Global politik

Repetér forskellene mellem globalister og skeptikere

På s. 130 figur 4.7 kan I se et overblik over forskellene på globalister og skeptikere.

1. Gennemgå skemaet sammen i grupper og prøv så godt I kan at forklare disse forskelle – herunder også hvorfor man skelner mellem to slags globalister. Hvis I har brug for at læse lidt op på det, kan I bruge s.128-34 og springe tekstboksen s. 132-34 over.
2. Hjælp i gruppen hinanden med at forklare, hvorfor optimistiske globalister forbindes med IP-liberalisme og skeptikere forbindes med IP-realisme. Her kan I også bruge figur 2.18 s.72. Prøv selv at vælge nogle punkter ud i de to skemaer, som I kan sammenligne teorierne ud fra.

Er nationalstaternes æra forbi? s. 228-231

1. ​​​​Forklar forskellen på begreberne ”stat” og ”nation”. Skriv stikord i et skema som nedenstående og inddrag figuren nedenfor.
2. Prøv sammen 2-og-2 at finde eksempler på, at der er overensstemmelse mellem nation og stat, at en stat indeholder flere nationer og at en nation er spredt ud over flere stater. (evt. eksempler som eleverne skal undersøge: Storbritannien, Spanien, Danmark, Kurdere, Syrien, Korea…)
3. Lav i makkerpar en figur eller grafisk illustration, som tydeligt viser centrale forskelle mellem de tre statsbegreber i tekstboksen (den ikke-suveræne stat, territorialstaten og den moderne nationalstat).
   • Jeres figur/illustration må ikke grafisk ligne den i bogen s.229, men skal indeholde de pointer fra tekstboksen og figuren i boksen, som I mener er vigtige.
   • I skal lave en forklarende tekst til jeres figur/illustration.
   • Sammenlign bagefter jeres figur/illustration med et andet makkerpar.
4. Forklar ved hjælp af figur 7.1 s.230 hvad hhv. multiidentifikation og multinationalisering betyder og på hvilken måde de to fænomener hænger sammen med globalisering.
5. Argumentér ud fra en globaliseringsskeptisk position for, at statssystemet vil overleve. Brug teksten s.231 sp.1, figur 4.7 s.130 og suppler eventuelt med s.35 (sp.2) – 38.
6. Nationalstaten står over for flere udfordringer, som figur 7.2 s.232 viser.
   • a. Lav en udvidet version af figuren, hvor du til hver krise tilføjer nogle få stikord/noter. Brug figurteksten til dette.
   • b. Gå sammen med en anden fra klassen og find frem til en case, som I mener eksemplificerer en af kriserne (I kan evt. hente inspiration i 2.,3. og 4. megatrend i kapitel 1 i bogen eller ved at skimme afsnit 7.2).
   • c. Forklar for et andet makkerpar, hvorfor jeres case eksemplificerer en af de fire kriser og diskutér med det andet makkerpar, om jeres case har sammenhæng med nogle af de andre kriser i figur 7.2.

Tre modeller for statssystemets fremtid: nedbrydelse, overlevelse, styrkelse s. 231-234

Figur 7.3 s.234 sammenligner tre syn på globaliseringens betydning for statssystemets fremtid.

• a. Forklar hvordan figuren er opbygget både vertikalt og horisontalt.
• b. Forklar de tre forskellige modellers syn på statssystemets fremtid. Hvor hører et citat som det i tekstboksen s.233 til?
• c. Del klassen i tre storgrupper. Hver storgruppe skal argumentere for rigtigheden af hver deres model for statssystemets fremtid. Udover s. 231-234 kan I også inddrage figurer, grafer, pointer fra afsnit 4.2, afsnit 1.5 og s.273-275.
• d. Diskutér hvilken af figurens tre modeller der er mest sandsynlig og hvilke af modellerne, der har mest tilfælles.
• e. Undersøg hvordan artiklen "Kan Vesten finde nye veje for globaliseringen i en splittet verden?”, Ræson 31.12.2023 forholder sig til figurens forskellige modeller.

