Øvelsesopgaver
Kapitel 9: Velfærdsstat og ulighed
- Undersøg det danske velfærdssamfund nu og diskuter og vurder fremtiden (hele kapitel 9 er sådan set i spil i denne opgave, hvorfor opgaven kan bruges, som en slags synopsis-øvelsesopgave, hvor eleverne skal udarbejde en overordnet problemformulering og 2-3 underspørgsmål samt delkonklusioner og en samlet konklusion der besvarer deres problemformulering – men den kan også bruges som en almindelig opgave i en dobbelttime):
- Læs følgende interessante artikel fra ugebrevet MandagMorgen fra 8.2.2013. Bemærk dels de forskellige figurer i artiklen, som præsenterer en række økonomiske nøgletal for det danske velfærdssamfund dels illustrationen 4foresigt til højre på hjemmesiden (ved at klikke på figuren bliver den større og læsbar) https://www.mm.dk/velfærdssamfundets-næste-fase. I figuren 4foresight præsenteres fire centrale områder som vi skal holde øje med i forbindelse med velfærdsstatens/velfærdssamfundets fremtid det er 1) Megatrends, 2) Værdier og idealer, 3) Begivenheder og 4) Holdninger.
- Lav en kort redegørelse for artiklens hovedpointer (hvad vil artiklen gerne fortælle os), herunder forsøg at tydeliggøre de forskellige forslag til ændringer af det nuværende velfærdssystem i Danmark, som artiklen lægger frem.
- Undersøg dernæst, blandt andet ved at bruge s.212-213 (reformer i Danmark siden 2010) i Ulighedsbogen, hvorvidt den danske regering siden 2006 har bevæget sig i retning af de forskellige forslag som præsenteres MandagMorgen-artiklen.
- Diskuter hvorvidt den velfærdsstat eller rettere det velfærdssamfund, som ugebrevet MandagMorgen forestiller sig i fremtiden er udtryk for et universelt velfærdssamfund med fokus på medborgerskabsprincippet eller om det snarere er udtryk for et konkurrence-velfærdssamfund med stigende fokus på arbejdsmarkedsprincippet.
- Læs dernæst følgende artikel af Professor Jørgen Goul Andersen fra Ålborg Universitet ”Ældrebyrden er aflyst” fra ugebrevet MandagMorgen https://www.mm.dk/blog/aldreforsoergerbyrden-aflyst .
- Undersøg hvilken central udfordring for den danske universelle velfærdsstat som det er, Goul Andersen tager op og behandler i artiklen (er det en af de interne eller eksterne udfordringer)?
- Diskuter dernæst i klassen, hvorfor Goul Andersen ikke mener, at den udfordring som mange økonomer udtaler som den største er særlig stor.
- Diskuter afslutningsvis i klassen, hvorvidt I er tilhængere eller modstandere af en ændring af det universelle velfærdssamfund til fordel for et konkurrence- velfærdssamfund. Husk at jeres begrundelser skal trække på jeres faglige viden dvs. viden om menneskesyn, fordelingspolitik, fællesskab og individualitet, social kapital, samarbejdet mellem offentlig og privat osv. osv.
- Definer begrebet velfærdsstat?
- Undersøg ligheder og forskelle mellem de tre velfærdsstatsmodeller.
- Undersøg og diskuter hvordan den universelle velfærdsstatsmodel håndterer spørgsmålet om social ulighed i forhold til de to andre velfærdsstatsmodeller (den residuale og selektive).
- Udarbejd en simpel model der anskueliggør hvordan henholdsvis den universelle, residuale og selektive velfærdsstatsmodel forholder sig til social ulighed i samfundet.
- Diskuter hvilken betydning henholdsvis indkomstoverførsler, offentlige serviceydelser og progressiv beskatning har for den sociale ulighed i Danmark. Disktuer i den forbindelse hvorvidt der er andre ”værktøjer” man kunne anvende for at mindske den sociale ulighed.
- Argumenter, ved brug af den liberalistiske ideologi (kapitel 8) og funktionalismen (kapitel 6), imod brugen af henholdsvis indkomstoverførsler og progressiv beskatning i forsøget på at mindske den sociale ulighed.
- Undersøg og tydeliggør i form af en mindre præsentation, hvilke interne og eksterne udfordringer den danske velfærdsstat står over for. I skal i jeres præsentation anvende statistisk materiale.
- Sammenlig henholdsvis tekstboks 9.4 og figur 9.13 for ligheder og forskelle i forhold til håndteringen af de økonomiske udfordringer for velfærdsstaten i Tyskland og Danmark. Diskuter i forlængelse af dette om det har betydning, hvilken farve regeringen i de pågældende lande, når reformerne skal vedtages.
- Hvad er en konkurrencestat?
- Diskuter om Danmark er ved at udvikle sig til en konkurrencestat og i givet fald hvilken betydning dette vil have for det danske velfærdssamfund. I den forbindelse kan figur 9.13, 9.14 og 9.15 med fordel inddrages i diskussionen.
- Argumenter imod at den danske velfærdsstat, i overgangen til en konkurrencestat, i højere grad vil komme til at bygge på menneskesynet ”Economic Man”.
- Du er politiske rådgiver for SFs formand Pia Olsen Dyhr. Skriv et notat som gør Olsen Dyhr i stand til at kritisere den nuværende S-RV regerings økonomiske reformer af den danske velfærdsstat samt gør det muligt for Olsen Dyhr at anvise nogle andre løsningsmodeller på den danske velfærdsstats udfordringer. I forbindelse med udarbejdelse af dette notat kan det være en god idé at klikke sig rundt på nettet for at finde materiale, der kan understøtte de kritiske argumenter mod regeringen og bidrage til at anvise andre løsningsmodeller.