DANSK UDENRIGSPOLITIK I EN NY VERDEN
Er Danmark stadig en småstat?: s. 264-67
- Tre træk anses for at være karakteristiske for småstater (begrænsede ressourcer, afhængighed og tilpasning). Iflg. teksten er Danmarks præg af småstat blevet mindre udtalt mht. alle tre træk inden for de senere år. Forklar hvad der ligger til grund for denne udvikling.
- Overvej og vurdér om den fortolkning der anlægges i afsnittet afspejler en liberalistisk eller eller en realistisk opfattelse af international politik. Skriv stik/noter i et skema som det til højre.
- Diskutér om det er rigtigt at hævde at forskellen mellem stormagter og småstater har en tendens til at blive mindre tydelig. Inddrag gerne konkrete eksempler fra international politik i din argumentation.
- Hvordan opfatter Erik Scavenius (tidligere udenrigsminister) Danmarks rolle som småstat i citatet nedenfor? Sammenlign hans opfattelse med tekstboksen s. 267.
- Sammenlign Lars Løkke Rasmussens opfattelse med Erik Scavenius' (se tekster nedenfor).
Erik Scavenius: Danmark og stormagterne
Det er en udbredt Opfattelse her i Landet at Danmarks Udenrigspolitik bestemmes af den danske Regering og Rigsdag. Dette er dog kun forsaavidt rigtigt, som de formelle Beslutninger, hvorigennem denne Politik giver sig Udtryk, fremtræder som Beslutninger af disse Organer. I Realiteten bestemmes Danmarks Udenrigspolitik ved Faktorer, på hvilke den danske Regering og Rigsdag kun kan øve ringe Indflydelse. Dansk Udenrigspolitiks Hovedopgave bliver derfor at holde sig orienteret om disse Faktorer og deres Samspil og i Forbindelse hermed skønne over det rette Øjeblik til at sætte ind for at udnytte den til enhver Tid foreliggende Situation til fremme af Danmarks Interesser. Den afgørende blandt de Faktorer, hvis Samspil er bestemmende for dansk Udenrigspolitik, er de reale Magtforhold i den os omgivende Verden, derunder først og fremmest Magtbalancen mellem de os nærmest beliggende Stormagter. Bestemmende for dansk Udenrigspolitik maa derfor, uanset vore Ønsker og Forhaabninger, nødvendigvis til ethvert Tidspunkt blive Danmarks Stilling mellem Stormagterne.
Kilde: Tidligere udenrigsminister Erik Scavenius i erindringsbogen "Forhandlingspolitikken under Besættelsen" (1948), s.9.
Lars Løkke Rasmussen (udenrigsminister 2022-): ”Vores politik skal være styret af 'pragmatisk idealisme'” Altinget 17.05.23
[…] Vi må forholde os til verden, som den faktisk er – og ikke, som vi godt kunne tænke os, at den var. Geopolitikken er vendt tilbage. Med flere spændinger og større konkurrence til følge. Vi ser det i Ukraine og de andre østlige frontlinjestater. Vi ser det i Asien, hvor Kina forlanger større albuerum. Vi ser det i Afrika og Latinamerika, hvor Rusland og Kina byder sig til på hver deres måder.
Det er de kolde realiteter. Dem må vi forholde os realistisk og pragmatisk til. Det er den ene side af ligningen. Den anden side er så idealismen. Som handler om, at vi skal holde fast i troen på os selv, som et af verdens stærkeste samfund med nogle fantastiske værdier. Demokrati. Frihed. Menneskerettigheder. Ligestilling. Respekt for at mennesker er forskellige. Det skal vi ikke sælge ud af. Vi må godt synes, at vores værdier er mere rigtige og giver bedre liv end dem, man har andre steder. Men vi må ikke blive missionerende. Det kommer man ikke langt med som en lille nation med seks millioner indbyggere i en stor verden med snart otte milliarder mennesker. Det er den balance, vi skal ramme. Det er ikke nemt. Men det er det rigtige for Danmark. […]
Danmark og USA: Billede og tekst s. 266
- Overvej hvilke interesser hver af de to statsledere på billedet kan have i at samarbejde i international politik.
- I forlængelse af citatet fra Anders Fogh Rasmussen i billedteksten stilles tre spørgsmål. Hvilke svar vil du give på spørgsmålene?