Svage og stærke stater s. 234-239

1. Forklar forskellen mellem svage stater og svage magter ved hjælp af figur 7.4 s. 235 og eksemplerne.
2. Undersøg den aktuelle udbredelse af svage stater ved hjælp af kortet s.236 (den nyeste udgave af koret kan hentes her).
   • Er der belæg for at hævde, at Afrika er en region, der i høj grad er plaget af svage stater? Fremhæv eksempler ved hjælp kortet på linket ovenfor.
   • Lav en figur, som du kan bruge til at få overblik over forklaringer på dette. Din figur skal indeholde faktorer som kolonifortid, globalisering og urbanisering Vis din figur til en fra klassen og forklar den.
3. Forklar ved hjælp af figurteksten s. 236, hvordan de forskellige indikatorer (sociale, økonomiske og politiske-militære) har betydning for, om en stat er svag (skrøbelig) eller stærk (bæredygtig). I kan evt. hente supplerende information om indikatorerne her. Del klassen i fire storgrupper (en til hver hovedkategori) med hver tre undergrupper, der undersøger hver deres indikators betydning for om en stat er stærk eller svag.
4. Vælg i grupper et land og undersøg, hvorfor det kategoriseres som enten ”sustainable” eller ”alert” i indekset. Her kan I vælge lande ud og se deres score på de forskellige indikatorer. Lav en kort præsentation af jeres lande-case for de andre i klassen. Alternativt kan man også vælge at lave komparative analyser af to lande her.
5. Forklar hvorfor Billedet på s. 238 af trafikkaos i Lagos kan ses som en illustration på Nigeria som en svag stat. Lav også en tilsvarende forklaring af billedet på s. 83. Prøv dernæst selv at finde et billede på nettet, som illustrerer et land som værende en skrøbelig (svag) stat. Du kan finde inspiration til lande og dimensioner på Fragile states index (se link ovenfor). Variation med AI: Eleverne skal bede en AI generere et billede som illustrerer en svag eller fejlslagen stat og dernæst forklare, hvorfor/hvordan billedet illustrer en svag eller fejlslagen stat. De kan også bruge AI til at hjælpe med at komme med idéer til søgeord, hvis de selv skal finde et billede fra den virkelige verden.
6. Danmark har fra 2014 – 2022 været militært engageret i Mali. I oktober 2019 har Folketinget besluttet at bidrage yderligere til FN's mission i landet (MINUSMA).
   • Undersøg baggrunden for den danske beslutning og forklar, hvilke træk, der gør Mali til en skrøbelig/svag stat. Brug disse links:
     • a. Forsvarsministeriet
     • b. Beslutningsforslagets fremsættelse i Folketinget
   • I 2022 trækker Danmark sine soldater hjem fra Mail. Undersøg baggrunden for denne beslutning. Brug artiklen ”Regeringen trækker soldater hjem fra Mail og overvejer dansk millionbistand til landet”, Altinget 27. januar 2022. Diskutér dernæst mulige årsager til, at en skrøbelig stat i Afrika tilsyneladende kan have geopolitisk interesse. Inddrag bl.a. bogens pointer s. 239.
7. Læs debatindlægget ”Hvem har givet Vesten lov til at dømme andre stater som skrøbelige?”, DIIS 28. marts 2022.
   • a. Hvad er ifølge indlægget problemerne ved begrebet ”skrøbelige stater”
   • b. Ifølge debatindlægget bliver begrebet brugt til ”at intervenere for at sikre mod ustabilitet, som i Vestens øjne kan udvikle sig til en trussel mod os.”. Forklar hvordan ustabilitet i fx afrikanske lande kan udgøre en trussel mod os. Inddrag relevant pointer fra afsnittet ”Udbredelsen af nye krige” s. 82ff.
   • c. Prøv at koble konstruktivismens begreb om sikkerhedsliggørelse (s.101) til debatindlæggets pointe om udviklingen fra begrebet ”svag” stat til begreberne ”skrøbelig situation”.

1. Afsnit 7.2 belyser den globale dagsorden ved at gennemgå tre store udfordringer verden står overfor: klimaændringer, krise i verdensøkonomien og flygtninge- og migrantstrømme. Inden du læser videre, overvej om/hvordan de tre udfordringer hænger sammen og hvordan de truer nationalstaterne som politiske enheder. Lav dernæst en figur, som illustrerer sammenhænge og trusler.
2. Diskutér hvilke af de tre udfordringer I mener er den største udfordring. Prøv at lave en prioriteret liste. Begrund jeres prioritering. Diskutér i forlængelse heraf, om I mener, at det væsentligste problem kan løses af internationale organisationer og samarbejdsfora – og i så fald hvilke. Hvilke hindringer kan der være og hvad kan muliggøre en global politik på det område, I har valgt.
3. Diskutér om der er andre udfordringer på den globale dagsorden end de tre, bogen nævner, der har lignende betydning/vægt. Sammenlign jeres prioriterede list fra spørgsmål 2 og jeres svar på spørgsmål 3 med Word Economic Forums Global Risk Report fra 2025. Inddrag her figur G s.10, figur 1.1 s.13 og figur 1.2 s.14.

