Forlaget Columbus

Global politik

STORMAGTERNES VERDEN

5.1: USA’S MAGTPOSITION

Efter 2000: USA’s nedstigningen fra tronen: s. 146-148

  1. Bogen er inde på tre begivenheder, som har bidraget til USA’s tab af magt i international politik.
    • Forklar hvorfor disse begivenheder har reduceret USA’s magtposition i det internationale samfund.
    • Sortér de konsekvenser disse begivenheder har haft for USA’s magtposition ud fra figur 2.4 s.48 (Magtens mange former)
  2. Diskutér i grupper, hvilke typer empirisk materiale (kvantitativ statistik eller kvalitativt - fx artikler, analyser, rapporter, interviews) der ville kunne underbygge bogens analyse af USA’s reducerede magtposition. Opret et fælles dokument på holdet, så I kan inspirere hinanden og lade jer inspirere af hinanden.
  3. Fordel derefter klassen i tre storgrupper. Hver storgruppe skal nu finde empirisk materiale, som underbygger de magtmæssige konsekvenser af de tre begivenheder, der gennemgås i teksten. Sørg for at der er sat en gruppe på alle tre begivenheder. Brug fællesdokumentet, som I har lavet i opgave 2 ovenfor.

USA’s kvalitative forspring I: s. 148-50 + skema s. 151

  1. Forklar med egne ord hvori USA’s kvalitative forspring på hver af de tre nævnte områder i bogen består (det militære, det økonomisk og teknologiske).
  2. Hvor kunne USA’s magtposition umiddelbart se ud til at være truet af Kina?
    • Hvad taler for, at en rent kvantitativ opgørelse ikke er tilstrækkelig?
    • Hvor passer figur 5.1. s.149 ind i diskussionen om, hvorvidt USA’s magtposition er truet?
  3. Del holdet i tre hovedgruppe svarende til de tre områder i skemaet side på s.151: ”Hård magt USA-Kina: USA’s langsigtede overlegenhed”.
    • Hovedgrupperne skal lave en kort præsentation af status på den amerikansk-kinesiske magtrivalisering. Hver storgruppe skal udover skemaets informationer finde et eller to supplerende materialer (fx statistik, interviews, artikler, videoer), der viser noget om magtforholdet mellem USA og Kina inden for et af hovedområderne.
    • Gennemgå derefter hovedgruppernes fund sammen i klassen og prøv at drage en konklusion vedr. USA’s fremtidige magtposition.
  4. Undersøg på nettet, hvad Inflation Reduction Act (IRA) går ud på og diskutér, hvilken rolle den spiller i forhold til at sikre USA’s magtposition.

    USA’s kvalitative forspring II: Udenrigspolitiske traditioner i USA: s. 150-53 + fig. 5.2 s. 152 og polarisering i USA fig. 5.3 s. 153

    1. Forklar kort de forskellige udenrigspolitiske traditioner i USA
    2. Diskutér hvilken betydning de forskellige udenrigspolitiske traditioner kan have for, om USA kan bevare sin magtposition. Inddrag fig. 2.3 s.46 og fig. 2.4 s.48. Kom herunder også ind på, om villigheden til at bruge hård magt kan underminere andre af magtens former i fig 2.4.
    3. Læs artiklen: ”Splittet hjemme og udfordret ude: Hvilken rolle vil USA spille i verden?” på DIIS’ hjemmeside (bragt i Samfundsfagsnyt, 1, 43-48, 2023).
      • Gør kort rede for de indenrigspolitiske udfordringer, som USA ifølge artiklen står overfor. Inddrag her fig. 5.3 s.153 i bogen.
      • Gør dernæst kort rede for den magtspredning i international politik, som artiklen er inde på.
      • Undersøg hvordan de indenrigspolitiske udfordringer og den globale magtspredning ifølge artiklen påvirker den udenrigspolitiske konsensus, som hidtil har eksisteret i USA. Kom her ind på de to lejre i den udenrigspolitiske debat i USA (liberale internationalister og restraint-positonen) og prøv at koble dem til fig.5.2 + figurtekst s.152.
      • Diskutér med inddragelse af bogen (herunder skemaet s.151) artiklens pointer om, at USA er ved at tabe sin magtposition.
    4. Søg informationer på nettet om de to præsidentkandidaters syn på amerikansk udenrigspolitik. Undersøg indenfor hvilke udenrigspolitiske traditioner, man kan placere deres respektive udenrigspolitiske visioner. Prøv også at finde argumenter for og imod begge de to kandidaters syn på amerikansk udenrigspolitik.
    5. Diskutér nogle af de konsekvenser valgresultatet vil medføre for udviklingen i verden, navnlig for Europas/EU’s situation. Inddrag artiklen ”ANALYSE Første gang kom Trump-sejren som et chok for EU. Sker det igen, bliver reaktionen en noget anden”, dr.dk 26. oktober 2024.