- Diskutér hvad et genvalg af Donald Trump som præsident kan få af betydning for Danmarks rolle som småstat og hvilke handlemuligheder Danmark har, hvis Trump bliver præsident. Inddrag Hans Mouritzens debatindlæg ”Stormagtsarrogance” i Weekendavisen 29. AUGUST 2019.
Europamodeller: Fig. 8.2, s. 269
- Forklar forskellen mellem det fragmenterede og det integrerede Europa.
- Overvej i hvilken af de to modeller småstaternes stilling er bedst. Inddrag argumenterne fra første afsnit i kapitlet (s. 264-67).
- Nogle (især EU-modstandere) vil hævde at de to modeller repræsenterer et falsk alternativ. Prøv at forklare denne kritik og diskutér om den fragmenterede model med stormagtsdominans er det eneste alternativ til integration.
- Efter nogles mening er vi i dag på vej tilbage til det fragmenterede Europa. diskutér hvilke tegn der er herpå. Inddrag:
- Figurerne til højre (kilde: Authoritarian populism index 2024)
- Artiklen “EU elections: far-right parties surge, but less than had been expected”, The conversation 10. Juni 2024
- Artiklen “French election gridlock means yet more uncertainty for Europe”, POLITICO, JULY 9, 2024.
Danske holdninger til EU/europæisk samarbejde: s.269-72
- Prøv ud fra de 8 punkter s. 269-70 at udlede nogle overordnede konklusioner om den danske tilgang til europæisk samarbejde.
- Gengiv med egne ord de anførte grunde til den danske EU-skepsis, herunder også de ideologiske argumenter. Overvej om disse grunde/argumenter stadig har eller bør have samme betydning som tidligere.
- Inddrag boksen s. 271 og forklar hvordan konstruktivismen udbygger årsagerne til den danske EU-skepsis. Redegør herunder for hvordan alle de seks lodrette pile i figuren skal forstås.
- Vælg et parti, der sidder i Folketinget og undersøg EU-diskursen på deres hjemmeside. Dvs. hvordan konstrueres EU, det europæiske fællesskab/samarbejde og evt. udvalgte medlemslandene (fx store vs. små) i forhold til Danmark og den danske nation/stat/folk. Fordel jer gerne på forskellige partier, så I får dækket en bred vifte af danske partier. Sammenlign jeres undersøgelser og diskutér, om der er en fælles diskurs om EU-samarbejdet i Danmark.
- Forklar hvad 'Tænketanken Europa' kom frem til vedrørende danskernes holdning til suverænitetsafgivelse. Hvorfor kan man her tale om et paradoks? Udbyg besvarelsen ved at se interviewet med hovedforfatteren til tænketankens rapport i videoen 'EU og suveræniteten' og find interviewet med Catharina Sørensen til sidst i videoen.
- Hvilke konklusioner kan drages ud fra figur 8.3, s. 272? Forklar herunder hvorfor tallene i de to nederste rækker er højere end i de to øverste. Hvilke forklaringer gives i teksten på den udvikling tallene afspejler?
De danske EU-forbehold: s. 272-273
- Præcisér hvori forbeholdene består over for (1) ØMUen (økonomisk monetær union) og (2) retlige og indre anliggender (Retsforbeholdet). Anfør hver gang hvor meget Danmark er med i inden for det pågældende samarbejdsområde.
Brug evt. teksten og skemaet i 'Det politiske Europa' af Hans Branner, s.180 (3.udgave), hvis du har adgang til bogen. I kan også bruge Folketingets EU-oplysning. - Gennemgå ud fra figuren nedenfor argumenter for og imod forbeholdenes afskaffelse. Overvej hvilke argumenter der tæller tungest.
- Undersøg danske holdninger til europæisk forsvars- og sikkerhedssamarbejde ud fra teksten ”Ny måling: Danskernes syn på EU’s sikkerhed og forsvar”, Tænketanken Europa 21. november 2023. Kom herunder ind på, hvorledes den såkaldte ”Ukraine-effekt” kommer til udtryk.
- Læs de to ledere fra Information. Sammenlign ledernes argumenter hhv. for og imod afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. Inddrag her de to hovedteorier i IP (realisme og liberalisme), de to lederes trusselsbillede samt EU’s sikkerhedsfunktioner (s. 113-16 og figur 3.19).
- Hvordan ser du selv på afskaffelsen af forsvarsforbeholdet? Du kan evt. lade dig inspirere af argumenterne her.