Kan klimakrisen løses? S.240-245

1. Forklar hvad IPCC er – og hvad det står for – samt hvad deres rolle i den globale klimapolitik er. Undersøg dernæst hovedkonklusionerne i IPCC’s nyeste rapport Du kan finde en oversigt her.
2. Tag udgangspunkt definitionerne på globalisering på s. 34 og forklar, hvorfor klimakrisen er et af de tydeligste eksempler på globalisering.
3. I Tekstboksen s.240 beskrives klimakrisen som et problem med sikkerhedspolitiske konsekvenser. Underbyg denne beskrivelse af klimakrisen. Inddrag figur 7.7 s. 242 og distinktionen mellem direkte og indirekte trusler. I kan også inddrage teksten ”Sikkerhedspolitik og klimapolitik: Et kritisk krydsfelt for global stabilitet og fred”, videnomklima.dk 13/2-24.
4. Forklar hvordan klimakrisen adskiller sig fra den globale trussel om atomkrig under Den Kolde Krig. Uddyb de forhold, som komplicerer løsningen af klimakrisen og illustrer dette med en overbliksfigur, som I designer sammen i grupper. I kan inddrage begreber og pointer fra boksen nedenfor. Husk at skrive lidt uddybende stikord i modellen (som der f.eks. er gjort i figur 7.9) eller i en figurforklaring.
5. Sammenhold jeres egen figur med figur 1.9 s. 23 og diskutér, hvor i figur 1.9 de udfordringer for løsning af klimakrisen, som I har kortlagt, spiller ind.
6. Figur 7.6 s.241 viser fænomenet klimaapati i Danmark fordelt på forskellige aldersgrupper. Forklar hvorfor klimaapati er et problem for løsningen af klimakrisen. Du skal enten inddrage figur 7.9 fra bogen s. 245 eller din egen figur fra opgave 3 ovenfor i din forklaring. Hvor i klimapolitikken (nationalt og globalt) spiller befolkningens eventuelle klimaapati en rolle?
7. Lav med udgangspunkt i figur 7.9 s. 245 og figur 1.9 s. 23 fem anbefalinger til, hvordan man fra det personlige/individuelle plan kan forsøge at få indflydelse på klimapolitikken. Anbefalingerne skal gå på indflydelse på lokalt, nationalt, regionalt og globalt niveau og kan inddrage både statslige og ikke-statslige aktører. Prøv at være så konkret som muligt. Søg fx efter ngo’er, der er optagede af klimaspørgsmålet.
8. Figur 7.8 s. 243 viser udviklingen i CO₂-udledningen fra verdens største udledere, 1970-2017.
   • a. Notér mindst tre observationer, som du kan udlede af grafen.
   • b. Gå sammen i grupper og sammenlign jeres observationer og prøv dernæst af forklare gruppens observationer (fx hvad kan årsagerne være til, at et lands/regions udledning stiger/falder).
   • c. Diskutér i gruppen hvilke pointer grafen giver anledning til i forhold til fordeling af ansvaret for klimaforandringer og løsning af klimakrisen. Inddrag også figur 1.10 s. 24 i jeres diskussion.
   • d. Perspektivering til Trump: formulér i gruppen et bud på, hvordan udviklingen i figur 7.8 vil se ud efter valget af Donald Trump som præsident. Inddrag disse to artikler:
     • ”Trump trækker USA fra Parisaftalen”, Altinget 20. januar 2025
