IP&Ø

Afsnit 1.1 - Klassisk realisme

1)     Hvad er ifølge den klassiske realisme staternes mål?
2)    Hvilke midler anvender staterne ifølge den klassiske realisme til at opnå deres
        mål?
3)    Hvilken type ressourcer søger stater ifølge den klassiske realisme?
4)    Hvordan opfatter den klassiske realisme det internationale systems struktur?
5)    Hvad bestemmer staters adfærd?
6)    Hvorfor er det ifølge realisterne ikke muligt at opnå længerevarende fred blandt
        verdens stater?

Afsnit 1.2 – Neorealisme

1)     Hvad betyder det, at neorealismen er en ”positivistisk” videreudvikling af
        realismen?
2)    Hvad er ifølge neorealismen staternes mål?
3)    Hvilke midler anvender staterne ifølge neorealismen til at opnå deres mål?
4)    Hvilken type ressourcer søger stater ifølge neorealismen?
5)    Hvordan opfatter neorealismen det internationale systems struktur? Og hvilke 3
        forskellige strukturer kan det internationale politiske system have?
6)     Hvad bestemmer staters adfærd (figur 1.2)?
7)    Definer strategierne 1) magtbalancering, 2) ”bandwagoning” og 3) ”buck
        passing” (figur 1.3). I hvilke situationer anvender staterne de forskellige
        strategier?
8)    Hvad er konsekvenserne af et såkaldt sikkerhedsdilemma?

Afsnit 1.3 – Klassisk liberalisme

1)     Figur 1.5: Forklar, hvad der karakteriserer hver af de 5 ”stationer” på vejen op ad
        den stigende kurve i figuren (sikkerhedsstigen)?
2)    Hvad går den kommercielle (økonomiske) fredstese ud på?
3)    Forklar den demokratiske fredstese: Hvilke fire grundtræk bygger den på?
4)    Hvilken type ressourcer søger stater ifølge den klassiske liberalisme?
5)    Forklar, hvilken forskel der er mellem relative og absolutte magtressourcer
        (kapabiliteter).
6)    Hvilke to grundantagelser bevirker, at stater ifølge klassisk liberalisme (og
        modsat klassisk realisme og neorealisme) har mulighed for at arbejde sammen
        frem for at bekæmpe hinanden?
7)    Figur 1.5 igen: Forklar drivkræfterne bag den stigende kurve ud fra figur 1.6.

Afsnit 1.4 – Neoliberalisme

1)     Hvorfor opstod neoliberalismen, og hvordan adskiller den sig fra den klassiske
        liberalisme?
2)    Hvordan løses konflikter ifølge neoliberalismen?
3)    Giv eksempler – fx ud fra de sidste hundrede års verdenshistorie – der kan
        støtte Moravcsiks opfattelse af årsagerne til krig.
4)    Forklar ud fra figur 1.7, hvad der menes med, at staterne er blevet
        ”gennemhullede”.

Afsnit 1.5 – Konstruktivismen

1)     Hvem skaber ifølge konstruktivisterne virkeligheden?
2)    Hvad er de to centrale faktorer bag en stats udenrigspolitik?
3)    Hvilke tre typer af relationer mellem stater skelner Alexander Wendt mellem?
4)    Hvad er afgørende for, om et venne- eller fjendebillede opstår mellem to
        stater?
5)    Prøv ud fra figur 1.8 eller 1.9 at forklare forholdet mellem USA og Danmark – på
        baggrund af bl.a. krigene i Afghanistan (fra 2001) og Irak (fra 2003).

Afsnit 1.6 – Israel-Palæstina-casen

1)     Angiv de vigtigste årsager til de mange krige og konflikter i MENA.
2)    Redegør – med støtte i figurerne 1.10 og 1.11 – for hovedtrækkene i den israelsk-
        arabiske konflikts historiske udvikling.
3)    Anfør nogle vigtige årsager til, at Israel gang på gang har kunnet ekspandere
        (se kortene i figur 1.11) og overvinde de på papiret langt stærkere arabiske
        fjender.
4)    Boks 1.2: De israelske bosættelser:

• a) Hvad er en de facto-stat? Hvad er en bosættelse? 
• b) Hvad er en bosættelse?
• c) Hvilke to typer skelner man mellem?
• d) Oslo-aftalen: Hvilken forskel er der på de tre Vestbreds-områders status (tabel 1.1)?
• e) Figur 1.12: Det hvide område på kortet er rigt på mineraler og sjældne jordarter. Hvem har kontrollen over dette område? Kan du i øvrigt finde et mønster i bosættelsernes placering på Vestbredden?
• f) Forklar sammenhængene i figur 1.13 - ”bosættelsescentrifugen”.

En analyse af konflikten ud fra den klassiske realistiske teori

1) Ifølge realisterne er stater de centrale aktører, og staterne forfølger deres
egoistiske nationale interesser i det anarkiske internationale system. I følgende
skema har vi dels indsat aktørerne, dels de 4 vigtigste mål-typer for stater.
Udfyld skemaet (downloades) med de respektive staters nationale interesser.
2) Hvordan har Israel øget statens relative ressourcer (2 metoder)?
3) Hvorfor har palæstinenserne tabt relative ressourcer?
4) Hvordan har de arabiske staters relative ressourcer udviklet sig?
5) Hvilke muligheder er der for fred i Palæstina-området ud fra denne analyse?

En neorealistisk analyse af konflikten

1)     Neorealisterne betragter pol-strukturen i det internationale politiske system
        som central. Hvilken pol-struktur havde dette system i perioden ca. 1949-1990?
        Og i perioden efter 1990?
2)    Figur 1.14: Hvordan søgte de to supermagter at forøge deres relative ressourcer i
        den første periode (1949-1990)? Og hvilke muligheder (hvilken statsadfærd)
        havde de mellemstore og små stater for at forbedre deres relative ressourcer i
        denne periode?
3)    Hvordan søgte stormagterne at forøge deres relative ressourcer i perioden efter
        1990? Og hvilke muligheder havde de mellemstore og små stater for at
        forbedre deres relative ressourcer i denne periode?
4)    Hvilket af de to systemer (svarene i a) ovenfor) skaber mest stabilitet på
        henholdsvis det globale og det regionale (MENA) niveau?

En liberalistisk og neoliberalistisk analyse af konflikten (jfr. figur 1.5)

Hvorfor er der ikke fred i Palæstina-området?
1)     Argumentér ud fra den kommercielle fredstese!
2)    Argumentér ud fra den demokratiske fredstese!
3)    Hvorfor har FN ikke kunnet fremme freden i området?
4)    Hvordan kunne man evt. ud fra Moravcsiks synsvinkel argumentere for den
        manglende fred?

En konstruktivistisk analyse af konflikten

1)     Inddrag figurerne 1.9 og 1.10 til at forklare, hvordan fjendebilledet mellem Israel
        og araberne er opstået og udviklet.
2)    Hvordan er det ”samarbejdende sikkerhedssystem” (jfr. Alexander Wendt) på
        den arabiske side opstået og udviklet?

Figur 1.16 - Teori-oversigten

1)     Den vandrette centrale akse (gående fra ”Krig” til ”Integration”) bestemmer,
        hvor i figuren de forskellige teorier skal placeres. Hvilken forskel er der mellem
        denne akse og kurven i figur 1.5?
2)    ”Tuborgernes” bredde viser, hvor mange forskellige relationer mellem stater (på
        den centrale akse) de enkelte teorier beskæftiger sig med. Hvilke 2
        hovedteorier er de mest vidtfavnende?