IP&Ø

1)     Figur 7.1:
        a)    Sammenlign liberalisternes og marxisternes opfattelser af underudvikling
                og udvikling.
        b)    Hvad ville der ifølge liberalisterne ske for et uland, hvis det følger den
                marxistiske udviklingsvej?
2)    Tabel 7.1:
        a)    Hvilke 6 af verdens 33 allerfattigste lande er ikke fra Afrika?
        b)    Hvor mange timer skal en 17-årig dansk gymnasieelev arbejde ”på tanken”
                eller ”stå i bager” for at tjene det samme, som en gennemsnitlig somalier
                tjener på et år?

Afsnit 7.1 - Imperialismen

1)     Definér imperialisme.
2)    Hvad blev, som følge af den industrielle revolution, det økonomiske formål med
        stormagternes imperialisme?
3)    Figur 7.2: hvilke to kolonimagter erobrede de største koloniområder?
4)    Hvorfor førte multipolariteten i anden halvdel af 1800-tallet til en øget
        imperialisme?
5)    Hvad var årsagerne til den senere afkolonisering?
6)    Hvorfor mener marxisterne, at der reelt stadig er imperialistiske tilstande i
        verden i form af neoimperialisme?
7)    Hvorfor er en række lande i dag præget af fattigdom og økonomiske og
        politiske problemer. Opstil dels marxistiske, dels liberalistiske argumenter
        herfor.
8)    Figurerne 7.3, 7.4 og 7.5:
        a)    Hvilke problemer medførte imperialismemagternes vilkårlige
                grænsedragninger?
        b)    Og i hvilken grad består problemerne fra grænsedragninger i dag?
9)    Figur 7.4:
        a)    Opstil en hypotese om, hvorfor stammeområderne i det nordlige Afrika
                generelt er meget større end i det centrale Afrika.
        b)    Cirka hvor mange stammer er der i gennemsnit i de nuværende afrikanske
                stater?

Afsnit 7.2 - Hvor mange fattige er der i de fattige lande?

1)     Redegør for begrebet absolut fattigdom.
2)    Hvad kan man bruge Verdensbankens fattigdomsgrænse til? Og hvilken
        betydning har ændringen i 2015 af denne fattigdomsgrænse?
3)    Tabel 7.2:
        a)    Find tabellens 10 afrikanske lande på kortet i figur 7.5.
        b)    Hvor mange procent af befolkningen i de tre fattigste lande har en indtægt
                på over 3,10 $ pr. dag?
        c)    Hvilket af de 11 lande i tabellen har den største andel af befolkningen
                placeret mellem de to fattigdomsmål (1,90 $ og 3,10 $ pr. dag)?
        d)    Figur 7.6: Hvor i Maslows behovspyramide vil du placere de fattige, der
                har henholdsvis under 1,90 $ pr. dag og mellem 1,90 $ og 3,10 $ pr. dag i
                indtægt?
4)    Redegør for begrebet relativ fattigdom.
5)    Hvad forstår man ved begreberne medianindkomst, social ulighed og
        gini-koefficient.
6)    Tabel 7.3:
        a)    Sammenlign første talsøjle i tabel 7.3 med første talsøjle i tabel 7.2. Hvad
                kan du udlede af sammenligningen?
        b)    Forklar, hvad der menes med, at der kan gå ”politik i tallene”, når lande
                fastsætter deres nationale fattigdomsgrænser.
        c)    Hvorfor er gini-koefficienterne i tabel 7.3 generelt (overraskende) lave?

Afsnit 7.3 - Levevilkår i de fattige lande

1)     Forklar, hvordan UNDP’s Human Development Index udregnes?
2)    Hvilken analytisk værdi har HDI-tal i forhold til fx BNP/indbygger?
3)    Tabel 7.4:
        a)    Der er en vis samvariation mellem talkolonnerne under de fire indikatorer.
                Hvordan kan det forklares?
        b)    Sammenlign tabel 7.4 med tabel 7.2. Opstil nogle hypoteser til forklaring af,
                at landerækkefølgen i de to tabeller er forskellig.
4)    Figur 7.7: Hvilke er de to største årsager til de elendige levevilkår for mange
        indere?
5)    Figur 7.8: Redegør for sammenhængene i ”fattigdomsfælden”.

Afsnit 7.4 - Liberalistiske udviklingsteorier

1)     Hvilke to faktorer anser liberalismen som de afgørende for udvikling? Og hvad
        vil det sige, at de liberalistiske udviklingsteorier fokuserer på udvikling af
        interne faktorer og good governance?
2)    Figur 7.9:
        a)    Redegør for grundtrækkene i Rostows udviklingsteori.
        b)    Hvad sker der i take-off-fasen?
        c)    Hvad forstår man ved Kapital-output-ratio?
        d)    Hvor kan man omtrentligt placere Danmark i figuren?
        e)    Kan man se en sammenhæng mellem staters placering i figur 7.9 og deres
                rolle som stormagter i figur 2.1 (i kapitel 2)?
        f)    Hvilken kritik kan der rettes mod Rostows teori?
3)    Figur 7.10:
        a)    Redegør for Lewis’ dualismeteori.
        b)    Har vi i Danmark gennem de sidste hundrede år set en udvikling, der er i
                overensstemmelse med Lewis’ teori?

