MAGT STYRER VERDEN - MEN HVORDAN? (S. 41-72)
Nationale og internationale samfund: fig. 2.1 og 2.2, s.43
- Når man sammenligner de to slags samfund, spiller magt en større rolle i det internationale end i det nationale. Gengiv de eksempler herpå der nævnes s.42 og 44. Find andre, gerne historiske, eksempler.
- Overvej hvilke muligheder Danmark ville have hvis USA stillede krav om overtagelse af Grønland (jf. billedtekst s.266). Inddrag følgende i dine overvejelser:
- Hvordan ville hhv. Danmark og USA være afbilledet i figur 2.1 i modellen for det internationale samfund (mht. størrelse og afhængighed)?
- Hvor afgørende er styrkeforholdet mellem Danmark og USA i en situation, hvor USA stiller krav om overtagelse af Grønland?
- Hvilken rolle ville international regulering og reaktioner i det internationale samfund spille i en sådan situation?
- Kunne Danmark søge støtte/alliancer fra andre magter/stater?
- Vurdér hvor gode de to modeller i figur 2.1 er til at vise forskellen mellem de to slags samfund. Vis evt. forskellen på en anden måde.
- Lav din egen akse med anarki og orden i hver sin ende, jf. figur 2.2. Angiv flere eksempler på forskellige staters placering på aksen, og placér også internationale organisationer som EU og FN. Begrund placeringen ud fra den viden du har.
- Læs s.218, 1.del af boksen om den engelske skole.
- Forklar forskellen mellem det internationale system og det internationale samfund.
- Overvej hvor verden er på vej hen på en akse med internationalt system og internationalt samfund i hver sin ende. Inddrag aktuelle eksempler på internationale begivenheder i dine overvejelser - og evt. afsnittet om FN s.220-26.
Magtens begrænsninger og mange former: s.45-49
- På hvilken måde illustrerer billedet s.45 den fysiske magts begrænsninger?
- På s. 46 (2. spalte) konkluderes at ressourcemagt og magt som relation er to forskellige ting.
- Forklar hvad man forstår ved de to magtbegreber - inddrag fig. 2.4
- Hvilke empiriske eksempler hviler konklusionen på og hvordan viser disse forskellen på de to magtbegreber?
- Hvordan illustreres forskellen mellem magtbegreberne i fig. 2.3? Forklar udtrykket 'mellemkommende variable' (i figuren er 'fysiske ressourcer' og 'konflikters udfald' henholdsvis uafhængige og afhængige variable).
- Brug Danmark som eksempel til at illustrere magtens opdeling i mange former i Fig. 2.4. Kom ind på følgende
- Hvilke former for magt har Danmark og hvilke former har Danmark ikke?
- Diskutér betydningen af magt som relation for et land som Danmark. Læs i den forbindelse uddybende om Danmark som småstat s.264-67.
- Symbolsk strukturel magt
- Sæt egne ord på begrebet 'symbolsk strukturel magt'. Brug figurteksten og s.51 (spalte 1).
- Overvej om Donald Trumps 'America first'-retorik er egnet til at styrke eller svække USA's symbolske strukturelle magt.
Hård og blød magt: s.49-51
- Forklar ud fra figur A til højre forskellen mellem de to magtformer.
- Erstat stater med personer i figuren, og angiv et eksempel fra hverdagslivet på forskellen mellem de to magtressourcer.
- Besvar spørgsmålene om Danmark og USA i boksen s.50. Inddrag billede og billedtekst s.266.
- USA’s bløde magt
- Opregn elementerne i USA's bløde magt.
- Hvilke elementer vil du lægge mest vægt på?
- Angiv ud fra fig.2.5 og figurteksten hvilke udsving der har været i USA’s bløde magt. Inddrag det seneste ’Soft Power Index’ og giv mulige forklaringer på udsvingene.
- Diskutér USA's muligheder for at konkurrere med Kina på det bløde område. Inddrag debatindlægget ”Skæbnetime for Biden og Xi: Fortsat konfrontation eller opblødning”, Jyllands-Posten 14/11/2023 og denne video med Fareed Zakaria.Hvis du har adgang til i-bogen Kina under forandring (R. Jansen, Columbus 2021), kan du også inddrage afsnit 4.2.3. ”Kinas bløde magt”.
- Fra hård til blød magt?