     • ”Okay, så Trump kan blivepræsident igen. Hvor slemt vil detvære for klimaet?”, Zetland 26. marts 2024
9. Forklar, hvad COP’erne er og hvad deres rolle er i global klimapolitik.
10. Undersøg hvad hovedpunkterne i Paris-aftalen er og hvordan det går med at overholde aftalen. Inddrag artiklen ”»Paris-aftalen har fejlet«: Den globale opvarmning når 1,5 grader inden for 10 år”, Videnskab.dk 20. marts 2023.
11. Undersøg, hvad resultatet af den seneste COP (COP29) blev. Prøv selv at søge materiale på nettet. Kom derudover også ind på
    • a. Hvordan FN selv fremstiller mødet og hvorfor de fremstiller det sådan.
    • b. Hvordan vurderer klimatænketanken Concito COP29? brug blogindlægget her.
    • c. Hvad kan ifølge indlægget forklare den uperfekte aftale ved COP 29?
12. Diskutér i forlængelse heraf, om COP-systemet bør ændres eller helt forlades. Inddrag dette BBC-indslag.
13. EU har udarbejdet en lovpakke – ”Fit for 55” – for at nå EU’s mål om at reducere udledningerne med mindst 55 % senest i 2030 og gøre EU klimaneutralt senest i 2050.
    • a. Følg linket her og undersøg overordnede, hvilke områder lovpakken omhandler (alternativt kan klassen deles ind i grupper/makkerpar, som hver undersøger et af områderne mere grundigt og forklarer det for resten af klassen. Benyt evt. matrix-grupper, når eleverne skal forklare lovpakkens områder for hinanden).
    • b. Undersøg hvilke spørgsmål og udfordringer, der melder sig i forbindelse med EU’s klimapolitik. Brug
      • Kommentaren ”Tre spørgsmål vil få afgørende betydning for EU's fremtidige klima- og energipolitik”, Altinget 14. maj 2024
      • Debatindlægget ”Konservative og DI: Ministermøde viste, at intern uenighed truer Europas grønne førerposition”, Altinget 20. december 2024
    • c. Find et overblik og Kommissionens prioriteter for perioden 2024-2029 og undersøg om de aktuelle udfordringer kan ses afspejlet i disse prioriteter.
14. Diskutér i klassen, om der er grund til optimisme eller pessimisme med hensyn til det globale samarbejde om løsning af klimaproblemerne. Den ene halvdel af klassen skal indtage en IP-liberalistisk position. Den anden halvdel skal indtage en IP-realistisk position. I kan evt. repetere de to teorier ved hjælp af figur 2.18 s. 72. I kan inddrage elementer som fx hvilke aktører og niveauer, der tillægges relevans i de to teorier samt hvad der dikterer staters adfærd.
15. Skriv en tale eller et debatindlæg, hvor skal opfordre til øget globalt samarbejde om klimaproblemet. I din tale skal du forsøge at sikkerhedsliggøre klimaet (se evt. figur 3.15 s. 101 og tekst s.101-102). Du kan evt. trække på dit arbejde med IPCC’s rapport i opgave 1.
16. Diskutér i klassen på hvilke(t) niveau(er) klimatruslen mest effektivt kan bekæmpes - det globale, det regionale, det nationale, det lokale eller det personlige (se figur 1.9 s. 23 og figur 7.9 s. 245). Kom ind på fordele og ulemper ved de forskellige niveauer og hvilken sammenhæng der er mellem dem.
    
