Kapitel 9
1) Hvad drejede sagen om Muhammed-tegningerne sig om?
2) Figur 9.1:
a) Hvilken type lande dominerer top-10 på ”happiness”-listen? Opstil en
hypotese om årsagen hertil.
b) Er der nogle af de 7 årsager til lykke, hvor Danmark skiller sig særligt ud fra
de andre lande på listen?
Afsnit 9.1 - Dansk udenrigspolitik: rammer, mål og midler
1) Figur 9.2:
a) Forklar figurens opbygning.
b) Giv konkrete eksempler på eksterne forhold, der kan påvirke dansk
udenrigspolitik.
c) Hvor i figuren finder man Molins model til forklaring af politiske partiers
adfærd?
2) Tabel 9.1:
a) Hvordan klarer Danmark sig med hensyn til geografiske, økonomiske,
teknologiske og militære ressourcer i forhold til de lande vi normalt
sammenligner os selv med?
b) Hvordan er Danmark placeret på verdensranglisten med hensyn til
BNP/indbygger, eksport og import?
c) På baggrund af tabellen: Er Danmark i et neorealistisk hierarki en
mellemmagt eller en småstat?
3) Figur 9.3:
a) Redegør for begreberne dominanspolitik, balancepolitik, tilpasningspolitik
og passiv politik.
b) Angiv dernæst, hvilken type udenrigspolitik Danmark fører i dag.
4) Figur 9.4: Redegør for Danmarks udenrigspolitiske mål og midler med
udgangspunkt i figuren.
5) På hvilket IP-teoretisk grundlag er den danske udenrigspolitik bygget?
Afsnit 9.2 - Danmarks sikkerhedspolitik: fra lav profilering til ivrig krigsnation
1) Figur 9.5:
a) Hvilke 4 faser kan man opdele dansk sikkerhedspolitik i?
b) I hvilke af de 4 faser har eksterne forhold (jfr. figur 9.2) i form af
nærtliggende og truende stormagter påvirket Danmarks sikkerhedspolitik?
2) Hvorfor valgte Danmark i forbindelse med 1. og 2. verdenskrig at acceptere
Tysklands befalinger og besættelse? Hvilken type udenrigspolitik (jfr. figur 9.3)
var disse valg udtryk for?
3) Hvad indebar den danske ”fodnotepolitik” i 1980’erne?
4) Figur 9.6:
a) Redegør for Danmarks aktivistiske udenrigspolitik i kølvandet på Den Kolde
Krig.
b) Hvad er forskellen mellem aktiv internationalisme og international
aktivisme?
5) Hvorfor sker skiftet fra aktiv internationalisme til international aktivisme?
6) Hvorledes kan man argumentere for, at Danmark siden årtusindskiftet har ført
bandwagoning-politik i forhold til USA?
Afsnit 9.3 - Danmarks krige siden 1990
1) Figurerne 9.7 og 9.8:
a) Hvilken forskel er der mellem nødvendighedskrige og valgkrige?
b) Hvor i verden har Danmark siden 1990 været i krig?
c) Hvilken opbakning til Danmarks krigsførelse har der gennem de sidste ca.
25 år været i Folketinget?
d) Har Danmarks krigsførelse siden 1990 været i overensstemmelse med FN’s
politik?
2) Hvorfor er det muligt at kalde Danmark en regulær krigsnation?
3) Hvilke argumenter kan man opstille for, at Danmarks krigsindsatser siden
årtusindskiftet kun har haft symbolsk betydning? Og hvordan kan man
argumentere for, at den danske krigsindsats har været af stor betydning?
4) Hvor succesfulde har de missioner i MENA, som de danske soldater har deltaget
i, været?
5) Hvad har Danmark med hensyn til sikkerhedspolitik, princippolitik og
prestigepolitik fået ud af deltagelsen i konflikterne i MENA?
6) Figur 9.9: Hvilken af de 3 faktorer i figuren er USA blevet kritiseret for at lægge
for lidt vægt på med hensyn til transitionen fra krig til fred?
7) Afghanistan:
a) Figur 9.10: Hvor mange etniske grupper er der i Afghanistan?
b) Opstil i forlængelse af a) samt ud fra tabel 7.1 og figur 7.3 (i kapitel 7) en
hypotese om den politiske stabilitet i Afghanistan.
c) Bekræftes eller afkræftes denne hypotese af figurerne 4.2 og 4.9 i kapitel
4?
d) Hvorfor blev Danmark egentlig involveret i Afghanistan-krigen?
e) Figur 9.11: Hvorfor kan man betegne den danske indsats i Gereshk som en
stor fejltagelse?
Afsnit 9.4 - Danmark - et fodslæbende EU-medlem
1) Redegør for de fire danske EU-forbehold som følge af Edinburgh-traktaten.
2) Hvad er hovedargumenterne i den danske debat for og imod
suverænitetsafgivelse til EU?
3) I hvilken grad har Danmark fået opfyldt nationale interesser i form af
sikkerhedspolitik, udenrigsøkonomi, princippolitik og prestigepolitik ved
medlemskabet af EU?
4) Tabel 9.2: Hvilket mønster i udviklingen fra 1990 til 2014 kan man udlede af
tabellen? Hvordan kan man forklare dette mønster?
5) Figur 9.12: Hvor ville flertallet i Folketinget gerne have placeret Danmark i
figuren? Hvorfor er dette ønske ikke blevet opfyldt?
6) Hvilke konfliktlinjer opstod der i EU som resultat af Finanskrisen fra 2008?
7) Figur 9.13: Hvordan kan man ud fra konstruktivismen forklare fordommene i
figuren?
8) Tabel 9.3: Hvad betyder korruptionsniveauet i de forskellige EU-stater for dels
fordommene over for andre nationer, dels det økonomiske samarbejde mellem
EU-landene?
9) Hvilke konfliktlinjer opstod der i EU som resultat af flygtningestrømmene til
Europa i 2015 og 2016? Hvilken IP-teori er bedst til at forklare denne konflikt?
10) Hvad bunder Storbritanniens EU-skepsis og mulige udtræden i?
11) Hvad drejer konfliktlinjen mellem EU’s institutioner og MNS’er sig om?
Afsnit 9.5 - Hvad nu, Danmark?
1) Opstil ud fra en neorealistisk synsvinkel hovedtrækkene i de aktuelle eksterne
vilkår for dansk udenrigspolitik.
2) Opstil ud fra en neoliberalistisk synsvinkel hovedtrækkene i de aktuelle
eksterne vilkår for dansk udenrigspolitik.
3) Oprids de 5 hovedpunkter i ”udenrigsgranskerens” syn på den fremtidige
danske udenrigspolitik.
4) Hvis Peter Taksøe-Jensens anbefalinger følges, hvilke ændringer vil det så føre
til for dansk udenrigspolitik?