- Forklar med egne ord den udvikling der er søgt illustreret i figur B. I din forklaring skal der indgå eksempler på udviklingstendensen fra ca. 1990 og frem.
- Diskutér − som bl.a. fig. 2.17, s.69 lægger op til − om denne udvikling er udtryk for en langsigtet, historisk tendens. Inddrag også her eksempler, som underbygger argumenterne i din diskussion.
Det økonomiske magtforhold mellem stormagterne: Fig. 2.6, s.52
- Hvilke overordnede tendenser kan udledes af figuren?
- Prøv herunder at opdele udviklingen i tre perioder.
- Inddrag figur 5.6, s.159 i kapitel 5 og angiv hvilke lighedspunkter der er mellem de forventede magtforhold i 2050 og tidligere perioder i verdenshistorien (jf. fig.2.6).
- Find figuren “Visualizing the Coming Shift in Global Economic Power (2006-2036p)”
- Hvad fortæller figuren om den økonomiske vækst i vigtige stormagter fra 2006-2036?
- Understøtter tallene den udvikling der kan aflæses i figur 2.6?
- Hvilke forbehold må tages over for pålideligheden af den fremskrivning af Kinas vækst? Inddrag om økonomi afsnittet s.161-64.
Danmark og magthierarkiet: Fig.2.7, s.53
- Forklar hvilke kriterier der ligger til grund for lagdelingen i figuren, og hvorfor Danmark er placeret i det nederste lag.
- Læs s.264-67 og diskutér om det er korrekt at betragte Danmark som en småstat.
Former for polaritet: s.53 + Fig.2.8, s.54
- Forklar forskellen mellem de tre slags polaritet der er vist i figuren.
- Hvilke fortilfælde for de tre former kan anføres fra det 20. århundrede? Brug evt. din viden fra historiefaget.
- Hvilke begrænsninger har polaritetstankegangen? Læs evt. uddybende om regionale sikkerhedskomplekser i tekstboksen på s.108-9.
- Læs boksen s.67. Polariteten tillægges ikke lige stor betydning inden for IP's to teoretiske hovedretninger. Forklar hvorfor.
- Hvorfor har unipolariteten været under nedbrydning inden for det sidste årti? Læs om USA i kapitel 5, s.146-48 og inddrag figur 1.4, s.13.
- Overvej hvilken af de to nederste polaritetsformer i figur 2.8, der er at foretrække − eller om en fortsat unipolaritet vil være det bedste, evt. med Kina som unipolær magt. Overvejelserne kan f.eks. tage udgangspunkt i
- Verdensfreden
- Klimatruslen
- Uligheden i verden
- Demokratiet.
Magtstrukturens scener og de ikke-statslige aktører: Fig. 2.9 og 2.10, s.53 og s.55
- Hvorfor skelnes der i figur 2.11 mellem tre slags scener?
- Der er i bogen anført argumenter for at magten i stigende grad flyttes fra scene 1 til scene 2 og videre til scene 3. Gengiv argumenterne og overvej om de holder.
- Inddrag eksempler på ikke-statslige aktører fra skemaet i figur 2.10 til illustration af scene 3.
- Uddyb 3. kolonne i skemaet om den konkrete indflydelse, undersøg herunder hvad nogle af de 14 punkter hentyder til.
Verdensordenen: figur 2.12 s.59
- I figur 2.12 forstås 'verdensorden' på to forskellige måder. Forklar disse to.
- Hvilken sammenhæng er der mellem den magtmæssige forståelse af verdensorden og den værdimæssige forståelse af verdensorden?
- Diskutér om pilen i figur 2.12 kun går fra verdensorden i snæver forstand til verden i bred forstand (eller formuleret på en anden måde: kan den værdimæssige side af verdensordenen påvirke relevansen af den magtmæssige side?)
Den liberale verdensorden efter 1945: s. 59-60 og figur 2.13
- Hvad kendetegner den liberale, regelbaserede verdensorden? Inddrag eksempler på de tre elementer.
- Lav din egen kopi af figuren med en spalte til venstre (forspalte) så der fremkommer en slags skema. Skriv øverst i forspalten: 'forklaring og eksempler' − og udfyld med tekst under hvert af de tre ben.
- Hvad taler for, at den liberale, regelbaserede verdensorden er under forandring?
