Kapitel 4
Figur 4.1
1) Figur 4.1:
a) Redegør for det snævre og det bredere sikkerhedsbegreb.
b) Giv eksempler på konkrete trusler over for Vesten/internt i Vesten i de
sidste ca. 10 år inden for hver af figurens 5 sikkerhedsdimensioner.
2) Hvad er ifølge Københavnerskolen afgørende for, at politiske emner opnår en
central plads på staters politiske dagsordener?
3) Hvad forstås ved diplomatisk aktivitet?
4) Hvad er spionage? Og hvilken forskel er der til diplomatisk aktivitet?
Afsnit 4.1 - Krige
1) Hvordan kan man definere krig?
2) Hvilke typer af krige kan man opstille? Og hvilken forskel er der mellem ”gamle”
og ”nye” krige?
3) Redegør for begreberne asymmetrisk krig og guerillakrigstaktik.
4) Hvad er cyberkrige?
5) Figur 4.2 + tabel 4.1:
a) I hvilke områder af verden er der flest krige og mest usikkerhed?
b) Giv konkrete eksempler på krige i 5 lande. Hvilke parter er der i de udvalgte
krige?
6) Redegør for forskellige motiver for stater til at erhverve sig atomvåben.
Afsnit 4.2 - Hvorfor opstår krige? (figur 4.3)
1) Hvad er ifølge realismen og neorealismen årsagerne til krig? Og hvad er
forskellen mellem klassisk realisme og neorealisme i dette spørgsmål?
2) Hvad er ifølge liberalismen og neoliberalismen årsagerne til krig? Og hvad er
forskellen mellem klassisk liberalisme og neoliberalisme i dette spørgsmål?
3) Hvad er ifølge konstruktivismen årsagerne til krig?
4) Hvad er ifølge marxismen årsager til krig?
5) Figur 4.4: Under Den kolde Krig var de to supermagter flere gange tæt på at
komme ud i en ”varm” krig. På hvilke 3 tidspunkter var USA og USSR tættest
herpå?
Afsnit 4.3 - Civilisationernes sammenstød
1) Redegør for Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød. Kom herunder
ind på følgende:
a) Hvad karakteriserer en civilisation?
b) Hvilke forskellige former for stater findes der inden for en civilisation?
c) Hvad menes der med magtforskydningen mod øst?
d) Hvad leder til konflikter mellem civilisationerne?
e) Hvor opstår der oftest konflikter mellem civilisationerne?
f) Hvilke kritikpunkter kan man anføre over for Huntingtons teori?
2) Figur 4.7:
a) Forklar figurens opbygning.
b) Placér dig selv (og din familie) i figuren og giv konkrete eksempler på
elementer, der indgår i din identitet.
3) Figur 4.8:
a) Hvad er den primære ændring i Moisis udvikling af Huntingtons teori?
b) Hvilke følelser er de 3 geografiske områder i figuren præget af?
Afsnit 4.4 - Svage stater og borgerkrige
1) Definér begrebet nationalstater.
2) Hvad karakteriserer henholdsvis en stærk og en svag stat?
a) Figur 4.9 + tabel 4.2: Hvilke områder i verden er præget af henholdsvis
svage og stærke stater?
3) Figur 4.10:
a) Redegør for forklaringen om kunstige stater.
b) Redegør for forklaringen om dårlig regeringsførelse.
c) Redegør for forklaringen om skrøbelige administrative strukturer.
4) Figur 4.11:
a) Forklar, hvordan patron-klient-systemet fungerer.
b) Giv konkrete eksempler på de ydelser, patroner og klienter kan give
hinanden (noget-for-noget- princippet).
c) Overvej, om patron-klient-systemet også fungerer i Danmark, fx ved
besættelse af poster i det politiske liv og/eller i erhvervslivet.
5) Figur 4.12:
a) Hvilke årsager kan der ifølge figuren være til, at stater er svage?
b) Hvordan trues vi i Vesten af de svage stater? Giv konkrete eksempler herpå.
Folkedrab (boks 4.1)
1) Hvad er folkedrab?
2) Skitsér udviklingen i jødernes vilkår i Tyskland 1933-45 ud fra stantons 8 stadier.
3) Hvad er ICC?
4) Hvilke argumenter har mon USA for ikke at tilslutte sig ICC?
Afsnit 4.5 - Terrorisme
1) Hvordan defineres terrorisme? Og hvad er problemerne ved at lave en almen
definition af fænomenet?
2) Hvad er henholdsvis ”gammel” og ”ny” terrorisme?
3) Figur 4.13: Hvilke forskelle er der mellem de 4 typer terrorgrupper?
4) Hvad er fundamentalister?
5) Sammenlign mål og midler for traditionalistiske, revolutionære og
neo-fundamentalister.
6) Figur 4.14: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de 4 fundamentalistiske
grupper?
7) Hvor vil du placere de 4 fundamentalistiske grupper i figur 4.14 i forhold til de 3
typer i spørgsmål 5) ovenfor?
8) Opstil nogle forklaringer på den nye islamisk-fundamentalistiske terrorisme.
9) Giv konkrete eksempler på islamisk-fundamentalistisk terror i Europa i de
senere år.
Afsnit 4.6 - Case: Det arabiske forår med fokus på Syrien
1) Figur 4.15:
a) Hvad er ”Det arabiske forår”?
b) Udpeg nogle af de lande på kortet, hvor folkelige oprør fandt sted.
2) Figur 4.16:
a) Hvad er forskellen mellem transition og transformation?
b) Forklar de 6 forskellige transformations-typer i figuren.
c) Kan man forestille sig andre end de 6 typer, forfatterne har opstillet i
figuren?
d) Giv eksempler på lande inden for hver af de 6 transformationstyper.
3) Syrien:
a) Hvorfor kunne den formodet stærke syriske hær ikke slå oprøret ned?
b) Figurerne 4.17 og 4.18: Hvilke af aktørerne i figur 4.18 er stater? Og hvilke
interesser har de i forhold til borgerkrigen i Syrien?
c) Hvilken strategi havde den amerikanske præsident Obama i forhold til
krigen i Syrien? Og ud fra hvilke argumenter?