    Boks: Forskellige landes forudsætninger og interessemodsætninger globalt og regionalt, laveste fællesnævner, ulige fordeling af konsekvenserne af klimaforandringer, usikre fordele på lang sigt vs. omkostninger nu, placering af ansvar for CO2-reduktioner (historisk eller aktuel udledning), fælles gode og freerider-problemet, generationsproblemet.

Krise- og vækstproblemer i verdensøkonomien s.245-252

1. Forklar hvad der menes med, at de økonomiske eftervirkninger af Corona-pandemien i starten af 2020’erne blev en understregning af fremskreden økonomisk globalisering. Inddrag de to forsøg på definition af globalisering s. 34, figur 4.2 samt figur tekst s. 120.
2. Hvad betyder det, at den økonomiske globalisering er løbet foran den politiske? Hvad ligger der i hhv. den økonomisk og den politiske dimension af globalisering? Inddrag her gennemgangen af dimensionerne i afsnit 4.2 s. 122-128.

Verdensøkonomisk samarbejde og forsøg på global styring s. 247-250

1. Gør rede for de forskellige fora på figur 7.10 s.247. Kom herunder ind på, hvordan de adskiller sig fra egentlige internationale organisationer og hvilke forskelle der er mellem dem.
2. Del klassen i to. Den ene halvdel laver en introduktion til Verdensbanken (I må gerne dele jer op i mindre arbejdsgrupper). I skal i introduktionen komme ind på Verdensbankens
   • Historie
   • Overordnet formål
   • Organisering og fokusområder
   • Suppler bogens pointer med dette link.
3. Den anden halvdel laver en introduktion til Den internationale valutafond (IMF) (I må gerne dele jer op i mindre arbejdsgrupper). I skal i introduktionen komme ind på IMF’s
   • Historie
   • Overordnet formål
   • Organisering
   • Suppler bogens pointer med dette link. Som produkt kan I enten lave et kort oplæg med PowerPoints eller en kort introduktionsfilm.
4. IMF og Verdensbanken er blevet beskyldt for at fremme en bestemt økonomisk logik: Washington Consensus. Forklar dels hvad begrebet Washington Consensus dækker over; og dels hvad kritikken heraf handler om. Inddrag figur 7.11 s. 249 og sammenhold kritikken med verdenssystem-teorien i tekstboksen s. 132-33.
5. Forklar hvorfor WTO kan siges at have en mere ambitiøs målsætning om global styring.
6. Hvorfor er forventningerne til WTO ikke blevet indfriet? Hvilke udfordringer har der ifølge bogen været? Læs artiklen ”Rivaliseringen mellem USA og Kina svækker WTO. Og det går ud over de små”, Information.dk 11. januar 2022.
   • Hvordan kommer WTO’s udfordringer til udtryk i artiklen?
   • Hvad er baggrunden for særligt Kinas og USA’s adfærd i forhold til WTO?
   • Hvorfor kommer det til at gå ud over de små lande (som fx Danmark)?
   • Hvilke aktuelle udfordringer står WTO ifølge WTO’s generalsekretær over for i dag? Brug dette link.

Handelskrig mellem USA og Kina 2018 - ? tekstboks s. 251

• Læs tekstboksen s. 251 og besvar disse spørgsmål i grupper:
  • Hvad ledte op til handelskrigen mellem USA og Kina?
  • Hvilket alternativ til forhøjelse af toldsatserne havde Trump – og hvorfor mon det ikke blev brugt?
  • Hvordan har det påvirket samhandel mellem USA og Kina fra 2018-2024? Brug tekstboksen og linket her.

Trumps toldsatser 2025

(OBS: De fleste af Trumps annoncerede toldsatser er sat på pause frem til juli. Dog fastholdes en generel toldsats på 10% og derudover en langt højere told på kinesiske varer)

1. 2. april 2025 annoncerede Præsident Trump en lang række nye toldsatser, som USA vil lægge på andre lande (I kan se listen af lande og toldsatser her). Metoden til at beregne af disse toldsatser har mødt meget kritik fra etablerede økonomer. Se videoen herog forklar, hvordan toldsatsen beregnes.
2. Se dette indslag fra CNN sammen i klassen: ”White House trade adviser defends Trump's tariffs” og prøv i fællesskab at afklare Peter Navarros argumenter for at indføre toldsatserne.
3. Hvilke konsekvenser forudser man, at toldsatserne vil have for den globale økonomi og for amerikansk økonomi? Inddrag video oven for og artiklen “This is the biggest change to global trade in 100 years”, BBC.com 3. April 2025
4. Formålet med toldsatserne er at Styrke amerikansk økonomi – herunder amerikanske virksomheder. Alligevel kan det vise sig at blive dyrt for både forbrugere og virksomheder i USA. Forklar dette ved hjælp af denne artikel: ”Trump tariffs threaten Apple’s supply chain, stock suffers steepest drop in 5 years”, cnbc.com 3. April 2025
5. Find artiklen ”No, that’s not what a trade deficit means…”, The Conversation 4. April 2025. Læs fra afsnittet “A government isn’t a household” og resten af artiklen. Formulere med det udgangspunkt et opslag på et socialt medie, som forholder sig kritisk til Trumps forståelse af handelsunderskud og årsager til handelsunderskud.
6. Trumps toldsatser er baseret på handelsbalancer på varehandel. Hvordan ser handelsbalancen mellem USA og EU ud, når man inddrager handel med service- og tjenesteydelser? Du kan bruge linket her.
7. Hvordan forholder Trumps toldsatser sig til reglerne i WTO? Inddrag linket her.
8. En af bogens pointer er, at en politisk globalisering (som WTO kan ses som et forsøg på at realisere) ikke ser ud til at blive styrket i de kommende år (s.250). En anden pointe er, at staternes reelle suverænitet alligevel udfordres af anonyme kræfter (s.250). Prøv at koble disse to pointer om globalisering til Trumps nye toldsatser. Inddrag også denne video.