      USA’s fordele i kraft af vilkårene i det internationale system: s. 154-55

      1. Forklar begrebet strukturel magt (se figur 2.4 s.48) og giv eksempler på USA’s strukturelle magt.
      2. Forklar hvordan fraværet af stormagtskrige og USA’s globale militære tilstedeværelse er en fordel for USA’s magtposition.​​​​​​​
      3. Skriv en tekst på en side (eller optag en video af dig selv på 3-5 minutter), hvor du argumenterer for, at disse vilkår i det internationale system er under forandring og at USA’s magtposition dermed er udfordret.

        En realistisk udlægning: USA må vige pladsen: s. 155-58 + fig. 5.5

        1. Gengiv IP-realismen centrale antagelser om international politik i punktform. Du kan trække på s.64-68 (spring evt. tekstboksene over).
        2. Forklar, hvorfor der ifølge IP-realismens begreb om anarki altid er et konfliktpotentiale i international politik og på hvilken måde dette er relevant for USA’s magtposition. Inddrag polaritetsbegrebet (se s. 53 + fig. 2.8) og giv eksempler på konflikter (militære, økonomiske og diplomatiske), der kan ses som udfordringer af USA’s unipolaritet. Diskutér i forlængelse heraf, om den aktuelle situation i Mellemøsten kan ses som en udfordring af USA’s unipolaritet.
        3. ​​​​​​​Hvilke konkrete eksempler på og problemstillinger vedrørende hhv. balancering og bandwagoning (fig. 5.5 s.156) ses der i forbindelse med krigen i Ukraine? Tag evt. udgangspunkt i disse videoer:
        4. ​​​​​​​Diskutér om (og hvordan) USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske adfærd enten kan bidrage til andre landes bandwagoning med USA eller til, at andre lande forsøger at balancere USA’s magtposition. Overvej herunder, om udfaldet af præsidentvalget november 2024 spiller en rolle for dette.
        5. ​​​​​​​Vurdér om vi er på vej mod en alternativ orden og om den er mindre ordentlig end den liberale USA-ledede verdensorden. Inddrag figur 1.4 s.13, tekstboks s.15 og fig.2.5, s.63 og artiklen ”Får verden USA´s eller Kinas verdensorden?”, DIIS 31. oktober 2022.
        6. Læs dette debatindlæg af Stephen M. Walt i Kristeligt-dagblad.dk, DEBAT24.04.22: ”Stephen Walt om realisme, unipolaritet og Ukrainekrigen.​​​​​​​”
          • Walt fortolker krigen i Ukraine anderledes end de ”mange iagttagere”, der ser krigen som et ”skelsættende øjeblik; som en afgørende skillevej”? Forklar hvordan og ud fra hvilke argumenter.
          • Hvordan har USA selv - ifølge artiklen - bidraget til, at den unipolære æra nu nærmer sig sin afslutning?
          • Hvordan kommer en ny verdensorden ifølge Walt til at se ud efter den unipolære æra?
          • Walt placeres typisk inden for IP-realismen. Begrund dette ud fra ovenstående og 2-3 citater fra teksten.

          5.2: KINA - FREMTIDENS SUPERMAGT

          Kinas forvandling til økonomisk supermagt s. 158-161, fig. 5.6 + fig. 5.7

          1. Hvad kan der med udgangspunkt i figur 5.6 og 5.7 s.159 og 160 udledes om Kinas position i det internationale samfund? Kom herunder ind på
            • Hvad der har drevet Kinas forvandling til økonomisk supermagt
            • Hvilke typer af magt (fig. 2.4 s.48) der knytter sig til Kinas forvandling til en økonomisk supermagt. Prøv her at anlægge både en IP-realistisk og et IP-liberalistisk vinkel på international politik i din analyse af.
            • Hvad taler imod, at Kina endnu kan betragtes som økonomisk ligeværdig med USA? Vend herunder tilbage til skemaet s.151.
          2. Find nyest mulige tal for Kinas
            • aktuelle vækstrater
            • prognoser for fremtidig vækst
            • fremskrivninger af økonomisk styrkeposition i forhold til de aktører, som er med i figur 5.6.
            • Har tallene ændret sig i forhold til i forhold til figurerne i bogen? I så fald hvordan og hvorfor?
          3. Find tal eller grafer, der viser udviklingen i tilsvarende tal for USA og sammenlign de to lande. Hvilke forskelle mellem Kina og USA kan aflæses? Og hvilke konklusioner kan drages ud fra forskellene?
          4. Bogen peger på, at Kina i stigende grad gør sig gældende med investeringer i andre lande og på andre kontinenter. Forklar ud fra bogen og artiklen nedenfor, hvad de økonomiske og strategiske motiver bag dette er og hvilke dilemmaer og udfordringer investeringer i fx Afrika fører med sig.