Figur: Oversigt over tre danske EU-forbehold (forkortet udgave)
Indhold | Status | For afskaffelse | For bibeholdelse | |
|---|---|---|---|---|
Møntunion | 3. fase i ØMU’en: Euro og Centralbank | Afstemning sept. 2000: 53 % for bibeholdelse 2010: Euro-krisen udskyder ny afstemning, har ikke været aktuelt siden | Kronekursen følger alligevel slavisk euroen, DK mister indflydelse på fælles pengepolitiske beslutninger – og i stigende grad også på finanspolitiske, undgå valutaspekulation og vekselomkostninger | Sikrer selvstændig valuta-, finans- og pengepolitik, euroen er en fejlkonstruktion (se kap. 5, afsnit 3) og fører til mere union, fremmer fleksibelt samarbejde i EU, kronen som nationalt symbol |
Forsvars-samarbejde (det danske forbehold er her afsaffet) | Fælles hær og militære aktioner | Forbeholdet blev afskaffet ved en folkeafstemning i 2022. | DK står uden for vigtige dele af EU’s fredsarbejde, fører til stærkere binding til USA | EU-hær er et led i opbygningen af en superstat, fredsarbejde bør ske gennem FN |
Retlige forhold | Den overstatslige del af samarbejdet vedr. retlige og indre anliggender | Planer om at omskrive forbeholdet til en tilvalgsordning nedstemt ved folkeafstemning i dec. 2015 | Lissabon-traktaten gør alt samarbejdet om retlige anliggender på området overstatsligt, DK uden for fælles terror- og kriminalitetsbekæmpelse og får løsere tilknytning til Europol | Hindrer slækkelse af stram udlændingepolitik, mulighed for parallelaftaler, dansk særaftale i 2017 løser problemet med DK's forhold til Europol. |
Øger eller mindsker EU suveræniteten?: s. 273, Fig. 8.4, s. 274 og fig. 8.5, s. 275
- Forklar begreberne formel og reel suverænitet i relation til EU-samarbejdet.
- Forklar i forlængelse heraf betydningen af pilene i figur 8.4. Illustrér de to tolkninger af handlemulighederne med konkrete politikområder, f.eks. arbejdsløshedsbekæmpelse, fødevaresikkerhed, klimapolitik.
- Brug herefter figuren nedenfor til at illustrere de to tolkninger i spørgsmålet om fastsættelse af selskabsskattens størrelse. Inddrag den indsatte tekst til højre for figuren.
- Gå sammen to-og-to. Skriv hvert et debatindlæg, hvor I argumenterer hhv. for eller imod suverænitetsafgivelse i forbindelse med EU-samarbejdet. Vælg mindst to kategorier af argumenter (venstre kolonne i figur 8.5). Byt debatindlæg og identificér din makkers argumenter (er de småstatsargumenter, demokratiargumenter, fredsargumenter eller økonomiske argumenter?).
- Se videoen 'EU og suveræniteten'. Undersøg ud fra interviewene med danske EU-parlamentarikere hvilke af argumenterne i figur 8.5 der forekommer i deres udtalelser.
- Der bruges i videoen udtrykkene 'pooled suverænitet' (Margrete Auken) og 'europæisk suverænitet' (Emmanuel Macron). Forklar hvordan disse udtryk skal forstås.
Der har været en eget tydelig tendens til lavere selskabsskatter. En væsentlig drivkraft bag denne udvikling har været en konkurrence mellem lande om at have en lidt lavere skat end ens konkurrent-lande i håb om at tiltrække virksomheder og jobs. Det klassiske argument for nedsættelserne har været, at man kan gavne produktion og beskæftigelse ved at have en selskabsskattesats, der er lidt lavere end ens konkurrenter. Men når alle lande handler ud fra denne præmis, bliver resultatet en proces med løbende skattenedsættelser, men da alle har sat skatterne ned, får det ikke nogen væsentlig effekt på virksomhedernes lokalisering, og det eneste sikre resultat er et lavere skatteprovenu.
Kilde: Torben M. Andersen, (professor i økonomi, tidligere overvismand), i analyse i Politiken, 18.1.2017 (figuren til venstre er opdateret).
Udenrigspolitisk strategi anno 2023: Pragmatisk idealisme, tekstboks s. 276
- Opsummer ud fra tekstboksen den aktuelle danske udenrigspolitiske strategi – pragmatisk idealisme – i 2-4 sætninger (fx hvori består det pragmatisk og det idealistiske?)