Flygtninge- og migrationspresset som international udfordring s. 252-256

1. Hvad er forskellen på en migrant og en flygtning?
2. Tekstboks: Hvem er flygtninge? s. 254
   • Hvad er definitionen på en flygtning ifølge flygtningekonventionen af 1951?
   • Hvilke andre typer flygtninge findes der?
   • Undersøg den historiske baggrund for FN's flygtningekonvention af 1951 og hvilke begrænsninger på staternes forpligtelse konventionen har. Brug linket her.
3. I kapitlet om den fjerde megetrend (s. 28ff) kan du finde Figur 1.11: Udviklingen i antal flygtninge på verdensplan 1990-2022 s. 28.
   • Hvad kan du udlede af figuren?
   • Tal sammen 2-og-2 om mulige bud på, hvorfor der er sket denne udvikling?
   • Sammenlign figur 1.11 med figur 7.13: Asylansøgere til EU-lande 2008-2022. Kom her som minimum ind på
     • 1) forholdet mellem antallet af flygtninge på verdensplan og antallet af asylansøgere til EU samt
     • 2) hvilke forhold, der kan forklare den kraftige stigning i antallet af asylansøgere til EU fra omkring 2013-15.
     • 3) EU’s afvigelse fra den generelle tendens i form af et fald i antal asylansøgere fra 2016-2020.
4. Forklar hvad begrebet ”klimaflygtning” dækker over. Brug bogen – herunder case 3 s.27 og s.30- og dette link.
5. Diskutér med udgangspunkt i debatindlægget ”Klimaflygtninge skal have bedre beskyttelse. Skriv dem ind i Flygtningekonventionen”, Information.dk 29. november 2022 en udvidelse af flygtningekonventionen til også at omfatte klimaflygtninge. Skal klimaflygtninge have samme ret til asyl som fx konventionsflygtninge? Hvad med personer, der flygter fra fattigdom og elendige vilkår i deres oprindelseslande? Kom både med argumenter for og imod at udvide flygtningebegrebet.
6. Undersøg hvilke lande, der tager flest flygtninge. Hvilke udfordringer er der forbundet med mønstret du finder? Du kan evt. bruge dette link og dette link.
7. Diskutér, hvad menes med, at det først og fremmest er modtagerlandenes perspektiv, der er afgørende når problemet spiller en så stor rolle i international politik s. 252. Inddrag her figur 1.13 s. 32: Migrations- og flygtningestrømme: Tre slags sikkerhedstrusler.
8. Diskutér i grupper, hvad det vil sige, at flygtningeproblemet er en global udfordring? Tænk både i årsager, konsekvenser og muligheder for at håndtere problemstillingen og inddrag (udover jeres egne refleksioner) de seks punkter bogen er inde på s. 252-254. Lav en fælles opsamling i klassen.

EU og flygtninge

1. Billede og billedtekst s. 253 handler om flygtninges vej til og møde med EU ved grænserne. Hvilke konsekvenser har det for flygtningene og for andre medlemslande i EU, hvis et land strammer op på grænsesikkerheden og/eller lukker grænserne af for flygtninge samt evt. benytter sig af push-backs? Inddrag også case nummer 4: Kampen mod migrantstrømme s. 33.
2. Hvilke problemer stødte det tidligere EU-system til regulering og fordeling af flygtninge/asylansøgere (Dublinforordningen) på omkring år 2015? Brug bogen s. 255-56 og linket her.
3. I 2024 blev en reform af EU’s flygtningesystem vedtaget efter lang tids forhandling mellem landene. Undersøg
   • 1) hovedpunkterne i den nye pagt om migrations- og asyl – herunder især reformen af Dublin-systemet,
   • 2) hvilke interessekonflikter der kan være mellem EU’s medlemslande og
   • 3) den kritik, er har været af aftalen. Brug bogen samt disse links:
     • EU-oplysningen
     • DR-nyheder: Link 1 og link 2
     • Globalnyt

