Afsnit 6.8 - Finanskrisen mv. - årsager og løsninger
Opgave 1
Som tidligere beskrevet i forbindelse med den hegemoniske stabilitetsteori, er det et oplagt mål for hegemonen at sørge for, at de lande, der samarbejder med hegemonen, får tydelige økonomiske fordele ud af det. Dette vil sikre hegemonens stabilitet. Men kan Finanskrisen, der jo startede i USA, føre til, at USA kommer tættere på at miste sin position som hegemon? Læs artiklen ”Vil finanskrisen gøre Kina til en supermagt”, og diskutér spørgsmålet med udgangspunkt i neoliberalismen og konstruktivismen.
Opgave 2
Baseret på din besvarelse af arbejdsspørgsmålene til dette afsnit, hvilken af de tre forklaringer og løsninger på de økonomiske kriser (figur 6.17) vurderer du som værende mest plausibel? Og hvorfor?