Økonomiens kernestof

Opgave 1: Den danske banksektor

1. Din egen bank: Hvorfor har du valgt netop den bank?
   • Skyldes det rentemarginalen? Tjek på fx Mybanker.dk eller på Danske Banks, Nordeas og Jyske Banks hjemmesider, hvilke indlåns- og udlånsrenter de tilbyder samt deres gebyrpolitik.
   • Er årsagen, at dine forældre har samme bank?
   • Har din bank en særligt god netbank-facilitet?
   • Skyldes valget en særlig tillid til netop din bank?
2. I 1991 var der 219 pengeinstitutter i Danmark, i 2015 blot 76, og antallet er faldet siden. De større banker har gradvist opkøbt de mindre pengeinstitutter.
   • I figur 5.9 i grundbogen opstillede vi forskellige markedsformer. Hvilken markedsform er efter din vurdering gældende for det danske bankmarked?
   • Og hvilken indflydelse på produktpriserne har aktørerne under denne markedsform?
3. Mange mener, at bankernes grådighed var den afgørende årsag til finanskrisen. Bankerne ekspanderede ud fra mottoet ”Big is beautiful” og belønnede topcheferne med ofte enorme bonusser, især i USA. Danske Bank kom også ud i store problemer, og det fik den danske stat til at stille en stor milliardgaranti (altså for skatteydernes regning) til banken for at undgå en eventuel konkurs. Påvis i det økonomiske kredsløb (figur 3.3 i grundbogen), hvilke konsekvenser en konkurs i Danske Bank kunne have fået for dansk økonomi.
4. I de seneste par år har der været flere skandalesager i de største danske banker. Det har således vist sig, at bl.a. Nordea har hjulpet et stort antal kunder med at flytte formuer til skattelylande (for at snyde i skat), og at Danske Banks afdeling i Estland har medvirket til hvidvask af beløb svarende til mindst 25 mia. kr. for bl.a. russiske gangstere.
   • Danske Bank blev i 2017 idømt en bøde på 12,5 mio. kr. for overtrædelse af hvidvaskreglerne. Til sammenligning har EU-systemet dømt Apple til at betale en bøde på 100 mia. kr. til den irske stat på grund af ulovlige skatteaftaler. Diskutér, om de danske myndigheder er for blødsødne i forhold til andre lande/EU-systemet med hensyn til straf for økonomisk kriminalitet?
   • Får skandalesagerne dig til – hvis du er kunde i en af de nævnte banker – at overveje at skifte bank? Hvorfor/hvorfor ikke?

Opgave 2: Bankernes pengeskabelse: Reservebrøkens betydning?

1. Beregn ud fra figur 12.3 og det tilhørende eksempel i grundbogens tekst, hvor stor bankernes pengeskabelse kan blive, hvis reservebrøken kun er 5 %. Hvilket resultat når du frem til?
2. Lav en tilsvarende beregning, hvis reservebrøken er på 20 %. Hvad bliver resultatet nu?
3. Vi antager, at EU-myndighederne hæver reservebrøken til 20 %.
   • Hvilken begrundelse kunne ligge bag sådan et indgreb?
   • Hvad bliver konsekvensen – alt andet lige - for pengemængden og renteniveauet i EU?
   • Og hvilken virkning på investeringerne vil dette ændrede renteniveau normalt føre til?
   • Hvilket middel har ECB til at modvirke ændringen i pengemængden og renteniveauet?

Opgave 3: Pengepolitik

1. Hvilken klassisk pengepolitik: ekspansiv eller kontraktiv, skal man føre for at påvirke de økonomiske mål? Udfyld skemaet i figur A nedenfor.
2. To af siderne i ”den umulige trekant” (figur 12.4 i grundbogen) er helt sikkert låst fast. Hvilke?
3. Hvilken konklusion når du frem til med hensyn til regeringens og Nationalbankens muligheder for at føre en selvstændig pengepolitik?

Opgave 4: Inflation

1. Ledighed og inflation:
   • Vi har tidligere beskæftiget os med sammenhængen mellem ledighed og inflation, bl.a. i en model, som du kan finde i grundbogens afsnit 8.4. Hvilken model er der tale om?
   • Hvilken sammenhæng er der ifølge modellen mellem ledighed og inflation?
   • I figur B er de sammenhørende værdier for ledighed og inflation i hele perioden 1948-2014 plottet ind. Kan du skimte den model, du fandt frem i første punkt, i de empiriske data i figur B?
2. I figur C kan du se, hvordan inflationen har udviklet sig i Danmark over det meget lange stræk siden år 1900. Det er samme figur som grundbogens figur 12.8, men her har vi skrevet en række historiske begivenheder ind i figuren.

På baggrund af figur C bedes du udfylde skemaet i figur D. Det vil sikkert være en hjælp for dig, hvis du sammenholder figur C med figur 4.3 i grundbogen, der viser den økonomiske vækst i perioden 1930-2009. Vær opmærksom på, at der undertiden kan være tale om flere typer inflation på én gang.