          Truslerne mod fortsat vækst i Kina s. 161-64

          1. Angiv med overskrifter de fire trusler der er omtalt i afsnittet og forklar med nogle få sætninger hvori truslerne består.
            • Læs i forlængelse heraf teksten ”Kina strammer grebet om udviklingen af kunstig intelligens”, dr.dk 16. AUG 2023 og forklar, hvorfor censur kan blive en økonomisk udfordring for Kina.
            • Find dernæst artiklen ”Det kinesiske vækstlokomotiv har ramt muren”, Politiken 14.9.24. og forklar de økonomiske udfordringer, artiklen peger på.
          2. Brug figur 7.7 og 7.8 s. 242-43 til at uddybe og underbygge forholdet mellem (og udfordringerne med) miljø, klima og vækst i Kina.
          3. Diskutér mulige anbefalinger til Kina i forhold til at realisere målet om at gå fra ”High-speed growth to a stage of high-quality growth” (Xi Jinping, 2017). Inddrag analysen ”Øget Kina-frygt i Vesten netop nu, hvor vi ser en kinesisk økonomisk afmatning”, Tænketanken Europa 18.09.2024.

          Kina som udenrigspolitisk aktør s. 164-70 + figurerne 5.8 - 5.12

          1. Hvad taler for og imod at betragte Kina som en supermagt? Brug bogens pointer og denne blog fra London School of Economics: “Can China surpass the United States as the next world superpower?”, LSEMarch 20th, 2023.
          2. Figur 5.8, s.164 viser syv forhold, som påvirker Kinesisk udenrigspolitik. Uddyb ud fra teksten i afsnittet de syv forhold. Sammenlign dernæst Kinas og USA’s udenrigspolitiske betingelser og udenrigspolitiske traditioner.
          3. Undersøg hvilke konflikter Kina er/kan blive involveret i i sit nærområde. Brug kortet i figur 5.9 s.166 + figurteksten, DR-explainer om forholdet til Taiwanog artiklen ”Strid om havområde mellem Kina og Filippinerne er intensiveret”, dr.dk 24. oktober 2023. Kom her ind på:
            • Hvilke aktører og interesser er på involveret?
            • Hvor langt er Kina parat til at gå i Taiwan-spørgsmålet? Gennemgå herunder argumenterne i artiklen der er henvist til s.199: ”Kina invaderer næppe Taiwan, men en blokade af østaten lurer i horisonten”, DIIS Policy Brief, 13.9.2023.
            • Kan konflikterne ses som udtryk for et Kina, som i højere grad udfordrer USA og en amerikansk/vestligt ledet verdensorden?
          4. Forklar hvad der kan udledes af fig. 5.11, s. 169 (prøv selv at finde opdaterede tal) og diskutér i forlængelse af opgave 3, om Kinas voksende militærudgifter er en trussel mod omverdenen. Inddrag begrebet 'sikkerhedsdilemma' (se s.64 sp2 nederst og 65 sp.1 øv.).
          5. Diskutér, om SCO, BRIKS og den Russisk-Kinesiske fælleserklæring (se tekstboks s.15) skal ses som et (vellykket) forsøg på at skabe alliancefælleskaber, der kan balancere USA og Vesten. Om BRIKS inddrag flg. artikel: ”Putin solede sig, men Briks-topmødet i Rusland blev en total fiasko”, Jyllands-Posten, 27.10.2024.
          6. Gør kort rede for, hvad ”Belt and Road Initiative” (BRI) (s.167 + figur 5.10 s.168) går ud på. Søg evt. supplerende informationer på nettet.
            • Læs Yang Jiangs artikel ”Er Kina i færd med at skabe alternative globale udviklingsinstitutioner?”udenrigs.dk 30. maj 2023 og svar på følgende:
              • Hvordan ser artiklen på BRI i forhold til Kinas relationer til eksisterende internationale organisationer (FN, Bretton Woods…) – herunder skal BRI ses som en udfordring af den liberale internationale orden?
              • Artiklen konkluderer bl.a.: ”Den nye bølge af infrastrukturinitiativer fra Kina, Japan, EU og USA er drevet af geopolitisk og økonomisk konkurrence,men den er generelt godt nyt for udviklingsområdet”. Forklar dette. Kom her und på BRI’s betydning for Kinas magtposition (husk forskellige typer magt – se fig. 2.4 s.48) og de dominoeffekter, som projektet har kastet af sig.
            1. Læs derefter artiklen ”Kina vil bruge den nye silkevej som en økonomisk klemme på Europa”, information.dk 5. august 2020 og svar på følgende:
              • Hvilken kritik møder BRI i visse EU-lande – fx Tyskland og Frankrig?
              • På hvilken måde synes Silkevejsprojektet at have splittet EU-landene?
              • Hvad er Kinas interesse i et mere splittet EU?
              • EU-Kommissionen beskriver Kina som en ”»systemisk rival«, der »promoverer en alternativ styreform”. Forklar dette udsagn ud fra artiklens pointer.
          7. Figur 5.12 præsenterer en defensiv og en offensiv tolkning af Kinas udenrigspolitik. Del klassen i to. Hver halvdel skal:
            • Med udgangspunkt i figuren argumentere for hhv. en defensiv og en offensiv tolkning af Kinas udenrigspolitik (grupperne kan også trække på arbejdet med de andre opgaver til afsnittet).
            • I forlængelse heraf skal hver halvdel også udarbejde en anbefaling til USA/Vesten om, hvordan man bør forholde sig til Kinas opstigen i det globale magthierarki.
            • Overveje om deres svar på ovenstående ligger tættest på IP-liberalisme eller IP-realismen.
            • Arbejdes afsluttes med en klassedebat af spørgsmålet om, hvordan Kinas udenrigspolitik skal opfattes og håndteres.

