Øvelsesopgaver
Kapitel 7: Konsekvenser af ulighed
- Undersøg ved brug af tekstboks 7.4 forholdet mellem sundhed og ulighed.
- Opstil tre hypoteser om ulighedssammenhænge. Gå ind på Surveybanken og test dem vha. en chi2-test. Fortolk p-værdierne. Diskuter resultaterne.
- Argumenter ud fra en socialistisk grundholdning imod følgende udsagn: ”Ulighed er godt, fordi det skaber dynamik i samfundet”.
- Diskuter hvorvidt det er rimeligt– som bogen Det Danske Klassesamfund gør- at definere næsten halvdelen af den danske befolkning som værende Arbejderklasse.
- Opstil tre hypoteser der kan forklare hvorfor særligt Underklassen og Arbejderklassen oplever den sociale ulighed.
- Du er politisk rådgiver for Ministeren for by, bolig og landdistrikter. Undersøg først hvem der er minister lige nu, og hvilket politisk parti ministeren er tilknyttet. Dernæst skal du skrive et notat, som sætter ministeren i stand til at lægge en strategi for, hvordan regeringen bedst muligt kan forbedre vilkårene for socialt udsatte boligområder (eller landdistrikterne)
- Diskuter hvorvidt indkomstforskelle mellem skoler kan have betydning for sammenhængskraften i det danske samfund.
- Opstil en model med fire faktorer, som kan forklare det høje danske tillidsniveau. Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse.
- Undersøg nedenstående figur og argumenter fagligt for, hvorfor Danmark er placeret som det er.
- Forklar hvordan har Socialforskningsinstituttet lagdelt (opdelt) den danske befolkning (s. 144-145)?
- Forklar hvordan bogen ”Det danske klassesamfund” lagdeler den danske befolkning? (s. 147-149)
- Hvad er de centrale forskelle mellem de to (lagdeling)opdelingsmetoder og hvorfor mener forfatterne bag bogen ”Det danske klassesamfund”, at det er nødvendigt at opdatere Socialforskningsinstituttets måde at opdele danskerne på?
- Diskuter om det kan være hensigtsmæssigt at opdele klasserne i flere dele fx en Økonomisk Overklasse og en ”Økonomisk og kulturel overklasse”? (s. 150-151).
- Rollespil i grupper: Klassen opdeles i 5 grupper som hver tildeles forskellige roller de skal spille – i et lille rollespil.
- Tanken er, at eleverne skal spille en familie omkring aftensbordet, hvor familiemedlemmerne fortæller om, hvordan deres dag er gået.
- I skal bruge al jeres viden om levekårene i de forskellige sociale klasser dvs. beskrivelsen af de sociale klasser fra side 151-160. I skal forsøge at komme omkring alle de kategorier, som er beskrevet på disse sider som led i jeres dialog ved aftensmaden (jeres forberedelse til at kunne spille socialklasse rollerne så godt som muligt ved aftensbordet) .
- I må også gerne være meget bevidste omkring habitus dvs. den ”kropsliggjorte kapital” fx vaner, rutiner, holdninger og den måde individet opfører sig på, men også hvordan man fx kunne bevæge kroppen, kropsholdning osv. som muligvis kunne være med til at afspejle det klassemæssige tilhørsforhold.
- Der må også meget gerne indgå viden omkring køn eller politisk deltagelse.
De fem sociale klasser som er til stede ved familiens aftensbord er:
- Underklassen
- Arbejderklassen
- Middelklassen
- Den højere middelklasse
- Overklassen
Læreren vil i klassen give besked om, hvilken social klasse, som eleverne skal spille ved aftensbordet.
- Gå sammen med en makker: Når vi taler om konsekvenser af ulighed kan vi tale om 2 forskellige tilgange. Dels konsekvenserne for de sociale klasser, dels for samfundets sammenhængskraft. Hvad er forskellen?
- Gå sammen med et andet makkerpar (fire i hver gruppe). Prøv at lave et kort portræt af livet på Lolland på baggrund af søgninger. Prøv at søge på Infomedia og på google.com under ”Underklasse og Lolland”, ”Lolland og helbred”, Lolland og enlige”, ”Lolland og privatskoler”. I jeres portræt skal indgå overvejelser om, hvilke klasser som der bor her, om folk generelt er gift eller enlige, hvordan deres sundhedstilstand er, hvordan skolerne er, hvordan deres ressourcer generelt er på Lolland. Det er ingen hemmelighed, at Lolland er meget overrepræsenteret, hvad angår Underklassen.
- Diskuter i gruppen om det har nogen betydning for resten af Danmark, hvordan de klarer sig på Lolland?
- Skriv 15 linjer om Lolland efter følgende ledesætning: Hvis vi skal beskrive den klassemæssige sammensætning på Lolland kan vi sige, at befolkningen på Lolland er kendetegnet ved at være........
- I klassen ses dokumentaren ”Min barndom i helvede” med Lisbeth Zornig og sammenligner den med hvad der er kommet frem om Lolland og hvad der er lagt vægt på i de små skrivelser om Lolland. I må også gerne inddrage andre informationer om Lolland fx tv-serien fra TV2, fra foråret 2015 som hed ”På røven i Nakskov”. Hvad er det for et billede af Nakskov, som fremstår efter man har set et eller to afsnit af denne dokumentarserie? Hvilke personer er medvirkende i serien og hvilke sociale klasser repræsenterer de.
Elevernes egen-motivation og undervisningsdifferentieringsøvelse
Hvis man eleverne går efter bronze, kan de nøjes med at besvare spørgsmål 1-3
- Hvis man går efter sølv skal man besvare spørgsmål 1-6.
- Går man efter guldet skal man besvare alle 9 spørgsmål.
- De canadiske forskere Beauvais og Jenson giver fem forskellige definitioner af ordet sammenhængskraft. Hvad er disse fem definitioner? (figur 7.10)
- Tillid udgør en central komponent i den første definition. Hvilken sammenhæng er der mellem tillid og ulighed, og hvorfor er der en sammenhæng? (s. 167)
- Der findes tre former for tillid. Hvad er disse? (s. 168)
- Hvad betyder ”brobyggende social kapital?”(s. 168)
- Er der en sammenhæng mellem indvandring og graden af tillid i et land? (s. 169)?
- I Danmark kan der udsondres to opfattelser af indvandringen, en økonomisk og en kulturel. Hvad er den dominerende i Danmark? (s. 171)
- Hvad er hovedresultaterne i de to store ulighedsundersøgelser ”The spirit Level- Why Equality is better for everyone” og det store Gini-projekt (171-174)
- Hvad er forskellen på ”opsivning” og ”nedsivning” (s. 174)
- Hvad er din holdning til bekæmpelse af ulighed. Skal vi fokusere på bekæmpelsen på plan 1 (de sociale klassers levekår) eller skal vi fokusere på bekæmpelsen på plan 2 (båndene mellem de sociale klasser= sammenhængskraft).