- Argumentér for, at udenrigspolitikken skal være pragmatisk. Inddrag pointer fra ”Første megatrend” s. 10-15
- Argumentér for, at der er behov for idealisme i udenrigspolitikken. Inddrag pointer fra ”Anden megatrend” s. 16-21.
Mål og muligheder – forskelle mellem inden- og udenrigspolitik: s. 276-78
- Forklar de forskelle mellem indenrigs- og udenrigspolitik der er opregnet i teksten, og hvorfor de er blevet mindre.
- Giv din tolkning af tegningen s. 277. Hvorfor kan illustrationen bruges til at vise forskellen mellem de to slags politik?
- Overvej aktuelle eller fremtidige scenarier hvor en lignende − men mindre krigerisk situation end den på tegningen − kunne opstå.
- Diskutér hvor meget mindre forskellen mellem de to slags politik er blevet.
Udenrigspolitiske målsætninger: s. 278-79
- Forklar forskellen mellem de tre typer målsætninger med brug af de tre nøgleord: overlevelse, velfærd, værdier. Inddrag skemaet i figur 8.6 s. 279 for at uddybe forklaringen.
- Som det er påpeget i figurteksten s. 279 er der overlap mellem målsætningerne. Gengiv hvad der står om overlap ud fra bistandspolitikken, og vis selv hvilke overlap der kan være ud fra de to andre politikområder.
- Prøv selv at finde eksempler på uenigheder der passer med de tre typer der er opstillet s. 278-79. Brug evt. politiske partiers hjemmesider. Og overvej dernæst din egen holdning til uenighederne.
- Læs indledningen til Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2023. Hvilke udenrigspolitiske målsætninger og hvilke politikområder kan du identificere i strategien?
Udenrigspolitiske muligheder og indflydelse: Fig. 8.7, s. 280 + s. 280-84
- Determinanter:
- Beliggenheden bliver i teksten fremhævet som en vigtig determinant. Prøv med historiske eksempler at vise hvorledes Danmarks beliggenhed (f.eks. strædepositionen) både har givet Danmark muligheder og indflydelse i international politik, men også har medført begrænsninger.
- Kapabiliteter.
- Forklar forskellen mellem hårde og bløde kapabiliteter og hvordan forholdet mellem dem har udviklet sig for Danmarks vedkommende, jf. s. 264-67 og fig. 3.6, s. 85 samt tekstboksen s. 281. (Se evt. også senere i kapitlet s. 290-93 og tilhørende opgaver for en diskussion af udviklingen).
- Instrumenter:
- Forklar hvordan nogle af de instrumenter der står til rådighed for Danmark, kan udledes af determinanter og kapabiliteter (pilen til venstre i modellen).
- Diskutér hvilke determinanter, kapabiliteter og instrumenter, der er relevante for Danmarks muligheder for at realisere de udenrigspolitiske mål, der formuleres i indledningen til Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2023 (jf. opgave 4 ovenfor) og om det overhovedet er muligt for Danmark som småstat at fremme en liberal verdensorden.
Arktis og udenrigspolitikken: Kort og boks s.282-83
- Forklar baggrunden for at Arktis er blevet et nyt fokuspunkt for udenrigspolitikken. Brug:
- Tekstboksen s. 283 + kortet s. 282
- Udenrigsministeriets hjemmeside om Arktis – læs introduktionen til 2011-2020-strategien
- Artiklen ”Sådan blev Arktis stormagternes nye kampplads”, Information 9. juni 2020
- DIIS-briefet ”Stigende NATO-engagement i Arktis stiller Danmark over for et strategisk valg”.
- Belys - i forlængelse af pkt.1 og med de samme kilder - baggrunden for de danske territorielle krav i Arktis, jf. kortet s.282.
- Undersøg i hvor høj grad den aktuelle udvikling understøtter ønsket om fredelige relationer mellem de arktiske stater. Tag udgangspunkt i boksteksten og uddyb med afsnittet om Arktis i 'UDSYN 2023' (s.38-47) fra Forsvarets Efterretningstjeneste (her).
Udenrigspolitiske adfærdsformer: Model og tekst s. 285
- Forstå først modellens opbygning, dvs. de to akser og de fire felter med politik-former. Brug tekstens eksempel med Rusland til at forklare, at der ikke altid er overensstemmelse mellem den placering, stater har, målt ud fra akserne og den udenrigspolitik, de fører. Prøv at finde andre eksempler herpå, og forklar hvorfor uoverensstemmelsen antages at være kortvarig. Holder denne antagelse?