          5.3: EU, RUSLAND OG INDIEN SOM POLER I EN MULTIPOLÆR VERDENSORDEN

          EU - en kæmpe på lerfødder s. 171-74

          1. Forklar valget af overskrift på afsnittet ("EU - en kæmpe på lerfødder").
            • Hvad gør EU til en ”kæmpe”/supermagt, der kan gøre sig gældende i et multipolært system og hvad gør, at EU kan siges at bevæge sig på lerfødder?
            • Inddrag de tre overordnede former for magt (ressourcemagt, magt som relation og strukturel magt – se figur 2.4 s.48) og udenrigspolitiske muligheder (figur 8.7 s.280 + tekst s.280-284 (spring over de to tekstbokse)).
          2. Se videoen ”EU’s rolle i verden?”
            • Hvilke internationale forhold har gjort, at EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik er blevet et vigtigt emne i international politik?
            • Lav et overblik over de forskellige synspunkter vedr. EU’s håndtering af internationale udfordringer, der kommer til udtryk.
            • Hvilken rolle spiller PESCO her? Suppler videoen med fig. 3.20 s.115
            • I slutningen af videoen (ca. fra min. 10.24) præsenteres nogle af de forhold, som har betydning for EU’s udenrigspolitiske muligheder. Hvilke determinanter, kapabiliteter (se fig.8.7 s.280) og magtressourcer er i spil her?
          3. Prøv at forklare, hvorfor der blandt medlemsstaterne i EU er en modvilje mod at afgive suverænitet, når det handler om udenrigs- og sikkerhedspolitik?
          4. Læs kronikken ”Tænketanken Europa: Flertalsafgørelser risikerer at sætte EU’s slagkraft over styr”, Altinget.dk 5. juni 2023. Hvilke argumenter er der for og imod at ændre beslutningsprocedurerne for udenrigspolitikken i EU?
          5. Diskutér Tysklands nye forsvarspolitiske kurs (’Zeitenwende’).
            • Er det en ønskværdig udvikling for de små lande i EU? Prøv at anskue spørgsmålet fra både en IP-liberal og IP-realistisk vinkel.
          6. Undersøg, hvad begrebet om EU’s strategisk autonomi går ud på. Kom herunder ind på:
            • Hvad det er for et afhængighedsforhold, man ønsker at selvstændiggøre sig fra og hvorfor.
            • Hvilke forhold, der har fået begrebet til enten at træde i baggrunden eller dukket op igen.
            • Hvilken betydning har det amerikanske præsidentvalg 2024 for dette?
              • Du kan lade dig inspirere af de første 6 min. og 20 sek. i denne video: ”How Israel Strengthens Macron's Case for 'Strategic Autonomy'”. Diskutér herefter hvilken betydning ønsket om strategisk autonomi har for forholdet mellem fælles udenrigspolitik versus medlemslandenes suverænitet og, om det er en ønskværdig sikkerhedspolitisk strategi. Inddrag tekstboksen s.173, krigen i Ukraine og den aktuelle ustabilitet i Mellemøsten i dine betragtninger.

