Økonomiens kernestof

Opgave 1: Bliv skatteekspert!

I grundbogens tekstboks 10.1 udregnede vi skatten for en ung ingeniør i Aarhus midtby. For ikke at komplicere tingene for meget holder vi os i det følgende til fire singler, der alle bor i lejlighed i Aarhus og i det hele taget ligner hinanden meget – bortset fra, at de har meget forskellige indkomster.

I tabel A laver vi først indkomstopgørelserne for de fire personer, hvorefter vi i tabel B laver skatteberegningerne.

• Du bedes beregne og udfylde felterne med ? i tabel A.

Herefter skal vi have beregnet skatten af de fire forskellige indkomster. Det sker i tabel B. Af pladsmæssige grunde forkorter vi personlig indkomst til PY og skattepligtig indkomst til SY. Og det vil nok være en god ide at holde grundbogen opslået på figur 10.1 og tekstboks 10.1.

• Du bedes ligesom ovenfor beregne og udfylde felterne med ? i tabel B.

• Du husker formentlig de tre forskellige skatteskalaer: progressiv, proportional og degressiv beskatning. Vi skal nu have fundet ud af, hvilken af de tre skalaer det danske indkomstskattesystem er opbygget omkring. I tabel C har vi udregnet de gennemsnitlige skatteprocenter for de 4 forskellige personer i tabellerne ovenfor. Man tager den samlede skat fra tabel B og dividerer med personernes lønindkomster (vi ser bort fra de 500 kr. i kapitalindkomst her).

• Hvilke af de tre skatteskalaer er det danske indkomstskattesystem præget af?
• Topskatten sætter først ind ved en indkomst på 531.000 i 2020 (efter fradrag af AMB). Men allerede inden da virker skattesystemet progressivt. Hvordan kan du forklare det?

1. Hvis du har overskud til at lave flere beregninger, kan du ændre på fx:
   • Beskæftigelsesfradragets størrelse. Prøv at fjerne maksimumgrænsen, hvilket liberale politikere har foreslået, så de 10,5 % beregnes af hele indkomsten. Hvordan påvirker det indkomstskattesystemets grad af progressivitet?
   • Du kan også prøve at fjerne personfradraget helt og aldeles. Hvilken virkning giver det?
   • Eller du kan øge personfradraget til fx 70.000 kr. Hvilken virkning giver det?
   • Eller hvad med at fjerne topskatten, som Liberal Alliance foreslår?
2. Når du har leget lidt med de forskellige muligheder, kan du måske uddrage en konklusion med hensyn til, hvilke faktorer der giver den (begrænsede) progressive beskatning af de danske indkomster?

Opgave 2: Moms og punktafgifter: Den tunge ende nedad?

Ifølge grundbogen vender moms og punktafgifter ”den tunge ende nedad”. Disse indirekte skatter skulle altså have en degressiv virkning.

Det undersøger vi i den følgende tabel D, hvor vi igen har taget fat i de fire personer fra de forrige tabeller. Først beregner vi deres disponible indkomst (bruttoindkomsten minus indkomstskat). Derefter har vi antaget, at deres forbrugskvoter har en faldende tendens, idet der jo er grænser for, hvor meget ekstra man spiser, drikker, køber tøj for osv., når indkomsten stiger. Jo højere indkomst, jo lavere forbrugskvote, og jo højere opsparingskvote.

1. Først kan vi jo lige konstatere, at selv om momsen er 25 % for alle varer og tjenester, så er virkningen forskellig med stigende indkomst. Hvilken virkning er der tale om: progressiv, proportional eller degressiv?
2. Ovenfor i opgave 1 undersøgte vi indkomstskattesystemet og fandt frem til, at der var tale om en vis progressiv beskatning. Når vi nu inddrager virkningen af moms og punktafgifter, hvilken virkning vil du så vurdere, at det samlede danske skattesystem har?