1. Forklar hvad er menes med begrebet eurocentrisme og hvad der ligger i, at denne opfattelse er under nedbrydning i den aktuelle globalisering. Diskutér dernæst sammenhængen mellem eurocentrisme og begrebet om Vestens dominans samt hvilke måder nedbrydningen af Vestens dominans kan ses. Kom her ind på, hvordan man empirisk ville kunne underbygge, at denne dominans er under nedbrydning. Inddrag pointer og figurer fra første megatrend s. 10-15.
   • Når I har diskuteret sidstnævnte, kan I spørge en AI om det samme. Formulér fx jeres prompt således: ”Kan du pege på empiri, som underbygger, at Vesten er ved at miste sin globale magtposition?”. Sammenlign jeres egne bud med AI’ens bud.
   • Vælg dernæst 2-3 eksempler, undersøg empirien (find 2-3 bilag eller statistikker) og fremlæg det for resten af klassen.
2. Læs artiklen ”Ukraine står til at tabe krigen: Vestens støtte er ved at tørre ud”, Kristeligt Dagblad 10.12. 2023. Undersøg hvordan Vestens svækkelse viser sig i forhold til krigen i Ukraine? Diskutér dernæst med din sidemakker, hvad valget af Donald Trump som præsident og hans håndtering af fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine ser ud til at betyde for et samlet stærkt Vesten.
3. Der kan ifølge professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen alligevel være grund til optimisme på Vestens vegne. Læs interviewet ”Professor: Verden, som vi kender den, er i opløsning. Men Vesten skal stadigvæk nok stå stærkt”, Kristeligt Dagblad 05.01. 2024. Undersøg og diskutér argumenterne for denne optimisme – herunder perspektiverne efter præsidentskiftet i USA i 2025.

Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød

1. Hvad forstår Huntington ved begrebet ”civilisation”?
2. Gør rede for de forskellige typer af aktører, som har afløst hinanden på den internationale scene i processen frem til, at civilisationerne bliver de toneangivende konfliktakser. Forklar dernæst de tre nævnte årsager til civilisationers øgede betydning (s. 258-59). Inddrag:
   • 1) boksen s. 258 til belysning af den første årsag,
   • 2) figurerne 7.1 s. 230 og 7.2 s. 232 samt deres figurtekst og
   • 3) pilfiguren s. 259 til belysning af den tredje.
3. Forklar hvad der kendetegner en kløvet stat (”cleft country”) og undersøg, hvad der taler for, at Ukraine kan opfattes som kløvet stat. Diskutér i den forbindelse, om krigen i Ukraine kan forklares ved hjælp af Huntingtons teori. Afhængigt af, hvor meget tid I vil bruge, kan følgende inddrages:
   • Kortet i figur 5.13 s. 175
   • S. 184-188 i bogen
   • Artiklen ”For 26 år siden forudså Huntington, at Vesten ville komme i konflikt mod Rusland”, Kristeligt Dagblad 13.03.22
   • Samfundsfag.dk (Ukraine, konflikten i)
   • Andre forklaringer på konflikten i bogen s. 178-179
4. Forklar figur 7.14 og inddrag eksemplerne fra bogen til at forklare forskellen mellem stregernes tykkelse. Overvej i hvor høj grad du selv opfatter verden som illustreret i figuren og om/hvordan du ville justere på figuren.
5. Diskutér om Huntingtons teori er tættest på realismen eller idealismen. Inddrag fig. 2.18 s. 72 og fig. 2.17 s. 69.
6. Diskutér også, hvor passer Huntingtons teori ind i forhold til opfattelser af globalisering. Inddrag figur 4-7 s. 130.

Kritik og diskussion af Huntingtons teori

1. Lav overskrifter til de fem kritikpunkter i boksen. Overvej hvilke af punkterne der er vigtigst som kritik af teorien, og om kritikken må føre til en forkastelse af den.
2. Nedenfor er tre eksempler på kritikpunkter rettet mod Huntington og henvisninger til steder i bogen, der måske kan bruges som argumenter imod Huntingtons teori. Forklar hvad de tre kritikpunkter går ud på og hvordan henvisninger kan bruges til at uddybe kritikken:
   • Kritik af islam som én samlet civilisation og aktør (kortet i figur 6.6 s. 194 og figurtekst).
   • Kritik af civilisationer som bestemmende for aktørers udenrigspolitiske adfærd (figur 5.8 s. 164)
   • Globaliseringsprocessen og bevidsthedsændringer (figur 4.2 s. 120)