Øvelsesopgaver
Kapitel 3: Økonomisk fattigdom
- Løs følgende nedenstående to artikler fra Politiken og gør følgende:
- redegør kort for hvad de to artikler handler om
- sammenlign de to artiklers syn på fattigdom i Danmark og
- diskuter, om vi overhovedet kan tale om, at der findes fattigdom i det danske samfund.
- Fælles opsamling i klassen
- ”Mødrehjælp . Har vi råd til mælk i denne uge?” af Henning Hansen, d.16.6.2013
- ”Skjult madfattigdom stortrives blandt vores medborgere” af Selina Juul, d.11.3.2015
- Begge artikler kan findes via infomedia.
- Undersøgelse: Fattige børn i Danmark – Undersøg og besvar nedenstående spørgsmål ved at søge informationer på nettet. Et godt sted at starte kan være ved at kigge i følgende rapport fra AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: www.ae.dk/publikationer/fattigdom-maerker-boerns-fremtid
- Findes der fattige børn i Danmark?
- Hvor mange fattige børn findes der?
- Er antallet af fattige børn i Danmark stigende eller faldende?
- Er der bestemte steder i Danmark, hvor der er en større andel af fattige børn end andre steder?
- Hvad kan forklare, at der findes fattige børn i et samfund som det danske?
- Hvilken type af fattigdom oplever de fattige danske børn?
- Hvorfor kan det være et problem, hvis børn vokser op i fattigdom?
- På baggrund af jeres undersøgelse skal I nu udarbejde et mere kreativt og innovativt løsningsforslag til, hvordan det er muligt at bekæmpe fattigdom blandt børn i Danmark. I jeres løsningsforslag skal i dels kunne angive den/de ideer som I tænker på, men I skal også kunne præsentere konkrete tiltag, det vil sige konkret forslag til, hvordan politikerne specielt ude i kommunerne kan hjælpe til at bekæmpe fattigdommen blandt børn. I skal kunne præsentere jeres forslag (hvad enten det er et eller flere) til enten borgmesteren eller ministeren. I har 1 minut til at præsentere og forklare et forslag (dvs. har I tre forslag så har I 3 minutter).
- Gruppeøvelse: Hver gruppe et ansvar for at sætte sig grundigt ind i hver deres fattigdomsmetode. Nedenfor er angivet et skema, med de forskellige grupper og den fattigdomsmetode gruppen har ansvaret for.
- I grupperne skal i diskutere - jeres holdning til Sofies situation (se tekstboks 3.2)?
- I grupperne skal I besvare følgende spørgsmål:
a) hvad er det centrale indhold i jeres fattigdomsmetode.
b) hvad er fordele og ulemper ved metoden.
c) er Carina og Sofie fattige ifølge jeres fattigdomsmetode? - Hver gruppe skal kunne afholde et oplæg på ca. 8 minutter samt skrive gode noter på tavlen eller fx i google.docs til de andre.
- Diskuter i klassen – hvad er den samlede konklusion på henholdsvis Carina (tekstboks 3.3) og Sofie? Efter hvilke metoder er de fattige og hvilke ikke. Er offentlighedens kritik af de to personer begrundet/rimelig?
- Se et kort klip med Sofie fra TV2 Go’morgen fra d.9.1.2012. klippet kan tilgås via dette link. https://www.youtube.com/watch?v=d7SbTpseQkQ. Diskuter i klassen hvem af de to kvinder (Sofie og Marie Holme) I er mest enige med. Husk der skal argumenteres for ens sympati.
- Diskuter om den danske fattigdomsgrænse er rimelig, herunder diskuter rimeligheden i, hvorfor man i Danmark skal være fattig i tre år før end man betragtes som værende fattig. EU's grænse og OECDs grænser er et år.
- Undersøg det aktuelle fattigdomstal i Danmark. Hvor mange fattige er der lige nu (brug internettet eller samfundsstatistik eller www.dst.dk Danmarks Statistik) i Danmark?
- Opstil tre hypoteser, som kan forklare udviklingen i antal fattige i Danmark. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
- Diskutér i klassen, hvilke økonomiske fattigdomsbegreber som er de mest anvende lige i Danmark. Kan vi fx bruge FN’s absolutte fattigdomsgrænse til at sige, hvor mange fattige der er i Danmark?
- Sammenlign henholdsvis OECDs fattigdomsgrænse, EU's i risiko for fattigdom samt den danske officielle fattigdomsgrænse. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de tre fattigdomsgrænser? (Det kan her være en god ide, at I er opmærksomme på varighedsaspektet i de tre fattigdomsgrænser).
- Skriv et debatindlæg til en avis som forholder sig kritisk over for den danske regering for ikke at gøre tilstrækkeligt for at bringe børn i fattigdom ud af deres livssituation. For at styrke jeres argumentation skal I klikke jer ind på henholdsvis Rådet for Socialt Udsatte, Red Barnet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, men I kan også benytte jer at forskellige aviser og tidskrifters artikler om børnefattigdom i Danmark. For at styrke den kritiske argumentation kan det være en god ide, at bruge tal til at angive hvor mange børn der lever i fattigdom i Danmark, udviklingen i antallet af børn i fattigdom, forskellige ekspertudsagn om børn og fattigdom, udsagn fra folk der er vokset op i fattigdom osv.
- Lav en liste over de vigtigste begreber.