- Figur 1.1 Rusland invaderer Ukraine i februar 2022
- Figur 1.2 Orden og kaos
- Figur 1.3 Magtforskydningen i verden i historisk perspektiv
- Figur 1.4 To slags udfordringer til den hidtidige liberale verdensorden
- Figur 1.6 De tre demokratiseringsbølger
- Figur 1.7 Demokratiets undergravning: Den onde cirkel
- Figur 1.8 2030-målet: Hvor meget halter verdens lande bagud?
- Figur 1.9 Hvordan skal klimatruslen bekæmpes?
- Figur 1.10 Global CO2-udledning opdelt efter indkomstgrupper 2019 − pr. person og samlet
- Figur 1.11 Antal flygtninge på verdensplan 1990-2022
- Figur 1.12 Befolkningstallet i Europa og Afrika 1950-2100
- Figur 1.13 Migrations- og flygtningestrømme: Tre slags sikkerhedstrusler
- Figur 1.14 Internetbrugere fordelt på regioner i verden, 1990-2022
- Figur 1.15 Globaliseringens dimensioner og deres sammenhæng
- Figur 1.16 Udvikling i indkomstulighed i USA og Vesteuropa 1910-2020. De 10 % rigestes andel af den samlede indkomst
- Figur 1.18 Udviklingen i den globale eksport i % af det globale BNP
- Figur 2.1 Nationale og internationale samfund
- Figur 2.2 Glidende overgang mellem det internationale og nationale samfund
- Figur 2.3 Fysisk magt og konflikters udfald – mellemkommende variable
- Figur 2.4 Magtens mange former
- Figur 2.5 Verdens top-ti mht. blød magt, 2023
- Figur 2.6 Hovedmagters andel af verdens BNP siden år 1
- Figur 2.7 Fire lag i det statslige magthierarki
- Figur 2.8 Former for polaritet efter Den Kolde Krig
- Figur 2.9 De gennemhullede stater
- Figur 2.11 Magtstrukturens tre scener
- 2.12 Verdensordenen i snæver og bred forstand
- 2.13 Grundpillerne i den hidtidige amerikansk dominerede verdensorden
- 2.14 Forskelle i bipolariteten: Den Kolde Krig og i dag
- Figur 2.15 Den kritiske tolkning: To sider af den liberale, regelbaserede verdensorden
- Figur 2.17 Realisme og liberalisme: Kan anarkiet overvindes?
- Figur 3.1 Hyppigheden af krige mellem stormagter 1500-2020
- Figur 3.2 Antallet af væbnede konflikter i verden 1946-2021 fordelt på konflikttyper
- Figur 3.3 Fredsudviklingen i de 25 mest og de 25 mindst fredelige lande. 2008-2022
- Figur 3.4 Stigningen i verdens militærudgifter opdelt på regioner
- Figur 3.6 Med hvilke midler føres sikkerhedspolitikken?
- Figur 3.7 Ofre for terrorangreb fordelt på regioner. 1970-2019
- Figur 3.8 Tre faser i den moderne terrorismes udvikling
- Figur 3.9 Dommedagsuret
- Figur 3.10 Hvem er de sikkerhedspolitiske trusler rettet imod?
- Figur 3.11 Mulige fremtidige stormagtskrige – mellem hvem og om hvad?
- Figur 3.12 Det brede sikkerhedsbegreb: Militære og ikke-militære trusler
- Figur 3.13 Populismen som politisk sikkerhedstrussel
- Figur 3.14 EU-landenes afhængighed af russisk gas i 2016. % af samlet gasimport
- Figur 3.15 Hvordan sker sikkerhedsliggørelsen?
- Figur 3.16 Kollektiv sikkerhed og magtbalance
- Figur 3.17 Europæiske medlemslande af NATO siden 1949
- Figur 3.18 NATO-medlemmernes militærudgifter 2014 og 2022. % af BNP
- Figur 3.19 EU’s sikkerhedsfunktioner
- Figur 3.20 EU’s forsvarspolitiske projekter under PESCO
- Figur 4.1 Hvordan påvirker globaliseringen den internationale politik?