- I forlængelse af det foregående spørgsmål: Modellen bygger på elementer fra både realisme og idealisme. Forklar på hvordan.
- Forklar med brug af begge akser USA's og Danmarks placering i modellen og den bevægelse der er markeret med pilene. Diskutér hvordan pilen skal pege hvis enten Trump eller Harris vinder præsidentvalget i 2024.
- Læs debatindlægget ”Kan småstaten Danmark øge sin udenrigspolitiske indflydelse med den nye strategi?”, Kristeligt-Dagblad.dk 21.05.23 og snak sammen i grupper/par om følgende spørgsmål:
- Hvad går småstatens dilemma ud på?
- Find eksempler i artiklen på, hvordan Danmark har forholdt sig til dette dilemma og prøv at placere disse i modellen i fig. 8.8 s. 285
- Hvilket aktuelt trusselbillede tegner debatindlægget? Inddrag her figur 3.12 s. 95
- Hvilke muligheder for indflydelse peger indlægget på? Prøv at kategorisere disse ved hjælp af figur 8.7 s. 280 (+ tekst s. 280-284)
- Diskutér om Danmark i forlængelse af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Østeuropa igen havner i feltet med tilpasningspolitik.
- Giv eksempler på stater, man ville kunne placere i feltet med passiv politik.
Den sikkerhedspolitiske beslutningsproces: Model og tekst s. 287
- Gengiv med egne ord modellens opbygning, herunder især forskellen mellem de objektive vilkår og den subjektive opfattelse (den stiplede kasse). Hvorfor er de subjektive faktorer vigtigere end de objektive?
- Overvej hvilke objektive og hvilke subjektive faktorer der gjorde sig gældende i forbindelse med USA's beslutning om at invadere Irak i 2003. Se hertil tidligere i bogen om Irak-krigen s. 45-46 og s. 221(sp. 2 nederst)-222 og om amerikanske udenrigspolitiske traditioner s. 152. Uddyb med viden om f.eks. Irak-krigen og neo-konservatismen.
- Brug modellen til at undersøge beslutningen om at støtte Ukraine militært. Hvilke subjektive forhold har gjort sig gældende for europæiske landes villighed til at støtte Ukraine? I kan enten undersøge debatter og beslutninger i et specifikt land eller hele EU.
- Brug på tilsvarende vis modellen til at undersøge subjektive opfattelser for begge parter i forholdet mellem Rusland og NATO i relation til Ukraine konflikten. Inddrag s. 184-188.
- Forklar den danske beslutning 19.3.2011 om at deltage i et militært angreb på Libyen ved hjælp af modellen. Brug ordførertaler og betænkning fra Folketingets hjemmeside, evt. suppleret med avisartikler fra Infomedia og afsnittet om Libyen-krigen i bogen 'I krig igen' (Columbus 2011), s.48-54. Redegør for evt. forskelle i sikkerhedspolitisk grundopfattelse og opfattelse af situationen mellem partierne.
Dansk krigsdeltagelse efter Den Kolde Krig: s. 286-90
- Fig. 8.10, s. 289:
- a) Skab overblik ved at give en generel karakteristik af indholdet i de fire kolonner og påpege evt. undtagelser fra mønsteret;
- b) Udvælg én af krigene og uddyb indholdet i de fire kolonner og undersøg opbakningen til beslutningen om deltagelse. Brug evt. din viden fra historieundervisningen, danmarkshistorien.dk og faktalink.dk ('Danmarks aktive krigsdeltagelse siden 2001').
- Lav overskrifter til de fire ydre forklaringer (s. 286-88) på dansk militær aktivisme efter Den Kolde Krig - og prøv at prioritere forklaringerne.
- Gengiv med egne ord de indre forklaringer på aktivismen. Inddrag fig. 8.11 og boksen s.267.
- Forklar de enkelte led i fig. 8.11, s. 290 og hvorfor alle seks delelementer kan siges at være med til at fremme småstatens interesser.
- Diskutér hvordan den danske militære og civile støtte til Ukraine forholder sig til de seks delelementer i figur 8.11.