Ny eller gammel bipolaritet i verdensordenen: s.60-64, figur 2.14 og figur 2.15
- Bogen hævder, at Kinas opstigen som konkurrerende supermagt indvarsler en ny bipolaritet i verdensordenen. Bipolaritet kan antage mange former og behøver dermed ikke nødvendigvis være så konfliktpræget som under Den Kolde Krig.
- Hvad taler for en ny og fredelig/harmonisk type bipolaritet? Inddrag figur 2.14
- Hvad taler for en tilbagevenden til en mere konfliktpræget bipolaritet? Inddrag figur 2.15 (og kritikken af en neoliberal verdensorden s.62-63)
Neoliberalisme og global governance: figur 2.15, s.63
- Læs følgende tekster for at udvide forståelsen af de to begreber:
- www.samfundsfag.dk/begreber/neoliberalisme(under IP eller søg direkte på ”neoliberalisme i søgefeltet)
- https://visionofearth.org: søg “What is global governance?”, 2.7.2018.
Skriv på baggrund af teksterne 3-5 korte punkter/stikord i et skema som det nedenfor. Du skal kunne bruge noterne til en kort mundtlig forklaring af de to begreber
- Forklar de lodrette to pile under klammerne.
- Hvilke forhold kan forklare sammenhængen mellem henholdsvis neoliberalisme og global governance og de konsekvenser der er opregnet i de nederste kasser?
- Overvej i hvor høj grad sammenhængene er éntydige (kunne man forestille sig positive konsekvenser ved en neoliberalisme og negative konsekvenser ved global governance?)
- Forklar de sammenhænge der er angivet med den vandrette pil mellem de to nederste kasser.
- Hvor ønskværdigt realistisk er det, at verden bevæger sig mod mere global governance?
Til opgaven skal du bruge disse videoer som supplerende materiale:- The neoliberal era is ending. What comes next?, Ganesh Sitaraman, Big Think
- Pros and cons of neoliberalism (Harvard Online)
Teorier og ideologi i International politik: Boks s.65
- Forklar hvorfor de to ellipser i figuren - teori og ideologi - overlapper hinanden. Brug eksemplet med Ruslands annektering af Krim-halvøen.
- Giv en illustration af at ideologiske udgangspunkter fører til forskellige syn på internationale spørgsmål. Brug f.eks. forskellen på et liberalt og et socialistisk syn på ulighed i verden eller på bekæmpelse af klimatruslen. Forklar herefter hvordan opstilling af målsætninger afhænger af det ideologiske udgangspunkt.
- Hvorfor er det relevant at skelne mellem teori og ideologi?
Realisme og idealisme: s.64-71
- Forklar indholdet og betydningen af centrale begreber i de to teorier:
- Selvhjælpssystem
- Sikkerhedsdilemma
- Magtbalance
- Bi-/unipolaritet
- Simpelt/modent anarki
- Interdependens
- Sikkerhedsfællesskab.
I forbindelse med forklaringerne skal du komme ind på hvordan de enkelte begreber hænger sammen med henholdsvis IP-realismen og IP-idealismen.
- De senere års udvikling i verden, herunder også Europa, synes at underbygge en realistisk forståelse af den internationale politik. Forklar og inddrag fig. 2.17, s.69 samt tekstboksen s.70: ”Invasionen af Ukraine: Har interdependens-teorien spillet fallit”.
- Med hvilke argumenter kan man ud fra en liberalistisk grundopfattelse imødegå den realistiske forståelse. Inddrag:
- figur 6.9, s.202
- figur 6.12 s.208
- De sidste underafsnit s.209 inden overskriften s.209 om IP-realismen.
- Uddyb demokratiudviklingen i verden ved hjælp af oplysninger fra freedomhouse.org.
- Find nyeste udgave af rapporten 'Freedom in the World' og læs resuméet, evt. introduktionen frem til 'Regional Trends'. Gengiv hovedpunkterne.
- Download den forkortede (abridged) rapport og opregn hovedkonklusionerne. I hvor høj grad understøttes henholdsvis den realistiske og den liberalistiske grundopfattelse?
- Repetér forskelle mellem de to hovedretninger ved hjælp af skemaet s.72. Dæk med et stykke papir over enten kolonnen med realisme eller liberalisme og prøv at gengive indholdet i den skjulte tekst.