          Den russiske bjørn vågner s. 174-79, figur 5.13 og tekstboks inkl. figur 5.14

          1. Forklar og uddyb, hvad der ligger i afsnittets overskrift.
            • Hvad kendetegner udviklingen i Ruslands magtposition fra Den Kolde Krigs afslutning og frem til i dag? Tegn en tidslinje.
            • Giv eksempler på, hvordan forskellene i landets magtpositioner kommer til udtryk
            • Forklar hvorfor landet har kunne øge sin magtposition i løbet af 2000’erne og 2010’erne.
          2. Hvad fortæller eksemplerne på russisk udenrigspolitik i billedteksten s.176 om Ruslands magt og magtanvendelse i international politik? Inddrag igen fig. 2.4 s.48
          3. Undersøg hvordan man aktuelt i Rusland ser på sin rolle i forhold til ”det nære udland”. Inddrag fig. 5.13 s.175 og artiklen ”Putin presser gamle sovjetrepublikker”, dr.dk 12. januar 2022 samt fig. 6.3 s.188.
          4. Hvordan vil hhv. IP-realismen og IP-liberalismen forklare den russiske beslutning om invasion af Ukraine (tekstboks s.178-79)? Begge teorier bygger på en antagelse af en høj grad af rationalitet. Forklar, hvad der menes med dette.
          5. Til sidst i tekstboksen præsenteres konstruktivismens bud på, hvordan den russiske beslutning om invasion af Ukraine kan forklares (om konstruktivismen som teori se s.101-02). Gengiv og uddyb denne forklaring. Inddrag her også s. 187 (1.sp midt) – s.188 samt uddrag fra Putins tale til sit nationale sikkerhedsråd. Uddrag gengivet i Information.dk d. 22. februar 2022.
          6. Diskutér Ruslands muligheder for at indtage en rolle som central stormagt. Inddrag her overvejelser over hvilke typer af magt Rusland har mulighed for at anvende i stormagtsrivalisering, og hvilke alliancemuligheder Rusland har i et forsøg på at balancere Vesten og USA.

          Indien – en overset fremtidig pol? s. 180-82, fig. 5.15

          1. Forklar hvilke udfordringer Indien står overfor at skulle løse, før det kan indtage rollen som global stormagt.
          2. Læs boksen s. 108-9 og opslaget om Kasmir på Globalis’ hjemmeside.
            • Forklar, hvad der menes med et sikkerhedskompleks og gør rede for det regionale sikkerhedskompleks, Indien og Pakistan befinder sig i.
            • Diskutér på baggrund af din forklaring af komplekset, hvilke af de fire tilstande dette regionale sikkerhedskompleks befinder sig i.
            • Vurdér hvilken betydning det regionale sikkerhedskompleks har for Indiens muligheder for at gøre sig gældende som fremtidig stormagt.
          3. Forklar de fire årsager til, at Indien har potentiale til at blive en global stormagt i en multipolær verdensorden. Skriv noter i et skema som vist nederst på siden.
          4. Undersøg og uddyb Indiens økonomiske udvikling og udviklingen i Indiens bløde magtressourcer. Diskutér dernæst, hvad der kan fremme og hæmme Indiens økonomiske udvikling og dets bløde magtressourcer. Brug bogens afsnit om Indien. Derudover kan I bruge disse kilder:
          5. Forklar med egne ord hvordan figur 5.15 s.182 overordnet skal forstås. Fokusér dernæst særligt på Indiens rolle i det afbillede stormagtsspil og under den seneste udvikling i forhold til Indiens relationer og rolle i stormagtsspillet. Inddrag artiklen ”Indien er fanget i en ny verdens-u-orden”, Globaltnyt, 14. juni 2023 samt "Set fra Indien: Med Ukraine på afstand”, POV international og tegn evt. videre på din egen version af figur 5.15.

          INDIENS STORMAGTSPOTENTIALE

          Opgaver til kapitel 5

          Årsager:

          Kort beskrivelse:

          Hvorfor giver det Indien stormagtspotentiale?

          Hvilke type udenrigspolitiske muligheder? (se fig. 8.7, s. 280)

          Befolkningens størrelse

          Økonomisk fremgang

          Bløde magtressourcer

          Sproget

          swipe

          Jeg handler som

          Skole

          Forlaget Columbus

          Offentlig institution
          (for skolens ansatte)

          Privat

          Forlaget Columbus

          Privatkunde
          (privat, studerende
          og virksomhed)