forholdene i de to dybeste lag ifølge neo-realismen begrænser graden af samarbejde i international politik.
Sammenlign neo-realismens syn på betingelserne for internationalt samarbejde med figur 4.7 s. 130. Hvilken opfattelse af globaliseringen ligger neo-realismens tættest på? Begrund svaret ved at vælge nogle relevant forhold ud fra figurens venstre kolonne og diskutér, hvordan neo-realismen ser på disse forhold.
Ifølge neo-realismen er det kun i systemets tredje lag, at der sker ændringer.
Hvad ligger der i det tredje lag og hvilke ændringer kan der ske her? Inddrag her polaritetsbegrebet (s. 52-54 – herunder især figur 2.8).
Forklar i denne sammenhæng, hvad relative og absolutte fordele betyder og hvordan disse spiller ind på staters adfærd i international politik.
Illustrér neo-realismen med en pyramidefigur (model) bestående af de tre lag. Giv lagene din egen overskrift og forklar med få ord ud for hvert lag hvad overskriften dækker over.
Neo-realismens grundlægger, Kenneth Waltz, har argumenteret for at Vesten bør tillade Iran at få atomvåben. Hvordan kan man ud fra en neo-realistisk opfattelse argumentere for dette?
Forholdet mellem USA og Kina og de to teoriers udlægning – figur 6.14 s. 214
Forholdet mellem USA og Kina bliver afgørende for, hvordan internationale forhold udvikler sig på længere sigt. Uddyb og forklar de punkter, som ligger til grund for
den IP-liberalistiske optimisme
den IP-liberalistiske pessimisme
den realistiske pessimisme
den realistiske optimisme
Brug figurteksten og viden om de to hovedteorier i uddybning og forklaring. Kom også ind på forskelle i, hvordan de to teorier ser på relevansen af systemet og de enkelte aktørers interne forhold.
(Opgaven kan evt. deles ud på fire grupper med fokus på hver deres kvadrat i skemaet og efterfølgende oplæg for resten af klassen. Kan også laves som oplæg i mindre matrixgrupper. Endelig kan opgaven også laves som en debat i klassen. Klassen deles i fire grupper, som uddyber argumenterne for de forskellige udlægninger af forholdet mellem USA og Kina. Hver gruppe kan desuden få til opgave at finde supplerende materiale på nettet. Der findes meget aktuelt materiale om dette emne).
Hvad er ifølge Medeiros det mest sandsynlige scenarie?
Hvad er ifølge Medeiros nogle vigtige pointer, som de ”policy makers” der former de to landes udenrigspolitik, kan tage med sig for at undgå dette scenarie?
Diskutér, hvad valget af Donald Trump som præsident vil betyde for forholdet mellem USA og Kina. I skal inddrage dette DIIS POLICY BRIEF, 13. september 2024: ”Harris eller Trump: Vidt forskellige scenarier for USAs Kina-politik” og disse to videoer (find evt. selv endnu en tekst eller video):
OPSAMLINGSOPGAVER: Tværgående spørgsmål til afsnittet om IP-liberalisme og realisme
Hvorfor kan IP-liberalisme siges at være præget af optimisme og realisme af pessimisme?
Forklar hvilke perioder af det 20. århundredes verdenshistorie, der især har kunnet understøtte IP-liberalismen, og hvilke der især har kunnet understøtte realismen.
Fig. 6.9 (s. 202) og fig. 6.13 (s. 211): Forklar med egne ord hvad de to figurer skal vise, herunder hvorfor de illustrerer nogle hovedtanker i hhv. IP-liberalismen og realismen. Inddrag fig. 2.17, s. 69 + figurteksten.
Repetér afsnittet ud fra de fem nøgleord i skemaet i kap. 2, s. 72: fremskridt, enheder, magtstruktur, adfærd, fred. Undlad at kigge i bogen.
6.3 FN’S MAGT OG AFMAGT: 215-226
FN’s formål og opbygning s. 215-220 (ikke tekstboksen s. 218-19).
Forklar forskellen mellem de direkte og indirekte måder til opfyldelse af FN's hovedformål. Prøv i den forbindelse at finde eksempler på både direkte og den indirekte måde, FN virker på. Brug fx denne side og figur 2.18 s.223 i bogen.
Vend tilbage til kap.3, afsnit 4 – herunder figur 3.16 (s. 102ff) - og forklar, hvad det vil sige, at FN er en kollektiv sikkerhedsorganisation. Lav dernæst overskrifter til artiklerne i FN-pagtens kap. VII (s. 104) og udpeg de vigtigste artikler. Begrund jeres udvælgelse.