- Figur 4.2 Globaliseringsprocessen i international politik
- Figur 4.3 Globaliseringsindeks 2020 – hele verden
- Figur 4.4 Samlet global eksport og antal frihandelsaftaler på verdensplan
- Figur 4.5 Antal IGO’ere og NGO’ere 1950-2012
- Figur 4.6 Globaliseringen − positive og negative konsekvenser
- Figur 4.10 Global fattigdomsreduktion 1981-2020
- Figur 4.11 Den globale indkomst- og formuefordeling 2021
- Figur 4.12 Gennemsnitlig indkomst i verdens regioner, 2021
- Figur 4.13 Forklaringer på global ulighed
- Figur 4.14 Walt Rostows faseteori med landeeksempler
- Figur 5.1 De 20 mest værdifulde virksomheder i verden 2023
- Figur 5.2 Amerikanske partier og de udenrigspolitiske traditioner
- Figur 5.3 Affektiv polarisering i USA
- Figur 5.4 USA’ s verdensomspændende net af militærbaser
- Figur 5.5 Balancering og bandwagoning
- Figur 5.6 Kina indtager den økonomiske førerposition i pct. af det globale BNP
- Figur 5.7 Kina: BNP og eksport i faste priser 1992-2017. Indekstal, 1992=100
- Figur 5.8 Bestemmende faktorer bag Kinas udenrigspolitik
- Figur 5.9 Kina og dets naboer
- Figur 5.10 Kinas fangarme foldes ud
- Figur 5.11 Udviklingen i Kinas og USA’s militærudgifter 2005-2022
- Figur 5.13 Størrelsen af russiske mindretal i tidligere sovjetrepublikker
- Figur 5.15 Ukraine-beslutningen forklaret ud fra analyseniveauer og to teoriretninger
- Figur 5.16 USA’ s rolle i det asiatiske stormagtsspil
- 6.1 Vigtige konflikter i verden 2023
- Figur 6.2 Ukraine med de af Rusland annekterede områder
- Figur 6.4 Israel og dets naboer
- Figur 6.5 Tre slags styreformer
- Figur 6.6 Magtbalancen mellem shia- og sunni-stater i Mellemøsten
- Figur 6.7 Irans nukleare anlæg
- Figur 6.8 Hvor langt kan Nordkorea nå med sine atomvåben?
- Figur 6.9 Historiens op- og nedture: den liberalistiske tolkning
- Figur 6.10 De seks oprindelige EU-lande – indfører det overstatslige samarbejde
- Figur 6.11 Den kantianske trekant
- Figur 6.12 Antal demokratiske og ikke-demokratiske lande i verden 1945-2022
- Figur 6.13 Verdenshistoriens lange cykliske bevægelser
- Figur 6.15 FN’s opbygning og kompetence
- Figur 6.17 FN som arena og som aktør
- Figur 6.18 FN’s fredsbevarende operationer 2023
- Figur 6.19 Normdannelse vedrørende humanitære interventioner efter 1945
- Figur 7.1 Multinationalisering og multiidentifikation
- Figur 7.3 Tre syn på globaliseringens betydning for statssystemets fremtid
- Figur 7.4 Stærke og svage stater/magter
- Figur 7.5 Verdens stater efter graden af svaghed, 2019
- Figur 7.6 Klimaapati som barriere mod øget indsats
- Figur 7.7 Klimakrisen som konfliktmultiplikator
- Figur 7.8 Udviklingen i CO2-udledning fra verdens største udledere, 1970-2017
- Figur 7.9 Klimaspørgsmålet og samspillet mellem tre niveauer
- Figur 7.10 Vigtige fora for det verdensøkonomiske samarbejde
- Figur 7.11 USA’ s økonomiske verdensorden?
- Figur 7.12 USA’ s voksende handels-underskud over for Kina. $ i løbende priser
- Figur 7.13 Asylansøgere til EU-lande 2008-2022
- Figur 7.14 Forbindelser mellem 8 civilisationer
- Figur 8.2 Fragmenteret og integreret Europa (a)
- Figur 8.2 Fragmenteret og integreret Europa (b)
- Figur 8.4 EU og Danmarks handlemuligheder
- Figur 8.8 Model over udenrigspolitiske adfærdsformer
- Figur 8.9 Model af en sikkerhedspolitisk beslutningsproces
- Figur 8.11 Dualismen som udenrigspolitisk tradition i Danmark
- Figur 8.12 Aktivismebegrebet – hovedindhold og midler
- Figur 8.13 Danske partiers placering mellem hård og blød aktivisme
- Figur 8.14 Rige landes statslige udviklingsbistand 2022
- Figur 8.15 Danmarks udviklingspartnerskaber i verden 2022