Afsnit 7.5 - Marxistiske udviklingsteorier

1)     Hvilken betydning for teoriernes anvendelse har det, at liberalisterne fokuserer
        på muligheder for udvikling, mens marxisterne fokuserer på årsagerne til
        underudvikling?
2)    Figur 7.11:
        a)    Redegør for Gunder Franks metropol-satellit-model.
        b)    Opstil ud fra modellen et konkret eksempel med brasilianske kaffebønder i
                bunden og Starbucks i toppen.
3)    Figur 7.12:
        a)    Redegør for Amins produktionssektor-model.
        b)    Amin og Frank fokuserer på forskellige økonomiske processer. Hvilke?
4)    Figurerne 7.13 og 7.14:
        a)    Forklar grundtrækkene i teorien om det ulige bytte.
        b)    Hvad er den centrale årsag til det ulige bytte mellem ilande og ulande?
5)    Hvordan skal ulande ifølge de marxistiske afhængighedsteorier begynde deres
        udviklingsproces?
6)    Boks 7.1:
        a)    Figur 7.15: Redegør for Wallersteins verdenssystemteori.
        b)    Giv en karakteristik af hver af regionerne: kernestater, semiperiferi og
                periferi.
        c)    Hvordan foregår udbytningsforholdet mellem regionerne?
7)    Figur 7.16:
        a)    Hvilket mønster kan man udlede af figuren?
        b)    Er der siden år 2000 sket nogle væsentlige ændringer i systemet?

Afsnit 7.6 - Udviklingsstrategier

1)     Hvad er en udviklingsstrategi? Og hvilken forskel er der mellem
        udviklingsteorier og udviklingsstrategier?
2)    Figur 7.19:
        a)    Sammenlign ISI-strategien og EOI-strategien. Hvordan opnår ulande
                økonomisk udvikling ifølge de to forskellige strategier?
        b)    Hvilke kritikpunkter kan man anføre over for de to strategier?
3)    Figur 7.17: Hvorfor har flertallet af de afrikanske lande hverken haft succes med
        ISI- eller EOI-strategierne?
4)    Figur 7.18:
        a)    Hvilken udviklingsstrategi har været den dominerende i Brasilien?
        b)    Hvad har resultatet heraf været for Brasilien? (Inddrag afsnit 2.2.2 som
                baggrund for din vurdering).
5)    Boks 7.2:
        a)    Redegør for de ”østasiatiske tigres” succesfulde økonomiske udvikling i
                sidste halvdel af 1900-tallet (tabel 7.5).
        b)    Hvilke forklaringer giver henholdsvis liberalisterne, kulturrealisterne og
                realisterne på denne økonomiske udvikling?

3)    Figur 7.20: Hvilke mønstre har der været i migrationen på verdensplan?
4)    Redegør for forskellene mellem flygtninge, legale migranter og illegale
        migranter.
5)    Tabel 7.6:
        a)    Hvor mange immigranter (og efterkommere) har vi ca. i Danmark i procent
                af befolkningen? (Tjek eventuelt Samfundsstatistikken). Sammenlign
                procentdelen med Golfstaternes i tabel 7.6.
        b)    Hvad beskæftiger henholdsvis statsborgerne og fremmedarbejderne sig
                med i Golfstaterne? (Inddrag figur 7.22).
        c)    Figur 7.20: Hvorfra kommer immigranterne til Golfstaterne?
        d)    Hvad vil det sige, at fremmedarbejdere arbejder med ”3D-jobs”?
6)    Figur 7.22: Forklar samfundsstrukturen i Golfstaterne.
7)    Figur 7.23: Hvad er remitter? Og hvilken rolle spiller de sammenlignet med fx
        ulandsbistand?
8)    Redegør for de tre negative diskurser (u-sikkerhed, u-økonomisk og anti-
        patriotisk), som man ud fra konstruktivismen kan analysere sig frem til er
        blevet opstillet om migranter i den vestlige verden (jævnfør desuden boks 4.2
        om diskursanalyse).
9)    Figur 7.24:
        a)    Hvilke lande er især ramt af ”brain drain”.
        b)    Redegør for realisternes syn på migration som ”brain drain”.
10)   Redegør for liberalismens syn på migration som en menneskerettighed.
11)    Redegør for marxisternes syn på migration som udnyttende udbytning.