Forklar ud fra figur 6.15 s. 216 FN’s overordnede opbygning samt forskellene på de to hovedorganer i FN. Lav i den forbindelse et skema, som giver overblik over forskellene. I skemaet kan fx indgå emner som
Medlemmer
Opgaver
Kompetencer
Afstemningsregler
Læs FN-pagtens kap. VI og forklar forskellen mellem kap. VI og kap. VII samt, hvordan kap. VI ½ adskiller sig fra kap. VI og VII
Sikkerhedsrådets resolutioner under kap. VII er i princippet bindende. Hvorfor har dette princip ikke altid lige stor værdi i praksis? Inddrag her også tekstboksen s. 104-5.
Diskutér i forlængelse heraf, om vetoretten i Sikkerhedsrådet bør afskaffes.
Figur 6.17 s. 220 viser to forskellige tolkninger af FN’s rolle i international politik. Forklar disse to tolkninger (arena vs. aktør) og hvordan de hver især er knyttet til hhv. ip-realismen og liberalismen.
Lav en liste over Winthers argumenter for, at FN kan komme til at spille en vigtig rolle i forhold til en fredelig udvikling i Syrien efter Assad-regimets fald.
Diskutér dernæst, om Winthers analyse ligger tættest på den realistiske eller den IP-liberalistiske tolkning af FN’s rolle i international politik.
Den engelske skole: Fra internationalt system til internationalt samfund boks s. 218-19
Forklar forskellen mellem begreberne internationalt system og internationalt samfund. Hvorfor kan begrebet ”internationalt samfund” sammenlignes med et modnet anarki? (se evt. figur 2.17 + figurtekst s. 69).
Forklar i forlængelse heraf, hvordan Den Internationale Domstol illustrerer den engelske skoles pointe om et internationalt samfund? Inddrag dette link fra Institut for menneskerettigheder. Diskutér dernæst pointen med inddragelse af dette link.
Prøv ud fra teksten at lave din egen figur, der illustrerer den engelske skole i forhold til de to hovedteorier inden for IP. Du kan evt. lade dig inspirere af fig. 2.17 s. 69, fig. 2.18 s. 72
Forklar, hvorfor orden og retfærdighed kan stå i modsætning til hinanden, og hvorfor orden og retfærdighed er afhængige af hinanden.
Forklar forskellen mellem den pluralistiske og solidaristiske fløj inden for den engelske skole. Diskutér dernæst om orden eller retfærdighed er vigtigst i international politik. Begrund jeres svar og brug opdelingerne i figur 6.16 s. 219.
På s. 136 findes et overblik over FN’s millennium- og verdensmål. Forklar hvorfor dette kan ses som et udtryk for den solidaristiske fløj i den engelske skole.
Slå begrebet Humanitær intervention op på samfundsfag.dk (klik på den uddybende forklaring).
Hvad betyder humanitær intervention og ”Responsibility to Protect (R2P)?
Hvordan hænger de sammen med den engelske skoles begreber om orden, retfærdighed og ansvar?
Hvilke motiver kan der være for at stater støtter op om hhv. ikke-intervention eller intervention?
Undersøg hvordan FN-pagten vægter hhv. orden og retfærdighed. Se især pagtens kap. 1: Formål og grundsætninger.
FN og det 21. århundredes konflikter s. 220-226
Efter Den Kolde Krigs afslutning var der forventninger til, at FN kunne komme til at fungere efter sin hensigt.
Forklar hvorfor, der var denne forventning
Undersøg hvordan det gik med at indfri denne forventning? Inddrag her FN's rolle i forbindelse med de begivenheder, som omtales s. 220-222.
Hvilke forhold har hindret FN i at lave op til sit formål? Lav en model/figur, som giver overblik over hindringerne og formulér en forklarende figurtekst til din model.
Gør rede for den kritik af FN, som debatindlægget indledes med og sæt disse kritikpunkter i forhold til den model, du har lavet i opgaven ovenfor.
I forlængelse heraf skal du forklare, hvad der menes med citatet her: ”Om rådet er effektivt eller ineffektivt, handler derfor om, hvorvidt et foreslået tiltag, for eksempel en resolution om våbenhvile, flyveforbud eller indsættelse af fredsbevarende styrker, er imod USA’s, Ruslands eller Kinas geopolitiske interesser”
Hvordan nuanceres denne kritik af Sikkerhedsrådet? Kom her ind på Sikkerhedsrådets to funktioner og hvilken rolle Danmark kan spille i Sikkerhedsrådet.
Hvad er ifølge Winther argumentet for alligevel at reformere Sikkerhedsrådet og hvilke reformer vurderer han er realistiske?
Diskutér om I mener Winthers reformforslag er realistisk. Prøv at lægge mærke til, hvilken IP-teori jeres vurdering hovedsageligt placerer sig indenfor.
Hvad illustrer figur 6.19 s. 226?
Forklar figurens akser og kurvens forløb
Hvordan vil hhv. en realist, en IP-liberalist og en tilhænger af den engelske skole tolke kurvens forløb i forhold til deres mere generelle teoretiske antagelser om IP?
