Opgave 1: Konjunktursvingninger
- Prøv i figur 4.2 at anvende de fire forskellige konjunkturfaser på dansk økonomi i perioden 2000-2019.
- Det bratte fald i BNP i 2008 skyldtes ifølge oppositionen (dvs. de partier i Folketinget, som ikke har regeringsmagten) i høj grad, at VK-regeringen (Venstre og Konservative) i årene forud for finanskrisen havde givet samfundsøkonomien den ”forkerte medicin”. Hvilken finanspolitik (og pengepolitik) skulle regeringen ifølge lærebogen have ført i perioden 2003-08?
- Forklar ud fra figur 3.3 (i kapitel 3), hvordan bankernes manglende vilje til at udlåne penge under finanskrisen påvirker det økonomiske kredsløb.
- Figur 4.3:
- Kan du i figuren observere de fire forskellige faser i konjunktursvingningerne?
- Er der et mønster i svingningerne? Fx med hensyn til varighed?
- Undersøg på nettet baggrunden for de indenrigspolitiske indgreb, der ifølge figuren har givet stød til den danske økonomi.
- I grundbogen omtales fem faktorer, som påvirker konjunktursvingningerne: Forkert medicin, stød, multiplikatorvirkningen, opsparingsparadokset og den automatiske budgetreaktion.
- Opdel først disse fem faktorer i to grupper, nemlig dem, der forøger konjunkturudsvingene, og dem, der mindsker disse udsving.
- Opdel derefter de fem faktorer i dem, der både virker i opad- og nedadgående retning i konjunktursvingningerne, og dem, der kun virker én af vejene.
Opgave 2: Har du styr på multiplikatorvirkningen?
I figur grundbogens 4.4 kan du se, hvordan en indledende indkomstændring breder sig som ringe i vandet og giver en sluteffekt, der er noget større end den indledende indkomstændring.
Ligesom i grundbogen tænker vi os, at alle danske husholdninger tilsammen får en indkomststigning på 10 mia. kr., fx på grund af, at flere er kommet i arbejde. Husholdningerne anvender indkomststigningen til betaling af skat, til forbrug af danske varer, til forbrug af udenlandske varer (import) og til opsparing. Vi ser dog her bort fra skatter og afgifter for ikke at gøre eksemplet for kompliceret.
Vi antager, at husholdningerne alle har det samme mønster med hensyn til anvendelsen af indkomststigningen:
- Forbrug af danske varer: 40 %
- Forbrug af udenlandske varer (import): 40 %
- Opsparing: 20 %
- Beregn i skemaet mindst 5 runder. Derefter kan du lægge summen af tallene under forbrug oven i den indledende indkomstændring. Det giver et rimeligt indtryk af den endelige sluteffekt.
- Beregn derefter ved hjælp af formlen i boks 4.1 multiplikatorens størrelse. Herefter kan du give et præcist svar på sluteffekten af den indledende indkomstændring.
- Prøv eventuelt selv at ændre på forudsætningerne i eksemplet og lav de relevante udregninger.