- Undersøg med udgangspunkt i figur 8.11 hvordan udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens begreb om pragmatisk idealisme står i relation til dualismen i dansk udenrigspolitik. Du skal inddrage kronikken ”Vi skal se på verden, som den er – ikke som vi ønsker, den skal være”, Altinget 17. maj 2023.
Blød og hård aktivisme: s. 290-93
- Forklar ud fra fig. 8.12, s. 291 hvorfor en aktivistisk udenrigspolitik ikke nødvendigvis indebærer krigsdeltagelse.
- Brug de fire punkter s. 292-93 til at illustrere hovedindholdet i aktivismebegrebet (den øvre mørkeblå kasse i fig. 8.12).
- I pkt. 2 (s. 293, 1. sp.) er der tale om militære midler. Forklar ud fra figurteksten s. 85 hvorfor eksemplet alligevel hører under blød aktivisme.
- Redegør i store træk for hvordan vægtningen mellem bløde og hårde midler har været i dansk udenrigspolitik siden starten af det 20. århundrede. Brug de foregående sider i kap. 8 (herunder s. 280-84) samt din viden fra historiefaget.
- Diskutér om Danmark bør føre aktivistisk udenrigspolitik, og hvilken form den bør have.
De politiske partier og aktivismen: Fig. 8.12, s. 292
- Prøv at finde kilder der kan underbygge eller sætte spørgsmålstegn ved partiernes placering på aksen i fig. 8.13. - f.eks. i partiprogrammer eller i partirepræsentanters stillingtagen i aktuelle spørgsmål – herunder krigen i Ukraine.
- I figurforklaringen står der ”De nyeste partier - Moderaterne og Danmarksdemokraterne – er ikke medtaget, da deres placering endnu er for tidligt at fastslå”. Prøv om du kan placere disse to partier i figur 8.13.
- Opregn nogle metodiske problemer forbundet med at lave fig. 8.13. Tag udgangspunkt i figurteksten og inddrag overvejelser om operationalisering*
- Avisen Information spurgte op til Folketingsvalget i 2022 nogle af de større partier om, hvordan udenrigspolitikken ville se ud, hvis de havde magten (læs her). Sammenlign partiernes svar i forhold til, hvad der for dem er de vigtigste udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner og hvad der bør være Danmarks udenrigspolitik på disse områder.
- Undersøg befolkningens holdning til støtten til Ukraine. I kan bruge survey-banken, som Aalborg universitet står bag. Her vælger I ”Valgundersøgelser”, dernæst ”Folketingsvalg 2022” og dernæst ”Holdning til Ukraine-krig”. Se vejledningen her.
Dansk FN-politik: s. 294-796
- Underbyg ud fra s. 294-95 at Danmark har ført en aktiv FN-politik.
- Diskutér i hvor høj grad den aktive linje er drevet af en idépolitisk eller en sikkerhedspolitisk målsætning. Inddrag småstatens vilkår i international politik.
- Hvad taler for at Danmark i de senere år har lagt mindre vægt på FN - og hvad taler imod?
- Repetér FN's verdensmål, se figur og tekst s.136. Find video på Youtube hvor Mogens Lykketoft som dansk deltager i tilblivelsen af verdensmålene fortæller om dem. Se tale 11.5.2018 i Sønderborg og giv et referat af hovedpunkter.
Dansk ulandspolitik: Fig. 8.14, s. 297 + tekst og boks s. 298-99
- Karakterisér Danmarks placering i forhold til andre rige lande som den fremgår af fig. 8.14.
- Undersøg hvordan bistandsprocenten har udviklet sig i de senere årtier. På dette link kan du finde de foreløbigt nyeste tal fra OECD-tal fra Official Development Assistance (ODA). Du skal hen til figur 3. Her kan du vælge lande og regioner at sammenligne med.
- Hvordan kan man forklare Danmarks fortsat høje bistandsprocent? Inddrag de tre udenrigspolitiske målsætninger (se s. 278-79).
- Angiv med konkrete eksempler hvordan målsætningerne i bistandspolitikken kan komme i konflikt med hinanden.
- Forklar med brug af formuleringerne i boksen s. 299 hvad der kendetegner dansk ulandspolitik i 2021.
- Undersøg, hvad regeringens nye Afrika-strategi, som blev fremlagt i august 2024 går ud på. Kom herunder ind på, hvilke udenrigspolitiske mål (s. 278-79) strategien synes at tilgodese og sammenlign den med tekstboksen ”principper for dansk ulandspolitik 2021” s. 299.
