Opgave 1: Hvem vinder, og hvem taber på sort arbejde?
Sort arbejde er en del af den sorte økonomi i Danmark (og andre lande). Ud over sort arbejde omfatter den sorte økonomi først og fremmest snyd med selvangivelse af indtægter, som ikke har noget direkte med arbejde at gøre, fx formueindkomster fra skattely-lande, udlejning af ejendomme og værelser mv.
I eksemplet i grundbogens figur 7.5 aftaler direktør Nielsen med tømrer Jensen at få bygget en carport ved sort arbejde.
- Hvem af de to får mest ud af at udføre arbejdet sort i stedet for hvidt?
- Hvis den sparede skat og moms blev delt lige over mellem de to, hvor meget skulle direktør Nielsen så betale for det sorte arbejde?
- Som nævnt i grundbogen har Rockwool-fonden fundet frem til, at der hvert år laves sort arbejde i Danmark for mellem 34 og 59 mia. kr. Lad os antage, at beløbet i 2020 ligger på 46 mia. kr.
I Danmark er der ca. 4.600.000 skatteydere. Hvis vi fik udryddet det sorte arbejde helt og aldeles – ganske vist en meget urealistisk antagelse – og hvis de ekstra skatteindtægter blev brugt til at nedsætte skatten for alle skatteborgerne med samme beløb, hvor meget kunne hver enkelt af de 4.600.000 skatteydere så spare i skat? - Ifølge Rockwoolfonden og Skat er det især yngre mennesker, der accepterer sort arbejde.
- Hvad er din egen holdning til sort arbejde?
- Hvad mener du, at man kan gøre for at få nedsat omfanget af sort arbejde?
Opgave 2: Har du styr på beregninger af indekstal mv. (tekstboks 7.1)?
Du kan sikkert huske, at vi i tabel 3.1 (se nederst i opgaven), tilbage i kapitel 3 viste, hvordan tilgangen og anvendelsen af varer og tjenester (forsyningsbalancen) udviklede sig fra 2000-2019.
I tekstboks 7.1 regnede vi indekstal, årlig stigning i procent og procentandele ud på nogle dele af tabellen. Her skal vi for træningens skyld arbejde videre med de tre typer beregninger på andre dele af tabellen. Vi bringer lige tabellen nedenfor.
1. Først bedes du i følgende tabel A beregne indekstal for udviklingen i privat forbrug og offentligt forbrug fra 2000-2019. Vi har regnet et par af tabellens tal ud, så at du kan se, om du er på rette spor i dine beregninger.
Tabel A. Udviklingen i privat og offentligt forbrug i Danmark 2000-19 i årets priser. Indeks: 2000 = 100
- Hvad kan du udlede af tabel A? (se nedenfor)
2. Dernæst bedes du i tabel B udregne den årlige stigning i procent for det private og det offentlige forbrug i perioden 2015-2019. Også her har vi regnet et par eksempler ud, så at du kan tjekke, om du er på rette spor.
Tabel B. Udviklingen i privat og offentligt forbrug i Danmark 2015-2019 i årets priser. Årlig stigning i procent
- Hvad kan du udlede af tabel B? (se nedenfor)
3. Endelig skal vi lige træne udregning af procentandele. Du bedes derfor i tabel C udregne det private forbrugs og det offentlige forbrugs andele af BNP i 2000, 2010, 2015 og 2019. Læg mærke til at procentandelene til højre i tabel 3.1 ikke er andele af BNP, men andele af den samlede tilgang af varer og tjenester (Y + M). Igen har vi lagt et par beregninger ind i tabellen.
Tabel C. Det private og det offentlige forbrugs andele af BNP 2000-2019. Procentandele
- Hvad kan du udlede af tabel C? (se nedenfor)
Tabel A
2000 | 2005 | 2010 | 2015 | 2017 | 2018 | 2019 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
Privat forbrug | 100 | 153 | |||||
Offentligt forbrug | 100 | 169 |
Tabel B
2015 | 2017 | 2018 | 2019 | |
|---|---|---|---|---|
Privat forbrug | --- | 5,5 | ||
Offentligt forbrug | --- | 2,0 |
Tabel C
2000 | 2010 | 2015 | 2019 | |
|---|---|---|---|---|
Cpr i % af BNP | 47 | |||
Coff i % af BNP | 26 |
